Penge til hver tredje ansøgning

Der var udbetaling på godt en tredjedel af de knap 20.000 ansøgninger, som sidste år landede på bordene hos 11 fonde. Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes opgørelse over de seneste tre års bevillinger. Stor spredning i bevillingsprocenterne afspejler blandt andet fondenes strategiske placering mellem ansøgningsdrevet filantropi og uddeling til fondsdrevne projekter og samarbejder.   

Godt 7.000 an­sø­ge­re fik sid­ste år pen­ge fra 11 sto­re og mel­lem­sto­re fon­de, som til­sam­men ud­del­te for 1,8 mia. kr. Det vi­ser en op­gø­rel­se, som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har la­vet over an­tal­let af an­søg­nin­ger, af­slag og ud­de­lin­ger fra fondene.

Fon­de­ne i op­gø­rel­sen modt­og i alt 19.905 an­søg­nin­ger og ud­del­te sam­let set til 35 pro­cent af an­sø­ger­ne.  Der er dog stor for­skel på, hvor man­ge an­søg­nin­ger de en­kel­te fon­de må læ­se og vur­de­re for, at der er ge­vinst for bå­de fond og ansøger.

Nor­dea-fon­den har me­re end 6.000 år­li­ge an­søg­nin­ger til si­ne lands­dæk­ken­de og lo­ka­le pul­jer. Der­med er Nor­dea-fon­den den mest søg­te i op­gø­rel­sen over de fon­de, som har of­fent­lig­gjort 2015-tal for mod­tag­ne og for imø­de­kom­ne an­søg­nin­ger. Fon­den har de se­ne­ste tre år sagt ja til ca. 40 pro­cent af an­sø­ger­ne. I alt ud­del­te fon­den for 489 mio. kr. sid­ste år.

Til sam­men­lig­ning hav­de Spa­re­kas­sen Born­holms Fond ud­de­lin­ger for 12 mio. kr. og fik kun 153 an­søg­nin­ger, men kun­ne til gen­gæld si­ge ja til 68 pro­cent af dem.

Be­vil­lings­pro­cen­ter 2013-2015

Knud Høj­gaards Fond er en af de fon­de, der har ar­bej­det på at ef­fek­ti­vi­se­re be­hand­lin­gen af an­søg­nin­ger­ne. Fon­dens ud­de­lings­po­li­tik kan be­skri­ves som klas­sisk filan­tro­pisk – be­sty­rel­sen fin­der de bedst eg­ne­de mod­ta­ge­re blandt de an­søg­nin­ger fon­den mod­ta­ger. De se­ne­ste tre år har fon­den op­le­vet et fald i an­tal­let af an­søg­nin­ger fra 3.599 i år 2013 til 3.032 i år 2015. Og iføl­ge Knud Høj­gaards fonds be­sty­rel­ses­for­mand skyl­des det, at fon­den har skabt en bed­re for­vent­nings­af­stem­ning via hjemmesiden:

”Det er vo­res op­le­vel­se, at vi bl.a. gen­nem op­gra­de­rin­gen af vo­res hjem­mesi­de, i hø­je­re grad har for­må­et at kom­mu­ni­ke­re, hvil­ke an­søg­nin­ger vi som et ud­gangs­punkt vil ha­ve en mu­lig­hed for at kun­ne støt­te, og i li­ge så høj grad hvil­ke vi ik­ke vil ha­ve mu­lig­hed for at kun­ne støt­te. Umid­del­bart er det vo­res op­le­vel­se, at an­tal­let af an­søg­nin­ger, der klart ik­ke kan imø­de­kom­mes af fon­den, er fal­det,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i Knud Høj­gaards Fond, Sten Scheibye.

Det har be­ty­det, at be­vil­lings­pro­cen­ten er ste­get fra 35 pct. til 42 pct. i Knud Høj­gaards Fond, som sid­ste år ud­del­te 91 mio. kr.

Uddelinger & ansøgninger i 2015

Fondud­de­lin­ger
(mio. kr.)
an­søg­nin­ger
(stk.)
imø­de­kom­ne
(stk.)
Carls­berg­fon­det222977239
Bi­ku­ben­fon­den771.489100
Knud Høj­gaards Fond913.0321.278
15. Ju­ni Fonden391.042197
Vil­lum Fonden60846782
Oti­con Fonden1034.2682.247
Spa­re­kas­sen Born­holms Fond12151103
Nor­dea-fon­den4896.2362.297
Fre­de­riks­berg­Fon­den814981
Det Obel­ske Familiefond175982194
Lauritzen­fon­den201.112246
i alt1.844
(mio. kr.)
19.905
(stk.)
7.064 stk.
(stk.)

Ønsker flere ansøgninger

Hos Fre­de­riks­berg­Fon­den ser di­rek­tø­ren ger­ne, at kend­ska­bet til fon­dens ak­ti­vi­te­ter bli­ver stør­re, og at der der­ved kan kom­me fle­re pro­jek­tan­søg­nin­ger til fonden.
Fon­den imø­de­kom­mer cir­ka halv­de­len af si­ne mel­lem 120 og 150 år­li­ge an­søg­nin­ger, og ud­de­lin­ger­ne lig­ger i ni­veau­et 7-9 mio. kr., men er geo­gra­fisk må­l­ret­tet Frederiksberg.

”Vi vil ger­ne bi­be­hol­de et højt ud­de­lings­ni­veau til den an­søg­nings­drev­ne filan­tro­pi. Der­for er vi hel­ler ik­ke in­ter­es­se­ret i at få fær­re an­søg­nin­ger, vi vil fak­tisk ger­ne ha­ve fle­re an­søg­nin­ger. Men vi har et øn­ske om at kun­ne ud­de­le lidt stør­re po­r­tio­ner ad gan­gen for at kun­ne støt­te nog­le pro­jek­ter, som har me­re gen­nem­slags­kraft, og der­for kan det godt væ­re, at vo­res be­vil­lings­pro­cent vil væ­re fal­det om nog­le år,” si­ger di­rek­tør i Fre­de­riks­berg­Fon­den, Mar­tin Dahl.

Ud over de an­søg­nings­drev­ne ak­ti­vi­te­ter gi­ver fon­den og­så pen­ge til lang­sig­te­de ind­sat­ser i sam­ar­bej­de med an­dre pri­va­te el­ler of­fent­li­ge aktører.

”Vi kom­mer til at sæt­te fle­re pen­ge af til pro­gram­mer, som vi gen­nem­fø­rer sam­men med part­ne­re. Ek­sem­pel­vis så sko­lebørn i kom­mu­nen får mu­lig­hed for at kom­me til kon­cer­ter. Det be­ty­der ik­ke nød­ven­dig­vis, at der bli­ver fær­re pen­ge til an­sø­ger­ne, for vi for­ven­ter, at vo­res ind­tæg­ter vil væ­re sti­gen­de over de kom­men­de år, så vi og­så stil­le og ro­ligt kan øge ud­de­lings­ni­veau­et,” si­ger Mar­tin Dahl.

En af de fon­de, der gen­nem læn­ge­re tid har haft stort fo­kus på at ini­ti­e­re og mod­ne eg­ne pro­jek­ter, er Bi­ku­ben­fon­den. Den stra­te­gi af­spej­ler sig og­så i be­vil­lings­pro­cen­ten, som er fal­det fra 18 pct. til 6 pct. de se­ne­ste tre år.

”Sta­digt fle­re af vo­res ind­sat­ser er ba­se­ret på part­ner­ska­ber el­ler ind­sat­ser, vi selv dri­ver i sam­ar­bej­de med nog­le af lan­dets bed­ste og dyg­tig­ste ak­tø­rer på det kul­tu­rel­le og so­ci­a­le om­rå­de. Som fond er vo­res for­nem­me­ste rol­le at an­ven­de mid­ler­ne be­ga­vet og ska­be den størst mu­li­ge vær­di for sam­fun­det. Det gør vi bedst ved at væ­re en res­sour­ce og en sam­ar­bejds­part­ner i ste­det for blot at do­ne­re pen­ge,” si­ger Bi­ku­ben­fon­dens di­rek­tør, Sø­ren Kaare-Andersen.

På bag­grund af den nye ud­de­lings­stra­te­gi er det ik­ke over­ra­sken­de, at fon­den i dag imø­de­kom­mer fær­re an­søg­nin­ger. Hvor Bi­ku­ben­fon­den i 2013 be­vil­ge­de pen­ge til 219 an­sø­ge­re, imø­de­kom fon­den sid­ste år kun 100 ansøgninger.

”Vi er al­le­re­de godt i gang med at sup­ple­re den an­søg­nings­drev­ne filan­tro­pi med me­re fo­ku­se­re­de me­to­der så­som pris­kon­kur­ren­cer, calls og stra­te­gi­ske ram­me­be­vil­lin­ger. Vi har ik­ke luk­ket ned for an­søg­nings­mu­lig­he­den og ud­de­ler, om end i min­dre grad, fort­sat klas­si­ske do­na­tio­ner in­den for det so­ci­a­le og kul­tu­rel­le om­rå­de,” si­ger Sø­ren Kaare-Andersen.

Men det bud­skab er til­sy­ne­la­den­de end­nu ik­ke helt trængt igen­nem hos de or­ga­ni­sa­tio­ner, idé­ud­vik­le­re og øv­ri­ge an­sø­ge­re der gør sig for­håb­nin­ger om at mod­ta­ge Bi­ku­ben­fon­dens støt­te. I hvert fald steg an­tal­let af an­søg­nin­ger fra 2014 til 2015 med 50 pct. – fra 1.000 til næ­sten 1.500. Det be­tød at me­re end 90 pro­cent af an­sø­ger­ne fik afslag.

”Hvis vi skal ska­be stør­re virk­ning og be­tyd­ning af de an­vend­te mid­ler, er vi nødt til at ta­ge an­dre me­to­der i brug. Det er der selv­føl­ge­lig nog­le af de tra­di­tio­nel­le be­vil­lings­mod­ta­ge­re, der er lidt ær­ger­li­ge over. Men vo­res for­mål er jo ik­ke at hol­de liv i et stort an­tal NGO’er og pro­jek­t­ma­ge­re. Det er at bi­dra­ge med nytænk­ning og ska­be nye mu­lig­he­der for ak­tu­el kunst og ud­sat­te børn og un­ge på kan­ten af samfundet.”

Mangler gode projekter

Ras­mus Munch er af dem der le­ver af at rå­d­gi­ve pro­jek­t­ma­ge­re og or­ga­ni­sa­tio­ner om, hvor­dan de får va­lu­ta for an­stren­gel­ser­ne, når de skri­ver an­søg­nin­ger til fon­de­ne. Han op­le­ver, at fle­re fon­de i sti­gen­de grad fo­re­træk­ker bå­de stør­re pro­jek­ter og pro­jek­ter, som fon­den selv ud­vik­ler og mod­ner med sam­ar­bejds­part­ne­re in­den for de­res indsatsområder.

”Det kræ­ver me­re og me­re at kom­me igen­nem nå­leø­jet. Fon­de­ne sat­ser i hø­je­re grad på de sik­re ting, som gi­ver pre­sti­ge, god om­ta­le og som ik­ke mindst kom­mer man­ge til gavn og glæ­de. Der­u­d­over er der kom­met et tids­a­spekt ind i fon­de­nes vur­de­rin­ger, som be­ty­der, at hvis man har et pro­jekt, som kan re­a­li­se­res hur­tigt – for ek­sem­pel ved at ha­ve en gen­ne­m­ar­bej­det fi­nan­si­e­rings­plan, hvor kun fon­dens do­na­tion mang­ler – så bli­ver det til­lagt en væ­sent­lig vær­di,” si­ger Ras­mus Munch der i de se­ne­ste seks år har væ­ret part­ner i Fun​dra​i​se​ren​.dk, hvor han blandt an­det hjæl­per kom­mu­ner, kul­tu­rak­tø­rer og ud­dan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner med fundraising.

Han me­ner des­u­den, at man­ge fon­de har få­et stør­re op­mærk­som­hed på at få po­si­tiv om­ta­le i me­di­er­ne, som kan væ­re med til at ska­be vel­vil­je om­kring fon­dens arbejde.

”Man­ge fon­de vil ger­ne ha­ve de go­de hi­sto­ri­er, der kan væ­re med til at le­gi­ti­me­re fon­den i of­fent­lig­he­den. Der­for ser vi og­så, at fle­re fon­de i hø­je­re grad gi­ver sto­re be­vil­lin­ger. Det er nem­me­re at ad­mi­ni­stre­re, det er nem­me­re at på­pe­ge ef­fek­ten af det – og det er me­re sik­kert end at gi­ve til en mas­se for­skel­li­ge små for­mål,” si­ger Ras­mus Munch.

Han pe­ger på, at selv­om det kan se ud som om fon­de­ne får rig­tig man­ge for­slag så er det ik­ke sik­kert, at fon­de­ne sy­nes, at de får til­stræk­ke­ligt med kva­li­fi­ce­re­de pro­jek­ter, som pas­ser ind i de­res uddelingsstrategi.

”Jeg tror, at man­ge fon­de op­le­ver, at de får utro­lig man­ge an­søg­nin­ger om den sam­me ty­pe af pro­jek­ter. Vi hø­rer of­te, at fon­de­ne mang­ler fle­re go­de pro­jek­ter, som tæn­ker nyt og stør­re – og i hø­je­re grad ind­dra­ger fri­vil­lig­hed og sam­ska­bel­se. Der har for ek­sem­pel væ­ret rig­tigt man­ge an­søg­nin­ger om mul­ti­an­ven­de­li­ge fod­bold­ba­ner, og det er ty­pisk me­get ens pro­jek­ter. Og i øje­blik­ket ser vi i Midtjyl­land, at en mas­se pro­jek­ter har få­et min­dre støt­te end for­ven­tet fra Fon­den Aar­hus 2017 til de­res pro­jek­ter i for­bin­del­se med Kul­tur­by 2017. Så nu står de og mang­ler den re­ste­ren­de fi­nan­si­e­ring, og der­for får al­le kul­tur­fon­de­ne i Dan­mark nu et hav af an­søg­nin­ger til kulturby-projekter”.

Om­vendt me­ner Ras­mus Munch, at man­ge fon­de kun­ne bli­ve bed­re til me­re de­tal­je­ret at op­ly­se om hvil­ken ty­pe pro­jek­ter, de ger­ne vil have.

”Det er et få­tal af fon­de­ne, som er rig­tig go­de og kla­re i de­res kom­mu­ni­ka­tion og for­mid­ling i for­hold til, hvad de vil ha­ve og hvad de ik­ke vil. Ge­ne­relt sy­nes jeg, at de hol­der det alt for skjult og mel­der for over­ord­net ud, at de støt­ter for ek­sem­pel so­ci­a­le for­mål, og så kan man ba­re sø­ge. Men så vi­ser det sig bag­ef­ter at det ik­ke li­ge var den slags for­mål, el­ler at det ik­ke pas­se­de ind i de­res stra­te­gi. Og der sy­nes jeg det kun­ne væ­re en god idé at mel­de stra­te­gi­en ud på for­hånd,” si­ger Ras­mus Munch, der dog næv­ner A.P. Møl­ler fon­dens fol­ke­sko­le-mil­li­ard og Nor­dea-fon­dens ini­ti­a­tiv med at gi­ve en hur­tig for­hånds­vur­de­ring af en pro­jek­tidé, som go­de me­to­der til at sik­re bå­de fon­de­ne og an­sø­ger­ne bed­re pro­jek­ter og resultater.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer