Naturfondene spreder natur til folket – og til landbruget

Fire naturfonde ejer og driver cirka 50 naturarealer rundt om i landet. Og fondene plan­lægger at opkøbe flere arealer for at beskytte natur og truet dyreliv. Samtidig gør fonde­ne naturoplevelser tilgængelige for offentligheden. Landbrugets organisation er positiv overfor fondenes indsatser. ”Men landmænd bør overveje konsekvenserne, når de sælger fra til naturfonde. For ny natur kan kaste restriktioner af sig,” siger chefkonsulent i Land­brug & Fødevarer, Karen Post.

Allendelille Fredskov
Allendelille Fredskov nordvest for Ringsted er ejet af Danmarks Naturfond. Omkring en fjerdedel af alle Danmarks planter findes på dette 65 ha store område, heriblandt den sjældne flueblomst og de tre danske arter af skovliljer (foto: Danmarks Naturfond)

Vandspidsmus, traner, markfirben og vilde orkidéer. Det er noget af det dyre- og planteliv, som får lov at leve beskyttet på de ca. 20.000 hektar naturbevarede arealer, der ejes af fire naturfonde. Samtidig skaber fondene rum for børn og voksne, der gerne vil tæt på og opleve den ofte unikke del af den danske natur.

Et af de områder er Vejlerne ved Limfjorden, som er ejet af den største af naturfondene, Aage V. Jensens Naturfond.

”Besøgende får flere naturoplevelser efter, at fonden etablerede fugletårne, der giver visuelt adgang til området. Vi har fokus på at formidle naturen, og vi forvalter området for at be­skyt­te naturen og de mange fugle- og dyrearter, hvoraf nogle af dem er sårbare,” siger driftsleder i Aage V. Jensens Naturfond, Niels Dahlin Lisborg.

Han er tilsynsførende for området, som fonden købte for næsten 25 år siden. Med 5.600 hektar er Vejlerne det største af de cirka 50 fondsejede naturarealer.

”Dyrelivet har et helle eller et refugium. Vi forvalter reservatet med henblik på at skabe opti­male vilkår. Besøgende kan, uden at forstyrre, kigge ind og opleve et rigt fugle- og dyreliv,” siger Niels Dahlin Lisborg.

Også Danmarks Naturfond, der udspringer af Danmarks Naturfredningsforening, Bikuben­fon­den og Den Danske Naturfond ejer naturarealer med henblik på at beskytte, bevare og gen­oprette natur- og dyreliv. Den Danske Naturfond, der modtager driftsstøtte fra den dan­ske stat, er etableret i 2015, men har allerede købt enkelte naturarealer. Fonden forventer over en årrække at købe 5.000 hektar natur.

Alarmerende tilstand

Selvom fondene gør et stort og vigtigt arbejde for at bevare og genoprette naturen, så er det nødvendigt med en langt bredere indsats, mener Danmarks Natur­frednings­forening:

”Naturen i Danmark er i en alarmerende dårlig tilstand, og vi er efterhånden et af de lande, der har mindst natur tilbage. Alene det at dyrkningsprocenten er så høj, gør at naturen er så presset. Dertil kommer veje og byer. Det er siden årtusindeskiftet dokumenteret i talrige rap­por­ter fra OECD over EU til danske forskere,” siger præsident i Danmarks Natur­frednings­forening, Ella Maria Bisschop-Larsen.

Selvom foreningen som eneste civilsamfundsorganisation har ret til at rejse fredningssager, så er det instrument ikke tilstrækkeligt, forklarer hun.

”Vi kan se, at fredningsinstrumentet er blevet svækket, fordi det stort set kun er os, der bru­ger det. Mange kommuner ønsker ikke at lægge sig ud med lodsejerne, og staten har særligt siden Anders Fogh Rasmussens tid nedprioriteret det. Vi blev pålagt selv at finansiere øko­no­miske vurderinger af, hvad det koster at lave en fredning, og hvad man skal betale i erstat­ning. Det er vores medlemmer, der skal betale de undersøgelser, for vi får ikke støtte fra staten,” siger hun.

Derfor har foreningen argumenteret for, at retten til natur burde skrives ind i grundloven, hvis man skal sikre folks ret til at opleve de naturtyper og dyrearter, som er truet i Danmark.

”Hvis man vil sikre fremtidige generationer retten til en rig og mangfoldig natur, sådan at ingen kan tage det fra os – lige som det sker i øjeblikket ved kysterne – så skulle man skrive det ind i grundloven på lige fod med ejendomsrettens ukrænkelighed,” siger Ella Maria Bis­schop-Larsen.

Landbrugsorganisation: sælg med omtanke

Men sårbare og beskyttede dyre- og planteliv, der udfolder sig frit i naturen, kan være kilde til en betydelig økonomisk risiko for nærliggende landmænd. Det kan nemlig koste dyrt, hvis en hylde-gøgeurt slår sig ned på landmandens enge, eller en stor vandsalamander finder vej til hans sø. Eller til naboens.

Derfor kan det give bagslag for landmanden selv, hvis han vælger at frasælge et stykke udyr­ket landareal til en fond. For naturens udvikling kan kaste alvorlige restriktioner af sig i forhold naboarealerne, forklarer chefkonsulent i Vand & Natur-afdelingen i Landbrug & Føde­varer, Karen Post.

”Med de gældende regler for etablering eller udvidelse af husdyrbrug kan forekomsten af et naturareal betyde, at landmanden kan få meget vanskeligt ved at udvikle sin bedrift, hvis der er beskyttet natur i nærheden. På den måde kan naturen blive noget negativt for landmanden, hvilket er rigtig ærgerligt – både set fra landmandens og fra naturen side,” siger hun.

Lodsejere risikerer også at miste råderetten til deres egen jord, hvis en af de cirka 70 fredede plantearter indvandrer fra de omkringliggende naturarealer. Uden at få erstatning eller anden form for kompensation.

”Det kan betyde, at landmanden ikke må pløje det stykke jord op, som han måske ellers havde planlagt at tage i brug til sine afgrøder,” siger Karen Post.

Derfor bør både fonde og landmænd tænke sig godt om, inden de indgår handler om land­areal­er, som skal udlægges til vild natur, mener organisationen.

”Som udgangspunkt mener vi, at landbrugsjord skal bruges til landbrug, hvis vi skal opret­holde vores produktionsgrundlag. Men hvis en landmand ønsker at sælge til en naturfond, skal de selvfølgelig gøre det. Man skal bare huske at overveje de mulige efterfølgende restrik­tioner, som kan få konsekvenser for driften. Og derfor skal man også huske at inddrage nabo­erne,” siger Karen Post.

Hun peger desuden på, at fondene bør sørge for at inddrage de berørte parter tidligt i proces­sen, når de planlægger at opkøbe landområder til naturudvikling.

”Det er vigtigt, at fondene har respekt for at handler og omfordeling af jord foregår frivilligt, og at man tidligt inddrager lodsejerne. Det bliver svært, hvis man først har indtegnet sine pla­ner på et kort uden at have indbudt til dialog,” siger Karen Post og henviser til Den Danske Naturfonds jordfordelingsprojekt på Manø, som et godt eksempel på, hvordan fonden tidligt inddrager alle interessenterne omkring projektet.

Hun understreger desuden, at Landbrug og Fødevarer generelt er positive over for natur­fondenes indsatser, som også omfatter støtte til forskning i natur og landbrug.

Fugletårne og naturformidling

For flere af naturfondene er det en vigtig målsætning, at deres naturarealer er åbne for offent­lig­heden og at besøgende får mulighed for at få viden om natur og dyreliv og samtidig opleve den på tæt hold.

Det gælder også naturreservatet i Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev, som Aage V. Jensens Naturfond købte af private ejere. Siden har fonden vandstandsreguleret området, så det i dag er et vigtig tilholdssted for ynglende vandfugle.

”Da naturfonden overtog Vejlerne i 1993 blev naturbeskyttelsen og særligt fugleforvaltningen opprioriteret. Det indebar bl.a. et stop for jagt i reservatet,” siger driftsleder Niels Dahlin Lisborg.

Siden har fonden også investeret i udsigtsposter, hvorfra områdets gæster kan observere dyrelivet.

”Naturfonden har gjort det lukkede reservat tilgængeligt for offentligheden i form af fugle­tårne placeret i kanten af reservatet. Vejlerne rummer bl.a. Danmarks største græs­nings­eng, der om sommeren næsten minder om en savanne, hvor stærene sidder på ryggen af kreaturerne,” siger Niels Dahlin Lisborg.

Han mener, at fondsejerskabet og den almennyttige tilgang til at drive og udvikle området giver de besøgende muligheder, som andre ejerformer nok ikke kan levere.

”Det er næppe sandsynligt at en anden privat, ikke fondsrelateret aktør, ville have samme fokus i sin drift. Større godser og landbrugsbedrifter vil næppe bruge så mange midler på til­tag, der ikke giver økonomisk overskud. Det er omkostningskrævende at etablere, bygge og vedligeholde fugletårne, toiletter, maskinpark og så videre,” siger han.

Men at fonde er de bedste garanter for offentlighedens adgang til naturen, er man ikke helt enig i hos Landbrug & Fødevarer.

”Det er ikke en selvgiven ting, at god natur og tilgængelighed kun kan varetages af fonde eller staten. Der findes masser af eksempler på natur, der stilles til rådighed af andre former for private ejere,” siger chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Karen Post.

 

Aage V. Jensen Naturfond
– ejer 28 naturarealer i Danmark – ca. 18.000 ha

  • Vejlerne (5600 ha)
  • Tofte Skov & Mose (4140 ha)
  • Filsø (915 ha)
  • Hulsig Hede (800 ha)
  • Gyldensteen strand (616 ha)
  • Lille Vildmose (574ha)
  • Portlandmosen (500 ha)
  • Vilsted Sø (450 ha)
  • Råbjerg Hede (400 ha)
  • Ølundgård (158 ha)
  • Hornbæk Enge (113 ha)
  • Vitsø Nor (112 ha)
  • Vorup Enge (110 ha)
  • Væth Enge (105 ha)
  • Rågø & Rågø Kalve (90 ha)
  • Kåsegård (90 ha)
  • Æbelø (82 ha)
  • Snarup Mose og Lådne Lung (78 ha)
  • Mjels Sø (78 ha)
  • Råbjerg Mose (70 ha)
  • Mågerodde (60 ha)
  • Vaserne (53 ha)
  • Sundbakkerne (33 ha)
  • Kallø Grå (30 ha)
  • Ovstrup Hede (30 ha)
  • Bjerget (6 ha)
  • Blegmose (4 h

Danmarks Naturfond
– fonden ejer i alt. 711,5 ha – fordelt på følgende ejendomme:

  • Skovsgaard Gods (389,7 ha)
  • Højris Mølle (72,7 ha)
  • Jordløse Bakker (61,8 ha)
  • Allindelille Fredskov (57,0 ha.)
  • Døndalen (36,9 ha)
  • Langå Egeskov (16,7 ha)
  • Vrøgum Kær (13,5 ha)
  • Elbæk Engen (13,2 ha)
  • Rubjerg Knude (11,4 ha)
  • Helligdomsklipperne m.m. (9,2 ha)
  • Longelse Bondegårdsskov (8,5 ha)
  • Gadevang Mose (6,6 ha)
  • Bundsbæk Mølle (5,6 ha.)
  • Munks Banke (1,3 ha)
  • Bornholmerpladsen (4,0 ha)
  • Gryet (3,0 ha)
  • Pandrup (0,07 ha)
  • Syvstjernen (0,04 ha)
  • Maglebjerg (0,3 ha)

Bikubenfonden
– fonden erhvervede i 2005-2011 i alt ca. 586 ha

  • Svanninge Bjerge (Sydfyn)

Den Danske Naturfond
– fonden forventer at opkøbe ca. 5.000 ha over en årrække.

  • Bøtø Plantage på Falster (153 ha)
  • Molsbjerge, 3 arealer ved Femmøller (45 ha)