Egmont Fondens dugfriske strategi forfølger udtørret spor

Egmont Fonden vil med sin nye strategi bekæmpe ’nutidens fattigdom’ – at 15 pct. af en skoleårgang ikke kan læse og regne godt nok til at tage en ungdomsuddannelse. Men der er ikke belæg for denne påstand. Myten er baseret på misforståelser af PISA-under­søgel­serne, der er strikket sådan sammen, at tallet ikke vil kunne komme under ca. 10 pct., påpeger professor ved DPU. Danmarks Lærerforening undrer sig over fondens retorik, men tilbyder sin ekspertise. ”Hvis de her indsatser skal lykkes, så skal vi have lærerne med. Derfor er det helt afgørende, at vi samarbejder om sådan nogle projekter som Egmont Fondens,” siger Anders Bondo Christensen.

Egmont Fonden fremlagde for nylig sin nye strategi, der har til formål at bekæmpe ’nutidens fattigdom’ – at for mange børn afslutter grundskolen uden at kunne regne eller læse godt nok. På baggrund af den seneste PISA-undersøgelse konkluderer fonden, at det drejer sig om 15 pct. af eleverne i en dansk 9.-klasseårgang.

”Vi er en fond, der er bygget på empati over for samfundets svageste og på social indignation. Vores sociale indignation i dag handler om de 15 pct., der oplever det, vi ser som ’nutidens fattigdom’. Det, som fonden identificerede for hundrede år siden var den absolutte fattigdom – det handlede om ikke at have mad på bordet,” siger direktør for Egmont Fondens bevil­lings­administration, Henriette Christiansen.

Derfor har fonden udvalgt denne andel af svage elever, som målgruppe for de næste fem års strategiske indsats. Målet for strategien er, at alle unge i år 2030 er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Men selvom problemerne for de udsatte børn og unge også angår landets skoler og andre offentlige institutioner, som ofte er involveret, når forældre mangler ressourcer til at være gode forældre, så skal Egmont Fondens strategiske fokus ikke opfattes som en kritik, for­klarer Henriette Christiansen.

”Vi er ikke ude med en samfundskritik. Vi synes, det er problematisk, at 15 procent af børne­ne, der går ud af skolen, ikke har de kompetencer, der skal til for at klare sig igennem en ungdomsuddannelse. Det synes vi er svigt, og det vil vi gerne tage et medansvar for at løfte og løse. Men vi er meget bevidste om, at vi ikke kan gøre det alene. Og det bør vi heller ikke gøre alene, for vi har jo ikke nogen demokratisk legitimitet,” siger hun.

Men med det fokus risikerer fonden at overse vigtige årsagssammenhænge bag de problemer, som mange udsatte unge kæmper med, påpeger professor ved Danmarks Pædagogiske Uni­ver­sitet, Peter N. Allerup. Det er nemlig ikke korrekt, at 15 procent af en dansk 9.-klasse­år­gang ikke har de matematik- og læsekompetencer, der kræves for tage en ungdoms­uddan­nelse. Det kan man nemlig ikke bruge PISA-undersøgelserne til at konkludere noget om, forklarer han.

”Egmont Fonden er god til at støtte fine initiativer. Sagen er bare, at ved at basere sig for tungt på PISA, så kommer man til at forfølge et spor, som er udtørret. For problemet er ikke, at eleverne ikke kan regne og læse godt nok til at gennemføre en ungdomsuddannelse. I stedet bør man gå nye veje og undersøge, hvad årsagen er til, at frafaldet er så stort,” siger han.

Sammen med sin kollega, lektor emeritus Inge Henningsen fra Københavns Universitet fremlagde han i februar ny forskning, som går i dybden med PISA-undersøgelserne og den seneste PISA-måling fra 2015, hvor 540.000 elever fra 72 lande deltog. I bogen ’PISA-matematik, holdninger og fakta’ gennemgår de blandt andet modellen for PISA-under­søgel­serne, som er bygget sådan op, at der skal ligge en fast andel elever i de dårligste kompe­tence­kategorier, som eleverne scores i.

”PISA-undersøgelsen er lavet sådan, at der internationalt set altid vil være et snit på 20 pct. af alle de deltagende elever, der falder i de nederste kategorier. Underligt nok bliver det ikke i debatten bemærket, at Danmark jo altså ligger bedre end det internationale snit, fordi vi kun har 15 pct., der er i de dårligste kategorier,” siger professor Peter N. Allerup.

Over en årrække har forskerne fra 2007 fulgt alle de elever i 9. klasse i Københavns Kom­mune, der havde opnået de dårligste læsescorer i PISA-målingerne – altså dem, som tilhørte de 15 pct. lavest scorende elever, der påstås ikke at have tilstrækkelige kompetencer til at tage en ungdomsuddannelse. Det viste sig, at 59 pct. af dem 3 år efter enten havde gennemført en ungdomsuddannelse eller var i gang med en.

Politisk kampplads

Selvom der derfor i henhold til forskernes resultater er tale om en overfortolkning i forhold til påstanden om de 15-pct. manglende kompetencer, er det dog bedre at have flere elever, der scorer højt end lavt i PISA-undersøgelserne.

Problemet er bare, at selv med effektive sociale indsatser, bedre forældrekompetencer og et velfungerende skolesystem, så vil det ikke være muligt at eliminere den danske PISA-andel på 15-procent. Der vil nemlig altid være en andel, som falder i de dårligste kategorier, på grund af den måde undersøgelsen er designet på forklarer Peter N. Allerup.

Og derfor vil Egmont Fonden heller ikke kunne bruge de fremtidige PISA-undersøgelser til for eksempel at måle effekten af de samlede bestræbelser på at forbedre de svage elevers faglige kompetencer.

”Da det mål er defineret relativt i undersøgelsen, så kan man konstatere, at vi ikke har nogen rimelig chance for at slippe af med den andel af elever, som man på baggrund af under­søgel­sen udlægger, som om de ikke kan læse og regne godt nok. Vi kan få lidt mindre af dem, men vi er ikke selv herre over det. Sådan som undersøgelsen teknisk set er designet, vil det realistisk set aldrig kunne lade sig gøre at få den andel ned under ca. 10 procent,” siger han.

Et andet problem ved at konkludere, at de 15-pct. ikke er dygtige nok til at gennemføre en uddannelse er, at undersøgelserne ikke er baseret på det pensum, som en 9-klasses elev skal kunne. Derimod måler PISA på nogle generelle kompetencer.

”Min anke er, når man bruger sådan nogle upræcist definerede kompetencer, så bliver det meget flydende, hvad eleverne kan eller ikke kan. Hvis nu man kunne konstatere, at eleven ikke kan finde ud af at udregne rødderne i andengradsligning, så er det jo en helt anden situation, hvor man kunne sige noget om, hvad de her elevers faglige problem er i forhold til nogle læringsmål,” forklarer han.

Overfortolkningerne af PISA-målingerne i matematik og læsning er ikke nyt for Danmarks Lærerforening. Og Egmont Fondens offentlige lancering af indsatsen mod ’15-pct-problemet’ vækker da heller ikke begejstring hos foreningens formand, Anders Bondo Christensen.

”Jeg skal ærligt indrømme, at jeg er noget frustreret over, at jeg nu igennem 15 år har skullet høre den samme sang. Det er lige som en anden myte, der heller ikke er til at slippe af med. Nemlig den om, at vi har verdens dyreste folkeskole. Det passer ikke, og man kan dokumen­tere, at det har vi absolut ikke. Med hensyn til de 15 pct. har vi flere gange lagt den doku­men­tation på bordet for undervisnings­ministrene, som nu også Peter N. Allerup og Inge Henningsen har lavet,” siger han.

Når myten alligevel gentages indimellem af forskellige interessenter omkring skoleverdenen, så skyldes det den særlige position, som folkeskolen har fået i den offentlige og politiske debat i Danmark, mener Anders Bondo Christen­sen.

”PISA-myten om de funktionelle analfabeter bliver ved at blive brugt, fordi det er så nemt, og fordi folkeskolen i Danmark er blevet en politisk kampplads,” siger Anders Bondo Christensen.

Barnet og familien i centrum

Egmont Fondens strategiske indsatsområder er langt bredere end dét, der foregår i landets skoler. Problemerne med den ’nutidens fattigdom’ er ifølge fonden ganske komplekse. Det handler både om utilstrækkelige forældrekompetencer, om børn med lavt selvværd og om børn, der har læringsvanskeligheder i skolen og ikke får den rigtige hjælp. Det er de tre grundlæggende problemer, der ifølge fonden skal løses, hvis den skal nå sit mål i 2030.

Egmont Fondens strategi tager udgangspunkt i de udsatte børn og unges behov, og derfor peger den bagvedliggende analyse heller ikke i retning af mangler eller uhensigts­mæssig­heder i eksempelvis skolesystemet, hos skolelærerne eller de fag­profes­sionelle på det sociale område, som ofte er i kontakt med børnene. Derimod er der fokus på, at fondens almen­nyt­tige indsatser kan være med til at finde nye løsninger på problemerne – særligt i samarbejde med civilsamfundet.

”’Nutidens fattigdom’ skal adresseres i hjemmet, i civilsamfundet og i de institutioner, som børnene møder på deres vej, det vil sige dagtilbud og skoler” siger Henriette Christensen og uddyber.

”Vores ærinde er at sikre, at alle unge bliver i stand til at tage en ungdomsuddannelse ved at sætte barnet og familien centrum og derudfra definere hvilken støtte, der er behov for.”

En del af Egmont Fondens langsigtede mål er desuden, at børn og unge udover de læringsmæssige kompetencer også får de sociale og personlige kompetencer, der sikrer, at de er livsduelige og dermed er i stand til at skabe sig et godt liv.

”En stor del af problemerne for de 15 procent, der går ud af skolen uden de tilstrækkelige faglige kompetencer, er, at netop de børn har det svært socialt. De mangler de sociale og personlige kompetencer, der skal til,” siger Henriette Christiansen.

Forkert analyse

Danmarks Lærerforening mener dog ikke, at det fremmer formålet, at Egmont Fonden i sin lancering af strategien omtaler problemer, der relaterer til folkeskolen, som ’svigt’ og ’nutidens fattigdom’.

”Hvorfor skal vi bruge den slags retorik, det er der jo ingen, der har gavn af. Jeg har gennem mange år arbejdet på, at vi skulle lave en national fælles strategi for at gøre noget ved, at for mange forlader skolen uden at kunne læse godt nok. Det har jeg foreslået tre eller fire undervisningsministre, at vi gjorde i samarbejde med KL,” siger Anders Bondo Christensen.

Han er enig i, at det er afgørende, at de elever, der eksempelvis har læsevanskeligheder, får et løft.

”Men vi skal prøve at analysere, hvor udfordringen ligger. Derfor skal vi holde op med at påstå, at der er 15 procent af en årgang, der ikke kan tage en ungdomsuddannelse. For gør vi det, så har vi en forkert analyse som udgangspunkt. I stedet skal vi bygge på den viden, der eksisterer om, hvordan man kan løse de udfordringer, der er. Det er altså vigtigt, at vi prøver at kvalificere de initiativer, der bliver taget rundt omkring,” siger Anders Bondo Christensen.

Han mener, at indsatser der handler om at forbedre skoleelevers kompetencer kræver, at man inddrager lærerne.

”Hvis de her indsatser skal lykkes, så skal vi have lærerne med. Og lærerne er Danmarks Lærerforening, så derfor er det helt afgørende, at vi samarbejder om sådan nogle projekter som Egmont Fondens, hvis det skal kunne lykkes,” siger han og opfordrer til gå i dialog om at løse problemerne.

”Vi tager meget gerne en snak med Egmont Fonden om, hvordan de kan bidrage til at gøre en positiv forskel ude på skolerne. Det vil vi i Danmarks Lærerforening gerne hjælpe med, og vi har i al beskedenhed en meget stor ekspertise på området, og så har vi en meget tæt kontakt til hele forskningsmiljøet. Al den viden kan vi bruge til at hjælpe med til, at fondens penge bliver brugt på en god måde,” siger han.

Også professor Peter N. Allerup er enig med Egmont Fonden i, at der er masser af problemer at tage fat på i forhold til svage unge, som ikke gennemfører en uddannelse.

Et af problemerne hænger sammen med Egmont Fondens andet delmål – nemlig at alle elever i 2030 skal ’forventes af have en kompetencegivende uddannelse 10 år efter 9. klasse’.

”Det triste ved det danske system er, at eleverne er vældig hurtige til at komme ud af hullerne efter 9. klasse. Et år efter skolen er 85 procent i gang med en ungdomsuddannelse og to år efter er 90 procent i gang med ungdomsuddannelse. Men så sker der et eller andet, som vi ikke er klar over, for efter fem år er 30 procent faldet helt fra,” siger Peter N. Allerup

Dermed peger han på det spor, han som forsker mener, at Egmont Fonden burde sætte sig for at forfølge:

”Det med at ’alle’ skal få en ungdomsuddannelse efter fem år er en god ambition. Men jeg tror, vi bliver nødt til at investere intenst i at finde ud af, hvorfor der er så stort frafald. Min hypotese er, at en del af det frafald, vi ser blandt andet skyldes, at valgmulighederne har været for mange, og at det derfor er for let at droppe ud undervejs,” siger Peter N. Allerup.

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har bedt Egmont Fonden forholde sig til, at der ikke er belæg for den centrale præmis for fondens strategiske valg og valg af målgruppe. Vi har også spurgt, hvordan fonden forholder sig til Danmarks Lærerforenings tilbud om at indgå i dialog om, hvordan man på en kvalificeret baggrund kan løse problemer for de udsatte unge, som har for dårlige matematik- og læsekompetencer. Men Egmont Fondens direktør har ikke ønsket at forholde sig til kritikken eller opfordringen.