Indsamlende fonde kan ikke løse arvetvister med etik

Arv og testamentariske gaver er en stigende indtægtskilde i flere indsamlende fonde. Arvemidler for 116 mio. kr. tilfaldt sidste år gode formål i ti indsamlende fonde. Det fremgår af regnskaber, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået. Arvetvister kan vække store følelser hos forbigåede slægtninge. Men ifølge en ekspert bør ind­sam­lende organisationer med fondskonstruktion holde sig fra at indgå forlig på et moralsk grundlag. Det kan medføre personligt erstatningsansvar for bestyrelse og direktion.

Testamente

”Det har været en ulykkelig sag. Vi gør os umage med at være så ordentlige som muligt i alt, hvad vi gør, og derfor berører det også os, når der er pårørende, der ikke mener, vi har opført os, som vi skal.”

Det fortæller direktør i SOS Børnebyerne Mads Klæstrup Kristensen, efter organisationen i sommer blev beskyldt for at være uetisk i en sag om arv. Baggrunden var en arvesag, hvor en privatperson for længe siden havde testamenteret sin formue til to organisationer. Men tre måneder inden sin død, oprettede hun et nyt udkast til et testamente, hvori hun ændrede på det oprindelige testamente, fordi hun ønskede at give en del af pengene til familien. Efter det oprindelige testamente ville SOS Børnebyerne og Dansk Blindesamfund tilsammen arve 8 mio. kr., mens der ikke ville være penge til afdødes søskende. Men det reviderede testamente blev ikke gjort gyldigt af en notar, inden testator døde.

I familiens øjne stod SOS Børnebyerne over for et moralsk valg: Ville organisationen respek­tere afdødes sidste vilje, eller ville den kynisk udnytte den kolde jura. Sådan blev sagen også fremstillet i Jyllands-Posten, men i virkeligheden var der ikke noget valg. For SOS Børne­byer­ne er ikke en organisation med en ejerkreds, som man kan aftvinge etiske overvejelser. SOS Børne­byerne er en fond, og derfor skal muligheden for at respektere afdødes formodede sidste vilje ses i forhold til ledelsens pligt til følge stifter­viljen i fondens fundats.

Arveindtægter i vækst

De seneste år er de indsamlende organisationers indtægter fra arv og testamentariske gaver steget betydeligt. En undersøgelse fra de indsamlende organisationers brancheforening, ISOBRO, viser at arveindtægter for hele branchen, inklusive de mange medlemsbaserede foreninger, udgør omkring en halv milliard kroner årligt. Mange af organisationerne er medlemsejede foreninger. Arvemidler er også en væsentlig indtægtskilde for flere af de velgørende organisationer, der er stiftet som fonde.

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemgået årsregnskaberne for ti af de indsamlende fonde (se tabel nedenfor). Arvegavernes andel af de samlede indtægter var sidste år knap otte procent i gennemsnit, men varierer fra nul og helt op til 22 procent. Tilsammen havde de ti fonde arveindtægter for 116 mio. kr. Læger uden Grænser er den mest begunstigede fond med 38 mio. arvekroner fordelt på cirka 60 sager.

Også Julemærkefonden har oplevet stigninger i arveindtægterne. De senere år har fonden fået mellem fem og ti mio. kr. om året i arv. Sidste år udgjorde det 7,2 pct. af indtægterne.

”Flere og flere kontakter os, fordi de ønsker at høre mere om muligheden for at begunstige Julemærkefonden i deres testamente. Jeg tager mig af disse samtaler, der som regel handler om at afklare formelle spørgsmål – men også at fortælle om vores arbejde med udsatte børn i Danmark,” siger direktør Søren Ravn Jensen.

Julemærkefonden betaler gerne for udarbejdelsen af testamenter for folk, der ønsker at støtte fondens drift af julemærkehjemmene, hvor fonden hjælper børn med sygdomsforebyggende og sygdomsbekæmpende formål.

”Det er livsvigtigt for Julemærkesagen. Kort og godt. Vi får hermed mulighed for at fortsætte vores arbejde for fuld styrke, selvom vi år for år får færre penge ind på salget af julemærker,” siger Søren Ravn Jensen.

Han har kun oplevet få sager, hvor der opstod tvivlsspørgsmål, som skulle afklares juridisk. Blandt andet i en sag, hvor en testator på dødslejet oprettede et nødtestamente til fordel for Julemærkefonden. Her blev det bekræftet, at testamentet var gyldigt.

”Vi har haft en enkelt sag, hvor afdødes samlever havde taget nogle penge fra boet. Det er den slags ting der forekommer, men vi har ikke oplevet store konflikter. Vi beder typisk om at få en bobestyrer på sagen, hvis der er flere parter involveret, for det kan være meget følel­ses­ladet, hvis familien også skal arve, men måske ikke arver fuldt ud. Der er advokater jo eks­per­ter i at udrede sådan et bo, og det har vi ikke hverken viden eller ressourcer til,” siger Søren Ravn Jensen.

For SOS Børnebyerne var arveindtægter også en væsentlig indtægtskilde i 2016. Fonden modtog arv for 27 mio. kr. ud af de samlede indtægter på 225 mio. kr. svarende til 12 procent.

Beskyldt for grådighed

SOS Børnebyerne var i første omgang ikke klar over, at det nye udkast til testamentet var ugyldigt. Derfor havde fonden overfor familien tilkendegivet, at den var indstillet på at følge det ny testamente. Men undervejs kom det frem, at testamentet ikke var blevet verificeret efter de gældende regler og heller ikke kunne regnes som et såkaldt nødtestamente. Ifølge arvelovens § 65 stk. 2 bortfalder et nødtestamente, hvis der i tre måneder ikke har været hindring for at få det påtegnet af en notar.

Efter rådgivning fra SOS Børnebyernes advokater, Kromann Reumert, der hjælper SOS Børnebyerne med gratis rådgivning i arvsager, afviste fonden et kompromisforslag fra familiens advokat om at dele arven efter både det gyldige testamente og ønsket i det nye testamente. Det ville have betydet, at familien havde fået ca. 1,9 mio. kr. af arvesummen til deling.

”Det ville være uetisk at sidde med de pårørende og forsøge at nå frem til, hvad der inderst inde var afdødes sidste ønske – det skal ikke være sådan, at ens sidste vilje er til forhandling, når man er gået bort. Og når der så er tvivl om den sidste vilje, som der opstod i denne sag, så er juraen den bedste sikkerhed for, at det går rigtigt til, og for at vi følger afdødes sidste ønske som hun juridisk sikrede den,” siger Mads Klæstrup Kristensen.

Alligevel har direktøren for SOS Børnebyerne fået kritik fra egne rækker efter Jyllands-Postens detaljerede beskrivelse af de efterladtes oplevelse af arvesagen.

”Jeg har talt med 20-25 af vores faddere og frivillige, som har henvendt sig til os, fordi de oplevede, at vi handlede uetisk. De kender SOS Børnebyerne og stillede sig uforstående over for vores handlinger sådan som de blev fremstillet i Jyllands-Posten,” siger Mads Klæstrup Kristensen.

Han fortæller dog, at næsten alle, han har talt med, endte med at have en god forståelse for organisationens handlinger, når han fik forklaret forløbet og baggrunden for, at SOS Bør­ne­by­erne reelt ikke kan gøre andet end at søge rådgivning hos advokaterne.

Moral og erstatningsansvar

Selvom forligsforslaget kunne lyde rimeligt ud fra en moralsk betragtning, så er det for indsamlende fonde en løsning, som kan være i strid med fondsloven. Det vurderer advokat PhD, Søren Bergenser, der er specialiseret i ledelsesansvar og tidligere i år udgav en bog om erstatningsansvar i fonde.

”Hvis man giver afkald på arv, som man ellers er berettiget til, kan det være et ledelses­ansvars­ret­ligt problem, ” siger advokat Søren Bergenser.

Søren Bergenser vurderer, at direktøren og bestyrelsen i SOS Børnebyerne risikerede at blive personligt erstatningsansvarlige, hvis de havde indgået et forlig, som nedsatte orga­ni­sa­tionens del af arven med et millionbeløb.

”Det kan ikke udelukkes, at det ville medføre et ledelsesansvar for fonden, hvis de af moral­ske grunde havde takket nej til penge, de ellers var berettiget til. Det kunne medføre et erstat­nings­ansvar for ledelsen i fonden SOS Børne­byerne, fordi en af formåls­bestem­melserne netop er at indsamle midler, som skal bruges til fordel for forældre­løse børn,” siger Søren Bergenser.

Han tager dog forbehold for, at han kun kender sagen gennem pressen og derfor ikke er bekendt med alle detaljer i sagen.

I de fleste indsamlende, velgørende organisationer, der er stiftet som fonde, fremgår det af fundatsen, at en del af fondens formål er at indsamle eller skaffe penge til det velgørende formål. Og for en fond er fundatsen at betragte som en grundlov, som man ikke kan tolke eller tilsidesætte på grundlag af moralske overvejelser.

I tilfælde af at en fondsledelse indgår forlig med familiearvinger, vil det være fonden selv, der lider et tab og ikke en tredje part som for eksempel en kreditor til fonden. Derfor vil even­tuel­le erstatningssager i den slags sager, højst sandsynligt blive startet af fondsmyndigheden, forklarer Søren Bergenser.

”Det ville nok være ulogisk hvis den bestyrelse, der har haft moralske overvejelser, ville vælge at stævne sig selv for den tabte indtjening. Men her gælder der særlige regler på fondsområdet, hvor fondsmyndigheden kan tvinge en fond til at rejse erstatningskrav mod deres egen fondsbestyrelse og direktion. Det skyldes, at fonden er en selvejende institution, hvor der ikke er nogen ejere til at holde øje med ledelsen,” siger han.

Fondsmyndigheden har desuden bemyndigelse til at afsætte fondsbestyrelsesmedlemmerne, hvis de skulle modsætte sig at blive stævnet af fonden, forklarer Søren Bergenser og poin­te­rer, at sagen desuden skal rejses for fondens egne penge.

”Det er dog en vigtig pointe, at fondsledelsen har haft et beslutningsgrundlag at vurdere på, før det kan komme så vidt som til en erstatningssag. For eksempel at en advokat har vurderet, at arvesagen vil kunne vindes ved retten til fondens fordel, og ledelsen derefter alligevel af moralske grunde vælger et forlig. Det betyder med andre ord, at fondsledelsen har skullet kunnet gennemskue, at man ville have ret til de midler, før man kan blive erstat­nings­ansvar­lig,” siger han.

I SOS Børnebyerne er der en klar procedure for altid at spørge deres advokat, hvis der opstår tvivlsspørgsmål. Og fondens advokat, Kromann Reumert, arbejder desuden pro bono for at støtte organisationen, så det kan gøres uden konsekvenser for admini­stra­tions­om­kost­ning­erne.

Men alligevel har sagen haft følelsesmæssige omkostninger – både for de involverede parter og for mange af dem, der støtter SOS Børnebyernes velgørende arbejde.

”Jeg har i min kommunikation med sagens parter, Jyllands-Posten og vores frivillige, gået ind på præmissen om, at sagen også kan ses som et moralsk spørgsmål. Jeg har fastholdt, at det er det moralsk rigtige at lade juraen afgøre sagen, når der er uenighed. Jeg har ikke haft fokus på, at vi i ledelsen kunne blive erstatningsansvarlige over for organisationen, hvis vi gav afkald på noget af arven på baggrund af et testamente, der ikke var juridisk gyldigt. Vi har fulgt vores retningslinjer, som siger, at vi i tvivlstilfælde skal have en vurdering hos advokaten,” siger Mads Klæstrup Kristensen.

Arv i indsamlende fonde

Indsamlende fondeArv

(mio. kr.)
Indtægter i alt

(mio. kr.)
Arv / indtægter

(pct.)
Fundatsens formåls­for­mu­le­ring om indsamling
I alt116,3 1.500,0 7,8%
SOS Børnebyerne27,2225,212,1%Fonden indsamler dels fadder­skab­spenge til børn i SOS-børnebyer, fortrinsvis i udviklings­landene, dels bidrag der kan bruges til fremme og under­støttelse af SOS-børne­byernes projekter, ligeledes fortrinsvis i udviklings­landene.
Børnecancerfonden4,466,76,6%Fondens bundne kapital forøges med midler, der senere til­falder fonden som arv eller gave, i det omfang midlerne ikke er givet eller ind­samlet med bestem­melse om, at mid­lerne skal anvendes til uddeling.
Folkekirkens Nødhjælp26,5586,44,5%Det finansielle grundlag for nødhjælps- og udviklings­arbejdet tilveje­bringes ved indsam­ling og mod­tagelse af midler, bl.a. ved kam­pagner og lands­indsam­linger, arv, gen­brugs­arbejde, gaver, bevil­linger og projekt­støtte fra regeringer, EU, FN og private organi­sationer og virksom­heder, samt andre ydelser.
Børnefonden2,0206,61,0%BØRNEfondens formål fremmes bl.a. ved: At modtage bidrag og gaver fra sponsorer og tilskynde fx virksom­heder, Danida og fonde til at give bidrag, gaver og legater til BØRNE­fonden.
Aidsfondet1,234,93,4%Formålet realiseres ved at fondet gennem aktiviteter, offentlige projekter og indsam­linger skaffer økono­miske ressourcer til brug for fondets drift og anvend­else af disse midler til uddeling til og opfyld­else af fondets formål. Fondets uddelings­aktiver består af formue­afkastet fra den bundne kapital, drifts­overskud fra fondets aktiviteter samt bidrag, arv og gaver, der er bestemt for uddelings­formål.
Julemærkefonden5,273,47,2%Fondens formål er hvert år at udgive et dansk Jule­mærke for derigen­nem – samt ved mod­tagelse af arv, gaver eller lignende bidrag – at frem­skaffe midler til anvend­else til sygdoms­bekæmp­else og/eller sygdoms­forebyg­gelse for børn, der trænger til hjælp.
Børnehjælpsdagen0,019,80,0%Børnehjælps­dagens formål søges blandt andet opnået ved, a.: at rejse midler i Børnehjælps­dagens navn, herunder gennem gaver, spon­sorater, bevillinger fra fonde og puljer m.v.,
Verdensnaturfonden4,244,69,5%Fondens formål er at virke for bevarelse af dyre- og plante­arter samt anden natur­bevarelse over hele verden
Læger uden Grænser Fonden38,6175,822,0%Aktiviteterne til opfyld­else af fondens formål er begræn­set til fundraising, rekrut­tering, udstatio­nering, markeds­føring, informations­virk­somhed og del­tagelse i den offentlige debat i sam­arbejde med MSF Inter­national.
Indre Mission6,966,610,4%Der ansættes en general­sekretær til at lede fore­ningens daglige arbejde og være besty­relsens og for­mandens sekretær. General­sekretæren er direk­tør for den erhvervs­drivende fond og anmeldes som sådan til Erhvervs­styrelsen. Lige­ledes ansæt­tes en økonomi­chef til at føre fore­ningens regn­skab med fuld­magt til at mod­tage og kvit­tere for alle ind­komne bidrag, her­under arve­beløb.
Kilde: Organisationernes årsrapporter 2016