Direktørnetværk forhandlede mindre bøvlet fondsstatistik igennem hos ministerier

Fondenes direktørnetværk satte sidste år hælene i overfor tre ministerier, der ønskede de­tal­jerede tal om fondsbevillingerne. I dialog med fondene er der nu skabt en bredere og mindre bureaukratisk model for indberetninger. Den 30. juni dokumenterer Danmarks Statistik for første gang danske fondes uddelinger fordelt på en række områder. ”Men der er tale om indberetninger, der ikke skaber værdi, men er tomme kalorier i forhold til fondenes uddelingsaktiviteter,” lyder kritikken fra Industriens Fond.

Fondsstatistik
 
Efter godt et års forsinkelse præsenterer Danmarks Statistik om få uger den første officielle statistik over danske fondes uddelinger inden for en række almennyttige og almenvelgørende formål i samfundet. Projektet blev dog i første omgang bremset af fondsdirektørnetværket, der siden har været i tæt dialog med tre ministerier og Danmarks Statistik om at lave en enk­lere indberetning, som bedre afspejler mangfoldigheden i fondenes indsatsområder.

Bedre talmæssig dokumentation for fondenes uddelinger har været et ønske fra blandt andre Kulturministeriet, Styrelsen for Forskning og Innovation og Socialministeriet, som også har medfinansieret projektet.

”Vi havde i samarbejde med de tre ministerier lavet et udkast til skema og indkaldt til et mø­de med repræsentanter fra fondene sidste sommer, hvor vi egentlig var klar til at gå i luf­ten. Det viste sig dog, at statistikken for nogle fonde kan være krævende at indberette til, især første gang. Derfor blev det udsat og vi gik i gang med at lave et nyt spørgeskema i sam­ar­bejde med fondene,” siger vicekontorchef i Danmarks Statistik Claus W. Andersen.

Fondsdirektørnetværket nedsatte en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra otte fonde, som sammen med embedsmænd fra de tre ministerier og Danmarks Statistik har arbejdet med det spørgeskema, som fondene skulle besvare første gang senest den 13. marts i år.

Data til statistikken er indsamlet med baggrund i lov om Danmarks Statistik, hvilket blandt andet betyder at der er tale om tvungne indberetninger fra de ca. 300 fonde og filantropiske foreninger, som er pålagt at deltage.

”Vi har udtrukket en stikprøve af fonde baseret på sidste års uddelinger. Vi tager alle de store fonde og en lille stikprøve af resten. Det sker ud fra den betragtning, at der ikke ligger så meget ude i halen af de mange mindre fonde,” siger Claus W. Andersen.

Mindre fonde med i tankerne

Fra fondenes side har der været fokus på, at indberetningen ikke bliver for bureaukratisk, og at rapporterings­kravene tager udgangspunkt i de oplysninger, som fondene i forvejen ligger inde med.

”Vi skal ikke begynde at lave en indberetning, der gør at fondene skal belaste bevillings­mod­tagerne med yderligere informationskrav for at kunne svare på statistikken. Det ville sim­pelt­hen være for bureaukratisk,” siger analysechef i Realdania Henrik Mahncke, der har stået i spidsen for arbejdsgruppen under fondsdirektørnetværket.

Arbejdsgruppen har desuden arbejdet for at sikre, at statistikken giver et dækkende billede af de mange forskellige uddelings­områder, som fondene arbejder for via deres støtte til almen­nyttige og velgørende formål i samfundet.

”Det har været vigtigt for fondsdirektørnetværket og for arbejdsgruppen, at det ikke bliver en statistik, der kun beskriver de tre ministeriers område. Vi vil hellere have en horisontal stati­stisk, der bredt viser de mange forskellige områder, som fondene arbejder på snarere end en dyb vertikal statistik, der for eksempel siger noget meget detaljeret om forsknings­området,” siger Henrik Mahncke.

Selvom fondsdirektørnetværket primært består af store fonde med uddelinger over 20 mio. kr. om året, har det været vigtig for netværket også at repræsentere de mindre fondes inter­es­ser i arbejdet.

”Vi har jo ingen fondsforening, hvor de små fonde også kan blive orienteret. I arbejdsgruppen har vi haft et meget stort fokus på at gøre indberetningen enkel og simpel. Så det kan godt være, at de mindre fonde ikke har været med i arbejdsgruppen, men de har i høj grad været med i vores tanker, fordi vi har arbejdet på at lave et skema som er bredt, men som ikke er meget detaljeret. Det rummer også en grad af frivillighed, så der er mulighed for at gå i dyb­den, hvis man ønsker det. Det har vi gjort meget bevidst for at undgå, at man sidder som en mindre fond og simpelthen ikke har de informationer, der kræves for at udfylde skemaet,” siger Henrik Mahncke, der mener, at arbejdet har resulteret i en bedre statistik end det, der oprindeligt var på tegnebrættet.

Også i Danmarks Statistik er der tilfredshed med processen og samarbejdet med direktør­net­værket og arbejdsgruppen.

”Fondene har været meget behjælpelige med at lave vejledninger til vores spørgeskema og med at definere de forskellige former for uddelinger i ind­beretningen. Det har været en meget konstruktiv proces. Vi er gået fra noget, der er væsentligt mere detaljeret til en mere enkel indberetning i dag,” siger Claus Werner Andersen fra Danmarks Statistik.

Generaliseret uddelingsbegreb

Det er dog ikke alle fonde, der er tilfredse med det billede af Fondsdanmark, der bliver tegnet, når den første årgang af fondsstatistikken bliver præsenteret den 30. juni.

”Administrative krav er helt i orden, når det drejer sig om myndighedernes regulering af om­rådet. Men i forhold til registreringer i Danmarks Statistik er der tale om indberetninger, der ikke skaber værdi, men er tomme kalorier i forhold til fondenes uddelingsaktiviteter. Når det i en eller anden grad er af hensyn til forskning, mener jeg, at forskerne selv skal være mere ak­ti­ve og orientere sig direkte om fondenes aktiviteter i stedet for noget statistik ud fra et gene­raliseret uddelingsbegreb,” siger direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.

Han understreger, at han i høj grad går ind for transparens, og at In­du­striens Fond har levet op til anbefalingerne om transparens allerede før anbefalingerne trådte i kraft, samt at alle oplysninger om fonden og dens uddelinger er frit tilgængelige. Han mener dog ikke, at In­du­stri­ens Fonds almennyttige arbejde inden for erhvervsudvikling, innovation og iværksætteri er dækket ind i den nye statistik. Fonden uddeler årligt omkring 100 mio. kr.

”Dilemmaet med statistik er, at der opstår nogle kategoriseringer, som ikke nødvendigvis er beskrivende, og vi er i Industriens Fond nogle af dem, der ikke kan se os selv i de definitioner, der ligger i indrapporteringen. Vi har svaret efter bedste evne, men det vil ikke give et dæk­kende billede af vores aktivitetsområder, så hvis man vil have det, så må man gå ind på vores hjemmeside,” siger Mads Lebech, der selv sad med i erhvervsfondsudvalget.

En af de forskere, som har beskæftiget sig med den samfundsmæssige betydning af fondenes uddelinger inden forskellige formålsområder, er professor Anker Brink Lund fra Center for Civilsamfundsstudier på CBS.

Han mener, at statistikken tjener et bredere formål end hensynet til fondsforskningen. Ikke mindst er den vigtig for fondene selv.

”Tilgængelige og sammenlignelige oplysninger om fondes uddelinger er ikke kun vigtige for forskere, men også for samfundsborgere i al almindelighed. Det handler om transparens, og derfor er troværdig statistik også i fondenes egen interesse, da der ellers let kan opstå myter om ’stenrige og skattebegunstigede pengepugere’ og andre misforståelser, der med jævne mellemrum finder vej til nyhedsmedier og politiske beslutningstagere,” siger han.

Tvang får de sidste med

Anker Brink Lund har tidligere været i dialog med Danmarks Statistik for at undersøge mu­lighederne for at lave statistik på baggrund af de oplysninger, som i forvejen tilgår myndig­he­der­ne. Her har et af problemerne netop været at få viden om fordelingen af uddelinger på indsatsområder. Desuden løser den nye tvungne indberetning også det problem, at enkelte fonde har haft tradition for at forholde sig meget lukket til omverdenen.

”Efter nedlæggelsen af fondsregisteret i 1991 har vi været henvist til at hente oplysninger fra hver enkelt fond, og da man regner med, at der er 14.000 af dem, er det i praksis en umulig opgave. Forskere er derfor nødt til at arbejde med mindre stikprøver, som de fleste fonde da også gerne bidrager til. Men historisk set er der en håndfuld af de meget store bidragydere, der kategorisk nægter at stille uddelingsdata til rådighed. Det råder den obligatoriske statistik nu bod på,” siger Anker Brink Lund, der samtidighed har forståelse for, at det kan være en omfattende opgave at udfylde det spørgeskema, der ligger til grund for statistikken.

”Jeg kan godt forstå, at fonde med mange forskellige formål finder indberetningskravet for detaljeret. Ud fra hensynet til samfundsmæssig transparens ville det nok være tilstrækkeligt blot at standardisere de uddelingsoplysninger, som allerede er obligatoriske i erhvervs­fonds­loven, og udbrede dem til resten af fondsverdenen. På det grundlag kunne man så genoprette Fondsregisteret, hvor alle hjemlede data for den enkelte fond bare skulle indberettes på en A4-side,” siger han.

De cirka 300 fonde som deltager i indberetningen havde frist den 13. marts. Ifølge Claus W. Andersen var det dog ikke alle fondene, der havde gennemført indberetningen på det tids­punkt, og det har derfor været nødvendigt at rykke flere fonde. Danmarks Statistik har dog ikke ønsket at oplyse, om den som statistikmyndighed har gjort brug af de sanktions­mu­lig­heder, der ligger i loven om Danmarks Statistik.