Forankringsseminar: Sådan giver du projektet liv

For både fonde og støttemodtagere bliver ‘forankring’ i stigende grad et nøgleord. Men hvad er forankring egentlig, hvorfor er det vigtigt, og hvordan arbejder man bedst med det? De spørgsmål var på programmet, da Nordea-fonden tog imod 125 projektledere fra hele landet til inspirationsseminar i København.

Nordea-fonden – inspirationsseminar (foto: Søren Svendsen)
“Nog­le gan­ge er idéen med et pro­jekt at il­lu­stre­re, hvad der er mu­ligt at nå i lø­bet af en af­græn­set pe­ri­o­de – ik­ke at skaf­fe pen­ge til en for­læn­gel­se af pe­ri­o­den,” si­ger Si­gurd Mørk Laurid­sen, forsk­nings­grup­pe­le­der og se­ni­o­r­rå­d­gi­ver ved Sta­tens In­sti­tut for Fol­kes­und­hed til Nor­dea-fon­dens in­spira­tions­se­mi­nar (fo­to: Sø­ren Svend­sen).

At man­ge fon­de er til­ba­ge­hol­den­de med at støt­te drift er vel­kendt. Og de­sto me­re vig­tigt bli­ver der­for spørgs­må­let om, hvor­dan fon­de og støt­te­mod­ta­ge­re sam­men kan sik­re ef­fek­tiv for­ank­ring af al­men­nyt­ti­ge pro­jek­ter og ind­sat­ser ef­ter pro­jekt­pe­ri­o­dens ud­løb.

For at sæt­te fo­kus på for­ank­ring in­vi­te­re­de Nor­dea-fon­den i sid­ste uge til et in­spira­tions­se­mi­nar i Kø­ben­havn. Fra lan­dets kom­mu­ner, for­e­nin­ger, ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner og ngo’er var om­kring 125 del­ta­ge­re fra 90 pro­jek­ter støt­tet af Nor­dea-fon­den mødt frem, og fle­re af del­ta­ger­ne var stå­et op om nat­ten for at rej­se tværs over lan­det til se­mi­na­ret.

Ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør i Nor­dea-fon­den, Hen­rik Le­h­mann An­der­sen, bød vel­kom­men fra sce­nen i den fyld­te og sum­men­de sal for at sæt­te gang i da­gen, der be­stod af op­læg fra tre eks­per­ter ef­ter­fulgt af er­fa­rings­ud­veks­lin­ger om best pra­cti­ce i tre igang­væ­ren­de pro­jek­ter:

“Hvor­for al den snak om for­ank­ring? Og hvor­for er det os i Nor­dea-fon­den, der in­vi­te­rer jer til et se­mi­nar med for­ank­ring som te­ma? Det er for­di, vi sy­nes, at det ar­bej­de, som lig­ger ef­ter pen­ge­ne er delt ud til je­res fan­ta­sti­ske pro­jek­ter, er ual­min­de­ligt vig­tigt. Nær­mest vig­ti­ge­re end at de­le pen­ge­ne ud,” sag­de Hen­rik Le­h­mann An­der­sen.

Fri­vil­lig­chef i Mødre­hjæl­pen Ma­ria Norup Her­tz var én af da­gens tre eks­per­ter, der hver især til­bød for­skel­li­ge per­spek­ti­ver på og er­fa­rin­ger med for­ank­rings­ar­bej­det. For Ma­ria Norup Her­tz er det en grund­læg­gen­de po­in­te, at for­ank­ring kan væ­re man­ge for­skel­li­ge ting:

"Det er fak­tisk me­get vig­tigt at spør­ge sig selv, hvad for­ank­ring egent­lig be­ty­der i det spe­ci­fik­ke pro­jekt. Alt ef­ter pro­jek­tets mål kan for­ank­ring jo væ­re for­skel­li­ge ting. I sin es­sens hand­ler det om, at no­get sæt­ter sig fast el­ler kan dri­ves vi­de­re. Og for­ank­ring in­vol­ve­rer nog­le agen­ter, der kan sik­re en fort­sæt­tel­se af no­get, der er ble­vet sat i gang. Men det hand­ler og­så om man­ge an­dre ting – f.eks. om for­ank­rin­gen skal ske lo­kalt, cen­tralt, med fri­vil­lig in­vol­ve­ring, med an­sat­tes in­vol­ve­ring el­ler med bru­ger­in­vol­ve­ring," si­ger Ma­ria Norup Her­tz.

Adfærdsdesign kan forankre en intention

Fra venstre: Forskningsgruppeleder ved Statens Institut for Folkesundhed Sigurd Mørk Lauridsen, adfærdskonsulent ved 'Bevæg dig for livet' Maja Holm, frivilligchef i Mødrehjælpen Maria Norup Hertz og adm. direktør i Nordea-fonden Henrik Lehmann Andersen (foto: Søren Svendsen).
Fra ven­stre: Forsk­nings­grup­pe­le­der ved Sta­tens In­sti­tut for Fol­kes­und­hed Si­gurd Mørk Laurid­sen, ad­færds­kon­su­lent ved 'Be­væg dig for li­vet' Ma­ja Holm, fri­vil­lig­chef i Mødre­hjæl­pen Ma­ria Norup Her­tz og adm. di­rek­tør i Nor­dea-fon­den Hen­rik Le­h­mann An­der­sen (fo­to: Sø­ren Svend­sen).

Før­ste eks­pert på sce­nen var ad­færds­kon­su­lent Ma­ja Holm fra pro­jek­tet ‘Be­væg dig for li­vet’. Pro­jek­tets mål er at gø­re Dan­mark til ver­dens mest ak­ti­ve na­tion i 2025. Men som Ma­ja Holm for­kla­re­de, så kan vi dan­ske­re ha­ve lidt svært ved at rej­se os fra so­fa­en. Og det er en nød­ven­dig­hed, hvis må­let om et ak­tivt Dan­mark skal for­ank­res.

Selv­om men­ne­sket har ud­vik­let sig rig­tig me­get over fle­re hund­re­de tu­sin­der af år, så er rig­tig man­ge af vo­res hand­lin­ger nem­lig sta­dig sty­ret af ur­men­ne­sket. Vi er grund­læg­gen­de “aber i jak­ke­sæt,” kon­sta­te­re­de Ma­ja Holm. Og selv­om vi har de bed­ste in­ten­tio­ner om at få rørt os, så er kun en lil­le del af vo­res hand­lin­ger – om­kring 10 pct. – sty­ret af det mo­der­ne, re­flek­te­ren­de og ra­tio­nel­le men­ne­ske – sym­bo­li­se­ret ved jak­ke­sæt­tet. Aben, den in­tu­i­ti­ve, ube­vid­ste og ir­ra­tio­nel­le del af os, står i dag­lig­da­gen for de re­ste­ren­de 90 pct. af be­slut­nin­ger­ne.

Og her kom­mer ad­færds­de­sign ind i bil­le­det, for­kla­re­de Ma­ja Holm. Hun tog ud­gangs­punkt i fem prin­cip­per, der kan væ­re med til at for­ank­re en me­re hen­sigts­mæs­sig ad­færd.

Før­ste prin­cip hand­ler om at fjer­ne de små prak­ti­ske bar­ri­e­rer, der kan væ­re mel­lem en god in­ten­tion og det vir­ke­li­ge mål – hand­lin­gen. Hvis må­let er at kom­me ud at lø­be ef­ter ar­bej­de, så kan man f.eks. fin­de sko­e­ne frem al­le­re­de om mor­ge­nen, så de er li­ge til at smut­te i, når man træ­der ind ad dø­ren om ef­ter­mid­da­gen.

An­det prin­cip hand­ler om at gø­re det let at ud­fø­re en hand­ling. For ek­sem­pel ved at gø­re en stor hand­ling til en ræk­ke små, over­kom­me­li­ge skridt.

Tred­je prin­cip hand­ler om plan­læg­ning. Hvad er de næ­ste fem kon­kre­te hand­lin­ger, som skal ud­fø­res for at kom­me tæt­te­re på et stør­re mål – og hvem skal ud­fø­re dem og hvor­når?

Fjer­de prin­cip hand­ler om at for­plig­te sig for at kom­me tæt­te­re på en hand­ling. Hvis vi ind­går en kon­kret mundt­lig el­ler skrift­lig af­ta­le om næ­ste skridt i en plan, så er ri­si­ko­en min­dre for, at pla­nen går i stå.

Og en­de­lig hand­ler fem­te prin­cip om at føl­ge op på de go­de in­ten­tio­ner. Hvis man har åbent hus i sin for­e­ning, så kan man f.eks. ef­ter et par da­ge sen­de en sms til de frem­mød­te. Så er der stør­re chan­ce for, at de får hand­let på de­res in­ten­tio­ner om at bli­ve for­e­nings­med­lem­mer, for­kla­re­de Ma­ja Holm.

Frivillige kan også forankre

Ef­ter Ma­ja Holms in­tro­duk­tion til ad­færds­de­sign, tog Mødre­hjæl­pens fri­vil­lig­chef Ma­ria Norup Her­tz over på sce­nen. Her for­tal­te hun om Mødre­hjæl­pens be­stræ­bel­ser på at for­ank­re pro­jek­ter i sam­ar­bej­de med fri­vil­li­ge. Og­så hun hav­de ta­get en ræk­ke råd om for­ank­ring med for at in­spi­re­re del­ta­ger­ne.

Først og frem­mest op­for­dre­de Ma­ria Norup Her­tz al­le til at hu­ske på, at hver­ken fri­vil­li­ge el­ler for­ank­ring er et mål i sig selv. Beg­ge de­le skal nær­me­re ses som me­to­der, der kan øge chan­cen for, at en ind­sats kan lyk­kes og bli­ve ved med at lyk­kes i frem­ti­den.

Ma­ria Norup Her­tz un­der­stre­ge­de og­så, at man skal tæn­ke for­ank­ring ind i sit pro­jekt, al­le­re­de når man ud­vik­ler pro­jek­tet. Hvis man først hen mod slut­nin­gen af et pro­jekt­for­løb be­gyn­der at over­ve­je, hvad der skal ske, når pen­ge­ne slip­per op, så er det me­get of­te for sent.

Des­u­den er det vig­tigt at spre­de og ska­le­re pro­jek­ter, på­pe­ge­de Ma­ria Norup Her­tz. For at høj­ne chan­cen for at ska­be pro­jek­ter med et langt liv, så skal de ud at le­ve fle­re ste­der. Hvis et pro­jekt f.eks. kan ska­le­res og spre­des til fle­re kom­mu­ner, så gi­ver det gro­bund for et po­ten­ti­elt frugt­bart sam­ar­bej­de på tværs af fri­vil­li­ge, som igen øger pro­jek­tets mu­lig­hed for at få sit eget liv.

Det er og­så vig­tigt at sik­re, at pro­jek­tet rent fak­tisk gør en for­skel for må­l­grup­pen. En idé er der­for at in­vi­te­re bå­de må­l­grup­pen og fri­vil­li­ge til kaf­fe fra pro­jek­tets start for at sik­re, at idéer­ne i pro­jek­tet er gang­ba­re og ef­fek­ti­ve. For når for­ank­rin­gen skal stå sin prø­ve, så ved man, at be­ho­vet sta­dig er der.

I Ma­ria Norup Her­tz’ øj­ne kom­mer man hel­ler ik­ke uden om øko­no­mi, der iføl­ge hen­de er en af de helt sto­re akil­les­hæ­le, som ud­for­drer mu­lig­he­den for for­ank­ring. I Mødre­hjæl­pen har man gen­nem tøjsalg mu­lig­hed for at ska­be ind­tæg­ter, der kan væ­re med til at for­ank­re ind­sat­ser. Men grund­læg­gen­de er in­tet gra­tis – hel­ler ik­ke fri­vil­li­ge – så spørgs­må­let om øko­no­mi må og­så væ­re en del af dis­kus­sio­nen om at ska­be for­ank­ring, for­kla­re­de hun.

Af­slut­nings­vis pe­ge­de Ma­ria Norup Her­tz på, at ejer­skab er af­gø­ren­de for ef­fek­tiv for­ank­ring. Især er det cen­tralt, hvis man ar­bej­der med fri­vil­li­ge:

“In­vi­te­rer man fri­vil­li­ge ind i et pro­jekt for sent, så er det sjæl­dent ef­fek­tivt i for­hold til at ska­be ejer­skab. Få dem der­for med fra start,” op­for­dre­de hun.

Projektperspektiver på forankring

Ud­over per­spek­ti­ver på for­ank­ring fra ad­færds­de­sign og ar­bej­det med fri­vil­li­ge, bød da­gens sid­ste eks­pert på et pro­jekt­o­ri­en­te­ret blik på for­ank­ring. Si­gurd Mørk Laurid­sen, forsk­nings­grup­pe­le­der og se­ni­o­r­rå­d­gi­ver ved Sta­tens In­sti­tut for Fol­kes­und­hed, tog ud­gangs­punkt i, at man­ge pro­jek­ter i bund og grund hand­ler om at ska­be en for­an­dring. Og der­for bli­ver nøg­lespørgs­må­let, hvor­dan man kan ska­be for­ank­ring af en for­an­dring.

Ind­led­nings­vis op­for­dre­de Si­gurd Mørk Laurid­sen pro­jek­tan­sø­ge­re til at gø­re op med sig selv, om det over­ho­ve­det er me­nin­gen, at et pro­jekt skal fort­sæt­te, når pro­jekt­pe­ri­o­den er slut:

“Nog­le gan­ge er idéen med et pro­jekt at il­lu­stre­re, hvad der er mu­ligt at nå i lø­bet af en af­græn­set pe­ri­o­de – ik­ke at skaf­fe pen­ge til en for­læn­gel­se af pe­ri­o­den.”

Med den op­for­dring på plads, gik Si­gurd Mørk Laurid­sen vi­de­re til seks råd om, hvor­dan man kan ar­bej­de med for­ank­ring i pro­jek­ter.

Først og frem­mest skal man ha­ve en klar vi­sion. I lø­bet af få sæt­nin­ger skal man kun­ne for­kla­re, hvil­ken vær­di pro­jek­tet skal ska­be. Med så­dan en le­de­stjer­ne på plads, kan bå­de in­ter­ne og ek­ster­ne in­ter­es­sen­ter nem­lig bed­re ori­en­te­re sig.

Der­næst er det vig­tig at sam­le en god pro­jekt­grup­pe. Bå­de udadtil og in­dadtil. Hvis et pro­jekt skal ha­ve et langt liv, for­kla­re­de Si­gurd Mørk Laurid­sen, skal grup­pen be­stå af de men­ne­sker, der har be­tyd­ning for pro­jek­tet ud i frem­ti­den. Grup­pen skal de­le vi­sio­nen og ud­gø­re en ko­a­li­tion. Og jo me­re kom­plekst pro­jek­tet er, de­sto vig­ti­ge­re er ko­a­li­tio­nen.

Tred­je råd hand­le­de om at for­mu­le­re en klar plan. Så øges nem­lig mu­lig­he­den for at sik­re frem­drift i pro­jek­tet. Man skal gø­re op med sig selv, hvil­ke res­sour­cer, der lig­ger i pro­jek­tet, og hvem der kan sæt­tes i gang med at ar­bej­de på pro­jek­tet. Det in­de­bæ­rer blandt an­det, at man gør det helt klart, hvil­ke ak­ti­vi­te­ter, der skal gen­nem­fø­res, og hvor­dan de pas­ser sam­men hver især. Og ik­ke mindst hand­ler det om at gø­re klart, hvor­dan ak­ti­vi­te­ter­ne i sid­ste en­de fø­rer til pro­jek­tets mål, for­kla­re­de Si­gurd Mørk Laurid­sen.

Fjer­de råd gik ud på at op­stil­le enk­le mål. Med må­le­ne på plads bli­ver det nem­lig ty­de­li­ge­re at se frem­drif­ten i pro­jek­tet. Det gi­ver pro­jek­t­del­ta­ger­ne in­spira­tion og en­ga­ge­ment at kun­ne se vær­di­ska­bel­sen, og det kan væ­re svært at for­ank­re pro­jek­ter, hvis vær­di­en ik­ke kan do­ku­men­te­res.

Råd num­mer fem var at iden­ti­fi­ce­re de ret­te in­ter­es­sen­ter. Bå­de in­dadtil i or­ga­ni­sa­tio­nen og udadtil i om­ver­de­nen. Hvem i or­ga­ni­sa­tio­nen – ud­over che­fen – har be­tyd­ning for, om pro­jek­tet får lov at le­ve på den læn­ge­re ba­ne? Og hvil­ke in­ter­es­sen­ter fin­des der i om­ver­de­nen, som man skal ind­dra­ge? Of­te op­da­ger man i in­ter­es­sen­t­a­na­ly­sen vig­ti­ge per­spek­ti­ver, som man ik­ke har tænkt over. Og nog­le gan­ge mø­der man mod­vind fra in­ter­es­sen­ter, som man ik­ke fra start har iden­ti­fi­ce­ret og in­vol­ve­ret.

Sjet­te og sid­ste råd fra Si­gurd Mørk Laurid­sen gik til­ba­ge til tan­ken om at væ­re re­a­li­stisk. Skal pro­jek­tet nød­ven­dig­vis ræk­ke ud over pro­jekt­pe­ri­o­den, el­ler er det blot va­ne­tænk­ning og en for­mu­le­ring, som man skri­ver i en an­søg­ning for at skaf­fe mid­ler?

Fonde skal også være realistiske

Li­ge­som Si­gurd Mørk Laurid­sen frem­hæ­ver Ma­ria Norup Her­tz og­så, at det er vig­tigt at væ­re re­a­li­stisk, når man over­ve­jer mu­lig­he­den for for­ank­ring af pro­jek­ter. Og hun op­for­drer og­så til, at fon­de­nes for­vent­nin­ger til for­ank­ring ik­ke bli­ver for hø­je:

“Det er vig­tigt at væ­re re­a­li­stisk i for­hold til for­ank­ring. Som fond skal man over­ve­je hvil­ke krav til for­ank­rin­gens ni­veau, der er ri­me­li­ge at stil­le. El­lers kan der op­stå en dy­na­mik, hvor or­ga­ni­sa­tio­ner for at skaf­fe pen­ge til en ind­sats må­ske kom­mer til at love guld og grøn­ne sko­ve om pro­jek­tets for­ank­rings­po­ten­ti­a­le. Det kan må­ske væ­re svært at le­ve­re, når pro­jek­tet er slut. Og den ær­li­ge snak er vig­tig at ha­ve, fon­de og or­ga­ni­sa­tio­ner mel­lem," si­ger hun.

Og Ma­ria Norup Her­tz me­ner og­så, at fon­de skal hu­ske, at pro­jek­ter uden mu­lig­hed for tra­di­tio­nel for­ank­ring og­så kan væ­re værd at støt­te:

"Som fond må man og­så ac­cep­te­re, at det nog­le gan­ge kan væ­re en god be­slut­ning at gi­ve støt­te til et ud­vik­lings­pro­jekt. Og når så­dan et pro­jekt skal for­ank­res, så er det jo fak­tisk no­get an­det end sel­ve pro­jek­tet, der skal for­ank­res – for ek­sem­pel vi­den, der skal spre­des. Ud­vik­lings­pro­jek­ter er jo sjæl­dent kon­ti­nu­er­li­ge pro­jek­ter, som man kan kø­re vi­de­re, når fi­nan­si­e­rin­gen stop­per. Der­for er det vig­tigt at ha­ve en snak om, hvad der kan kon­den­se­res ud af et ud­vik­lings­pro­jekt i for­hold til, hvad der kan drift­sim­ple­men­te­res bag­ef­ter. De to ting kan nem­lig godt væ­re for­skel­li­ge," slut­ter Ma­ria Norup Her­tz.

Nordea-fondens bestyrelsesformand Peter Schütze (t.h.) deltog også for at blive klogere på arbejdet med forankring. (foto: Søren Svendsen)
Nor­dea-fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand Pe­ter Schütze (t.h.) delt­og og­så for at bli­ve klo­ge­re på ar­bej­det med for­ank­ring (fo­to: Sø­ren Svend­sen).