Community Foundations på global fremmarch – men ikke i Danmark

I januar 2016 åbnede The European Community Foundation Initiative (ECFI). Med hovedkontor i Berlin har ECFI som erklæret mål, at blive det europæiske omdrejningspunkt for Community Foundations. Men selvom den særlige, lokalt baserede fondstype er på hastig fremmarch overalt i verden, er der stadig hvide pletter på verdenskortet over Community Foundations. Blandt andet Danmark.

I lø­bet af de se­ne­ste 25 år er lo­kalt ba­se­re­de fon­de for al­vor ble­vet et glo­balt fæ­no­men. Der er i dag om­kring 1.847 com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i ver­den, som til­sam­men rå­der over 424 mia. kr. Det vi­ser en un­der­sø­gel­se fo­re­ta­get af Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion Atlas.

Kort for­talt er en com­mu­ni­ty fo­un­da­tion en vel­gø­ren­de or­ga­ni­sa­tion som er skabt af og for en sær­li­ge be­folk­nings­grup­pe – den er knyt­tet til et lo­kal­sam­fund el­ler et geo­gra­fisk om­rå­de. En com­mu­ni­ty fo­un­da­tion støt­tes af lo­ka­le do­no­rer og le­des af en be­sty­rel­se be­stå­en­de af al­min­de­li­ge bor­ge­re, som ar­bej­der for lo­kal­sam­fun­dets fæl­les bed­ste. Pen­ge­ne ind­sam­les ty­pisk fra man­ge for­skel­li­ge kilder.

Iføl­ge The Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las ud­del­te de sam­let om­kring 33 mia. kr. sid­ste år, og de fle­ste af dem er for­holds­vis un­ge – 73% er ble­vet op­ret­tet in­den for de se­ne­ste 25 år. I Tys­kland blev den før­ste com­mu­ni­ty fo­un­da­tion op­ret­tet for ty­ve år si­den, og i dag er der om­kring 300.

Men der er sta­dig man­ge ste­der, hvor ide­en end­nu ik­ke har få­et fat. Og det er net­op bag­grun­den for stif­tel­sens af den nye or­ga­ni­sa­tion The Eu­ro­pe­an Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion Ini­ti­a­ti­ve (ECFI), som har et er­klæ­ret mål om at un­der­støt­te ud­bre­del­sen af com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Eu­ro­pa. ECFI åb­ne­de i ja­nu­ar i år og er tænkt som en pa­raply­or­ga­ni­sa­tion for bå­de lo­ka­le com­mu­ni­ty fo­un­da­tions og de­res fæl­lesor­ga­ni­sa­tio­ner rundt om i Eu­ro­pa. I før­ste om­gang vil ECFI kon­cen­tre­re sig om at op­byg­ge et stærkt og ef­fek­tivt net­værk, så eu­ro­pæ­i­ske com­mu­ni­ty fo­un­da­tions kan de­le vi­den og erfaringer.

Der er ik­ke man­ge ek­semp­ler på com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Dan­mark. Dog stif­te­de en bor­ger­grup­pe i Jy­derup ved Hol­bæk i ju­ni en fond, som skal lø­se ud­kants-pro­ble­mer­ne og frem­me en po­si­tiv ud­vik­ling i om­rå­det. Jy­derup Fon­den har net­op de for­mål og ka­rak­te­ri­sti­ka, der ken­de­teg­ner en com­mu­ni­ty foundation.

Hel­ler ik­ke di­rek­tør i ECFI, Anja Böl­l­hoff, er be­kendt med com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i Dan­mark el­ler de an­dre skan­di­na­vi­ske land. Men or­ga­ni­sa­tio­nen står ger­ne til rå­dig­hed for folk, der ser po­ten­ti­a­le i en lo­kal og de­mo­kra­tisk for­ank­ret fondsmodel.

"Med vo­res pe­er lear­ning-til­bud øn­sker vi at hjæl­pe dem der er in­ter­es­se­ret i at ud­vik­le com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i de­res land. Vi vil ger­ne in­vi­te­re folk til at del­ta­ge i vo­res stu­di­e­tu­re og vo­res mø­der, si­ger Anja Böl­l­hoff og op­for­drer al­le der kun­ne væ­re in­ter­es­se­re­de til at ta­ge kon­takt til ECFI.

Pionér for Community Foundations

Den før­ste com­mu­ni­ty fo­un­da­tion, The Cle­veland Fo­un­da­tion, blev op­ret­tet i USA i 1914. Op­havs­man­den var den ame­ri­kan­ske bank­mand og jurist Fre­de­ri­ck H. Goff, som i sit ar­bej­de hav­de brugt me­get tid og man­ge kræf­ter på at fri­gø­re te­sta­men­ta­ri­ske ga­ver fra de­res for­æl­de­de for­mål – f.eks. do­na­tio­ner til he­stes van­dings­trug, el­ler fra utids­sva­ren­de er­klæ­rin­ger – fx om at do­na­tio­ner til sko­ler ik­ke måt­te kom­me kvin­der til go­de. Sam­ti­dig var Goff skuf­fet over at se, hvor­dan ar­vin­ge hur­tigt mi­ste­de in­ter­es­sen for de vel­gø­ren­de fon­de, som de­res for­fædre hav­de op­ret­tet med hen­blik på at bli­ve dre­vet af de­res efterkommere.

Med The Cle­veland Fo­un­da­tion for­søg­te Goff at vri­ste te­sta­men­te­re­de for­mu­er fri fra ‘for­ti­dens dø­de hånd’ – et ud­tryk der blev brugt til at be­skri­ve, hvor­dan man­ge at de for­mu­er, der blev te­sta­men­te­ret til vel­gø­ren­de for­mål sam­ti­dig blev be­græn­set af så man­ge sær­li­ge vil­kår og an­vis­nin­ger, at ar­ven nær­mest blev kvalt.

Som svar på pro­ble­met op­ret­te­de han en com­mu­ni­ty trust - en fæl­les fond, hvor res­sour­cer­ne fra by­ens filan­tro­per blev sam­let. Lo­kal­sam­fun­dets le­de­re skul­le her­ef­ter stå for at for­de­le ren­ter­ne fra fon­den til “så­dan­ne vel­gø­ren­de for­mål, som på bed­ste vis kan for­bed­re Cle­velands be­bo­e­re men­talt, moralsk og fy­sisk”. The Cle­veland Fo­un­da­tion fik i lø­bet af kort tid stor ind­fly­del­se på by­en – fra an­læg­gel­se af par­ker til op­gør med et kor­rupt rets­sy­stem, og som dri­ven­de kraft i en sko­lere­form, der gav pi­ger sam­me ret til ud­dan­nel­se som dren­ge havde.

Ide­en bred­te sig hur­tigt, og i lø­bet af få år op­stod der og­så com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i by­er som Chi­ca­go, Bo­ston og Milwaukee. I dag er der om­kring 1.031 com­mu­ni­ty fo­un­da­tions i USA, 657 i Eu­ro­pa, 61 i Asi­en, 56 i Oce­a­ni­en, 31 i Afri­ka og 11 i Sydamerika.

I Dan­mark har der ik­ke væ­ret tra­di­tion for com­mu­ni­ty fo­un­da­tions. Idéen om egns­fon­de blev dog fo­re­slå­et helt til­ba­ge i 1989 af Tho­mas Høj­rup, som i dag er pro­fes­sor i et­no­lo­gi på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet. Men det for­slag ud­sprang af den da­væ­ren­de po­li­ti­ske de­bat om, hvor­dan man kun­ne sik­re løn­mod­ta­ge­re med­be­stem­mel­se over virk­som­he­der­ne og de­mo­kra­tisk ind­fly­del­se på pro­duk­tions­mid­ler­ne i sam­fun­det. Tho­mas Høj­rups for­slag blev for­mu­le­ret i bo­gen Løn­ka­pi­tal un­der Fol­ke­sty­re og var et al­ter­na­tivt for­slag til de kuld­sej­le­de tan­ker om øko­no­misk demokrati.

Idéen var at etab­le­re et lands­dæk­ken­de sy­stem af egns­fon­de, der blev fi­nan­si­e­ret af bi­drag fra samt­li­ge løn­mod­ta­ge­re, var sty­ret af et så­kaldt ‘de­mo­kra­tisk dob­belt­greb’ ba­se­ret på bi­drag­y­der­nes øn­sker om og er­fa­rin­ger med fon­de­nes virk­som­hed, og som der­for kun­ne bru­ges til at ud­vik­le lo­ka­l­om­rå­der­ne med ud­gangs­punkt i lo­kalt for­ank­ret og fol­ke­sty­ret deltagelse.

Tho­mas Høj­rup me­ner, at der kan væ­re fle­re grun­de til, at com­mu­ni­ty fo­un­da­tions ik­ke er me­re ud­bredt i Danmark.

”En af for­kla­rin­ger­ne kan væ­re, at vi har et gan­ske ud­vik­let for­e­nings­liv, sam­ti­dig med at vi i Dan­mark har en ud­vik­let al­men­nyt­tig fond­skul­tur, hvor man­ge vel­gø­ren­de fon­de i høj grad støt­ter bor­ger­for­e­nin­ger, lo­kal­for­e­nin­ger, fæl­les virk­som­he­der, ‘ildsjæ­les’ ini­ti­a­ti­ver samt lo­ka­le kul­tur- og idræts­for­e­nin­ger,” si­ger pro­fes­sor Tho­mas Høj­rup, der dog me­ner, at den bor­ger­drev­ne egns­fond­mo­del kan væ­re på vej frem, ek­sem­pel­vis som løs­nings­mo­del på nog­le af ud­for­drin­ger­ne med at ska­be fæl­les in­ve­ste­rin­ger og er­hverv­s­ud­vik­ling i lan­dets yderområder.

Lokalt initiativ

Det er svært at be­skri­ve en ty­pisk com­mu­ni­ty fo­un­da­tion, for de er li­ge så mang­fol­di­ge og for­skel­lig­ar­te­de som de lo­kal­sam­fund, de be­fin­der sig i og tje­ner. Og de dæk­ker et me­get bredt spek­trum – fra helt små, der pri­mært er dre­vet af fri­vil­lig ar­bejds­kraft, til f.eks. Si­li­con Val­ley Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion som ad­mi­ni­stre­rer en for­mue på om­kring 48 mia. kr. og som i 2015 ud­del­te 2,4 mia. kr. til pro­jek­ter i lo­ka­l­om­rå­det (og over 5,5 mia. kr. i alt).

Hvis man kig­ger på Eu­ro­pa, teg­ner der sig et bil­le­de af en ræk­ke små og for­holds­vis un­ge fon­de. Iføl­ge Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las blev en gen­nem­snit­lig eu­ro­pæ­isk com­mu­ni­ty fo­un­da­tion dan­net i 2005, har 9,5 an­sat­te, dæk­ker et geo­gra­fisk om­rå­de med 660.000 be­bo­e­re, har en egen­ka­pi­tal på 24,2 mio. kr., en år­lig ind­tægt på 12,4 mio. kr. og år­li­ge ud­de­lin­ger for 1,78 mio. kr.

I 2014 gen­nem­før­te Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion At­las en grun­dig ana­ly­se af com­mu­ni­ty fo­un­da­tion-be­væ­gel­sen (se link til rap­port i bag­grunds­bok­sen), som gi­ver et godt ind­blik i de ka­rak­te­ri­sti­ka der bin­der com­mu­ni­ty fo­un­da­tions sam­men de man­ge for­skel­le til trods. I un­der­sø­gel­sen blev de del­ta­gen­de fon­de spurgt, hvil­ke ka­rak­ter­træk der bedst be­skri­ver de­res ar­bej­de. De fem væ­sent­lig­ste var (i pri­o­ri­te­ret rækkefølge):

  • an­svar­lig over for lokalbefolkningen
  • ud­de­ler penge
  • ska­ber in­klu­sion og til­lid i lokalsamfundet
  • sø­ger lo­ka­le pengedonationer
  • har lo­ka­le bor­ge­re som le­de­re af organisationen

De fem vig­tig­ste om­rå­der for de­res ar­bej­de var:

  • ud­dan­nel­se
  • børn
  • so­ci­alt arbejde
  • sund­hed
  • mil­jø

Ud over ud­de­lin­gen af pen­ge ar­bej­der man­ge com­mu­ni­ty fo­un­da­tions og­så på an­dre om­rå­der. De fem mest ud­bred­te var:

  • at frem­me sam­ar­bej­de mel­lem bevillingsmodtagere
  • ud­dan­nel­se og kom­pe­ten­ce­ud­vik­ling til lo­ka­le organisationer
  • af­hol­del­se af mø­der om lo­ka­le anliggender
  • ud­vik­ling af lederskab
  • vur­de­ring af lo­ka­le behov

 

Eksempler på community foundations og deres projekter

USAI USA har Rho­de Island Fo­un­da­tion op­ret­tet et in­nova­tions­sti­pen­di­um, som ud­de­les til folk med ny­ska­ben­de ide­er, der kan for­bed­re livskva­li­te­ten i den ame­ri­kan­ske stat. De valg­te pro­jek­ter får op til 2 mio. kr., som de over en tre­årig pe­ri­o­de kan bru­ge på at ud­vik­le pro­jek­tet. Ind­til nu har pro­jek­ter­ne hand­let om at ska­be nye jobs og øko­no­misk vækst i om­rå­det, om at brin­ge de­sign-tænk­ning ind i of­fent­li­ge sko­ler og om at ud­ryd­de smit­som le­ver­be­tæn­del­se ty­pe C.
Ugan­daI Ugan­da til­by­der Ma­sin­di Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion ud­dan­nel­se og vej­led­ning til so­ci­a­le pro­jek­ter i om­rå­det, så de­res ar­bej­de med at hjæl­pe fat­ti­ge men­ne­sker bli­ver me­re ef­fek­tivt. Et af pro­jek­ter­ne støt­te­de frem­stil­lin­gen og sal­get af en ny ty­pe trækuls­bri­ket­ter, som blev la­vet af re­st­pro­duk­ter fra det lo­ka­le landbrug.
Ru­mæ­ni­enI Ru­mæ­ni­en har Odor­heiu Secu­iesc Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion ar­bej­det på at en­ga­ge­re bor­ger­ne og om­rå­dets virk­som­he­der i lo­ka­le pro­jek­ter via et så­kaldt Com­mu­ni­ty Card. Kor­tet gi­ver in­de­ha­ver­ne ra­bat i de lo­ka­le bu­tik­ker, og bu­tik­ker­ne gi­ver 1% af kø­be­sum­men vi­de­re til en fon­den, som fi­nan­si­e­rer lo­ka­le pro­jek­ter. Sam­ti­dig gi­ver kor­tet in­de­ha­ve­ren ret til at stem­me om hvil­ke pro­jek­ter, der skal mod­ta­ge støtten.
ThailandI Thailand har Phuket Com­mu­ni­ty Fo­un­da­tion op­ret­tet le­ge­tøjs­bi­bli­o­te­ker, hvor fat­ti­ge børn kun­ne lå­ne le­ge­tøj. Pro­jek­tet blev sam­ti­dig brugt til at læ­re de me­re velstil­le­de børn om filan­tro­pi – og at an­spo­re dem til at hjælpe.
Frank­rigI Frank­rig har Bor­deaux Mécè­nes So­li­dai­res op­ret­tet en slags ti­me­bank, hvor bor­ger­ne kan byt­te de­res tid med tje­ne­ster fra an­dre bor­ge­re. Hvis man har un­der­vist en an­den del­ta­ger i sprog i en ti­me kan man veks­le den til en an­den tje­ne­ste – for ek­sem­pel til ha­ve­hjælp el­ler trans­port. Må­let med det så­kald­te Ac­cor­de­rie var at af­hjæl­pe fat­tig­dom og iso­la­tion ved at brin­ge folk sam­men på tværs af al­der, so­ci­al­klas­se og na­tio­na­li­tet i hå­bet om at det øger solidariteten.

Eksempler fra Danmark

I Dan­mark har vi ik­ke haft tra­di­tion for com­mu­ni­ty fo­un­da­tions, men der fin­des en­kel­te eksempler:

Jy­derup FondenI Jy­derup ved Hol­bæk har en en bor­ger­grup­pe net­op stif­tet Jy­derup Fon­den, som skal lø­se ud­kants-pro­ble­mer­ne og frem­me en po­si­tiv ud­vik­ling i om­rå­det. Grund­ka­pi­ta­len er rejst af bor­ger­ne selv, og fle­re af be­sty­rel­ses­poster­ne be­sæt­tes på de­mo­kra­tisk vis af bor­ge­re og by­ens er­hvervs­liv. Nu skal fon­den i gang med fun­dra­i­sing til at over­ta­ge en na­turs­køn cam­ping­plads ved Skar­re­sø, som kom­mu­nen vil fra­sæl­ge. Læs me­re om ini­ti­a­ti­vet her.
Thorup­strand KystfiskerlaugI 2006 blev Thorup­strand Kyst­fi­sker­laug i Jam­mer­bugt dan­net for at red­de lo­kal­sam­fun­det ved at ud­vik­le fi­ske­ri­et i Han Her­red, da Fol­ke­tin­get be­slut­te­de at pri­va­ti­se­re Dan­marks an­del af EU´s fi­ske­kvo­ter. Fi­sker­fa­mi­li­er­ne i Thorup­strand og om­egn gik sam­men om at ind­sky­de og at lå­ne pen­ge i fæl­les­skab til at kø­be fi­ske­kvo­ter for, som ejes og sty­res af samt­li­ge fa­mi­li­er i den lo­ka­le fi­sker­flå­de. Lau­get ejer i dag kvo­ter for ca. 90 mio. kr., der an­ven­des af part­s­fi­sker­ne på cir­ka 10 fi­sker­far­tø­jer, som dels sty­rer lau­gets ud­vik­ling, dels fangst­ret­tig­he­der­nes ud­nyt­tel­se på hver en­kelt båd. Det ini­ti­a­tiv er for­melt struk­tu­re­ret som et an­part­s­sel­skab, mens dets vedtæg­ter og prak­sis gi­ver det ka­rak­ter af så­vel an­dels­sel­skab som egnsfond.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Baggrund

European Community Foundation Initiative (ECFI)

Community Foundation Atlas er en vidtfavnende oversigt over community foundations i hele verden. Ud over en meget grundig gennemgang af fænomenet (med masser af statistik og infografik) kan man læse mere om de mange community foundations, se hvor de hører hjemme, hvor meget de uddeler for, hvor mange ansatte de har o.l.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer