Bikubenfonden vil være agent for samfundsforandringer

En tendens breder sig blandt danske almennyttige fonde i takt med, at formuerne vokser: De vil ikke længere passivt bevilge penge til indkomne ansøgninger. Derimod vil de bruge deres muskelkraft til at skabe varige og markante ændringer i samfundet. Ud fra deres egen strategi. En af dem er Bikubenfonden, som er en professionelt drevet fond med 52 ansatte, der støtter sociale projekter og kulturelle formål blandt andet inden for scenekunst, hvor fonden står bag Årets Reumert. Sidste år uddelte fonden 66 mio. kr. Nu vil Bikubenfonden indtage en position som aktiv og faciliterende fond for samfundsforandringer. Danmarks Fonde har spurgt fondens direktør Søren Kaare-Andersen, hvad det handler om.

Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden
Søren Kaare-Andersen, Bikubenfonden, Reumert 2014

Hvilken betydning har det, at Bikubenfondens penge stammer fra den gamle sparekasse?

“Pengene stammer fra den indkapslede...