Civilstyrelsen godkender fusion af Niels Brock-fonde

Faldende renteindtægter, risiko for kurstab og muligheden for større gennemslagskraft. Det er blandt de årsager, som fik to mindre ikke-erhvervsdrivende fonde til at søge om tilladelse til at fusionere. Fondene havde beslægtede formål, og derfor har Civilstyrelsen nu godkendt sammenlægningen.

Einar Wilslevs Fond og Foreningen Niels Brocks Fond har fået Civilstyrelsens tilladelse til at fusionere. Faldende indtægter og restriktive investeringsregler fik fondsbestyrelserne til at overveje nye muligheder for at optimere driften ved at slå fondene sammen.

”Vi er jo præget af de seneste års økonomiske udvikling med faldende rente og risikoen for kurstab. Så derfor har vi måtte vurdere, hvordan vi kan spare på driften og lægge porteføljen om, så vi kan få et større afkast,” siger Frederik Kortbæk der er bestyrelsesformand i Niels Brock Fonden, som er navnet på den fortsættende fond.

Efter fusionen har fonden en egenkapital på ca. 15 mio. kr., og med et større kapitalgrundlag håber fonden desuden at kunne opnå bedre fordele på formueinvesteringerne.

”Når man kommer med en større pulje værdipapirer, gør vi os håb om, at admini­stra­tions­gebyrer til formueplejen og omkostnings­procenter i bankernes investerings­afdelinger kan justeres. Derudover er det under de nuværende anbringelsesregler for fonde en fordel at være bedre polstret, så man i højere grad kan tillade sig at ændre risikoprofilen med henblik på at få et bedre afkast til opfyldelse af fondens formål,” siger Frederik Kortbæk.

Han var bestyrelsesformand i den største af de to fonde, Einar Wilslevs Fond, og Claus Bang var formand i Foreningen Niels Brocks Fond. Begge fonde har historisk tilknytning til Niels Brock-skolen og det er også grunden til, at fondene kunne få tilladelse til at fusionere.

”Vi havde i forvejen et samarbejde, fordi begge fondes formål relaterer sig til Niels Brock, den ene giver rejsestipendier, og det andet giver legater til flittige og dygtige elever på handels­gymnasierne. Derfor var det naturligt at lave en sammenlægning. Det kan lade sig gøre, så længe man opretholder de oprindelige formål,” siger Frederik Kortbæk.

Gennem tiden er der i gennemsnit udbetalt omkring en halv million kroner årligt i støtte til elever fra Niels Brock-skolen, der i dag udbyder både gymnasieuddannelser, erhvervs­uddan­nelser og efteruddannelse.

Større gennemslagskraft

Udover driftsbesparelser og bedre formuepleje har det spillet en selvstændig rolle, hvordan fondenes strategiske formål kunne styrkes.

”Det har indgået som en væsentlig del af beslutningen, at vi gerne vil være mere synlige og give fonden mulighed for at skabe en større gennemslagskraft i forhold til at forstærke Niels Brock-skolens brand. Niels Brock er jo ikke alene Danmarks største handelsskole men også landets største gymnasium. Der er i disse år en stor søgning til skolen, og vi mærker, at de studerende er meget stolte og glade for at have gået på skolen. Fonden vil gerne være en mere ak­tiv spiller i udviklingen af Niels Brock som en betydningsfuld uddannelses­institution i Dan­mark så vel som i udlandet,” siger Frederik Kortbæk.

Som en lille nyskabelse i forlængelse af den nye strategi, har fonden for nylig indstiftet en ny pris, som gives til en studerende på Niels Brock, der har gjort sig særligt bemærket ved sine personlige eller sociale kompetencer.

”Udover de faglige kundskaber, som naturligvis er i højsædet, så er der jo mange andre egen­skaber, der er vigtige for at kunne gøre en god karriere. Karakterer er ikke alt. Der skal mere til for at få succes eller hvad man kan kalde for et helstøbt menneske, og det vil vi gerne værd­sætte med den nye pris,” siger Frederik Kortbæk.

Frederik Kortbæk er søn af grosserer Thorvald Kortbæk, der i en længere periode var formand for først Købmandsskolen og siden hen Niels Brock Copenhagen Business College.