Digitale valg eller valgmøder: ”De unge gider ikke møde op for en god middag”

Fra pseudo-demokrati til moderne digitalt medlemsstyre. Fire ud af syv medlemsstyrede filantropiske foreninger afholder repræsentantskabsvalg på fysiske valgmøder. Men der hvor valgdeltagelsen ligger højest er i Tryghedsgruppen (Trygfonden) og i fore­ning­en Nor­liv, som bruger digitale valg. Det fremgår af Nyhedsbrevet Danmarks Fondes de­mo­krati­må­ling. ”Hvis man ønsker at få de yngre medlemmer i spil, så nytter det ikke med valgmøder, for de unge gider ikke dukke op for en god middag,” siger Cathrine Riegels Gudbergsen, der er valgt ind repræsentantskabet i tre af de syv foreninger.

Digitale valg
“Vi anvender digitale afstemninger på grund af tilgængeligheden. Det er vigtigt for os, at vo­res medlemmer kan stemme, uanset hvor de bor og hvor stramt et program, de har,” siger direktør i Norliv, Lars Wallberg.

Er du medlem af Bornholms brand, Østifterne, Realdania eller af Foreningen Alm. Brand? Så skal du sørge for at have plads i kalenderen den ene dag hvert fjerde år, hvor du har mulighed for at sætte kryds ved en person, som kan repræsentere dig i foreningens øverste myndighed.

For i disse foreninger foregår valgene til repræsentantskab eller delegeretforsamlingen ved fysiske valgmøder.

Men den type valghandlinger kan afskære mange mennesker fra at deltage i valgene. Det me­ner administrerende direktør, Lars Wallberg i Norliv, der er den yngste af de syv foreninger i Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokratiundersøgelse.

”Vi anvender digitale afstemninger på grund af tilgængeligheden. Det er vigtigt for os, at vo­res medlemmer kan stemme, uanset hvor de bor og hvor stramt et program, de har. Vi sup­ple­rer desuden vores digitale afstemning med en papir­stemme­seddel, så de medlemmer, der ikke har adgang til internettet, også har mulighed for at stemme. Vi kan dog se, at de fleste af vores medlemmer stemmer digitalt, så i takt med at befolkningen digita­liseres yderligere og fysisk post bliver tiltagende besværlig at anvende, vil den digitale afstemnings­metode vinde frem,” siger direktør i Norliv, Lars Wallberg.

Foreningen opnåede en stemmeprocent på 8,1 procent ved det første repræsentantskabsvalg i 2016. Også i Tryghedsgruppen foregår repræsentantskabsvalgene i de fem regioner ved at med­lem­merne foran computeren tager stilling til de enkelte kandidaters valgoplæg, som kan være produceret på video. Derefter kan man kan sætte sit digitale kryds via NemId. Den gen­nem­snitlige stemmeprocent i Tryghedsgruppen ligger på 10 set over de seneste fem år.

Hverken Østifterne, Bornholms Brand eller Foreningen Alm. Brand havde kampvalg ved de seneste valg til repræsentantskab eller delegeretforsamling. Her gik posterne til de kan­di­da­ter, som bestyrelsen selv havde indstillet, da ingen såkaldt ’selvopstillere’ stillede op, og der­for var stemmeprocenten 0 pct. Det var der derimod ved Realdanias to seneste valg i de geo­gra­fis­ke valgområder. På efterårets valgmøde i Aarhus var stemmeprocenten på 4,7 og ved valgmødet i Slagelse for få uger siden var stemmeprocenten på 2,4.

Forud for Realdanias repræsentantskabsvalg i Slagelse havde Cathrine Riegels Gudbergsen fundet 10 stillere, som støttede hendes kandidatur. Hun endte med at blive valgt som den ene af to selvopstillere.

Dermed er hun nu medlem af tre af de syv repræsentantskaber. Nemlig i Realdania, i Tryg­heds­gruppen, hvor hun er siddet siden 2011, og i Norliv, hvor hun også er medlem af besty­rel­sen. Hun sidder desuden i repræsentantskabet for Sjællandske Medier og er også valgt til byrådet i Næstved Kommune for partiet Venstre.

”Jeg var meget skeptisk i forhold til konceptet med valgmøder i Realdania, for jeg tænkte: hvor mange kommer egentlig? Men jeg var positivt overrasket. Møderne er åbenbart lidt af et tilløbsstykke, og der var mellem 350 og 400 af medlemmerne til mødet. På den måde fungerer det rigtig godt. Jeg er dog stadig tilhænger af de digitale valg,” siger godsejer Cathrine Riegels Gudbergsen.

Mangfoldighed i repræsentantskabet

Cathrine Riegels Gudbergsen mener, at spørgsmålet om valgmøder og digitale valg også har afgørende betydning for mangfoldigheden i den endelige sammensætning af repræ­sen­tant­ska­berne:

”Det, jeg synes, der er problematisk med valgmøder, er, at det typisk er folk på 60 plus, der møder op. Hvis man ønsker at få de yngre medlemmer i spil, så nytter det ikke noget med valgmøder, for de unge gider ikke dukke op for en god middag. Det er altså kun den ældre generation, der gør det. På det møde, hvor jeg blev valgt, var der gode oplæg om Realdanias arbejde og med Peter Lund Madsen. Det er også fint, men det er bare ikke nok, hvis man vil have de unge mennesker på banen. Hvis man vil have fat i en bredere medlemsskare, så skal man lave en anden form for valg,” siger hun.

Men ud over, at de digitale afstemning også er en nemmere måde at holde valg på, så er der endnu en grund, påpeger Cathrine Riegels Gudbergsen.

”Folk er forskellige – nogle er gode til at holde valgtaler foran en masse mennesker, andre er gode til at skrive om deres mærkesager. Man kan sagtens supplere med medlemsmøder i an­dre sammenhænge, det tror jeg er meget relevant. Men selve valghandlingen bør være di­gi­tal,” siger hun.

Også ved Realdanias valg i Aarhus blev der for nylig valgt en selvopstiller, som mener, at ti­den er moden til digitale valg, når de 148.000 medlemmer fremover skal vælge repræ­sen­tan­ter til det 109 mand store repræsentantskab.

”Noget af det jeg talte for i mit korte oplæg til kampvalget var, at jeg faktisk synes, det er for­kert, at afstemningen alene er knyttet til en bestemt valgaften, hvor man skal møde op for at stemme. Jeg er fortaler for, at man gør som f.eks. i Århus Vand, hvor jeg forleden sad hjem­me fra mit skrivebord med NemId og stemte på en forbruger­repræsentant til be­sty­rel­sen,” udtale arkitekt Lars Frank Nielsen til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

Direktør i Realdania Jesper Nygård mener, at der en afgørende forskel på foreningen Real­dania og de to andre repræsentantskaber, som Cathrine Riegels Gudbergsen er valgt til, nem­lig Tryghedsgruppen og Norliv:

”I de foreninger, du sammenligner med er medlemmerne jo automatiske medlemmer. De har desuden en direkte kunderelation i de finansielle selskaber og har dermed også en personlig økonomisk interesse. Det mener jeg ikke man kan sammenligne med en forening som vores, hvor du selv skal melde dig ind og ikke har nogen økonomisk interesse. Hvis du skifter for­sik­rings­selskab, så har du ikke indflydelse på det filantropiske arbejde i de foreninger dagen ef­ter,” siger Jesper Nygård i et interview om demokratimålingen i de syv foreninger, der har status af omdannede tidligere finansielle selskaber.

Men han er åben overfor, at Realdanias repræsentantskab drøfter muligheden for at indføre digitale valg, hvis der er flertal for det.

”Vi kunne sagtens lave digitale valg, hvis der var en bestyrelse og et repræsentantskab, der vil godkende, at vi ændrede vores system. Men der har været bred enighed i Realdania om at de personlige valgmøder, hvor medlemmerne kan møde bestyrelse og direktion, har været et vig­tigt element i foreningen. Diskussionerne har hidtil alene gået på, hvordan vi kunne ud­vik­le de fysiske valgmøder og gøre dem endnu bedre. Og jeg synes, at det lykkes hele tiden at gø­re dem bedre og bedre.”

”Men vi overvejer hele tiden, hvordan tingene skal være. Og hvis nu diskussionen bliver rejst af et repræsentantskabsmedlem, så bliver det selvfølgelig drøftet. Man skal hele tiden kunne udvikle sig,” siger Jesper Nygård i interviewet, som kan læses her.

I Realdania er det muligt at give sin fuldmagt til et andet medlem af foreningen, hvert frem­mødte medlem kan bære seks fuldmagter. Og i Foreningen Alm. Brand af 1792 er det muligt at rekvirere en brevstemme hos foreningens sekretariat.