Villum Fonden vender skråen – og satser på forskningens fødekæde

Direktør Lars Hansen løber stafetten videre i et interview om Villum Fondens rolle som samfundsaktør, og hvorfor fonden ikke er mere kendt. Han fortæller om vigtigheden af at benytte sig af flere fil­an­tropiske metoder og ikke stirre sig blind på det seneste filantropiske modeord. Og om et nyt ambitiøst programområde, som sætter ind i de tidligste stadier af forskningens fødekæde. Han giver depechen videre til direktøren for Spar Nord Fonden, Steffen Nørgaard, for at høre mere om, hvordan en lokalt forankret fond, ser på strategiudvikling.

Lars Hansen, direktør i Villum Fonden
Lars Hansen er direktør for uddelingsområderne i Villum Fonden.

Vi starter med en verden i flux, en adaptiv og intentionel strategi og alternative facts – og vi ender i forskellen mellem elfenbenstårn og åbne postkasser. Undervejs skal vi høre om et nyt, ambitiøst programområde, som skal nå de tidligste stadier af forskningens fødekæde. Vi kom­mer med andre ord vidt omkring i interviewet med Villum Fondens direktør, Lars Han­sen. Men før han svarer på de tre stafet-spørgsmål fra Steffen Lüders, skal vi høre hvordan han kom ind i fondsbranchen.

“Jeg havde været hos Novozymes i hele min industrikarriere – rundt omkring i verden og rundt omkring i organisationen. For tre år siden tænkte jeg, at hvis der nogensinde skulle stå andet på min gravsten, så var det ved at være nu.”

“Jeg så dengang, at fondsbranchen er under forandring – at det er en verden i flux. Sim­pelt­hen fordi det går så godt for firmaerne bag de store fonde – for med de mange flere penge at uddele opstår et endnu større ansvar. Det var tydeligt, at det ville være nyttigt for fonds­ver­denen at blive mere bevidst om sin egen position. Det synes jeg var spændende – at være med på den rejse som branchen er midt i. Hvordan skal det danske fondslandskab se ud om 5-10-15-25 år? Jeg kunne se, at der var en mulighed for at sætte et fingeraftryk på, hvordan den ver­den ville udvikle sig. Og da jeg i mine år hos Novozymes har beskæftiget mig med både forskning, bæredygtighed og politik, fandt jeg et godt match med netop Villum Fondens fo­kus­områder”

“Over de sidste par år har Villum Fonden været igennem en proces, som dels var affødt af, at der på grund af firmagruppens stærke performance er flere penge, dels at der har været ud­skift­ning i bestyrelsen. Det er en anden verden nu end det var for 5-8 år siden i fonden. Det giver anledning til, at man stopper op, vender skråen og siger – skal vi blive ved med at gøre, som vi hele tiden har gjort? Så for halvandet år siden begyndte vi at kigge på vores strategi.”

 

– – –

Stafet-spørgsmål 1

Kan du kaste lys over Villum Fondens nye strategi og baggrunden for den?

 

“Tidligere har mange fonde været reaktive. Man har siddet og fået ansøgninger ind, som man har kigget på og valgt ud efter nogle principper, som var mere eller mindre kendte og for­stå­ede. Vi er begyndt at se lidt anderledes på det.”

“I vores strategi-review kiggede vi på, hvad vi har lavet indtil videre. Hvad er relevant for en fond? Hvad er et godt område for en fond at gå ind i, og egner det sig til fondsmidler? Det skal være et område, hvor der er nogle spillere, man kan spille op imod og samarbejde med, men det skal også være et område, hvor man kan gøre en forskel.”

Kort fortalt handler den nye strategi om at være systemorienteret, adaptiv og intentionel. Lidt længere fortalt:

“Vi vil være systemorienterede, hvilket betyder at man kigger på hele problemet i stedet for bare at kigge på en del af det. Vi vil også være adaptive, som i bund og grund betyder, at vi er på et område længe og tilretter vores tilgang. Vi holder fast i vores emne, men ikke nød­ven­dig­vis i vores tilgang. Og så vil vi være intentionelle – det betyder at vi vil være fokuserede. Vi kan ikke løse alle verdens problemer.”

“Der, hvor vi har udviklet os i forhold til tidligere modus omkring filantropi er, at vi på den ene side siger, at vi vil være med på lang sigt, men at vi ikke på forhånd ved hvordan. Fordi vi først skal blive klogere på området.”

Som et eksempel på en ny måde at være filantrop på skød Villum Fonden tilbage i 2013 sam­men med Staten og Aage V. Jensens Naturfond i alt 875 millioner kr. ind i den stort anlagte satsning omkring Den Danske Naturfond. Og i 2015 afprøvede Villum Fonden den systemiske tilgang i praksis i forbindelse med en satsning der satte fokus på miljøet i det danske hav. Lars Hansen beskriver processen:

“Rent praktisk gjorde vi sådan, at vi indkaldte ca. 60 forskere og eksperter inden for havmiljø til et workshopforløb. Vi sagde: ”Hjælp os hjælpe jer med at give gode penge til glæde og gavn for det danske havmiljø. Vi vil gerne have vidensbaserede beslutninger, så hvilken slags forsk­ning mangler der at blive lavet, for at vi kan få beskrevet den situation det danske hav­miljø er i?” Vi sammensatte tværfaglige grupper med det formål at finde syntese-projekter, hvor forskellig viden kunne kombineres og give ny indsigt inden for havmiljøområdet. Det blev til flere konkrete projektideer, som vi bagefter tog imod som ansøgninger og sendte i eks­ternt review. Og så ender det med, at vi støtter fem spændende, tværgående, 1-årige pro­jek­ter, som på sigt skal danne grundlaget til, at der kommer bedre viden om det konkrete område.”

“Den strategiske ændring vi har været igennem handler om, at vi er blevet meget bevidste om, at fondene har en unik mulighed for at tænke rigtig langt. Vi kan være mere quirky og lave ting, som både komplementerer, men som også er lidt mere risikobetonede. Vi kan støtte en anden slags forskning end den klassiske forskningsfinansiering kan. Vi kan støtte en anden slags analyser end embedsværket typisk kan. Vi kan nogle ting med vores penge, som de offent­lige penge ikke kan – vi kan være mere eksperimenterende. Vi kan gøre noget lidt anderledes og med et lidt længere sigte. Vi er jo ikke hængt op på et kommunalbudget, en finanslov eller et valg.”

Og det får en masse børn og unge snart glæde af. Villum Fonden barsler nemlig med et helt nyt projektområde, som bringer fonden ind på et nyt territorium – med udgangspunkt i de tidligste stadier af forskningens fødekæde.

“Vi kalder projektet ‘børn, unge og naturvidenskab’ – det er vores arbejdstitel.”

Alternative facts og forskningens fødekæde

“Indtil nu har vi kigget på forskningsområdet ved at støtte grundforskning – Aalborg Uni­ver­sitet, DTU, Københavns Universitet, Aarhus Universitet – alt fra matematikprofessorer til geologer, biologer og alle mulige andre forskere inden for teknisk-naturvidenskabelig grund­forskning. Det har været vores hovedgebet. Nu har vi besluttet at kigge på fødekæden ind til forskerne. Vi har besluttet os for at etablere et nyt programområde, som handler om at højne børn og unges interesse for naturvidenskab og teknik.”

“Programområdet kommer ud af den nye strategiske tilgang, hvor vi er mindre ansøgnings­drevne og mere issue-drevne. Vi er sikre på, at børn og unges interesse for naturvidenskab er noget, hvor fonde kan spille en rigtig vigtig rolle, fordi vi spiller op imod nogle offentlige systemer. Vi kan komplementere med vores langsigtede og risikovillige penge. Derfor vælger vi området.”

“Og den måde, vi gør det på, afspejler også vores nye tilgang. Vi har besluttet os for at arbejde med området, men vi har ikke besluttet os for, hvordan vi vil gøre det endnu. For vi skal først ud og snakke med folk om, hvad der er den rigtige måde at gøre det på.”

“Vi har sagt, at det her vil vi arbejde på i hvert fald de næste 5-10 år, og vi vil bruge signi­fi­kan­te midler på det – mellem 50 og 100 millioner kr. om året.“

“Traditionelt ville man fortælle omverdenen, at nu vil vi støtte projekter indenfor børn og unges interesse for naturvidenskab. Så ville alle gode folk ude på skoler, gymnasier, semi­na­rier, professionshøjskoler, i institutioner og alle mulige steder lave et projekt og søge hos os. Og så ville vi sige – du får og du får ikke, og så sende pengene af sted.“

“Nu vender vi det lidt på hovedet – vi starter med at hyre nogle mennesker, som skal hjælpe os med at udvikle det her program. Og så skal det udfoldes – jeg kunne forestille mig i sam­ar­bejde med Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærer­forening og profes­sions­højskolerrne – alle dem, som har med børn og unge at gøre. Så skal vi sammen finde ud af, hvad for en rolle vi skal spille.”

“Er det for eksempel at gøre noget for børnehavepædagogerne, sådan at de er bedre til at hjæl­pe de små drenge og piger på 3-4-5 år til at forstå, at naturen og verden er stor, spænd­ende og interessant? Og at når vandet løber nedad i sandkassen på legepladsen, så er der fak­tisk en forklaring på at det ikke løber opad. Eller skal vi sætte ind overfor lærerne i folke­sko­len eller gymnasiet? Er det pigerne eller drengene eller mødrene?”

“Projektet har to formål: det ene er, at vi mener det er godt for Danmark at få højnet for­stå­el­sen for verden. I en verden med mange skæve sandheder og alternative facts, er det vigtigt, at vi er bedre kvalificeret til at forstå og processere data, så vi kan se hvordan verden hænger sammen. Det mener vi simpelthen er godt for Danmark og for hele verden. Det andet formål er, at det også er fødekanalen til universiteterne og de videregående uddannelser – til vores traditionelle områder. Vi tager et skridt tilbage i fødekæden på vores traditionelle om­råder.”

Den lyttende og næsten ydmyge tilgang kan måske spores tilbage til grundlæggeren, Villum Kann Rasmussen, der i 1965 formulerede ideen om at skabe en mønstervirksomhed. Målet var en virksomhed, der arbejder med produkter, der er nyttige for samfundet, og som samtidig be­handler sine kunder, leverandører, medarbejdere og aktionærer bedre, end de fleste andre virksomheder. Det er stadig et pejlemærke for fonden – og måske en del af svaret på det andet stafet-spørgsmål.

 

– – –

Stafet-spørgsmål 2

I er en af de største og mest uddelende fonde i Danmark, men også en af de mest ukendte i befolkningen – er det en bevidst strategi?

 

“Ja, det griner vi meget af. Sidste år var der en analyse om fondes kendthed, og der lå vi lige under den statistiske usikkerhed på analysen, så der var et stort og rent nul ud for hvor godt folk kendte os. Det drillede Steffen Lüders mig selvfølgelig med – han er jo så også kom­mu­ni­ka­tions­mand, så det er helt forståeligt. Men der kunne jeg bare sige til ham, at det er jeg sådan set ret ligeglad med. For dem der er vigtige for os, de kender os. Jeg er helt sikker på, at hvis du spørger universitetsrektorerne, de naturvidenskabelige dekaner eller institutlederne om hvilke muligheder de har for at få midler til at bedrive deres forskning, så vil de kende os. Vi er kendt de steder, hvor det er vigtigt for vores formål at være kendt. Det er ikke et mål for os i sig selv at være kendt som fond.”

“Men jeg tror det er vigtigt, at vi som branche skal være mere kendt. Den rejse som branchen er på i øjeblikket, er vigtig. Den er vigtig for Danmark, fordi fondene har en helt fantastisk vigtig rolle i at supportere vores erhvervsstruktur, og fordi vi samtidig har mulighed for fil­an­tro­piske donationer inden for både kunst, kultur, miljø, det sociale, forskning og alle mulige andre steder, hvor vi kan komplementere de offentlige og private systemer. Og den fortælling er ikke blevet fortalt rigtig godt endnu. Der er for mange, der blander filantropiske fonde sammen med kapitalfonde og alt muligt andet.”

“Det er blevet meget bedre de sidste to-tre år. Hvis man tager ind på Christiansborg, så er der en forståelse for, at fondsmodellen er god, men forståelsen kunne være endnu bedre. L71 var et wakeup-call for os. Jeg tror det ville have været godt for alle parter, også det politiske sy­stem, hvis vi havde været bedre koordineret på det tidspunkt. Det er vigtigt, at der er stabile ramme­betingelser omkring fondene, så vi ikke pludselig ender i en situation, hvor der kom­mer hovsa-lovgivninger. Og det er vigtigt for os alle sammen – ikke bare for fondene, men også for de bagvedliggende firmaer, for vores bevillingsmodtagere og for Danmark.

“Jeg synes vi skal organisere os tættere. Om det skal være en branche­forening eller en fonds­forening eller hvad pokker det skal være, det må vi finde ud af. Jeg tror der er folk som jo helt legitimt er bekymrede for at afgive suverænitet. Det tror jeg er det springende punkt for nog­le, men det er jeg hundrede procent sikker på at man kan håndtere.”

 

– – –

Stafet-spørgsmål 3

Hvordan ser du Villum Fondens rolle som samfundsaktør i fremtiden?
Og hvad har I gjort jer af overvejelser om de større fondes samfundsansvar og samspil med deres interessenter?

 

“Jeg plejer at sige, at vi har tre opgaver. Vores primære raison d’etre er at være en god og ordentlig medejer af firmagruppen. Alene dér har vi et kæmpe ansvar som samfundsaktør. Den anden opgave er at forvalte formuen og sørge for at den er til rådighed for VKR Gruppen, hvis der opstår behov. Den tredje opgave er at være en dygtig filantrop.”

“For at være en god filantrop skal man være sit ansvar fantastisk bevidst. Måden at gøre dét på, er ved at gå i dialog. Ved at tale med folk – for eksempel med ministerierne, ngo’erne og forskerne, og ved at prøve at skabe noget sammen med dem.

At lytte og at tale med folk er ifølge Lars Hansen afgørende for at være en dygtig filantrop. Og efterhånden som branchen får flere penge, større indflydelse og bliver mere og mere profes­sionel skal den passe på, at folk ikke får indtryk af, at den sidder i et elfenbenstårn.

“Jeg tror at vi som branche skal passe på ikke at stirre os blinde på det sidste modeord. Nu hedder det katalytisk filantropi eller systemic philanthropy, men forskellige filantropiske til­gange er relevante til forskellige problemstillinger. Det er en anke man kan have imod sek­to­ren – at man tror at man kan finde ud af det hele, sådan helt elfenbenstårn-agtigt. Man bliver nødt til at have øret til jorden, og man bliver nødt til at være ude og have kontakt med miljøerne. Og det kan man enten være ved at være systemorienteret i arbejdet med sine in­teres­senter, men man kan også bare sørge for at holder postkassen åben og sige – skriv til os, hvis I har noget spændende, så skal vi nok kigge på det.”

“Inden for nogle af vores uddelingsområder mener vi stadigvæk at den klassiske tilgang har sin berettigelse. Så der vil vi måske i lidt højere grad have den åbne postkasse til tage imod gode ideer. Det er godt for fondene som sektor, at folk kan komme i kontakt med os – at vi ikke bliver for elitære.”

”Vi har desuden den fordel at dele ophav, og sekretariat, med vores søsterfond, Velux Fon­den, med komplementerende uddelingsaktiviteter, og det gør, at vi helt naturligt er i bredere kontakt med det danske samfund.”

“Mange af fondene er i gang med en bevægelse hen imod en ny tilgang til hvordan man hånd­terer sine interessenter. Vi bliver nødt til at være tæt på politikerne, og vi bliver nødt til at have en forståelse og et handshake med alle vores interessenter om at vi hører til. For det synes vi jo at vi gør. Senest har vi haft retningslinjer for god fondsledelse, som er blevet til i samarbejde med fondene. Det er nogle af de store fonde som har været med til at udforme dem. Det er måden at blive transparent på – at starte med at fortælle, hvad det er man laver.”

I vores nye børne-unge-projekt skal vi sørge for, at folk kan se, at det der bliver lavet er nyt – og at det er skabt i dialog. Alle skal kunne se, at det her er ‘over and above’ hvad der ellers vil­le være. Hvis vi kan vise det, så tror jeg at vi er kommet rigtig, rigtig langt.”

Stafetten sendes videre til Nordjylland

“Jeg tror vi er over 14.000 fonde og foreninger i Danmark, og der er en risiko for at det er alle de store der tager al taletiden. Det er selvfølgelig også vigtigt, men hovedparten af Fonds­dan­mark er helt anderledes, så derfor synes jeg vi skulle lytte mere. Jeg vil derfor gerne sende sta­fetten videre til Steffen Nørgaard fra Spar Nord Fonden. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor­dan en mere lokalt forankret fond ser på strategiudvikling, hvor de ser sig selv og hvor­dan de arbejder. Det er en lidt anden størrelsesorden – for eksempel får badminton­klubben 5.000 kr. til nye ketchere. Det kunne jeg godt tænke mig at høre noget mere om.”