Trygfonden og Lauritzen Fonden: Effektmåling handler om ansvarlighed – men er ikke altid relevant

Onsdag den 7. februar 2018 afholder Dansk Industri et seminar om effektmåling og evalu­e­ring af danske fondes uddelinger. Hos Trygfonden har man længe arbejdet med effekt­måling, mens man hos Lauritzen Fonden i fremtiden vil gøre det til en prioritet. Effekt­måling er et spørgsmål om ansvarlighed, men er ikke altid relevant, lyder det fra begge fonde.

Effektmåling ikke altid relevant
”Det er meget vigtigt, at vi finder en knivskarp balance, så vi ikke havner i bureaukrati og overevaluering,” siger Inge Grønvold, direktør i Lauritzen Fonden

Ifølge tal fra Deloitte arbejder omkring 12 pct. af de 56 største danske fonde systematisk med effektmåling af deres uddelinger, og i denne gruppe er Trygfonden blandt de mest erfarne.

For Trygfonden handler effektmåling grundlæggende om at tage ansvar for fondens rolle i sam­fundet, forklarer fondens analysechef, Merete Konnerup:

”Trygfonden arbejder almennyttigt for at skabe mere tryghed i Danmark. Vi ser evaluering og effektmåling som en naturlig del af en kvalificeret udøvelse af dét stykke arbejde. For os hører evaluering til som en del af fondsværkstøjskassen, hvor en hovedopgave er at få mest mulig effekt for pengene. For hver uddelt krone skal vi gerne gnave mere og mere af sam­funds­pro­ble­met,” fortæller Merete Konnerup.

Direktør i Lauritzen Fonden, Inge Grønvold, ser også effektmåling som et middel til at sikre, at fondens penge bliver brugt bedst muligt. Men her er effektmåling først for nyligt blevet en prioritet.

”Vi har traditionelt haft mange smådonationer på grund af en bred fundats, og her har ef­fekt­måling ikke spillet en større rolle. Men med vores nu fokuserede uddelingsstrategi følger også en professionalisering og adfærdsændring i vores arbejdsmåde. Vi har f.eks. indgået et 12-årigt samarbejde med Esbjerg Kommune, hvor vi vil bidrage til at få flere børn og unge fra udsatte grupper i uddannelse og dermed i job for at reducere de kort- og langsigtede kon­se­kven­ser af børnefattigdom for børn og unge i alderen 0 til 25 år. Når vi indgår et langvarigt samarbejde, der som dette bygger på en databaseret tilgang, bliver effektmåling et nyttigt redskab. Indtil nu har vi arbejdet med subjektive, kvalitative stikprøver. Nogen gavnlig effekt har det nok næppe haft,” siger Inge Grønvold.

Og for Grønvold hænger Lauritzen Fondens nye fokus på effektmåling tæt sammen med fon­dens mål om at skabe endnu større samfundsforandringer:

”Med effektmåling vil vi gerne skærpe vores egen evne til at formulere den forandring, der ønskes på den anden side af indsatsen. Et større fokus på effektmåling skulle gerne skærpe både fond og modtager. Det endelige mål er viden – både til gavn for børn og unge, lo­kal­om­rådet, velfærdssamfundet og fonden selv,” forklarer direktøren.

Effektmåling er ikke altid relevant

I Lauritzen Fonden er effektmåling først blevet en prioritet, efter fonden er gået fra at arbejde med smådonationer til at arbejde med en mere fokuseret uddelingsstrategi. Og selvom ef­fekt­må­ling hos Trygfonden er en integreret del af fondsarbejdet, så mener analysechef Merete Konnerup ikke, at effekt­måling automatisk er relevant for alle fonde.

”Før man går i gang med effektmåling, skal man efter min mening først og fremmest sikre sig, at der er en proportionalitet i forhold til den bevilling, man giver. Om man bør evaluere eller ej bunder også i en overvejelse om, hvor svært det er at skabe den forandring, man er ude efter. Hos Trygfonden har vi 11 fokusområder med indviklede samfundsudfordringer, som vi som samfund har prøvet at løse i årtier eller århundreder. Så det siger ikke altid sig selv, hvordan vi skaber den relevante forandring. I denne form for arbejde har effektmåling sin naturlige plads,” mener Merete Konnerup.

Negative evalueringer skal frem i lyset

Med fondenes øgede fokus på effektmåling og evaluering følger også risikoen for at måtte er­kende sort på hvidt, at en given indsats ikke virkede som tilsigtet. Men den slags kon­klu­sio­ner er ifølge både Trygfonden og Lauritzen Fonden særdeles vigtige at dele.

”Vores hjemmeside bugner af evalueringer. Og hvis man kigger dem igennem, så vil man også finde hår i suppen – ting, der peger i forskellige retninger. Selv i de mest positive eva­lue­ring­er vil der være noget at justere. For os er det vigtigt, at vi fremstår med solid selv­kritik. Og selv­kri­tik­ken skulle gerne komme frem i evalueringerne, hvor vi har et broget udsnit af re­sul­ta­ter,” siger Merete Konnerup fra Trygfonden.

Og i Lauritzen Fonden er Inge Grønvold enig i, at de negative evalueringer skal frem i lyset:

”Negative evalueringer er særdeles vigtige, fordi vi med dem kan forhindre, at vi kaster flere penge efter en indsats, som ikke virker. Vi skal turde vove at sige, at vi håbede at få succes, men det fik vi rent faktisk ikke. Hvis vi når det niveau af vovemod, så tænker jeg, at vi også bidrager med noget. Men jeg er rigtig ydmyg over for sådan en opgave, for vi har endnu ingen erfaring. Det må vi have skabt os nu,” siger hun.

Vigtigt med balance

I Lauritzen Fonden håber Inge Grønvold altså, at det fremtidige fokus på effektmålinger kan øge fondens positive indflydelse på samfundet. Men samtidig understreger hun, at fondene ikke bør gå for langt i bestræbelserne for at effektmåle:

”Det er meget vigtigt, at vi finder en knivskarp balance, så vi ikke havner i bureaukrati og overevaluering. For der findes stadig ildsjæle derude med en god idé, som skal have lov at have den afprøvet, selvom der ikke findes en stor plan bag idéen. Det ville være skrækkeligt, hvis sådanne initiativer døde i blanketter og alle mulige krav, som bare er til besvær,” slutter Inge Grønvold.