Alm. Brand barsler med ny ‘Trygfond’

Hovedaktionæren bag forsikrings­selskabet Alm. Brand barsler så småt med en pendant til Trygfonden. Fore­ningen Alm. Brand af 1792 er begyndt at tjene penge, men formuen vil ikke blive brugt på kundekroner. Magten i den kunde­ejede forening er fastlåst i et næs­ten selv­sup­ple­rende repræ­sen­tant­skab, der har sat ca. 400.000 medlemmer uden for ind­fly­delse. Situationen minder om Trygheds­gruppen i forrige årti, og der er brug for et medlems­oprør, mener fhv. bank­direktør Jørn Astrup Hansen, der stod i spidsen for op­rø­ret i Tryg i anden halvdel af 00’erne.

Alm. Brand Domicil - Midtermolen
Jeg mener, at medlemmerne i foreningen burde kræve, at aktierne blev udloddet til for­sik­rings­tagerne, altså til medlemmerne selv,” siger fhv. bank­direktør Jørn Astrup Hansen, der stod i spidsen for op­rø­ret i Tryg i anden halvdel af 00’erne.

Trygfondens og Tryghedsgruppens historie kan være ved at gentage sig i Alm. Brand. Fore­ning­en Alm. Brand af 1792, der ejer aktiemajoriteten i forsikringsselskabet, har gennem læng­ere tid debatteret, hvad der skal ske med den voksende formue, som skyldes bedre tider i Alm. Brand A/S.

”Vi har haft en lang debat med repræsentantskabet om, hvad man skal gøre med formuen i foreningen. Foreløbig er formuen jo ikke så stor i forhold til det underliggende selskab. Derfor skal den først opbygges, og målsætningen er en formue på omkring 2,5 mia. kr.,” siger adm. direktør i Alm. Brand A/S, Søren Boe Mortensen, der samtidig udgør direktionen i Foreningen Alm Brand af 1782.

Med den nuværende indtjening og udvikling kan den målsætning dog ganske hurtigt blive en realitet. Og det betyder, at foreningen kan få råderum til at foretage uddelinger.

”Det har været drøftet, hvad der så skal ske derefter. En mulighed er at foretage uddelinger til skadeforebyggende aktiviteter. Afhængig af hvor godt det går med Alm. Brand A/S, er det for­vent­ningen, at man i løbet af de kommende par år, kan begynde at diskutere, hvordan man skal gøre det i praksis,” siger Søren Boe Mortensen.

Men bestyrelsen og repræsentantskabet i foreningen møder kritik fra fhv. bankdirektør, Jørn Astrup Hansen, der har et indgående kendskab til de gamle gensidige forsikringsselskaber, som både Foreningen Alm. Brand og Tryghedsgruppen udspringer af.

”Jeg mener, at Foreningen Alm. Brand befinder sig i samme situation som Tryghedsgruppen i midten af 00’erne. Det afgørende er, at der i den nuværende ledelses begrebsverden næppe er plads til medlemmerne. Ledelsen kan slet ikke forestille sig, at medlemmerne skulle have ind­fly­delse og da slet ikke penge. Tidligere var der heller ikke valg i Tryghedsgruppen, men Tryghedsgruppen har jo ændret sig. Tryghedsgruppen har styrket koncernens governance. Men i Alm. Brand har de ingenting gjort. Der har slet ikke været opmærksomhed om pro­ble­met. Man kan undre sig over, at Alm. Brand så længe har kunnet leve i fred for offent­lig­he­den,” siger Jørn Astrup Hansen, der under finanskrisen af Finansiel Stabilitet fik til opgave at rydde op efter flere bankkrak.

Stort bestyrelsessammenfald

I både Tryghedsgruppen og Foreningen Alm. Brand er det forsikringskunderne, der er med­lem­mer i foreningerne, som sidder med ca. 60 pct. af aktierne i selskabet. Og begge steder er repræsen­tant­skabet den øverste myndighed, som bl.a. vælger bestyrelsen i det under­liggende selskab.

Men hvor Tryghedsgruppen efter længere tids kritik har besluttet at efterleve anbefalingerne for god selskabsledelse, så er der i Foreningen Alm. Brand stort bestyrelses­sammenfald mel­lem foreningen og selskabet. Derudover er Søren Boe Mortensen også direktør begge steder.

”Hvem er det, der kontrollerer hvem? Er det foreningen som hovedaktionær, der kontrollerer Alm. Brand A/S. Eller er det ledelsen i Alm. Brand, der kontrollerer foreningen. Det sidste stri­der dog mod alle anbefalinger om corporate governance. Men ledelsen vil nok ikke slippe ta­get; for ledelsen er foreningen blevet et redskab til at bevare kontrollen med selskabet,” siger Jørn Astrup Hansen.

Men ifølge Søren Boe Mortensen er der en god grund til, at foreningen har indrettet kon­cern­struk­turen, som den har. Og det er også den forklaring, som koncernen oplyser, når den skal redegøre for, hvorfor den ikke følger anbefalingerne for god selskabsledelse.

”Da foreningen blev stiftet i 2002 besluttede repræsentantskabet, at bestyrelsen i foreningen også skulle sidde i bestyrelsen i selskabet. Det gjorde de, fordi de ville sikre sig, at det var re­præ­sen­tant­skabets interesser, der også blev varetaget nede i selskabet. Det er begrundelsen for, at vi har den struktur med delvist bestyrelsessammenfald – det er et krav fra repræ­sen­tant­skabet. Derudover er der 3 uafhængige bestyrel­ses­medlemmer i aktieselskabet,” siger adm. direktør Søren Boe Mortensen.

Problemet er dog, at det 93 mand store repræsentantskab ikke har nogen demokratisk le­gi­ti­mi­tet blandt de ca. 400.000 medlemmer, som er kunderne i forsikrings­selskabet. Og som det fremgår af Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokrati­undersøgelse kommer Foreningen Alm. Brand ind på en sidsteplads blandt de syv omdannede tidligere finansielle selskaber i under­sø­gelsen. Foreningen Alm. Brand scorer nul demokratipoint ud af 11 mulige.

Prik på skulderen

Et af de helt store problemer er, at ledelsen ikke gør meget ud af at fortælle for­sik­rings­ta­ger­ne, at de som medlemmer i foreningen har mulighed for at stemme eller endda stille op til repræsen­tant­skabsvalg. Da der i efteråret var valg, skete det således uden kampvalg, og med­lem­merne blev derfor ikke bedt om at stemme.

”Ja, der er fredsvalg, men i år kom et medlem, som ikke var kendt i forvejen. Og der fandt vi en plads til vedkommende ved, at en af de repræsentanter, der alligevel ville falde for alders­græn­sen, trak sig. Så vi er åbne for folk, der vil selskabet det bedste,” siger Søren Boe Mor­ten­sen.

Men ledelsens manglende lyst til at inddrage medlemmerne i foreningsdemokratiet betyder i praksis, at repræsentantskabet nærmest er selvsupplerende. For Søren Boe Mortensen hand­ler det dog om at finde de mest egnede repræsentanter:

”Den måde, repræsentantskabet bliver sammensat på, er jo typisk ved, at det lokale be­sty­rel­ses­medlem sammen med de andre repræsen­tant­skabs­medlemmer i regionen vurderer, hvem har kompetencer, hvem har indsigt, hvem vil Alm. Brand. Det vil sige, at man prikker nogle på skuldrene og spørger, om de har lyst til at arbejde i repræsen­tantskabet, hvis man kan se, at de har kompetencerne. Det skal jo gerne være nogen, der både har interesse og kompetencer til at bringe selskabet videre. Det er typisk den måde, det foregår på,” siger Søren Boe Mor­ten­sen.

Bonusmodel gavner selskabet

En af de metoder, der har været med til at engagere forsikrings­kunderne i medlems­demo­kra­ti­et i både Tryg­heds­gruppen og Foreningen Norliv, er de såkaldte bonus­udbetalinger til kund­erne. Ordningen fungerer på den måde, at foreningens overskud fra aktieudbyttet i selskabet betales tilbage til medlemmerne som bonus. På den måde genskaber man også noget af idéen med det oprindelige gensidige forsikringsselskab, nemlig at skaffe medlemmerne billige for­sik­ring­er, uden at andre skal tjene på det.

Og Ifølge en aktieanalytiker med speciale i forsikrings­branchen er bonus­modellerne samtidig en fordel for indtjeningen i forsikrings­selskabet.

”Bonus- eller kundekronemodellen er igennem flere år blevet anvendt af norske Gjensidige med stor succes. Tryg melder også om positive tendenser som resultat af deres bonusmodel. En sådan model har altså potentialet til at løfte kundeloyaliteten og dermed forbedre fast­hold­elses­procenten, som er et yderst vigtigt nøgletal for at kunne opret­holde et stabilt og vel­drevent for­sikrings­selskab. Aktionærerne vil derfor, alt andet lige reagere positivt overfor lancering af kundekroner i et forsikringsselskab, da det kan være med til at styrke dets mar­keds­po­si­tion,” siger aktie­analytiker i Sydbank, Mikkel Emil Jensen.

På baggrund af erfaringer fra andre selskaber i branchen mener han, at det er vigtigt at in­for­mere kunder og aktionærer så tidligt som muligt.

”Det varer et stykke tid før modellen for alvor sætter sig fast i kundernes bevidsthed. Det var også tilfældet med Gjensidige, som først så effekterne længe efter lanceringen af ordningen. Man skal altså forvente, at effekterne af en sådan model tager tid, også selvom kundernes kendskab til lignende ordninger må være forbedret på det seneste,” siger Mikkel Emil Jensen.

Men bonusmodel og kundekroner kommer foreløbig ikke på tegnebrættet i Foreningen Alm. Brand under den nuværende ledelse, fortæller Søren Boe Mortensen.

”Bonus tilbage til forsikringstagerne har også været drøftet i repræsen­tantskabet, og den fore­lø­bige konklusion er, at vi aldrig vil blive konkurrence­dygtige på bonus. Der vil blive tale om så få penge til det enkelte medlem, at det ikke vil være noget værd,” siger han.

I løbet af Jørn Astrups Hansens fem år som repræsen­tant­skabs­medlem i Tryghedsgruppen deltog han i præcis samme diskus­sioner om anvendelse af den fællesejede formue. Her blev det også diskuteret, om Trygfonden skulle have flere penge, eller om der skulle gå noget til­bage til forsikringstagerne.

Men faktisk mener han, at der skal tages mere drastiske midler i brug, hvis Foreningen Alm. Brand af 1792 skal komme til at virke til gavn for sine medlemmer.

”Jeg mener, at medlemmerne i foreningen burde kræve, at aktierne blev udloddet til for­sik­rings­tagerne, altså til medlemmerne selv. Hvis foreningens aktier lå hos forsikrings­tagerne, så ville aktionærerne, altså ejerne, og ikke ledelsen jo have magten. Men det er nok ikke den måde, ledelsen ser det på,” siger Jørn Astrup Hansen.