Fondsekspert: Kapitalregler står i vejen for stifters vilje

Fondslovens regler om kapitalanbringelse er et levn fra en tid, hvor man betragtede fondsbestyrelser som umyndige. Det mener professor Anker Brink Lund, der er ekspert i dansk fondshistorie. Desuden blokerer tankegangen bag reglerne for, at fondene kan udvikle sig og udøve moderne filantropi.

Erhvervsstyrelsen sender hyrdebrev til fondsbestyrelser

Alle bestyrelsesmedlemmer er personligt ansvarlige, og der er i fonde ingen mulighed for at tage imod instruktion fra den, der har udpeget det enkelte bestyrelsesmedlem til posten. Det er to af fem opmærksomhedspunkter, som Erhvervsstyrelsen netop har udsendt til bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde.

Novo Nordisk Fonden: Kollektivt ansvar at skabe gode rammevilkår for fondene

Mere åbenhed har på få år taget livet af de værste myter om fondene. Erhvervspressen og politikerne har i dag en bedre forståelse af de erhvervsdrivende fonde og deres betydning for samfundet. Men hvis fondene vil sikre sig gode rammevilkår fremover, så kræver det en mere aktiv indsats over for beslutningstagerne. Den indsats er en kollektiv opgave, der påhviler de største fonde, mener Novo Nordisk Fondens chef for kommunikation og stakeholder relations, Steffen Lüders.

Skæv investeringsprofil får Nykredits Fond til at lukke for ansøgninger

Bestyrelsen i Nykredits Fond har lukket for ansøgninger, fordi den lave rente kombineret med en stor beholdning af realkreditobligationer presser indtægterne. Det går ud over uddelingerne. Men bestyrelsen med økonomiprofessor Nina Smith i spidsen har hidtil ikke udnyttet mulighederne i fondslovgivningen til at pleje den 146 mio. kr. store formue.

WoCo-sagen efterlader politisk governance-problem i kommunerne

I kølvandet på sagen om Fonden Wonderful Copenhagen ligger der nu en opgave i at få embedsfolk og kommunalpolitikere over hele landet til at forstå, at de ikke kan have indflydelse i kommunalt finansierede fonde og selskaber, som driver kulturinstitutioner eller erhvervsudvikling, mener Foreningen af Danske Kulturbestyrelser. ”Derfor er spørgs­målet jo helt overordnet om det overhovedet er de rigtige konstruktioner, vi bruger i såvel kommuner, regioner som i staten. Det spørgsmål må besvares af både af kommune og af staten,” siger en af sagens hovedpersoner, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Simon Strange (S).

Civilstyrelsen giver få dispensationer til bedre formueplacering

Tre gange på to år har fondsmyndigheden dispenseret fra reglerne om fondes formue­placering. Det viser nyhedsbrevet Danmarks Fondes aktindsigt i Civilstyrelsens afgørelser. Revisions- og rådgivningsfirmaet PwC har fået godkendt flere ansøgninger om dispensation, men opfordrer nu Folketinget til at give reglerne et servicetjek og sikre bedre levevilkår for de ikke-erhvervsdrivende fonde.

Professor i fondsøkonomi: afskaf regler om kapitalanbringelse

Det bør ikke være Civilstyrelsens opgave at bestemme, hvordan de ikke-erhvervsdrivende fonde skal placere deres formuer. Fondene lider under lavrenteøkonomien til skade for de samfundsgavnlige uddelinger, og derfor bør anbringelsesbekendtgørelsen helt afskaffes og i stedet skal der laves en fusionsbekendtgørelse, der automatisk tillader fusioner, siger CBS-professor Steen Thomsen. Han påpeger, at fondenes investeringer i obligationer i øjeblikket er mere risikofyldte end aktiebeholdninger.

Det enkelte bestyrelsesmedlem kan blive erstatningsansvarlig for fondens ledelsesfejl

I går – onsdag den 22. februar - offentliggjorde Erhvervsstyrelsen sin endelige afgørelse i sagen om bestyrelsesansvar i forbindelse med den erhvervsdrivende fond, Fonden Wonderful Copenhagens engagement i DRs afholdelse af Eurovision Song Contest i 2014. Styrelsen fastholdt blandt andet, at den tidligere bestyrelsesformand har handlet ansvarspådragende ved at lade fonden dække dele af underskuddet hos DR. Sagen understreger vigtigheden af, at det enkelte bestyrelsesmedlem er bevidst om sit ansvar og opgaver, og har et indgående kendskab til de nye regler på området, påpeger erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen. Han gennemgår her kort de nærmere regler for fondsbestyrelsens ansvar.

Selvejeområdet – en retlig jungle

Staten udbetaler i omegnen af 50 mia. kroner om året i tilskud til cirka 2.000 selvejende institutio­ner, som også omfatter fonde. Alligevel er rets­tilstanden på området for selvejende institutioner så uklar, at det ofte giver problemer for bl.a. kommuner at sondre mellem fonde og selvejende institutioner. Forskellen har stor betydning både for tilsynet med de enkelte institutioner og for offentlighedens indsigt i, hvordan pengene bliver brugt. Derfor er der brug for at genindføre registreringspligten for alle fonde og selvejende institutioner, eneret på fonds­betegnelsen samt et egentligt fondsregister over fonde og selvejende institutioner, skriver erhvervs­rådgiver Martin Poulsen. Han gennemgår desuden de juridiske forskelle på fonde og selvejende institutioner.

Usikkerhed om pålideligheden af fondsoplysninger i cvr-registret

Selvom en ikke-erhvervsdrivende fond står opført som en aktiv og levende fond i cvr-registret, er det slet ikke sikkert, at den stadig eksisterer. Det viser en aktuel sag, hvor syv ud af 35 tilsyneladende aktive fonde har været nedlagt i flere år. Det er usikkert, hvor mange af de 8.000 aktive fonde i cvr-systemet, der reelt findes, forklarer fonds­myndig­heden. Justitsministeren bør nu sikre troværdige rammer om fondene og etablere et ordentligt fondsregister, mener to fondseksperter.