Novo Nordisk Fonden
– og humlebien der ikke burde kunne flyve

Steffen Lüders har overtaget depechen som tredje deltager i interview-stafetten, hvor vi sætter ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Han er chef for kommunikation og stakeholder relations i Novo Nordisk Fonden og Novo A/S. I interviewet fortæller han om sit skifte fra PR-bureauet Mannov til fondsverdenen. Om fondens rolle som aktiv samfundsaktør og kommuni­ka­tio­nens betydning for fondsbranchen. Med tre spørgsmål sender han stafetten videre til direktør i Villum Fonden, Lars Hansen.

Steffen Pierini Lüders

“Vi har en fantastisk situation i Danmark. Men som sådan er fondsstrukturen jo ligesom en humlebi – den burde ikke kunne flyve.”

Sådan karakteriserer Steffen Lüders erhvervsfondenes særlige konstruktion, som balancerer interesserne mellem meget langsigtede majoritetsaktionærer, kortsigtede mindretals­aktio­nærer og moderne filantropi. Han fortæller om vigtigheden af at få fondene til at fortælle mere om deres betydning for det danske samfund. Desuden løfter han sløret for styrkelsen af indsatsområder, som bliver den del af den nye fortælling om Novo Nordisk Fonden, som han skal være med til at udfolde de næste par år.

Men før vi når så langt, skal han svare på det første stafet-spørgsmål fra Bikubenfondens chefrådgiver, Susanne Dahl.

 

– – –

Stafet-spørgsmål 1

Hvordan har du oplevet dit skift fra erhvervslivet til filantropien?

 

“Den største forskel er nok, at jeg ikke længere ejer min kalender. Pludselig har jeg møder booket halvandet år frem i tiden. Jeg har fundet ud af, at man faktisk skal placere tidspunkter i sin kalender, hvor man kan arbejde. Og så er der selvfølgelig den forskel, at i Mannov var jeg selv topchefen.”

“Jeg startede i Mannov helt tilbage i 1992, hvor jeg var freelancer, og før det havde jeg været seks år på Instituttet for Fremtidsforskning, hvor jeg stod for deres kommunikation. Da jeg startede i Mannov havde jeg mit eget rådgivningsfirma ved siden af, og efter et par år fandt vi ud af, at jeg skulle være administrerende direktør og medejer af selskabet. Så fra januar 1995 var jeg hovedaktionær i Mannov. For et par år siden blev jeg arbejdende formand.”

Steffen Lüders fortæller, hvorfor han for et år siden tog springet fra at være arbejdende besty­relsesformand i PR-bureauet Mannov til en chefstilling i Novo Nordisk Fonden.

“Jeg havde det som blommen i et æg hos Mannov – et stærkt netværk blandt de største selskaber opbygget gennem et kvart århundrede, meget spændende opgaver og dygtige kollegaer. Men da muligheden opstod for at bruge al min tid hos Novo Nordisk Fonden og Novo A/S, så vidste jeg, at det var tid til at skifte. For hvor kunne jeg ellers være på en så spændende rejse, hvor det er muligt at have så meget positiv indvirkning på mennesker og samfund? Jeg var ked af at sige farvel til Mannov, der har været mit barn i 25 år, men Novo Nordisk Fonden er en fantastisk arbejdsplads med mange dygtige og inspirerende kollegaer og en vigtig opgave, som vi deler med mange andre fonde.”

“Jeg tiltrådte en nyoprettet stilling – der har ikke før været en decideret kommunikations- eller stakeholder relationsafdeling. Opgaverne har hørt ind under diverse ledere herinde som deres ekstraområder. Så det skulle jeg bygge op, og det er jeg i fuld gang med.”

Steffen Lüders titel i den nyoprettede stilling – chef for kommunikation og stakeholder relations – peger på et vigtigt fokus for Novo Nordisk Fonden:

“Stakeholder relations og kommunikation hører sammen. Vi har rigtig meget med mange forskellige mennesker at gøre i forskellige stillinger og funktioner, og det er mit ansvar at sikre, at vi har gode, fornuftige relationer med de folk vi har betydning for, som er interes­serede i at vide, hvad vi laver – eller som skal hjælpe os. Det kan være alt fra myn­dig­heder til forskningsmiljøer, politikere og andre organisationer, og det kan også være inden for er­hvervs­livet. Det er meget bredt. Vores afdelings opgave er at understøtte det arbejde som Novo Nordisk Fonden laver, og de strategier og mål vi har. Ikke bare de ting vi selv laver, men også det resten af huset laver.”

“På nogle områder minder mit arbejde de to steder meget om hinanden. I Mannov havde jeg en hel masse kunder og lærte en masse forskellige ting. Her har jeg internt en hel masse forskellige afdelinger og folk med forskellige opgaver, som jeg hjælper med mange forskellige ting – alt fra hardcore investering til almennyttig grundforskning.

I modsætning til traditionelt kommunikationsarbejde ser Lüders stakeholder relations som noget meget aktivt og medskabende.

“Jeg kunne ikke holde ud bare at have sådan en kommunikationsstilling, hvor du alene var ekspeditionskontor for de ting, der blev lavet andre steder i organisationen. Stakeholder relations er med til at forme en organisation, og vi er ofte en del af de teams, der udformer og planlægger nye projekter. For eksempel er vi i gang med at at udvikle nye tiltag inden for uddannelse og innovation, og der er vi med helt fra starten af processen. Vi er med til at drøfte hvem vi skal samarbejde med, hvem der kan noget på området, hvem vi skal høre, hvem vi skal inddrage og hvordan vi skal gøre det. Og vi er også med til at gøre det. Vi er en del af maskinrummet”.

 

– – –

Stafet-spørgsmål 2

Hvilken rolle vil kommunikation og stakeholder relations få
for Novo Nordisk Fonden og for fondsbranchen?

 

“Det der med, at den der lever stille, lever godt – det gælder ikke for fondene, der har en pligt til at være helt transparente omkring hvad de gør, så dem der gerne vil kan få noget at vide. Og så må fondene også være gode til at kommunikere til alle dem, som de mener bør kende til hvad fondene gør.”

“Jeg synes generelt, at en del fonde har kommunikeret for lidt, hvis man ser historisk på det. Mange har haft hjemmesider hvor man har lagt sine aktiviteter frem. Det er ikke fordi, de har holdt ting skjult, men man gjorde ikke så meget ved det. Der har heller ikke været så stor interesse fra omverden, men den er kommet de seneste år. Og den er kommet for at blive.”

“Som rådgiver i Mannov har jeg arbejdet for mange af de større fonde igennem en del år, og været med i den proces, som en del af fondene har været igennem, hvor de er vokset er­hvervs­mæssigt og uddelingsmæssigt. Men også hvor de har moderniseret sig, både ledelsesmæssigt og kommunikationsmæssigt. Den proces har jeg været en del af og også skubbet på som rådgiver.”

Og processen har været undervejs et stykke tid. Det illustrerer Steffen Lüders med en historie om en præsentation, som han holdt på et fondsseminar om god fondsledelse i marts 2017. Og for længe siden.

“Det var meget sjovt, for jeg tog fat i den præsentation jeg havde givet for fem år siden på et tilsvarende møde. I præsentationen siger jeg, at nu skal I altså til at være mere åbne og kommunikere noget mere, for når folk ikke forstår jer er det sådan set jeres egen skyld. Og når der er negativ presse, bunder det blandt andet i, at man ikke ved nok om, hvad I laver. Og det er kun jer selv, der kan gøre noget ved det. Jeg havde faktisk en præsentation til, som var yderligere tre eller fire år ældre, hvor jeg sagde det samme. Men jeg tænkte, at det var lidt for søgt også at hive den frem – og de 10 år gamle slides var desuden også ret primitive. Siden har fondene over en bred kam opjusteret deres aktiviteter – ikke mindst på kommunika­tions­området. Så, der er sket meget de sidste 5 år, og det synes jeg er både rigtig godt og vigtigt”

En af pointerne i præsentationen er, at fondene har et fælles ansvar for at skabe gode ram­me­vilkår for hele branchen. Samtidig med at fondenes uddelinger bliver større, bliver ønsket om medindflydelse også større, og Steffen Lüders mener, at de store fonde har et særligt ansvar for at skabe større viden om og forståelse for fondenes virke.

Danske fonde har mere til fælles end de er forskellige

“De større fonde er blevet meget transparente omkring hvad de gør. De er aktive på de sociale medier og laver nye tiltag og orienterer sig mere end nogensinde omkring omverdenen – og de diskuterer og involverer. Det synes jeg er den rigtige udvikling.”

“Der er ikke nogen formel organisation i dag, der samler fondene, men fondene har forskel­lige netværk, hvor man drøfter relevante emner. Der er et direktørnetværk, der er et kommu­ni­ka­tions­netværk, der er et forskningsnetværk og flere andre.”

“Man skal også huske på, at fondene er ret forskellige i deres historier og hvad de fokuserer på, men de har også rigtig meget til fælles. Og de har nok meget mere til fælles, end de er forskellige.”

“Jeg mener godt, jeg kan konkludere, at der blandt fondene er et ønske om et tættere sam­arbejde. Hvordan det præcist skal udforme sig, det må tiden vise. Fondene samarbejder i dag, og de kommer til at skulle samarbejde endnu mere i fremtiden.”

 

– – –

Stafet-spørgsmål 3

Hvordan ser du fondens rolle som aktiv samfundsaktør?
– Og kommer jeres uddelinger til at betyde for det sociale og humanitære område?

 

For Steffen Lüders handler fondenes rolle som aktiv samfundsaktør ikke kun om de almennyttige uddelinger.

“Kigger du på de erhvervsdrivende fonde og på den samfundsmæssige effekt af erhvervsaktiviteterne, så er den nok endnu større, end det som fondene bidrager med i form af uddelinger.”

Og det er her humlebien kommer ind i billedet. Det er nemlig den danske model for erhvervsdrivende fonde, han ser som en humlebi – én der flyver rigtig flot, selvom det ikke egentlig ikke burde kunne lade sig gøre i forhold til traditionel økonomisk forretningsteori. ”De store erhvervsdrivende fonde har en langsigtet ejerskabsmodel, som har vist sig at skabe særdeles gode resultater. Det er ikke en sovepude for virksomhedernes udvikling. Tværtimod.”

“Jeg synes vi har en helt fantastisk situation i Danmark. Vi har en meget stor koncentration af store fonde, hvor især de erhvervsdrivende fonde er med til at bevare virksomheder og arbejdspladser på danske hænder og er med til at sikre hovedkontor, udvikling og et miljø, som jeg tror de færreste er klar over, hvor stor betydning egentlig har.

Og det er blandt andet den historie Steffen Lüders skal hjælpe fonden med at fortælle.

“Blot som et eksempel. Næsten halvdelen af alle medarbejdere i Novo Nordisk er ansat i Danmark, og virksomheden betalte over 5 mia. i selskabsskat i Danmark sidste år. Det er det højeste for nogen virksomheder overhovedet. Men kun 0,3% af omsætningen kom fra Danmark. Og de ansatte i Danmark betalte herudover næsten fem mia. i indkomstskat. Og der blev investeret for 4,7 mia. i produktion i Danmark i 2016. Plus al den investering, forskning og følgevirksomheder, der er. Der er cirka 40.000 job i Danmark – ud over dem som er i Novo-gruppen – som er afhængige af det der foregår i Novo Nordisk. Så en virksomhed som Novo Nordisk har en enorm betydning for det danske samfund.”

“En del af det overskud, der bliver skabt i Novo Nordisk kommer alle aktionærerne til gavn, og vi modtager udbytte på lige fod med alle andre aktionærer. Dette har været med til at vi har kunnet øge vores uddelinger til det danske samfund. Sidste år uddelte vi over fire milliarder. Det ville vi aldrig kunne gøre uden at Novo Nordisk havde været den dynamo, som den har været i erhvervslivet. Så det er jo en fantastisk ordning set med danske øjne”

“Hvis Novo Nordisk var blevet solgt til udlandet for ti eller femten år siden, så havde vi helt sikkert ikke haft sådan nogle tal.

Sociale og humanitære områder bliver en del af den nye fortælling

De øgede uddelinger fra Novo Nordisk Fonden handler blandt andet om fondens indsats på det sociale og humanitære område, som Susanne Dahl spurgte til i sit tredje stafet-spørgsmål.

“Jeg tror at de fleste i dag opfatter Novo Nordisk Fonden som en fond, der helt primært støtter offentlig grundforskning, og det vil helt sikkert fortsætte med at være et helt centralt element for os, men om nogle år vil fonden blive set som en meget bredere fond, end man har været hidtil.”

“Vi har i vores vedtægter tre helt overordnede mål for vores uddelinger. Det første er lægevidenskabelig forskning. Mål nummer to er at understøtte forskningsbaseret hospitalsvirksomhed inden for diabetes i Danmark. Og nummer tre er at støtte andre viden­ska­be­lige formål og sociale og humanitære formål.”

“I forhold til vores øvrige uddelinger har den humanitære og sociale indsats fyldt mindre. Det kommer til at ændre sig. Det er noget fonden arbejder med at konkretisere. Vi er i gang med at lave vores strategi for områderne, og det er hensigten, at vi kommer til at øge vores bevillinger på de to områder – lige som vi øger på alle vores uddelingsområder. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan det skal gribes an. Hvad er det der skal støttes og hvordan? Hvor er det vi kan gøre en særlig nytte? I 2016 uddelte vi 25 mio. til området, så det er ikke helt ubetydeligt, men det kommer til at blive væsentlig større.”

Hvad der helt konkret er i støbeskeen, kan Steffen Lüders ikke sige mere om før til næste år.

“Vi er en vidensvirksomhed og har viden som baggrund – det er fundamentet i alt hvad vi laver på alle vores uddelingsområder.”

”Jeg tror, at offentligheden i de kommende år vil få en bredere forståelse af vores forskellige indsatsområder. Fortællingen kommer til at udvikle sig. Det bliver ret spændende.”

Steffen Lüders sender stafetten videre til direktør Lars Hansen i Villum Fonden

Villum Fonden er i færd med at definere en ny strategi for sine uddelinger. Kan du kaste lys over, hvad denne strategi indeholder, og hvad der er baggrunden for den?

I er en af de største og mest uddelende fonde i Danmark, men samtidig også en af de fonde, der er mest ukendt i befolkningen. Er det en bevidst strategi fra jeres side, og hvad er jeres planer på kommunikationssiden?

Hvordan ser du Villum Fondens rolle som samfundsaktør i fremtiden, og hvad har I gjort jer af overvejelser om de større fondes samfundsansvar og samspil med deres interessenter?