FV19: fondspolitikNyhedsbrevet Danmarks Fonde stiller i en række artikler skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik. Læs artiklerne her:
- Det Konservative Folkeparti – Anders Johansson
- Enhedslisten – Rune Lund
- Socialistisk Folkeparti – Lisbeth Bech Poulsen
- Alternativet – Rasmus Nordqvist
- Radikale Venstre – Martin Lidegaard
- Liberal Alliance – Joachim B. Olsen
- Dansk Folkeparti – Hans Kristian Skibby
- Socialdemokratiet – Benny Engelbrecht
- Venstre – Torsten Schack Pedersen
Frem til årets folketingsvalg stiller Nyhedsbrevet Danmarks Fonde skarpt på de enkelte partiers ambitioner og holdninger på fondsområdet. Hvert af Folketingets nuværende partier stiller med én politiker, der udtaler sig samlet om partiets fondspolitik og svarer på en række spørgsmål om fondenes almennyttige rolle i samfundet og om de rammevilkår, som fondene opererer under. Spørgsmålene følger blandt andet op på nogle af de problemer, som fondsledelser, eksperter og rådgivere har påpeget i artikelserien Gode rammer for Gode donationer.
Parti nummer ni og dermed sidste parti er Enhedslisten – repræsenteret af fondsordfører Rune Lund.
I 2017 uddelte den danske fondssektor i alt 17,1 mia. kr. til almennyttige og velgørende formål. Det var en stigning på 400 mio. kr. i forhold til året før. Hvis fondene holder dette niveau frem til 2025, vil det svare til, at fondenes uddelinger er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum i perioden.
– Hvilke ambitioner har Enhedslisten på fondsområdet – for henholdsvis erhvervsdrivende fonde og almene fonde – i den kommende valgperiode?
”Jeg havde håbet, at jeg i denne valgperiode havde nået en større fondspakke, hvor det vi fremlagde ved Folkemødet sidste år bare var en lille appetizer, men det har jeg simpelthen ikke nået. Bliver jeg valgt ind igen, står fondspakken på listen over strategisk vigtige projekter, som skal nås i den kommende valgperiode.”
”Vores ambition er for det første at få et overblik over de ikke-erhvervsdrivende fonde med et fondsregister. For det andet skal vi have kigget skattereglerne igennem, for de er meget lempelige. Og så handler det om at få reguleret, hvad der er almennyttigt. For det er meget bredt i Danmark, mens jeg kan forstå, at i Sverige har man 12 specifikke almennyttige formål.”
For jo mere vi har arbejdet os ned i fondsområdet, jo mere er det mit indtryk, at der hvor lovgivningen primært skal ses efter i sømmene, det er faktisk på de ikke-erhvervsdrivende fonde. Så vi skal have gennemlyst området.
Rune Lund – fondsordfører, Enhedslisten
”Samtidig vil vi gerne have nedsat et udvalg til at udrede reglerne for de ikke-erhvervsdrivende fonde. For jo mere vi har arbejdet os ned i fondsområdet, jo mere er det mit indtryk, at der hvor lovgivningen primært skal ses efter i sømmene, det er faktisk på de ikke-erhvervsdrivende fonde. Så vi skal have gennemlyst området.”
Demokratiske betænkeligheder
Flere fonde er begyndt at arbejde katalytisk – de vil lave samfundsforandringer ud fra deres fondsstrategier. Fondene bidrager på velfærdsområder som forskning, uddannelse, kunst og kultur og til foreningslivet i Danmark. Samtidig bidrager mange af de store erhvervsdrivende fondes selskaber med vækst, beskæftigelse og skattebetalinger i Danmark.
– Hvad mener I som parti om den betydning, fondssektoren har for samfundet i dag?
”Mange fonde er meget afgørende for finansieringen af forskellige projekter – også på naturområdet, og som udgangspunkt er det jo dejligt, at der bliver støttet en lang række gode formål. Men der er også nogle udfordringer i, at der ligger så stor en politisk magt hos nogle fondsbestyrelser. For hvilken demokratisk legitimitet har de? Hvem er det, der står bag de uddelinger? Tilhører de ikke en i forvejen privilegeret elite, som bare får endnu mere magt?”
”På trods af at der bliver givet mange penge til rigtig mange gode formål, så kan det skabe en skævvridning og give fondene en meget stor indflydelse, som der er grund til at være opmærksom på. For den kan være problematisk og demokratisk betænkelig.”
”Det er ligesom en tretrinsraket, hvor fonden har sine egne penge, man har nogle lempelige skatteregler, som er finansieret af fælleskassen, og dem bruger man til at have en væsentlig indflydelse på, hvordan de offentlige midler bliver brugt, fordi mange fondsprojekter kræver medfinansiering fra det offentlige.”
”Så vi skal have kigget på, hvordan vi får skruet reglerne godt sammen, for der er altså et eller andet skævt ved de her meget lempelige skatteregler, vi har i dag. Når jeg går til fødselsdag og deler gaver ud, forventer jeg jo ikke et skattefradrag. Når man giver gaver, må man give dem for egne penge. Ikke for andres penge.”
Mener du, at Enhedslisten og Folketinget generelt har tilstrækkeligt fokus på at understøtte en fortsat positiv udvikling for fondssektoren?
”Der er overhovedet ikke fokus på fonde, så det kan jeg svare klart nej til. Der har jo været forhandlinger – senest om erhvervsdrivende fonde, men generelt er det ikke noget, der fylder nok i forhold til, hvor stor økonomisk og politisk betydning fondene har.”
Fondsmidler kommer ovenpå
Mange fonde oplever, at de i de seneste år er begyndt at fylde huller ud efter de offentlige besparelser. Men det strider imod fondenes selvforståelse, som går ud på, at de skal bidrage med noget ekstra – de skal gøre kagen større. Særligt på kulturområdet forsøger museer og teatre at trække fondsmidler ind til at klare driften.
Vi har desværre en situation i dag, hvor der foregår rigtig meget fundraising-aktivitet rundt omkring i kommunerne simpelthen for at få budgetterne til at hænge sammen, og det er fuldstændig uholdbart.
Rune Lund – fondsordfører, Enhedslisten
– Hvordan ser Enhedslisten på de private fondes rolle? Er det okay, at fondene bliver presset til at fylde huller ud efter de offentlige besparelser? Eller skal fondsmidler være noget, der kommer oven på velfærdsstaten – altså cremen på kagen?
”Det skal være creme. Den grundlæggende drift i den offentlige sektor skal være finansieret over skatten. Den skal ikke være afhængig af private donationer, men vi har desværre en situation i dag, hvor der foregår rigtig meget fundraising-aktivitet rundt omkring i kommunerne simpelthen for at få budgetterne til at hænge sammen, og det er fuldstændig uholdbart.”
”Der skal være en fast, solid grundbevilling, så man har sikkerhed for, at man kan levere det politisk besluttede serviceniveau til borgerne. Vi kan ikke have en velfærdsstat finansieret af private donationer på midlertidig basis.”
Konsolideringsfradrag og anbringelsesregler
Fondenes konsolideringsfradrag er blevet reduceret fra 25 procent til 4 procent. Det går ud over uddelingerne særligt fra mindre og mellemstore fonde. Samtidig peger undersøgelser på, at statskassen får flere penge i kassen, end det var meningen, da Folketinget vedtog reduktionen.
– Vil Enhedslisten hæve konsolideringsfradraget igen efter valget?
”Nej, det vil vi ikke. Vi vil snarere se på, om vi kan fjerne det eller beskære det yderligere. For hvorfor skal man have et konsolideringsfradrag. Man får 100 procents fradrag for sine uddelinger, hvorfor skal man have ekstra oveni?”
Vi vil snarere se på, om vi kan fjerne det eller beskære det yderligere. For hvorfor skal man have et konsolideringsfradrag. Man får 100 procents fradrag for sine uddelinger, hvorfor skal man have ekstra oveni?
Rune Lund – fondsordfører, Enhedslisten
”Det er en lidt pudsig skattefordel, at hvis jeg giver en gave på 100 kroner, så får jeg 104 kroner igen. Så konsolideringsfradraget er en del af vores arbejde med at sanere fondenes meget lempelige skatteregler.”
Mange mindre ikke-erhvervsdrivende fonde ser deres formuer blive udhulet af administrationsomkostninger blandt andet på grund af den særlige anbringelsesbekendtgørelse, der begrænser hvad formuen må investeres i. Flere fondsretseksperter og eksperter i fondsøkonomi peger på, at anbringelsesbekendtgørelsen er for restriktiv og utidssvarende. Nogle af dem mener, at investeringer af formuen bør ligge under fondsledelsens almindelige erstatningsansvar og ikke under rigide investeringsregler lavet i Justitsministeriet.
– Hvad mener Enhedslisten?
”Det er vi åbne over for at diskutere. Det er selvfølgelig nogle regler, der skal sikre, at hele formuen ikke bliver spillet væk, om man så må sige. Men det kan godt være, at det kan gøres smartere, så der bliver flere penge til uddelinger.”
Vil gerne se på opløsningsregler
Mange mindre fonde har fået afslag på at lade fonde opløse, så formuen kan uddeles til fondens gode formål over en 10-årig periode. Civilstyrelsens praksis har været, at fonde kun kan opløses, hvis formuen er under 1 mio. kr. Den grænse har de netop hævet til 2 mio. kr., men det ændrer ikke ved problemet, at administrationsomkostninger i stort omfang spiser indtægterne op, og at der ofte er ingen eller meget få penge til uddelinger.
– Mener Enhedslisten, at man burde indføre lempeligere opløsningsregler, så småfondsformuer kan uddeles til formålet?
”Vi er opmærksom på, at der er et problem med en masse små fonde, som ikke rigtig deler ud, og det bør der gøres noget ved. Vi har ikke lagt os fast på en præcis model, men det vil vi meget gerne se på.”
”Det skal dog gøres på en snedig måde. For det dejlige ved fonde er jo, at de er evige, og at stifteren har ønsket at sætte nogle penge af til et bestemt formål. Så resultatet må ikke blive en kattelem, hvor bestyrelser kan jonglere rundt med fondenes oprindelige formål.”
Det må kunne gøres lidt smartere, så det ikke kun er bestyrelseshonorarer og advokathonorarer, de små fonde bruger penge på.
Rune Lund – fondsordfører, Enhedslisten
”Men det må kunne gøres lidt smartere, så det ikke kun er bestyrelseshonorarer og advokathonorarer, de små fonde bruger penge på. Så det er interessant f.eks. at kigge på, om man kan lave en god måde, hvor man kan slå fonde med samme formål sammen.”
I 1991 afskaffede man fondsregistret – så ingen i dag har det samlede overblik over, hvor mange ikke-erhvervsdrivende fonde der reelt er i Danmark. Ej heller, hvor store formuer de har. Man mener, der er omkring 10.000, hvoraf omkring 4.000 uddeler penge.
– Skulle man overveje at genindføre et fondsregister?
”Ja, det er nærmest skridt nummer 1. For inden vi kan begynde at finde ud af, hvilke regler vi skal indføre, hvordan der skal strammes op, og hvilke krav vi skal stille til fondene, så bliver vi nødt til at have et overblik først.”
”Lige nu har vi nul overblik over de omkring 10.000 ikke-erhvervsdrivende fonde, og i forhold til hvor vigtigt det er at få gennemlyst fondsområdet og få en opdateret lovgivning på området, så må de administrative byrder ved et fondsregister være til at overse.”
Utilstrækkeligt tilsyn
Kontrollen af de omkring 1.350 erhvervsdrivende fonde ligger under Erhvervsstyrelsen, hvor der i dag sidder 8 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. F.eks. er tilsynschefen også chef for hvidvaskområdet, boligregulering og ejendomsmægling. Eksperter påpeger, at fondsmyndigheden er voldsomt underbemandet.
– Mener Enhedslisten, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de erhvervsdrivende fonde?
”Nej, det mener vi ikke, og da vi fremlagde vores fondsudspil sidste sommer, foreslog vi faktisk, at man tilførte 10 ekstra årsværk til området.”
Kontrollen af de omkring 10.000 almennyttige fonde ligger under Civilstyrelsen, hvor der i dag sidder 10 medarbejdere, der også skal tage sig af andre ting. Ifølge kontorchefen i fondskontoret bruger de halvdelen af deres ressourcer på fondsområdet – altså omkring 5 årsværk.
– Mener Enhedslisten, at der er tilstrækkeligt tilsyn med de almene, ikke-erhvervsdrivende fonde?
”Nej, det er der ikke, og her skal vi også have tilført flere ressourcer. Jo mere vi i Enhedslisten har gravet os ned i fondsområdet, jo mere er det blevet klart for os, at de ikke-erhvervsdrivende fonde er den store udfordring. Så med 10.000 fonde skal Civilstyrelsen nok have tilført endnu flere ressourcer.”
Nul interesse for fonde i Justitsministeriet
I dag hører fondene ind under to forskellige lovgivninger – og dermed to forskellige ministerier. Erhvervsdrivende fonde hører under Erhvervsministeriet, og almene fonde hører under Justitsministeriet.
– Ville det være en ide at ændre på det – nu fondene med stadigt større uddelinger får en stigende betydning i det danske samfund?
”Det har vi ikke nogen fast holdning til, men helt generelt er lovgivningen omkring fonde enorm kompleks og rodet. Så en form for strømlining eller oprydning i lovgivningen og den måde, der bliver reguleret og kontrolleret på, vil være fornuftig.”
”I den sidste ende er det den siddende regerings beslutning, hvordan man organiserer sine ministerier, men det kunne godt være fornuftigt at samle fondene ét sted, hvor der er en minister og et ministerium, som rent faktisk har noget politisk fokus på området.”
”Jeg har selv siddet som retsordfører, og jeg kan bare sige, de ikke-erhvervsdrivende fonde fylder absolut nul. Så et sted, hvor der er interesse og fokus på det kunne være godt. Det kan sagtens være Erhvervsministeriet eller Finansministeriet – i hvert fald et sted, hvor nogen interesserer sig for emnet.”
God musik i flere erhvervsdrivende fonde
Skatteminister Karsten Lauritzen har lavet en aftale med Socialdemokratiet og Radikale Venstre om at gøre det skattefrit at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde. En aftale, der i løbet af i år skal udmønte sig i et lovforslag og siden vedtagelse af de nye regler.
– Hvad mener Enhedslisten om aftalen?
”Vi er ikke en del af aftalekredsen og har derfor ikke været inviteret med til forhandlingerne. Så vi tager konkret stilling, når lovforslaget skal behandles i Folketinget, men grundlæggende synes vi, der er mange gode tanker i aftalen.”
Blå bogRune Lund er uddannet cand.scient.pol. og har arbejdet som blandt andet økonomisk konsulent i Gladsaxe Kommune. Han har også været selvstændig inden for byggebranchen. Han har siddet i Folketinget fra februar 2005 til november 2007 og igen siden 2015.
Rune Lund har hidtil været opstillet i Fyns Storkreds, men ved dette valg stiller han op i Københavns Storkreds. Han er finansordfører, skatteordfører og fondsordfører.
”Helt grundlæggende er der rigtig god musik i at se på, hvordan man kan få flere erhvervsdrivende fonde. For med en fond får man det her lange perspektiv. Det er en god måde at sikre, at en virksomhed ikke bliver overtaget af en udenlandsk kapitalfond, og at en virksomhed kan dele ud til gode formål, når der er et overskud.”
”Så vi ser bestemt nogle muligheder i aftalen. Vi ville bare gerne have haft, at man samtidig med aftalen havde lavet en gennemgående revision af de meget lempelige skatteforhold for fondene og lagt nogle krav ned over fondene – blandt andet i forhold til medarbejderindflydelse.”