Analyse: Filantropisk magt kan puste liv i finansdemokratier

Demokratiet har trange kår i flere af de medlemsstyrede foreninger, der har overtaget mil­liardstore aktiver fra den finansielle sektor. Men der er også lyspunkter for de med­lem­mer, der ønsker indflydelse på forening­ernes almennyttige uddelinger på i alt 1,5 mia. kr. Det viser Nyheds­brevet Danmarks Fondes demo­krati­måling i syv finans­demokratier, som opnår en gen­nem­snitlig score på 4,5 ud af 11 mulige demo­krati­point. Bedst står det til i Tryg­fonden og Norliv. Helt i bund ligger Fore­ningen Alm. Brand, der til­syne­ladende har begravet medlems­demokratiet. Imellem ligger Born­holms Brand, Østifterne, Real­dania og Fore­ningen LB. Snart kommer flere ud­delings­mil­lioner i spil, og dermed lurer flere kampe om den filan­tro­piske magt.

Nyhedsbrevet Danmarks Fondes Demokratimåling
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har undersøgt de demokratiske forhold i de syv såkaldt ’om­dan­nede tidligere finansielle selskaber’, der uddeler penge til almennyttige formål, eller som har mulighed for at gøre det.

Norliv og Trygfonden har de bedst fungerende medlemsdemokratier i landets forenings­ba­se­rede pengetanke med almennyttige uddelinger. Ud af 11 mulige demokratipoint scorer den nye forening Norliv 9 point, mens Trygfonden kommer ind på en andenplads med 8 point.

Det viser resultaterne af Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokratimåling af de filantropiske foreninger (se oversigten under teksten).

Mere end en million voksne danskere har stemmeret i en eller flere af de foreninger, der til­sam­men ejer en formue på 56 milliarder kroner. I syv af disse foreninger indgår det som en del af formålet, at afkastet kan uddeles til almennyttige eller skadeforebyggende aktiviteter. Sidste år blev det til uddelinger for mere end 1,3 mia. kr., og i de kommende år vil beløbet vok­se i takt med, at flere af foreningerne afsætter nye tocifrede millionbeløb til gavn for sam­fundet.

Men hvordan står det til med medlemmernes mulighed for at få indflydelse på hvilken by, der skal have støtte til et nyt kunstmuseum, et forsamlingshus eller en idrætshal? Om det er de udsatte børn, de udsatte unge eller de udsatte gamle, der skal have penge? Eller om pengene skal bekæmpe gigt, demens, stress, blodpropper, mobning, kræft eller fattigdom i ulandene?

Og hvor let er det egentlig at blive valgt til de styrende organer, der sidder med den af­gø­ren­de, besluttende filantropiske magt?

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har undersøgt de demokratiske forhold i de syv såkaldt ’om­dan­nede tidligere finansielle selskaber’, der uddeler penge til almennyttige formål, eller som har mulighed for at gøre det.

Undersøgelsen viser, at på trods af den demokratiske ordlyd i foreningsvedtægterne, er der i praksis tale om medlemstyrer af varierende demokratisk kvalitet. De spænder fra skin- eller pseudodemokrati, til foreninger med tidsvarende digitale valgprocedurer og reel demokratisk indflydelse på de almennyttige aktiviteter.

På sidstepladsen med nul point ligger Foreningen Alm. Brand af 1792, hvor ledelsen på trods af en stærkt voksende formue ikke har nogen planer om at engagere medlemmerne i at drive foreningen til gavn for dem selv, almennytten eller den underliggende forsikringskoncern, Almindelig Brand A/S. Den største forening målt på uddelinger, Realdania kommer med 4 point ind lidt under gennemsnittet på 4,5 point. Østifterne og Bornholms Brand ligger i den lave ende med 3 point hver. På tredjepladsen ligger Foreningen Lærerstandens Brand­for­sik­ring med en score på 5 point.

Norliv: Digitale valg uden aldersdiskrimination

Den nye forening Norliv er den mest demokratiske af de syv foreninger med en score på 9 ud af 11 mulige point, ifølge de kriterier Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har opstillet i demo­kra­ti­må­lingen.

De 330.000 medlemmer i Norliv udgøres af pensionskunderne i Nordea Liv & Pension. Fore­ning­en, der holdt sit først landsdækkende repræsentantskabsvalg sidste år, blev i 2015 udskilt af Tryghedsgruppen med en formue på 8 mia. kr. Norliv begynder sine uddelinger inden for mental sundhed til næste år. Uddelingsniveauet vil svare til 20 pct. af afkastet på formuen, har repræ­sen­tant­skabet besluttet.

Derfor blev foreningen født med de præcis samme vedtægter som Tryghedsgruppen. Men det nyvalgte repræsentantskab tog med det samme initiativ til at ændre vedtægterne på flere punk­ter. For det første besluttede repræsen­tant­skabet at fjerne aldersgrænsen for repræ­sen­tan­ter på 70 år.

Derudover blev antallet af stillere, som kræves for at stille op til repræsentantskabsvalg, ned­bragt til 10 fra de oprindelige 25 stillere. Et lavt antal stillere anses for at have stor betydning i foreningerne, hvor medlemmerne ikke nødvendigvis ved hvem de øvrige medlemmer er, hvad de står for, og hvor de kan findes.

Foreningen Norliv besluttede desuden at videreføre proceduren for digitale valg, som Tryg­heds­gruppen havde indført få år tidligere.

”Vi anvender digitale afstemninger på grund af tilgængeligheden. Det er vigtigt for os, at vo­res medlemmer kan stemme, uanset hvor de bor og hvor stramt et program, de har. Vi sup­ple­rer desuden vores digitale afstemning med en papirstemmeseddel, så de medlemmer, der ikke har adgang til internettet, også har mulighed for at stemme. Vi kan dog se, at de fle­ste af vores medlemmer stemmer digitalt, så i takt med at befolkningen digitaliseres yder­li­gere og fysisk post bliver tiltagende besværlig at anvende, vil den digitale afstem­nings­me­tode vinde frem,” siger administrerende direktør i Norliv, Lars Wallberg.

Tryghedsgruppen: indflydelse via bevillingsudvalg

Den største mulighed for at få indflydelse på uddelinger har medlemmerne dog i den største medlemsstyrede organisation, Tryghedsgruppen, som hvert år uddeler 600 mio. kr. til al­men­nyt­tige og skadeforebyggende formål under selskabets binavn, Trygfonden.

”I Tryghedsgruppen har repræsentanterne super god ind­fly­del­se på uddelingerne via de fem re­gio­na­le råd. I den store landsdækkende Trygfonden har vi tidligere ikke haft så stor ind­fly­del­se, men efter kritik blev der etableret et bevillingsudvalg, og der er desuden givet plads til tre medlemmer af repræsentantskabet udover bestyrelsen. Så her er der kommet mere nær­de­mo­kra­ti, og det fungerer rigtig godt,” siger Cathrine Riegels Gudbergsen, der har været medlem af Tryghedsgruppens repræsentantskab siden 2011.

Tryghedsgruppen opnår 8 demokratipoint ud af 11 mulige og er med en andenplads blandt de mest demokratiske medlemsstyrede finansfilantroper.

Når Tryghedsgruppen på trods af medlemmernes mulighed for at få del i den filantropiske magt alligevel kun kommer ind på en andenplads, skyldes det to forhold:

For det første har Tryghedsgruppen valgt at opretholde en aldersgrænse på 70 år for re­præ­sen­tan­ter. Selvom denne aldersgrænse stadig er standard i mange vedtægter i både fore­ning­er, sparekasser, fonde og selskaber, giver det i denne måling nul point, hvis den ikke er pillet ud af vedtægterne.

Rationalet er, at det ikke giver mening at afskære ressourcestærke seniorer fra at deltage i for­enings­demokratiet. Det er ude af trit med den almindelige samfundsudvikling og lov­giv­ning, som sigter mod, at menneskers erhvervs­aktive alder skal øges i takt med den gennem­snitlige levealder. En udvikling, der også ses i anbefalingerne for god selskabsledelse for børs­no­te­rede selskaber, hvor anbefalingen om en aldersgrænse er på vej ud.

Foreningen LB – færrest antal stillere

Foreningen Lærerstandens Brandforsikring indtager med 5 point tredjepladsen i målingen. Her har foreningen gjort det let at stille og kræver kun fire underskrifter fra andre med­lem­mer, der vil støtte en kandidat.

Derudover har Foreningen LB heller ingen aldersgrænse for de delegerede på general­for­sam­lingen.

Foreningen har ca. lige så mange medlemmer som Norliv, men har endnu ikke indført digitale valg. Til gengæld udsendes stemmesedlerne automatisk med e-post.

Foreningen uddelte sidste år 3,3 mio. kr. til almennyttige formål blandt andet inden for und­er­vis­nings­området. Men foreningen har også doneret penge til velgørende formål, her­under bidrag til Danmarks Indsamlingen, Børnecancerfonden og Julemærkefonden.

Realdania – kampvalg og fysiske valgmøder i højsædet

Realdanias formue på 22 mia. kr. er den eneste i undersøgelsen, som ikke stammer fra et gen­si­digt forsikringsselskab, men derimod fra en Realkreditforening. Samtidig er Realdania også den eneste forening, hvor medlemskabet ikke er automatisk. I de seks andre foreninger skyld­es medlemskabet, at man enten er forsikringstager eller pensionsholder.

”De har desuden en direkte kunderelation i de finansielle selskaber og har dermed også en personlig økonomisk interesse. Det mener jeg ikke man kan sammenligne med en forening som vores, hvor du selv skal melde dig ind og ikke har nogen økonomisk interesse. Hvis du skifter forsikringsselskab, så har du ikke indflydelse på det filantropiske arbejde i de fore­ning­er dagen efter,” siger administrerende direktør i Realdania, Jesper Nygård.

Realdania holder af princip fast i, at stemmeafgivning til repræsentantskabsvalg foregår på fysiske valgmøder, hvor medlemmerne har mulighed for møde bestyrelse og direktion. Men princippet om valgmøder er samtidig en hindring for de medlemmer, som ikke har mulighed for at møde op eller for at give en fuldmagt til et andet medlem, de kender.

Realdania har derimod forsøgt at gøre det lettere at stille op ved at nedbringe antallet af kræ­ve­de stillere fra 25 til 10.

Med de gældende vedtægter har repræsentantskabsmedlemmerne dog ikke indflydelse på det helt centrale i Realdanias forening. Nemlig de almennyttige uddelinger til gavn for det byg­ge­de miljø i hele Danmark.

Repræsentanter kan give inspiration på temamøder med bestyrelsen, men de har ikke med­be­stem­melse i forhold til uddelingsstrategien. Det opfatter flere medlemmer som en mangel.

Realdania scorer 4 demokratipoint.

Østifterne – forventer bedre demokrati fremover

Østifternes medlemmer er forsikringstagerne i Nykredit Forsikring. Foreningens bestyrelse er også repræsenteret i selskabet, men hidtil har der ikke været den store interesse for med­lems­demo­kra­tiet og valg til delegeret­forsamling foregår typisk ved fredsvalg.

Foreningen gør heller ikke selv meget for at reklamere for valgene eller muligheden for at melde sit kandidatur. Medlemmerne skal holde øje med den trykte dagspresse for at læse ind­kaldelser til valg i de fem regioner. Og i tilfælde af kampvalg skal medlemmerne møde op til fysiske valgmøder et sted i regionen.

Til gengæld har de valgte delegerede direkte indflydelse på foreningens donationer, hvoraf en stor del af de i alt 8-10 mio. kr. går til lokale projekter i regionerne.

”Vi har gode erfaringer med, at vores delegerede holder øje med, hvad der foregår lokalt, og hvis de har nogle gode forslag til, hvad der kan støttes lokalt, så gør vi det. Der har de de­le­ge­rede en betydelig indflydelse på uddelingerne,” udtalte foreningens direktør Lars Suhr Olsen til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde i forbindelse med nyheden om, at foreningen fremover får flere penge til uddelinger.

Østifterne indgik for nylig aftale om at omsætte en aktiepost i Nykredit A/S til godt en mil­li­ard kroner i frie midler, og derfor vil uddelingsniveauet fremover blive øget til 50-60 mio. kr. om året. Og det kan puste mere liv i medlems­demokratiet, forventer foreningens direktør.

Østifterne scorer 3 demokratipoint.

Bornholms Brand – også fredsvalg

Bornholms Brand a.m.b.a har ca. 16.000 medlemmer i Bornholms Brandforsikring A/S. Udover at varetage ejerskabet af selskabet kan foreningen, altså andelsselskabet, også støtte ud­vik­ling­en på Bornholm. Det sker både via investeringer og via almennyttige uddelinger.

Men heller ikke her er de medlemsdemokratiske strukturer designet til at involvere og en­ga­ge­re medlemmerne i disse opgaver i foreningen. Dog kræves der kun fire stillere for at melde sit kandidatur som delegeret til generalforsamlingen.

Og udover opslag i Bornholms Tidende bliver valgene også annonceret på foreningens hjem­me­side, som er en underside til selskabets.

Efter annoncering til sidste valgrunde var der ikke modtaget anmeldelse af kandidaturer, og der var derfor alene fredsvalg.

Indflydelse på foreningens uddelinger spiller ikke en afgørende rolle for de nuværende dele­ge­rede.

De delegerede i andelsselskabet ønsker ikke at tage del i udlodninger/investeringer, som de mener, er bestyrelsens opgave, oplyser forsikringsselskabets direktør, Poul Friis Hansen.

Bornholms Brand scorer 3 point i demokratimålingen.

Foreningen Alm. Brand – uddelinger er på vej

Foreningen Alm. Brand af 1792 har hidtil ikke været specielt formuende. Men efter det er be­gyndt at gå bedre for forsikringsselskabet, er der også begyndt at blive opbygget formue i foreningen. Repræsentantskabet overvejer at benytte vedtægternes mulighed for at uddele til skadeforebyggende aktiviteter (læs mere her).

Derfor er de to sidste kriterier i demokratimålingen endnu ikke aktuelle for Foreningen.

Men uddelinger kunne være noget af det, der skulle til for at få medlemmerne gjort op­mærk­som­me på, at de er medlemmer i foreningen. For det gør den indeværende ledelse og repræ­sen­tant­skab ikke meget for.

Der er valg i alle regioner samtidigt hver fjerde år og indkaldelse til medlemmerne foregår via Jyl­lands-Posten og Berlingske Tidende. Valgene annonceres ikke på foreningens hjemmeside.

Som den eneste af de syv foreninger har Foreningen Alm. Brand ikke nedsat antallet af stillere fra de klassiske 25.

”Vi har valgt ikke at nedsætte antallet af stillere. 25 stillere er ikke ret mange, det kan man i dag hurtigt skaffe sig via internettet,” siger foreningens direktør Søren Boe Mortensen.

Foreningen får ikke nogen på point i demokratimålingen og Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har spurgt foreningen, om de ønsker at gøre noget for at engagere medlemmerne og forbedre de demokratiske forhold i foreningen. Men det er der ingen aktuelle planer om, fortæller Sø­ren Boe Mortensen, der blandt andet ikke er enig i, at kampvalg er et gode for foreningen.

”Vi er interesseret i nogle repræsentanter, der vil os, og som vil det bedste for selskabet. Vi er ikke interesseret i nogle, der blot vil lave ballade. Vi lytter, hvis der kommer nogen, som har nogle synspunkter, men vi har også et selskab, der skal drives ordentligt. Nogle af de kamp­valg, jeg har set rundt omkring, har ikke altid været til selskabernes bedste,” siger han.

Foreningerne er målt på otte kriterier for demokratisk indflydelse (se tabel). Seks af kri­te­rier­ne er generelle indikatorer på, hvor velfungerende demokratiet er. To af kriterierne måler mu­lig­hederne for indflydelse på uddelingerne. Da det netop er spørgsmålet om den filan­tro­piske magt, der er udgangspunktet for analysen, er der ikke målt på medlemmernes mulighed for at udøve indflydelse på det aktive ejerskab af de underliggende selskaber i forenings­kon­cernerne.

Demokratimåling 2017

Noter

  1. Til punkt 3: I Foreningen Alm. Brand stemmes der på valgmøder. Men det er muligt at rekvirere en stemmeseddel ved henvendelse til foreningen efter annoncering i dagspressen
  2. Til punkt 3: I Realdania stemmes der på fysiske valgmøder. Hvert fremmødte medlem kan bære op til seks fuldmagter fra ikke fremmødte medlemmer
  3. Til punkt 8: Norlivs uddelingsaktiviteter er under opbygning, derfor er alle procedurer endnu ikke besluttet af repræsentantskabet
  4. Til punkt 7 & 8: Kriterierne er endnu ikke aktuelle for Foreningen Alm. Brand.
  • Kilde: Foreningernes vedtægter og sekretariater
  • F.m.b.a. = Forening med begrænset ansvar
  • S.m.b.a. = Selskab med begrænset ansvar
  • A.m.b.a. = Andelsselskab med begrænset ansvar

Mere end 2 mio. medlemmer

 MedlemmerAntal
repræsentanter/
delegerede
Antal
valgkredse
Minimum antal
stillere
Bornholms Brand amba16.0002414
Foreningen Alm. Brand fmba.400.00093625
Foreningen Lærerstandens Brandforsikring fmba.335.00045124
Norliv fmba.330.00050510
Østifterne fmba.120.00035510
Realdania fmba.148.0001091610
Tryghedsgruppen smba (Trygfonden)1.000.00070515

Formuer for 56 mia. kr.

 Egenkapital ult. 2016Uddelinger 2016
Bornholms Brand amba247 mio. kr.1,7 mio. kr.
Foreningen Alm. Brand fmba.5,2 mia. kr.endnu ikke besluttet
Foreningen Lærerstandens Brandforsikring fmba.3,7 mia. kr.3,3 mio. kr.
Norliv fmba.8,2 mia. kr.fra 2018
Østifterne fmba.1,2 mia. kr.8,4 mio. kr.
Realdania fmba.22 mia. kr.806 mio. kr.
Tryghedsgruppen smba (Trygfonden)16 mia. kr.550 mio. kr.