Jesper Nygård, Realdania:
”Vi er ikke til for medlemmerne. Vi er til for almenvellet”

Med almennyttige uddelinger på 800 mio. kr. er Realdania den største filan­tropiske aktør blandt de syv foreninger i Nyhedsbrevet Danmarks Fondes demokratiundersøgelse. Sam­ti­dig sidder foreningen på en egen­kapital på 22 mia. kr., som stammer fra de værdier, kund­erne har skabt i deres fælles­ejede real­kredit­forening. Realdania under­streger ofte, at forenings­demo­kratiet er funda­mentet i foreningens arbejde. Alligevel kommer bygge­fil­an­tro­pen kun ind på en 4.plads i demokratimålingen. Vi har talt med Realdanias direk­tør om fore­ning­ens medlemsdemokrati og spurgt, hvorfor med­lem­merne ikke har ind­flydelse på uddelings­politikken.

Jesper Nygaard (foto: Niels Hougaard)
”Der er jo det særlige ved vores forening, at vi ikke er til for medlemmerne. Vi er til for al­men­vel­let. Og vi er jo i modsætning til flere andre foreninger ikke til for at dele penge ud til fordel for medlemmerne men til fordel for hele Danmark,” siger Jesper Nygård, direktør for Realdania.

Hvad var årsagen til, at det nuværende Realdania – den tidligere forening RealDanmark, der ejede finansielle aktiviteter – blev skabt som en forening og ikke som en fond, da man skulle organisere sig efter frasalget af realkreditforeningen?

”Repræsentantskabet lagde dengang vægt på, at realkreditvæsenet var skabt efter Køben­havns Brand som en foreningsdrevet bevægelse ligesom andelsbevægelsen. Man fort­satte sådan set bare med at være en forening. Det var udgangspunktet, da man i starten 00’erne besluttede at være en forening, fordi den legitimitet, som er vigtig for vores almennyttige arbejde, er meget nemmere og rigtigere, når man er en forening. Det var et aktivt valg, man traf,” siger Jesper Nygård.

Han peger blandt andet på de transparente valg og en valgt bestyrelse fremfor en selv­sup­ple­rende bestyrelse som eksempler på foreningsforhold, der er med til at give Realdania legi­ti­mi­tet for sit virke.

Hvad interesserer medlemmerne sig for, når de møder op til valgmøderne?

”Jeg kan ikke huske et geografisk valgmøde, hvor der ikke har været mindst 20 mennesker, der har stillet sig op og spurgt til, rost eller kommenteret et af de projekter, vi har støttet. Hvor kom pengene fra? Hvorfor er beslutningerne truffet på den måde osv. Men der er også folk, der f.eks. spørger, hvorfor vi har aldersgrænser i vedtægterne,” siger Jesper Nygård.

Medlemmerne af Realdania kan i dag invitere en ledsager med til valgmøderne, som især i de geografiske valgkredse er blevet mere populære med årene. I 2003 mødte cirka 83 med­lem­mer op til de to valgmøder, der var det år. I år er i alt mere end 2.000 medlemmer og deres ledsagere mødt frem til de fire valgmøder, fortæller Jesper Nygård.

”Der er jo det særlige ved vores forening, at vi ikke er til for medlemmerne. Vi er til for al­men­vel­let. Og vi er jo i modsætning til flere andre foreninger ikke til for at dele penge ud til fordel for medlemmerne men til fordel for hele Danmark. Det gav en del kontroverser i star­ten, men det oplever jeg ikke længere, og det er samtidig noget vi gør meget ud af at forklare på valgmøderne,” siger Jesper Nygård.

Mener du, at der er forhold I kunne ændre for at skabe et endnu bedre demokrati?

”Jeg tror man hele tiden skal tænke over, hvordan man gør det. Vi har gjort det lettere at væ­re selvopstiller ved at nedsætte kravet til stillere fra 25 til 10. I starten indkaldte vi til valg­møder ved at annoncere i Statstidende. Det var helt forunderligt, at nogen kunne finde det. I dag skriver vi ud til hvert medlem ad to omgange, når der er valg,” siger Jesper Nygård.

Realdania har de seneste 14 år hvert eneste år oplevet kampvalg om posterne i det 109 mand store repræsentantskab. Alene i år har der været kampvalg i 3 ud af 4 valgkredse, og ifølge Jesper Nygård bliver langt de fleste ’selvopstillere’ valgt. Det vil sige kandidater, som ikke er opstillet af den siddende bestyrelse, men har skaffet sig stillere blandt de øvrige medlemmer i Realdania.

”Vi oplever en meget positiv for-kultur på møderne. Folk stiller op, fordi de rigtig gerne vil være med til at gøre noget ved indeklimaet eller gøre noget for det byggede miljø. Ikke fordi de synes de andre kandidater er dårlige. Stemningen på møderne er ikke præget af en imod-kultur, men selvopstillerne stiller op, fordi de gerne vil være med til det, Realdania gør for det byggede miljø.”

Men medlemmerne i Realdania har jo netop ikke mulighed for at påvirke uddelingerne. Kunne I ikke forøge interessen og valgdeltagelsen, hvis I lod repræsentanterne få indflydelse på uddelingerne f.eks. gennem bevillingsudvalg?

”Sådan er Realdanias vedtægter ikke i øjeblikket. Governance er strikket sådan sammen, at det er bestyrelsen, der beslutter strategierne og de større uddelinger. Der er valgt en struktur, som svarer til et typisk dansk selskab, med en direktion, der har det operationelle ansvar, en bestyrelse der har det strategiske ansvar og et repræsentantskab, der som øverste myndighed godkender regnskab og de overordnede ting. Men repræsentantskabet har også mange am­bas­sa­dør­rol­ler, kontrolfunktioner og muligheder for at deltage i temadiskussioner.”

Men hvad siger du til de selvopstillere, der gerne vil have mere indflydelse på byggeprojekterne og de lokale uddelinger rundt om i landet? F.eks. arkitekt, Lars Frank Nielsen der blev valgt ind i re­præ­sen­tant­skabet ved det seneste valg i Aarhus, hvorfor kan de ikke få indflydelse på det Realdania handler om?

”Sådan er vedtægterne ikke i øjeblikket, men det enkelte medlem af repræsen­tantskabet er naturligvis velkommen til at rejse sådanne princi­pielle drøftelser om ved­tæg­ter­ne og rolle­for­delingen.”

Ved de to seneste valg i de geografiske valgområder var der stemmeprocenter på 4,7 pct. og 2,4 pct. i henholdsvis Aarhus og Ringsted. Hvis man sammenligner med Tryghedsgruppen og Norliv, så ligger stemmeprocenterne på omkring 10 pct. og 8 pct. efter de gik over til digitale valg. Kunne digitale valg ikke fremme demokratiet i Realdania?

”Men i de foreninger du sammenligner med, er medlemmerne jo automatiske medlemmer. De har desuden en direkte kunderelation i de finansielle selskaber og har dermed også en personlig økonomisk interesse. Det mener jeg ikke man kan sammenligne med en forening som vores, hvor du selv skal melde dig ind og ikke har nogen økonomisk interesse. Hvis du skifter forsikringsselskab, så har du ikke indflydelse på det filantropiske arbejde i de fore­ning­er dagen efter.”

Arkitekt Lars Frank Nielsen gik netop til valg i Aarhus på at arbejde for, at der bliver indført digitale valg i Realdania. Kunne I egentlig ikke bare indføre det?

”Vi kunne sagtens lave digitale valg, hvis der var en bestyrelse og et repræsentantskab, der vil godkende, at vi ændrede vores system. Men der har været bred enighed i Realdania om, at de personlige valgmøder, hvor medlemmerne kan møde bestyrelse og direktion, har været et vig­tigt element i foreningen. Diskussionerne har hidtil alene gået på, hvordan vi kunne ud­vik­le de fysiske valgmøder og gøre dem endnu bedre. Og jeg synes, at det lykkes hele tiden at gøre dem bedre og bedre.”

”Men vi overvejer hele tiden, hvordan tingene skal være. Og hvis nu diskussionen bliver rejst af et repræsentantskabsmedlem, så bliver det selvfølgelig drøftet. Man skal hele tiden kunne udvikle sig,” siger Jesper Nygård.