Justitsminister kritiseres for at negligere fondsområdet

Lovkomplekset for de almene fonde trænger til en sanering. Det mener både førende fonds­eks­per­ter, profes­sionel­le råd­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser. De op imod 10.000 alme­ne fonde kæmper med at ved­lige­holde mil­liard­sto­re al­men­nyt­tige res­sour­cer, som sygner hen i et hjør­ne af Ju­stits­mi­ni­ste­riets res­sort. Nu opfor­drer med­lem af Fol­ke­ting­ets rets­ud­valg, Met­te Reis­smann (S), justits­mi­ni­ste­ren til at frem­læg­ge si­ne pla­ner for fonds­om­rå­det.

Mette Reismann
”Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne ad­mi­ni­stre­rer,” si­ger med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg, Met­te Rei­s­smann (S).

Kvæ­len­de in­ve­ste­rings­reg­ler, af­slag på op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­er, ri­gi­de fu­sions­be­tin­gel­ser, mang­len­de fonds­re­gi­ster, uri­me­lig lang sags­be­hand­lings­tid og et vold­somt un­der­be­man­det fondstilsyn.

Det er blot nog­le af de pro­ble­mer, som iføl­ge eks­per­ter, rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser pla­ger man­ge af de ca. 10.000 al­me­ne fon­de, der år­ligt ud­de­ler 4-5 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge og vel­gø­ren­de formål.

Et tal som for­ment­lig kun­ne væ­re væ­sent­ligt stør­re, hvis der var tids­sva­ren­de og smi­di­ge­re reg­ler for de enor­me, men ukend­te, sam­le­de fondsformuer.

Iføl­ge eks­per­ter­ne er kon­se­kven­sen af de ri­gi­de fonds­reg­ler, at sto­re, al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er går tabt, mens re­viso­rer, ad­vo­ka­ter og ban­ker ud­hu­ler fonds­for­mu­er­ne. I strid med net­op den stif­ter­vil­je, som fonds­lo­ven el­lers er sat i ver­den for at beskytte.

Når jeg har væ­ret i for­bin­del­se med Ci­vilsty­rel­sen, er jeg nog­le gan­ge ble­vet over­ra­sket over, at jeg har få­et svar i lø­bet af en uge. Og så har jeg nog­le gan­ge op­le­vet, at det har truk­ket ud. Og det er og­så hændt, at der er gå­et me­re end et år. Og det er selv­føl­ge­lig me­get kri­tisa­belt og en un­der­lig pri­o­ri­te­ring af fonde.

Ni­els Ma­zan­ti – fi­nans­di­rek­tør, C.L. Davids Fond og Samling

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har i ar­ti­kel­se­ri­en Go­de Ram­mer for Go­de Do­na­tio­ner be­lyst, hvor­dan fonds­lo­ven, Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets be­kendt­gø­rel­ser samt Ci­vilsty­rel­sens ad­mi­ni­stra­ti­ve prak­sis i sti­gen­de grad spæn­der ben for fondene.

Det ska­ber fru­stra­tio­ner hos de fonds­be­sty­rel­ser, der står med an­sva­ret for at for­val­te for­mu­er, som af­dø­de dan­ske­re gen­nem ti­der­ne har skæn­ket til for­del for al­men­vel­gø­ren­de for­mål i samfundet.

Iføl­ge med­lem af Fol­ke­tin­gets rets­ud­valg Met­te Rei­s­smann (S) er fonds­om­rå­det slet ik­ke højt nok pri­o­ri­te­ret. Hun kri­ti­se­rer nu ju­stits­mi­ni­ste­ren for at neg­li­ge­re den del af sit ressortområde.

”Jeg me­ner, at fon­de­ne ge­ne­relt le­ver i skyg­gen af ju­stits­mi­ni­ste­rens op­mærk­som­hed. Fonds­om­rå­det bur­de ha­ve en stør­re be­vå­gen­hed, så der kan sik­res or­dent­li­ge vil­kår for de al­me­ne fon­de i Dan­mark. Der er be­hov for, at vi for­sø­ger at væk­ke ju­stits­mi­ni­ste­rens in­ter­es­se for den­ne del af hans res­sor­t­om­rå­de,” si­ger hun.

Hun vil nu be­de mi­ni­ste­ren for­kla­re, hvad han vil gø­re for ret­te op på de pro­ble­mer, som fonds­be­sty­rel­ser, rå­d­gi­ve­re og fond­s­eks­per­ter på CBS og Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet på­pe­ger igen og igen.

”Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne ad­mi­ni­stre­rer,” si­ger Met­te Reissmann.

Danfoss-fond og hospice for fonde

Et af de ste­der hvor man er stærkt util­freds med den nu­væ­ren­de fonds­lo­v­giv­ning er hos fonds­fa­mi­li­en om­kring Dan­foss i Nord­borg på Als. Her ken­der man alt til fon­de, ka­pi­tal­for­valt­ning og al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger. For det er og­så her den sto­re Dan­foss-ejer­fond Bit­ten og Mads Clau­sens Fond hol­der til sam­men med den al­me­ne fond, Fa­bri­kant Mads Clau­sens Fond. De fo­re­ta­ger beg­ge sto­re al­men­nyt­ti­ge ud­de­lin­ger på en lang ræk­ke formålsområder.

Som vi tid­li­ge­re har om­talt, er den lil­le Dan­foss Un­der­støt­tel­ses­fond lø­bet ind i fle­re af de nævn­te pro­ble­mer med fonds­lo­v­giv­nin­gen. Fon­den blev skabt af grund­læg­ge­ren af Dan­foss A/S, Mads Clau­sen. Men Un­der­støt­tel­ses­fon­den har i dag udtjent sit for­mål på grund af sam­funds­ud­vik­lin­gen. Fon­den er stif­tet i 1958 og har en for­mue på 5,5 mio. kr. For­må­let med fon­den er, at den i en­kelt­stå­en­de trangstil­fæl­de skal støt­te nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re ti­me­løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re i Danfoss.

Men ti­den er lø­bet fra for­må­let, og me­d­ar­bej­der­ne er dag sik­ret ved ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner, sy­ge­for­sik­rin­ger og lig­nen­de. Des­u­den har Dan­foss A/S si­den stif­tet en stor mo­der­ne medarbejderfond.

Al­li­ge­vel har fonds­be­sty­rel­sen få­et af­slag fra Ci­vilsty­rel­sen på at la­de fon­den op­lø­se og ef­ter­føl­gen­de ud­de­le de 5,5 mio. kr. til so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Det vil­le el­lers iføl­ge be­sty­rel­sen ha­ve væ­ret i over­ens­stem­mel­se med un­der­støt­tel­ses­fon­dens op­løs­nings­pa­ra­graf. Men ef­ter Ci­vilsty­rel­sens prak­sis kan der kun gi­ves til­lal­del­se til at op­lø­se fon­de, hvis for­mu­en er kom­met un­der 1 mil­li­on kr., el­ler hvis det er ”umu­ligt el­ler klart uhen­sigts­mæs­sigt at ef­ter­le­ve formålet.”

”Vi står med en fond, som det kun er re­viso­rer­ne og ad­vo­ka­ter­ne, der har gavn af. Det år­li­ge af­kast er sim­pelt­hen så lil­le, at der er yderst be­græn­se­de mid­ler at de­le ud af, når om­kost­nin­ger­ne er be­talt,” sag­de fondsad­mi­ni­stra­tor i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond, Bir­te Purup Poulsen.

Og­så Fyn Lan­gelands Fond med en for­mue på 14 mio. kr. og Il­lum Fon­det på 8 mio. kr. er ek­semp­ler på fon­de, der har få­et af­slag på at de­le de sid­ste mil­li­o­ner ud til for­må­let og luk­ke fon­den ned. Og iføl­ge pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der for­sker i den dan­ske fonds­sek­tor på CBS’ Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, er det et ud­bredt pro­blem med min­dre fon­de, der kæm­per for blot at overleve.

Vi bør gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de en chan­ce for at dø på en or­dent­lig måde.

An­ker Brink Lund – pro­fes­sor, CBS’ Cen­ter for Civilsamfundsstudier

”Vi bør gi­ve de små og mel­lem­sto­re fon­de en chan­ce for at dø på en or­dent­lig må­de. En­ten ved at få dem af­vik­let, så de fak­tisk kan ud­lod­de grund­ka­pi­ta­len over en år­ræk­ke til det, der var stif­te­rens for­mål med fon­den. El­ler end­nu bed­re at man gen­nem fu­sio­ner kom­bi­ne­ret med en el­ler an­den form for fæl­lesad­mi­ni­stra­tion af vær­di­er­ne, kun­ne for­læn­ge de­res liv. Er det umu­ligt, må vi til­by­de dem en vær­dig død, alt­så en slags fon­de­nes ho­spi­ce," si­ger An­ker Brink Lund.

Formuerne skrumper i lavrenteøkonomien

Pro­ble­met for de min­dre fon­de, som kun har for­mu­er på et- el­ler to-cif­re­de mil­li­onbe­løb, er at de ik­ke kan gi­ve af­kast, der er sto­re nok til bå­de at dæk­ke om­kost­nin­ger­ne og gi­ve over­skud til or­dent­li­ge uddelinger.

Det skyl­des blandt an­det de sær­li­ge reg­ler for pla­ce­ring af fon­de­nes for­mue, som er be­skre­vet i Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­se. Reg­ler­ne er til for at be­skyt­te fonds­for­mu­er­ne mod dår­li­ge in­ve­ste­rings­be­slut­nin­ger i fonds­be­sty­rel­ser­ne. Men iføl­ge fle­re eks­per­ter vir­ker reg­ler­ne nær­mest stik imod hen­sig­ten i den nu­væ­ren­de lav­ren­teø­ko­no­mi. Som reg­ler­ne er skru­et sam­men, er fon­de­ne tvun­get til at ha­ve stør­ste­delen af for­mu­en pla­ce­ret i ob­liga­tio­ner el­ler på ban­kop­spa­rin­ger, som ik­ke for­ren­tes el­ler gi­ver ne­ga­ti­ve ren­ter. Mens kun en min­dre del må ri­si­kospre­des i aktieporteføljer.

An­ker Brink Lund pe­ger på, at iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik er det kun cir­ka halv­de­len af de al­me­ne fon­de, der ud­de­ler penge.

”Re­sten af fon­de­ne de­ler over­ho­ve­det ik­ke no­get ud for ti­den. For man­ge af dem skyl­des det ik­ke, at de ik­ke vil de­le ud, men der­i­mod at de ik­ke kan få for­ren­tet ka­pi­ta­len på en for­nuf­tig må­de. Blandt an­det på grund af de for­æl­de­de reg­ler om, hvil­ke ak­tiv­klas­ser fon­de­ne må in­ve­ste­re i, og for­di grund­for­mu­en skal pla­ce­res i en af de af Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets sær­ligt god­kend­te for­valt­nings­af­de­lin­ger, der ta­ger sig godt be­talt gen­nem ge­by­rer og bi­drag til ban­ker­nes eg­ne in­ve­ste­rings­for­e­nin­ger,” si­ger An­ker Brink Lund.

De sær­li­ge reg­ler gæl­der ale­ne for de al­me­ne fon­de på Ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets om­rå­de, mens det i de er­hvervs­dri­ven­de fon­de fal­der ind un­der fonds­be­sty­rel­ser­nes al­min­de­li­ge le­del­ses­ansvar at sik­re for­mu­en bedst mu­ligt. Sam­me an­svar­sprin­cip bør man og­så ha­ve for be­sty­rel­ser­ne i de al­me­ne fon­de, me­ner fle­re eks­per­ter i fonds­g­over­nan­ce.

Kritisabelt brain drain

I Ci­vilsty­rel­sen er man godt klar over, at an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen ik­ke gi­ver op­ti­ma­le mu­lig­he­der for at pla­ce­re fonds­for­mu­er­ne ud fra en for­nuf­tig ba­lan­ce­ring af ri­si­ko og for­ven­tet af­kast. Men iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen er det nød­ven­digt at ha­ve reg­ler for fonds­be­sty­rel­ser, der in­ve­ste­rer an­dre folks pen­ge. Og selv­om sty­rel­sen skul­le fin­de an­led­ning til at re­vi­de­re reg­ler­ne, så har fond­s­kon­to­ret ik­ke haft res­sour­cer til at gø­re det i den tid sty­rel­sen var ramt af ud­flyt­nin­gen fra Kø­ben­havn til Vi­borg. Sty­rel­sen mi­ste­de i den for­bin­del­se he­le kom­pe­ten­cela­get i sin me­d­ar­bej­der­stab. Det for­kla­re­de di­rek­tør for Ci­vilsty­rel­sen, Ni­na Koch, den­gang til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fonde.

”Al hukom­mel­se, kom­pe­ten­cer og vi­den, til at op­læ­re de nye fuld­mæg­ti­ge, bor jo i et lag af che­fer og sous­che­fer og en­kel­te spe­ci­al­kon­su­len­ter, og man­ge af dem ta­ger ik­ke med til Vi­borg. Vi står i øje­blik­ket i en kon­stant pri­o­ri­te­rings­si­tu­a­tion. Li­ge nu er det ud­flyt­nin­gen, vi bli­ver nødt til at pri­o­ri­te­re, og der­ef­ter er det genop­byg­nin­gen af de tab­te kom­pe­ten­cer, der har før­ste pri­o­ri­tet,” sag­de Ni­na Koch få må­ne­der in­den sty­rel­sen fær­dig­gjor­de flyt­nin­gen til Vi­borg.

Iføl­ge med­lem af rets­ud­val­get Met­te Rei­s­smann, er det et stort pro­blem at re­ge­rin­gen ik­ke har sik­ret ba­sa­le kom­pe­ten­cer og res­sour­cer til at ved­li­ge­hol­de ju­stits­mi­ni­ste­rens ressortområder.

Jeg er me­get in­ter­es­se­ret i at hø­re ju­stits­mi­ni­ste­ren, hvad der er hans po­li­tik for fonds­om­rå­det og hvil­ke ini­ti­a­ti­ver han plan­læg­ger for at for­bed­re ram­me­vil­kå­re­ne for fon­de­ne og de be­ty­de­li­ge al­men­nyt­ti­ge sam­funds­vær­di­er, som fonds­be­sty­rel­ser­ne administrerer.

Met­te Rei­s­smann (S) – med­lem af Fol­ke­tin­gets retsudvalg

”En ting er, at fonds­om­rå­det er over­set af mi­ni­ste­ren, en an­den ting er, at han sid­der i en re­ge­ring, der har med­vir­ket til, at der i for­bin­del­se med ud­flyt­nin­gen er sket et brain drain, så­le­des at Ci­vilsty­rel­sen, selv hvis den vur­de­re­de det for­nuf­tigt, in­gen mu­lig­he­der har for at re­vi­de­re an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen og gi­ve fon­de mu­lig­hed for at in­ve­ste­re for­nuf­tigt. Det sy­nes jeg er stærkt kri­tisa­belt,” si­ger hun.

Sagsbehandlingstid på et år

Si­den ud­flyt­nin­gen til Vi­borg er Ci­vilsty­rel­ses fond­s­kon­tor ad fle­re om­gan­ge ble­vet på­lagt fle­re myn­dig­heds­op­ga­ver, uden at der sam­ti­dig er fulgt fle­re res­sour­cer med. Og som vi kun­ne for­tæl­le i for­ri­ge ud­ga­ve af Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de vur­de­rer en fond­s­eks­pert at fondsmyn­dig­he­den er ”vold­somt underbemandet.”

”Man får det til­syn, man be­ta­ler for. Det er sa­gens ker­ne, fondsmyn­dig­he­der­ne er vold­somt un­der­be­man­de­de. Men net­op fonds­om­rå­det, hvor du ik­ke har en ejer­kreds til at re­a­ge­re, når en be­sty­rel­se har truf­fet en lovstri­dig og kon­tro­ver­si­el be­slut­ning, der er det jo vig­tig, at der er et of­fent­ligt til­syn, der kan re­a­ge­re,” sag­de eks­pert i fonds­be­sty­rel­sers le­del­ses­ansvar ad­vo­kat ph.d. Sø­ren Bergenser.

En af kon­se­kven­ser­ne er, at fon­de­ne op­le­ver me­get lan­ge sags­be­hand­ling­sti­der, når de ek­sem­pel­vis skal ind­hen­te til­la­del­ser el­ler dis­pen­sa­tio­ner fra fondsmyndigheden.

En af dem der har er­fa­ring med Ci­vilsty­rel­sens sags­be­hand­ling er Ni­els Ma­zan­ti. Han er be­sty­rel­ses­for­mand og me­nigt be­sty­rel­ses­med­lem i me­re end ti ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

”Når jeg har væ­ret i for­bin­del­se med Ci­vilsty­rel­sen, er jeg nog­le gan­ge ble­vet over­ra­sket over, at jeg har få­et svar i lø­bet af en uge. Og så har jeg nog­le gan­ge op­le­vet, at det har truk­ket ud. Og det er og­så hændt, at der er gå­et me­re end et år. Og det er selv­føl­ge­lig me­get kri­tisa­belt og en un­der­lig pri­o­ri­te­ring af fon­de. I Er­hvervs­sty­rel­sen er det mit ind­tryk at sags­be­hand­ling­sti­den er no­get min­dre, men der har jeg kun få sa­ger,” si­ger Ni­els Ma­zan­ti, der til dag­lig er fi­nans­di­rek­tør i den sto­re er­hvervs­dri­ven­de fond, C.L. Davids Fond og Samling.

Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sens fond­s­kon­tor var den gen­nem­snit­li­ge sags­be­hand­lings­tid sid­ste år på 114 da­ge, når man fra­reg­ner de sa­ger, som sty­rel­sen er for­plig­tet til at be­hand­le som ha­stesa­ger – ek­sem­pel­vis aktindsigtanmodninger.

”Det ly­der som en me­get lang sags­be­hand­lings­tid. Det er et om­rå­de som vi bør kig­ge nær­me­re på og i øv­rigt over­ve­je om ik­ke der skal til­fø­res fle­re res­sour­cer til Ci­vilsty­rel­sen,” si­ger Met­te Reissmann.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har bedt Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen kom­men­te­re på kri­tik­ken og har fle­re gan­ge gi­vet ham mu­lig­hed for at for­hol­de sig til fon­de­nes pro­ble­mer med fonds­lo­ven og Ci­vilsty­rel­sens praksisser.

Men iføl­ge mi­ni­ste­rens pres­sese­kre­ta­ri­at har Sø­ren Pa­pe Po­ul­sen hel­ler ik­ke den­ne gang haft mu­lig­hed for kom­men­te­re kri­tik­ken el­ler pro­ble­mer­ne på fondsområdet.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer