MF’er går ind i sag om opløsning af fonde

MF, Erling Bonnesen, (V) går nu ind i sagen om Fyn-Langelands Fond, som ikke kan få Civilstyrelsens tilladelse til at dele resterne af fondens formue ud til formålet. ”Det hand­ler ikke kun om en enkelt sag, det er den generelle administrative linje, der er for stram,” siger han. Fondslovens regler om opløsning bør laves om, mener professor i fonds­ret.

Fyn-Langelands Fond
”Problemet er, at kapitalen bliver udhulet. Og til næste år får vi endnu færre indtægter. Vi har jo også udgifter til revision og kapital­for­valt­ning,” siger Preben Hansen, der er medlem af bestyrelsen og arbejdende sekretær for Fyn-Lange­lands Fond.

Det skal være muligt at opløse en lille fond og give den en værdig død i stedet for at hen­syg­ne, mens revisorer og administratorer langsomt suger det sidste liv ud af den. Det mener bestyrelsen for Fyn-Langelands Fond, som derfor flere gange har ansøgt om Civilstyrelsens tilladelse til at lade fonden opløse.

”Vi har søgt om at nedsætte grundkapitalen, så vi kunne uddele de frigjorte midler over en årrække, og vi har søgt om tilladelse til at opløse fonden. Men vi har fået nej til det hele, Ci­vil­styrelsen er hverken til at hugge eller stikke i,” siger Preben Hansen, der er medlem af bestyrelsen og arbejdende sekretær for fonden.

Efter sagen flere gange har været omtalt i Fyens Stiftstidende er det lokale folketingsmedlem fra Venstre, Erling Bonnesen nu gået ind i sagen.

”Jeg synes det er tosset, at fonden er blevet nægtet at opløse sig selv. Det, jeg hører rundt omkring er, at reglerne generelt er for stramme, for rigide og for umulige, når det drejer sig om den slags fonde med lav kapital og hvor formålet er udtømt,” siger Erling Bonnesen, til Nyhedsbrevet Danmarks Fonde.

Kapitalen udhules

Sagen om Fyn-Langelands Fond er et eksempel på et lokalt, kundeejet forsikringsselskab, der blev født ud af andelstanken og endte som en fond i koma.

Nu er der 14 mio. kr. tilbage af den egenkapital, som forsikringstagere gennem generationer havde sparet op i Forsikringsselskabet Fyn-Langeland G/S. Preben Hansen var direktør for det gensidige forsikringsselskab, da forsikringstagerne i 2001 besluttede at lade det fusionere og placere den herreløse egenkapital i en fond.

Fonden støtter ifølge vedtægterne kulturelle formål, forskning og uddannelse indenfor for­sik­rings­sel­ska­bets gamle virkeområde på Fyn, Langeland og øerne i området. Men uddelinger bliver der ikke meget af med den lille formue og det lave renteniveau, som i 2017 gav ind­tæg­ter for 343.000 kr.

”Problemet er, at kapitalen bliver udhulet. Og til næste år får vi endnu færre indtægter. Vi har jo også udgifter til revision og kapitalforvaltning,” siger Preben Hansen.

Drøftelser med ministeren

Preben Hansen mener, at Civilstyrelsens afslag er endnu mere underligt, når man tager i be­tragt­ning, at fonds­besty­relsen stadig består af de samme personer, som forsikrings­selskabets repræsen­tant­skab placerede i fonden ved stiftelsen. De var endda så forudseende, at de ind­skrev i vedtægterne, at bestyrelsen kunne opløse fonden og uddele pengene i lokalområdet efter Civil­styrelsens tilladelse.

”Vi synes jo, at når nu staten skærer ned på så mange områder, herunder på kultur, så må det da være dejligt for staten og kommunerne, hvis fonde som vores kunne få frigjort midler, så de kunne komme til gavn i det civile liv,” siger Preben Hansen.

Det er netop disse synspunkter, som Erling Bonnesen nu vil tage op på ministerniveau:

”Dette er ikke bare en enkelt sag, det er den generelle administrative linje, der er for stram. Om det så kan klares ved, at man får anlagt en anden fortolkningslinje, eller om det kræver lovændringer, det må bero på de drøftelser, som jeg nu får – i første omgang med inden­rigs­mi­ni­ste­ren, og så ender vi sikkert hos justitsministeren,” siger han.

Loven udelukker lempelig praksis

Synspunktet bakkes op af professor i fondsret på Københavns Universitet, Rasmus Kristian Feldthusen. Men det er kun Folketinget og ikke Civilstyrelsen, der kan løse problemet, for­kla­rer han.

”Det er reglerne, der sætter Civilstyrelsen skakmat. Loven giver ikke mulighed for, at sty­rel­sen kan have en mere lempelig praksis. For fondsloven kræver, at en fond har minimum en million kroner i kapital, og derfor skal en fonds formue som hovedregel også være mindre end en million for at få lov til at opløse sig,” siger han.

Det er Civilstyrelsen, der som fondsmyndighed administrerer efter reglerne i fondsloven. Ifølge lovens § 32, kan styrelsen dog give lov til opløsning og uddeling af kapitalen, hvis midlerne ’ikke står i rimeligt forhold til formålet’, fremgår det af fondsloven.

”Men det er en intetsigende formulering, som er svær at bruge i praksis. For hvis man ek­sem­pel­vis kan uddele 25.000 kr. til kulturelle eller humanitære formål, står midlerne så i rimeligt forhold til en formue på 10 mio. kr.? Derfor er den bestemmelse næsten umulig at bruge i praksis,” siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Værdier går tabt for samfundet

Da lovgivningen og fondsmyndigheden for de ikke-erhvervsdrivende fonde hører under ju­stits­mini­ste­riets ressort, er det også herfra initiativet skal komme, hvis fondslovens opløsningsregler skal lempes. Og det bør man gøre ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, mener fonds­rets­profes­soren.

”Der findes mange små fonde som denne, hvor kapitalen bliver spist af omkostninger. Det handler om samfunds­gavnlige værdier, der går tabt. En fond med en kapital på 15 mio. er jo en lille fond. Med de nuværende regler om investering af formuen bliver afkastet meget lille, fordi anbringelses­bekendtgørelsen begrænser, hvordan pengene må investeres. Men selv når vi kommer ud af lavrente­økonomien, vil der jo være begrænsede indtægter i sådan en fond,” siger han og peger på en lovændring som eneste mulighed for, at en stor del af landets om­kring 10.000 almennyttige fonde har mulighed for at tjene stifternes vilje til gavn for almen­nyt­tige formål

”Der er behov for at få revideret reglerne om opløsning, så de giver mulighed for, at fonde med en kapital på op til eksempelvis 50 mio. kr. kan få lov at uddele pengene over en periode på op til 10 år, hvis de ansøger om det med en fornuftig begrundelse” siger Rasmus Kristian Feldthusen.

Siden medieomtalen har Preben Hansen fået henvendelse fra flere andre fonde, der står i lig­nen­de situation. Han ser derfor frem til, at justits­ministeren får øjnene op for problem­stil­ling­en:

”Jeg håber, at Erling Bonnesen kan skubbe til systemet, så der er nogle fornuftige mennesker, der kan indse, at det ville være smart at få de penge i cirkulation,” siger Preben Hansen.

Opløsning af fonde

Opløsning af fonde kræver Civilstyrelsens tilladelse, jf. fondslovens § 32, stk. 1.

Ansøgningen skal ledsages af en begrundelse for ønsket om opløsning af fonden og do­ku­men­ta­tion for fondens størrelse, eventuelt i form af fondens seneste årsregnskab.

Efter Civil­styrelsens praksis kan opløsning af en fond tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigts­mæssigt at efterleve formålet.

En fonds midler anses i almindelighed ikke for at stå i rimeligt forhold til formålet, hvis fondens aktiver udgør mindre end 1 mio. kr. Det er normalt et krav, at fonden har eksisteret i mindst 10 år.

Ved opløsning af en fond skal fondens kapital uddeles i overensstemmelse med vedtægtens op­løs­nings­bestem­melse. Er der ikke fastsat nærmere bestemmelse om uddeling af fondens kapital ved opløsning, skal kapitalen uddeles i overens­stemmelse med formålet.

Civil­styrelsen tillader kun, at fonden uddeler til andet end formålet, hvis dette ikke længere kan efterleves eller er blevet åbenbart uhensigts­mæssigt. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal ud­deling­en ligge så tæt ved det oprindelige formål som muligt.

Opløsningen kan ske på én gang eller eventuelt over en periode på op til 3 år.

Kilde: Civilstyrelsens hjemmeside.