85 pct. af alle donationer kommer fra de små og mellemstore fonde

Mens den danske fondselite uddeler langt hovedparten af donationskronerne i Danmark, så er det til gengæld den meget omfangsrige bredde i fondsbranchen, der antalsmæssigt udsteder flest bevillinger til modtagerne. Sidste år stod de små og mellemstore fonde for 85 procent af det samlede antal fondsbevillinger. Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fon­des gennemgang af bevillingsantallene fra 2016.

Hvis en gen­nem­snit­lig dan­sker sid­ste år var så hel­dig at få et til­sagn om en fonds­be­vil­ling, så var det med stor sand­syn­lig ik­ke fra en af de me­get kend­te og mest ud­de­len­de fon­de i Danmark.

For selv­om de 25 mest gav­mil­de fon­de sid­ste år be­vil­ge­de 70 pct. af fonds­ud­de­lin­ger­ne må­lt i kro­ner, så stod dis­se fon­de kun for 15 pct. af det sam­le­de an­tal be­vil­lin­ger, mens de øv­ri­ge 85 pct. kom fra de re­ste­ren­de cir­ka 10.000 små og mel­lem­sto­re fon­de. Det vi­ser Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de op­gø­rel­se af be­vil­lings­an­tal­let fra de mest ud­de­len­de fon­de (se ta­bel nedenfor).

De små og mel­lem­sto­re fon­des an­del af den an­tals­mæs­si­ge be­vil­lings­vo­lu­men over­ra­sker dog ik­ke pro­fes­sor An­ker Brink Lund, der er fond­s­eks­pert ved Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er på CBS.

”Vi har en ten­dens til at glem­me, at det ik­ke kun hand­ler om stør­rel­sen af fon­de­nes uddel­inger må­lt i pen­ge. Men for den en­kel­te ildsjæl, der får 10.000 kr. til et pro­jekt, kan det be­ty­de rig­tig me­get at mod­ta­ge en fonds­be­vil­ling. Og her har de små og mel­lem­sto­re fon­de en stor rol­le at spil­le, for­di de står for langt ho­ved­par­ten af an­tal­let af be­vil­lin­ger,” si­ger han.

Flest bevillinger fra ikke-erhvervsdrivende

Nor­dea-fon­den, Oti­con Fon­den, Knud Høj­gaards Fond og Au­gusti­nus Fon­den er de fon­de, der ud­skri­ver de stør­ste an­tal be­vil­lin­ger og le­ga­ter. Dis­se fi­re fon­de er al­le er­hvervs­dri­ven­de, hvil­ket gæl­der for 19 af de 25 mest ud­de­len­de fon­de. Men iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik teg­ne­de lan­dets 1.360 er­hvervs­dri­ven­de fon­de sig kun for godt en tred­je­del af det sam­le­de an­tal bevillinger.

Lan­dets tu­sind­vis af ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de samt de filan­tro­pi­ske for­e­nin­ger (eksem­pel­vis Re­al­da­nia, Tryg­fon­den, El­ro­fon­den og Østif­ter­ne) le­ve­re­de til­sam­men godt 48.000 be­vil­lin­ger sva­ren­de til 2/3.

Top 25-fon­de­ne do­ne­re­de 11,7 mia. kr. for­delt på ca. 11.500 be­vil­lin­ger. Iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik blev der i alt fra den dan­ske fonds­sek­tor be­vil­get 16,7 mia. kr. på knap 74.000 enkeltbevillinger.

Rent øko­no­misk er det der­for og­så de stør­ste filan­tro­pi­ske fon­de og for­e­nin­ger, der spæ­der mest til på om­rå­der som forsk­ning, ud­dan­nel­se, sund­hed, kunst og kul­tur samt so­ci­a­le formål.

”Set ud fra en over­ord­net sam­funds­mæs­sig be­tragt­ning er det de sto­re fon­de, der væg­ter tun­gest, for­di de bå­de har øko­no­mi og eks­per­ti­se til at sat­se må­l­ret­tet på ud­valg­te vel­færds­om­råder,” si­ger An­ker Brink Lund.

Be­vil­lin­ger fra de sto­re fon­de i top 25 dæk­ker i fle­re til­fæl­de for­skel­li­ge filan­tro­pi­ske pro­jekt­typer. Ud­over de klas­sisk an­søg­nings­mo­ti­ve­re­de be­vil­lin­ger ar­bej­der fle­re af fon­de­ne ud fra en stra­te­gisk el­ler ka­ta­ly­tisk filan­tro­pisk til­gang, hvor fon­de­ne selv er ini­ti­a­tiv­ta­ge­re til stør­re pro­jek­ter i sam­ar­bej­de re­le­van­te ak­tø­rer. Ek­sem­pel­vis ar­bej­der Le­go Fon­den ude­luk­ken­de med egen­ge­ne­re­re­de pro­jek­ter og mod­ta­ger så­le­des ik­ke ansøgninger.

Den­ne pro­ak­ti­ve filan­tro­pi­ske til­gang blandt man­ge af de stør­re fon­de af­spej­ler sig og­så i den gen­nem­snit­li­ge bevillings­størrelse. Mens den gen­nem­snit­li­ge be­vil­ling for de 25 mest ud­del­ende fon­de sid­ste år lå på godt en mil­li­on kr., var gen­nem­snit­tet for he­le fondsland­ska­bet iføl­ge Dan­marks Sta­ti­stik på 230.000 kr. pr. bevilling.

Top 25's andel af samlede bevillinger

 FondUd­de­lin­ger i 2016
mio. kr.
An­tal be­vil­lin­ger 2016
stk.
 
1No­vo Nor­disk Fonden4.200,0 340
2A.P. Møl­ler og Hu­stru Cha­sti­ne Mc-Kin­ney Møl­lers Fon­de til Al­me­ne formål1.181 ,0280
3Vil­lum Fonden902,085
4Re­al­da­nia806,0178no­te 1
5Nor­dea-fon­den587,62.382
6Tryg­fon­den550,0697
7Lund­beck Fonden493,0462
8Carls­berg­fon­det479,8191
9Au­gusti­nus Fonden300,71.332no­te 2
10Ve­lux Fonden259,2549
11Le­go Fonden256,030no­te 3
12Det Obel­ske Familiefond240,3239
13Aa­ge og Jo­han­ne Lou­is Han­sens Fond174,0337
14In­du­stri­ens Fond161,341no­te 4
15Køb­mand Her­man Sal­lings Fond147,5nano­te 5
16Aar­hus Uni­ver­si­tets Forskningsfond143,9265no­te 6
17Hem­pel Fonden123,296
18Den A. P. Møl­ler­ske Støttefond121,517no­te 7
19Ny Carls­berg­fon­det115,0--no­te 8
20KR Fo­un­da­tion84,038
21Eg­mont Fonden97,039
22Bi­ku­ben­fon­den91,9104
23Leo Fon­det85,325
24Knud Høj­gaards Fond80,61.359
25Oti­con Fonden78,52.403
I alt11.759,2 kr.11.489,0 stk.
Fonds­bran­chen samlet
jf. Dan­marks Statistik
16.685 kr.73.675 stk.
Top 25's an­del af he­le branchen70.5%15.6%
Kil­de: Fon­de­nes års­rap­por­ter og fondsekretariater.

No­ter:
  1. Re­al­da­nia: Der er ta­le om 92 be­vil­lin­ger på al­min­de­li­ge an­søg­nin­ger og 86 be­vil­lin­ger på an­søg­nin­ger og pro­jekt­for­slag mod­ta­get un­der calls el­ler 'kampag­ner'.
  2. An­tal­let af be­vil­lin­ger fra Au­gusti­nus Fon­det er in­klu­si­ve be­vil­lin­ger til studierejser.
  3. Le­go Fon­den kan ik­ke sø­ges, fon­den iden­ti­fi­ce­rer selv si­ne legatarer.
  4. In­du­stri­ens Fond: Be­vil­lin­ger til pro­jekt­for­slag, der er fo­re­lagt bestyrelsen.
  5. Be­sty­rel­sen i Køb­mand Her­man Sal­lings Fond øn­sker ik­ke at op­ly­se an­tal­let af be­vil­lin­ger el­ler ansøgninger.
  6. Aar­hus Uni­ver­si­tets Forsk­nings­fond: Be­vil­lin­ger ud­mønt­et un­der fem ram­me­be­vil­lin­ger ind­går ik­ke i stk.-tallet.
  7. Kil­de vedr. Den A. P. Møl­ler­ske Støt­te­fond er ar­ti­kel på Al​tin​get​.dk.
  8. Tal­let for an­tal be­vil­lin­ger fra Ny Carls­berg­fon­det opdateres.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Coronakrise

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer