Sådan vil Norge straffe uforsvarlig forvaltning

De norske fondes bestyrelser og administratorer skal i fremtiden være langt mere om­hyg­ge­lige og ansvarsbevidste i deres forvaltningsarbejde. Opdateringen af den norske fondslov vil nemlig – såfremt den vedtages i Stortinget – give myndighederne bedre mu­lig­hed for at straffe dårlig forvaltning.

Norges Lover & Norske Stiftelser

Som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har be­skre­vet, er grund­tan­ken bag den nor­ske fonds­lov ra­di­kalt an­der­le­des end den dan­ske. Mens lov­gi­ve­re i Dan­mark for­sø­ger at frem­me god drift af fon­de­ne via de­tail­re­gu­le­ring, vil man i Nor­ge skær­pe be­sty­rel­ser­nes an­svar for for­valt­nin­gen af fondene.

Den nye nor­ske fonds­lov, der ven­tes at bli­ve sendt til af­stem­ning i be­gyn­del­sen af 2018, skal så­le­des og­så gø­re det let­te­re for myn­dig­he­der­ne at for­føl­ge sa­ger mod fon­de­nes bestyrelses­med­lem­mer, hvis der er mi­stan­ke om ek­sem­pel­vis man­datsvig el­ler ufor­svar­lig kapitalforvaltning.

Er­stat­nings­ansvar, bø­de- og fængsels­straf er al­le­re­de i dag en del af den nor­ske fonds­lov, men iføl­ge ud­val­get bag det nye lo­vud­kast, bli­ver sanktions­mulighederne yderst sjæl­dent ta­get i brug.

”Der er me­get få sa­ger om erstatnings­ansvar for bestyrelses­medlemmer af fon­de i dag, selv­om den­ne sanktions­mulighed helt klart er en mu­lig­hed i da­gens lov,” si­ger In­ger Julie Aas­land, ph.d. ved BI Norwe­gi­an Bu­si­ness School, der og­så sid­der med i ud­val­get bag den nye lov.

Ud­val­get an­be­fa­ler, at man med tre kon­kre­te til­tag gør det let­te­re for myn­dig­he­der­ne at for­føl­ge sa­ger om ansvarsforsømmelse.

  • Præ­ci­se­ring af bestyrelsesansvaret
  • Uvil­dig ret­sin­stans kan rej­se sager
  • Sær­skilt øko­no­mi i til­sy­net til granskning.

Plan for formål og forvaltning

Hvis loven ved­ta­ges, skal fonds­be­sty­rel­ser­ne frem­over, i for­bin­del­se med års­regn­ska­bet, ud­ar­bej­de en plan for bå­de kapital­forvaltningen og frem­me af fon­dens for­mål. Ud­over at det vil få fon­de­ne til at væ­re me­re be­vid­ste om de­res lang­sig­te­de mål og stra­te­gi, vil bestem­mel­sen og­så kun­ne bru­ges i sa­ger om blandt an­det ufor­svar­lig kapital­forvaltning, der kan fø­re til er­stat­nings­ansvar, ly­der det fra In­ger Julie Aasland.

”Ef­ter­som det vil bli­ve ty­de­ligt, hvis fon­de­ne ik­ke har en klar plan for formåls­realiseringen og kapital­forvaltningen, vil det og­så kun­ne væ­re et mo­ment i erstatnings­vurderingen. Hvis man ik­ke har op­fyldt ek­sem­pel­vis kra­vet om for­svar­lig kapital­forvaltning, kan det ind­gå i vur­de­ring­en af, om man er erstatnings­ansvarlig. Men det vil be­ro på en kon­kret vur­de­ring og ik­ke au­to­ma­tisk fø­re til er­stat­nings­ansvar,” si­ger hun.

Ad­vo­kat Bjørn O. Øi­ul­f­stad, der er adm. di­rek­tør i den nor­ske branche­forening for fon­de, Stif­tel­ses­for­ening­en, er grund­læg­gen­de til­freds med den­ne del af forslaget.

”In­gen fon­de har in­ter­es­se i, at de an­dre la­ver skan­da­le. Hvis en fond gør det dår­ligt, la­ver en skan­da­le, så går det ud over al­le de an­dre fon­de. Det er en form for so­li­da­risk op­ga­ve, kan du si­ge. Så det, at man her har en ek­stra form for mo­ti­va­tion til at fon­de­ne op­fø­rer sig or­dent­ligt, det er vig­tigt,” si­ger han.

Han ef­ter­spør­ger dog en præ­ci­se­ring af, hvad straf­fen er for at over­træ­de de en­kel­te para­graf­fer i loven, og hvad der i det he­le ta­get er god og dår­lig for­valt­ning. Er det ved tab af 10 pro­cent? 50 procent?

”Vi me­ner, at man som mini­mum er nødt til at be­næv­ne de pa­ra­graf­fer, som har et straf­an­svar knyt­tet til sig. Loven skal væ­re me­re kon­kret,” si­ger han.

Uvildig undersøgelse

Stiftelses­tilsynet er den nor­ske pen­dant til Ci­vilsty­rel­sen og Erhvervs­styrelsen for fon­de, og ud­over de al­min­de­li­ge til­syns­op­ga­ver har Stiftelses­tilsynet i dag mu­lig­hed for at star­te sær­ligt vidt­gå­en­de efterforsknings­sager, el­ler gransk­nin­ger, af fondene.

Gransk­nings­in­sti­tut­tet, som ud­fø­rer de spe­ci­el­le ef­ter­forsk­nin­ger, kan un­der­sø­ge alt fra bestyrel­sens og den dag­li­ge le­ders for­valt­ning, bog­fø­ring, års­op­gø­rel­se og re­vi­sion, og al­le in­vol­ve­re­de har op­lys­nings­pligt. For­må­let er at af­kla­re, om ek­sem­pel­vis bestyrelses­med­lem­merne har for­sømt de­res an­svar, og der er der­for ta­le om et stort ind­greb, som kan få sto­re kon­se­kven­ser for de involverede.

Med den nye lov skal Tin­g­ret­ten (Nor­ges før­ste in­stans) god­ken­de al­le de sa­ger, som til­sy­net øn­sker at åb­ne. At man læg­ger be­slut­nin­gen over til retsvæ­se­net er et stort ind­greb i den gæld­ende prak­sis, og iføl­ge ud­val­get af­krid­ter det af­stan­den til stif­tel­ses­til­sy­nets eget tilsynsarbejde.

Iføl­ge ud­val­get sik­rer det og­så, at til­sy­net ik­ke bru­ger sel­ve gransk­nin­gen som straf, chi­ka­ne el­ler sank­tion og skul­le der­for og­så gi­ve fon­de­ne til­lid til, at de un­der­sø­gel­ser og kon­klu­sio­ner, som Gransknings­instituttet når frem til, er objektive.

Undersøgelsessager får særskilt økonomi

En af de væ­sent­lig­ste år­sa­ger til, at Stif­tel­ses­til­sy­net i Nor­ge sjæl­dent gør brug af de eksi­ste­rende sanktions­muligheder, er på grund af økonomien.

Iføl­ge ud­val­get er fle­re ef­ter­forsk­nin­ger ble­vet af­slut­tet, for­di til­sy­net i dag ik­ke har mu­lig­hed for at sæt­te pen­ge af i bud­get­tet til undersøgelses­sager, og fle­re af til­sy­nets efterf­orskninger er der­for af­slut­tet, før der er truf­fet no­gen en­de­lig kon­klu­sion. Den øko­no­mi­ske ri­si­ko har sim­pelt­hen væ­ret for stor, ly­der det fra udvalget.

De nor­ske myn­dig­he­der har alt­så ik­ke haft nok res­sour­cer til at for­føl­ge kom­pli­ce­re­de sa­ger om blandt an­det ufor­svar­lig kapital­anbringelse, men det kan snart æn­dre sig.

Hvis for­sla­get ved­ta­ges, vil til­sy­net frem­over skul­le af­sæt­te mid­ler i bud­get­tet til at fø­re sa­ger for, og det vil gi­ve til­sy­net bed­re mu­lig­hed for at gø­re brug af lovens virke­midler, der kan fø­re til fængsels­straf i op til et år i sær­ligt al­vor­li­ge sa­ger. Ekstra­udgiften i til­sy­nets bud­get­ter skal fi­nan­si­e­res af de nor­ske fon­de selv, me­ner lovudvalget.

Bjørn O. Øi­ul­f­stad er ik­ke be­gej­stret for idéen om, at det er fon­de­ne, der skal be­ta­le for til­sy­nets efter­forskninger. Det må væ­re sta­tens op­ga­ve, me­ner han. Men at styr­ke til­sy­nets mu­lig­heder for at ef­ter­for­ske, me­ner han grund­læggende er i fon­de­nes interesse.

”At præ­ci­se­re den op­ga­ve og det an­svar man har, når man sid­der i be­sty­rel­sen i en fond, det, me­ner jeg, er en sund og god må­de at gø­re det på,” si­ger Bjørn O. Øiulfstad.

Og­så selv­om lov­for­sla­get alt­så be­ty­der, at der kan rej­ses fle­re sa­ger om ik­ke ba­re mandat­svig men og­så ek­sem­pel­vis ufor­svar­lig kapitalforvaltning?

”Ja, det me­ner vi.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer