Fondsretsekspert: Bestyrelsesarbejde er en personlig, økonomisk risiko

Fondsledelse og bestyrelsesposter indebærer en personlig økonomisk risiko for den en­kel­te. Også selvom der er tale om vederlagsfrit arbejde i en lille almennyttig fond. Derfor bør man orientere sig om faldgruberne, siger ekspert i ledelsesansvar, advokat Søren Ber­genser. Han har udgivet en bog om fondsledelsens erstatningsansvar. Ny­heds­brevet Danmarks Fonde gennemgår her hans seks vigtigste råd til at undgå at komme øko­no­misk i klemme i bestyrelses- og ledelsesarbejdet.

Søren Bergenser, advokat og forfatter til bogen 'Erhvervsfondsledelsens Erstatningsansvar'
Søren Bergenser, advokat og forfatter til bogen “Erhvervsfondsledelsens erstatningsansvar”

Selv et menigt bestyrelsesmedlem i en mindre fond risikerer at hæfte for de fejl, som besty­rel­ses­formanden, andre bestyrelsesmedlemmer eller en eventuel direktør roder sig ud i. Det kan i værste fald føre til personlig økonomisk ruin. Derfor er det vigtigt at være helt klar over reglerne for det ansvar, man påtager sig, når man siger ja til at sidde i bestyrelsen for en af landets cirka 10.000 fonde. Hvad enten det er en erhvervsdrivende fond eller en almennyttig fond. Fondsledelsen består af samtlige medlemmer af bestyrelse og direktionen – og de hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for et eventuelt erstatningsansvar.

Det fortæller fondsretsekspert, advokat Søren Bergenser, der har gennemgået de danske domme og afgørelser på fonds­området i perioden 1963 til 2016.

“Men hvis du har en fonds­myndig­hed, der ikke ved, hvor mange almen­nyt­tige fonde, der find­es, så har den ikke en kina­mands chance for at holde øje med dem. Og der­for tror jeg, at der er et ret stort mørke­tal af be­svigel­ser ude i de fonde, hvor man bruger mid­ler­ne i strid med fon­dens ved­tæg­ter.”
 
– Søren Bergenser, advokat

På den bag­grund har han skrevet en bog om den danske retspraksis på området: ’Erhvervs­fonds­ledelsens erstat­nings­an­svar,’ som er udgivet af forlaget Karnov Group.

Faldgruberne i bestyrelses­ansvaret er dog de samme for alle fondstyper. Danmarks Fonde har fået Søren Bergenser til at give de seks vigtigste råd til bestyrelses­med­lem­mer, som vil undgå at blive dømt til at betale erstatning for fondens fejl.

Råd nr. 6: Få dig en bestyrelsesansvarsforsikring

”Jeg tror, at mange bestyrelsesmedlemmer i mindre og mellemstore fonde ikke er opmærk­somme på, at de bør være dækket af en forsikring. Det synes jeg vil være oplagt at få italesat i bestyrelsen,” siger Søren Bergenser.

Han vurderer, at for mange mindre fondes vedkommende vil kravet fra et eventuelt kon­kurs­bo ikke være større end tre til syv mio. kr., og det vil kunne dækkes med en forsikrings­police, som koster mellem 6.000 kr. og 10.000 kr. om året. En bestyrelses­ansvars­forsikring dækker både selve erstatningen og udgifterne til advokaten.

Han mener, at det særligt kan være en god idé at drøfte forsikringsmuligheden i fonde og andre selvejende institutioner, hvor bestyrelsen arbejder frivilligt.

”Hvis man sidder vederlagsfrit i bestyrelsen, så synes jeg at fonden skylder de venlige sjæle at betale den bestyrelses­ansvarspolice, sådan at der er en forsikring, der dækker i tilfælde af den ulykkelige situation, at de skulle blive mødt med et ledelses­ansvars­krav,” siger Søren Bergenser.

Råd nr. 5: Vurdér om en beslutning er en ekstraordinær disposition

Ekstra­ordi­nære dispositioner skal godkendes af fondsmyndigheden. Det kan give bestyrelsen store problemer, hvis fondsmyndigheden ikke inddrages. Det viser to af de domme og en af de helt nye administrative afgørelser, som Søren Bergenser gennemgår i sin bog.

”Ekstraordinære dispositioner skal ses konkret i forhold til fondens karakter. Det vil sige, at for en erhvervsfond med 3 mio. kr. i kapital vil det eksempelvis være en ekstraordinær be­slut­ning at investere 2 mio. kr. i en bestemt virksomhed. Men en tilsvarende beslutning for Novo Nordisk Fonden er ikke ekstraordinær,” forklarer Søren Bergenser.

”Men det er bestyrelsens ansvar at vide, hvad der betragtes som en ekstraordinær dispo­si­tion, inden de gennemfører den. Og hvis den er det, skal bestyrelsen have fonds­myndig­he­dens sam­tykke.”

Søren Bergenser har gennemgået dommene i forbindelse med EBH-fonden, hvor fonds­ledel­sen blev dømt for at have givet for store lån fra fonden til datterselskabet EBH Bank. Det var en ekstra­ordinær disposition, som ledelsen ikke havde indhentet Erhvervs­styrelsens sam­tykke til.

Også i dommen om Bergia Fonden var bestyrelsen erstatnings­ansvarlig for at have brugt et stort beløb af formuen til at købe en luksusvilla i Sydfrankrig til brug for bestyrelses­medlem­merne og dens familier. Det var en ekstraordinær disposition.

Endelig afgjorde Erhvervs­styrelsen tidligere i år, at fondsbestyrelsen i Fonden Wonderful Copenhagen foretog en ekstraordinær disposition uden samtykke da den dækkede under­skud­det i forbindelse Melodi Grand Prix 2014. Det spørgsmål er dog endnu ikke endelig afgjort, da sagen er anket til erhvervs­ankenævnet.

Råd nr. 4: Vær opmærksom på de opgaver, der er lagt ud til en administrator

Mange fonde har administratorer til at stå for driften af fondens udlejningsejendom, eller til at forvalte fondens kapital eller andet af fondens forretninger.

”Hvis den administrator begår fejl, så er det i første omgang administrator selv, der bliver erstatningsansvarlig, men hvis nu f.eks. administrator er gået konkurs, så bliver det fonds­ledel­sens ansvar at administrator har begået fejl,”

Det betyder, at bestyrelsen i fonden ikke kan nøjes med at have fokus på uddelingerne i for­vent­ning om, at administrator tager sig sikkert af fondens øvrige forretninger eller ejen­dom­me, forklarer Søren Bergenser.

”Man kan ikke hovedløst udlicitere nogle opgaver til en administrator og så være ansvarsfri. Der er man nødt til at holde øje med, hvordan administrator laver sit arbejde, så man kan skride ind i tide, hvis det er nødvendigt,” siger han.

Råd nr. 3: Honorarstørrelsen. Orientér dig om markedsniveauet for aflønning og vederlag til bestyrelsen

”Det findes en del sager, hvor fondsmyndigheden har afgjort, at bestyrelsens vederlag for ledelsesarbejdet har været for højt. I sidste ende kan man blive erstatningsansvarlig, hvis bestyrelsen fastsætter for højt vederlag til sig selv.”

Hvis en bestyrelse gennem en årrække har fået for højt honorar og bliver pålagt at betale en del tilbage til fonden, så er det resten af bestyrelsesmedlemmerne, der hænger på den, hvis for eksempel et af medlemmerne er død i mellemtiden.

Men det er ikke helt enkelt at vide, hvad der en passende honorarstørrelse, forklarer Søren Bergenser.

”Der er flere faktorer, der spiller ind: Arbejdets omfang, størrelsen af fondens investerede kapital, kompleksiteten af fondens økonomi. Derudover har bestyrelser administrationsaftaler med administratorer, som står for at udføre en hel del af arbejdet. Og det er klart, at man ikke kan udlicitere al arbejdet, og så samtidig få et stort honorar for det arbejde andre udfører,” siger han.

Han anbefaler derfor, at bestyrelsen orienterer sig hos Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen og eventuelt får en forhåndsgodkendelse på de beløb, bestyrelsen planlægger at give i hono­rar.

Råd nr. 2: Hold øje med direktionen og de andre bestyrelsesmedlemmer

Bestyrelse og direktionen hæfter solidarisk for ansvarspådragende ledelsesfejl, og der er i dommene flere eksempler på, at kreditorerne går efter det bestyrelsesmedlem med den stør­ste private formue eller den bedste forsikring.

”Man skal holde øje med, hvad direktionen laver. I langt de flest fonde er der ikke en direk­tion, men så skal man have styr på, hvad de mest driftige bestyrelsesmedlemmer går og fore­tager sig i fonden,” siger Søren Bergenser og henviser blandt andet til dommen i for­bind­else med Mindship Fonden.

Her var det direktøren, der gik ud over sit mandat fra bestyrelsen og brugte flere penge på indkøb til Mindship Fondens restaurant end fonden havde liggende i kassen. Derfor gik fonden konkurs. Men hele fondsledelsen blev stævnet og i sidste ende var det et menigt medlem af bestyrelsen, der måtte betale den største erstatning. Ikke fordi hans ansvar var større, men fordi han havde de bedste muligheder for at betale.

Råd nr. 1: Vær fuldt ud bevidst om fondens formål og hvad fundatsen siger om uddelingsreglerne

”Vedtægten er det helt centrale omdrejningspunkt i erstatningssager. Spørgsmålet om hvor­vidt bestyrelse og direktion handler inden for vedtægtens grænser. Alle de handlinger, der skal vurderes i erstatningsretligt perspektiv bliver vurderet i forhold til vedtægtens for­måls­bestemmelse og udlodningsbestemmelse,” siger Søren Bergenser.

Derfor er hans vigtigste råd også, at bestyrelse og ledelse skal sørge for at kende fondens formål. Ikke blot den overordnede idé med fonden, men derimod i detaljer at forstå ordlyden af vedtægternes formålsbestemmelser.

”Fondsledelserne skal være knivskarpe på de grænser, der ligger i fun­dat­serne. Det er fundatserne, der afgrænser bestyrelsens råderum, og stifterviljen skal følges i et og alt, for fondene er som udgangspunkt stiftet med henblik på evigt liv, og stifteren er som regel gået bort, så ham eller hende kan man ikke spørge. Derfor er vedtægterne fondens grundlov, og jeg tror ikke, at det er alle bestyrelses­medlemmer, der er helt skarpe på om deres beslut­ning­er og dispositioner nu er i overensstemmelse med fondens formål.”

Derfor mener han også, at det er et problem, at registreringen og tilsynet med de tusindvis af almennyttige fonde ikke er sat system.

”Fonde er jo selvejende institutioner og derfor er udfordringen, at der ikke er andre til at holde øje med dem end fondsmyndigheden. Men hvis du har en fondsmyndighed, der ikke ved, hvor mange almennyttige fonde, der findes, så har den ikke en kinamands chance for at holde øje med dem. Og derfor tror jeg, at der er et ret stort mørketal af besvigelser ude i de fonde, hvor man bruger midlerne i strid med fondens vedtægter, ” siger Søren Bergenser, der dog understreger at langt hovedparten af fondene formentligt bliver administreret ordentligt og i respekt for fondens vedtægter.