Hver tredje kommune går strategisk efter fondsmidler

Fle­re kom­mu­ner la­ver stra­te­gi­er for, hvor­dan de kan rej­se fonds­mid­ler til at sup­ple­re kom­mu­nens budgetter.

I en ræk­ke kom­mu­na­le for­valt­nin­ger fin­des der des­u­den ret­nings­linjer, vej­led­nin­ger og po­li­tik­ker, som be­skri­ver, hvor­dan em­beds­mænd skal an­sø­ge pri­va­te fon­de om mid­ler til med­fi­nan­siering af f.eks. kul­tur- og fri­tids­fa­ci­li­te­ter, by­ud­vik­ling, na­tur­ple­je, vel­færds­tek­no­lo­gi og so­ci­a­le indsatser.

Så­le­des bru­ger 31 ud af de 98 kom­mu­ner sy­ste­ma­tisk res­sour­cer på at sø­ge finansierings­mu­lig­heder hos pri­va­te fonde.

Det vi­ser Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­des un­der­sø­gel­se på bag­grund af ak­tind­sig­ter i fund­rai­sing­politikkerne i lan­dets kom­mu­ner (læs do­ku­men­ter­ne via ta­bel­len nedenfor).

Sva­re­ne vi­ser, at i 15 kom­mu­ner har by­rå­det el­ler kom­mu­nens di­rek­tion ved­ta­get en cen­tral fun­dra­i­sings­tra­te­gi, som ved­rø­rer pri­va­te fon­de og of­fent­li­ge puljer.

Der­u­d­over har 10 kom­mu­ner en gæl­den­de ret­nings­linje i en el­ler fle­re for­valt­nin­ger, som be­skri­ver, hvor­dan og til hvil­ke pro­jekt­ty­per kom­mu­nens em­beds­folk kan an­sø­ge fon­de­ne om penge.

Yder­li­ge­re seks kom­mu­ner op­ly­ser, at de i øje­blik­ket er i gang med at ud­ar­bej­de fund­rai­sing­stra­tegier, som for­ven­tes at bli­ve god­kendt i lø­bet af det kom­men­de år el­ler i in­de­væ­ren­de byrådsperiode.

Der­u­d­over an­gi­ver en lang ræk­ke af de øv­ri­ge kom­mu­ner, at de sø­ger fon­de ad hoc, når kom­mu­nen gen­nem­fø­rer pro­jek­ter, som pas­ser ind i fon­de­nes uddelingspolitikker.

Økonomisk ubalance i kommunerne

En del kom­mu­ner har væ­ret i gang med fun­dra­i­sing i fle­re år, og det er der en sim­pel for­kla­ring på, vur­de­rer kom­mu­nal­for­sker og forsk­nings­chef ved Dan­marks Me­die- og Journalist­høj­skole, Ro­ger Buch.

”Kom­mu­ner­ne har få­et en sta­dig me­re an­strengt øko­no­mi. Der er en grund­læg­gen­de uba­lan­ce mel­lem på den ene si­de ind­tæg­ter­ne fra skat­te­tryk­ket, som har lig­get kon­stant si­den slut­ning­en af fir­ser­ne. Og på den an­den si­de – sti­gen­de ud­gif­ter, som skyl­des fle­re op­ga­ver, og vok­sen­de op­ga­ver. Oven i det har vi så haft en øko­no­misk kri­se, som yder­li­ge­re pres­ser bud­get­terne. Der­for bli­ver fun­dra­i­sing fra pul­jer og pri­va­te fon­de en af de løs­nin­ger, man fo­ku­se­rer på,” si­ger han.

Net­op kom­mu­nens pres­se­de øko­no­mi er en væ­sent­lig del af be­slut­nings­grund­la­get for den fun­dra­i­sings­tra­te­gi, som det po­li­ti­ske fler­tal i Ran­ders Kom­mu­ne har vedtaget:

”I for­bin­del­se med bud­ge­taf­ta­len for 2015-2018 er det af for­ligs­par­ti­er­ne ble­vet be­slut­tet, at der skal af­sæt­tes 500.000 kr. år­ligt til at Ran­ders Kom­mu­ne via en sy­ste­ma­tisk og struk­tu­re­ret til­gang til fun­dra­i­sing kan sø­ge at ska­be ek­stern med­fi­nan­si­e­ring til erhvervs­udvik­lende pro­jek­ter fra fon­de, pul­jer og do­no­rer. Fun­dra­i­sing er de se­ne­re år ble­vet væ­sent­lig me­re in­teres­sant for dan­ske kom­mu­ner, hvil­ket pri­mært skyl­des, at de dan­ske kom­mu­ners øko­no­mi i sti­gen­de grad ud­sæt­tes for pres,” står der i stra­te­gi­en for fun­dra­i­sing i Ran­ders Kommune.

Skal opbygge gode relationer til fondene

Fle­re kom­mu­ner læg­ger i de­res stra­te­gi­er op til, at kom­mu­nens folk skal ar­bej­de for at ska­be et godt net­værk blandt po­ten­ti­el­le donorer.

”Der skal gø­res en ak­tiv ind­sats for at op­byg­ge net­værk og go­de re­la­tio­ner med de stør­re pul­jer og pri­va­te fon­de som f.eks. Re­al­da­nia og A.P. Møl­lers Fond m.fl.,” står der ek­sem­pel­vis i ’Prin­cip­per for fun­dra­i­sing i Mor­sø Kommune’.

Og og­så i Fre­de­riks­sund Kom­mu­ne har ud­vik­lings­af­de­lin­gen i et op­læg til chef­grup­pen fore­slå­et, at bå­de kom­mu­nens po­li­ti­ske le­del­se og di­rek­tio­nen hol­der sig på god fod med fondene.

”Der ar­bej­des må­l­ret­tet på at op­byg­ge re­la­tio­ner og sam­ar­bej­de med re­le­van­te fon­de (borg­mes­ter, di­rek­tø­rer, fag­che­fer, me­d­ar­bej­de­re),” står der i no­ta­tet om fun­dra­i­sing i Frede­riks­sund Kommune.

I no­ta­tet frem­går og­så en li­ste over kom­mu­na­le pro­jek­ter, som er ka­te­go­ri­se­ret ef­ter i hvor høj grad de er ’fond­seg­ne­de’.

Ek­sem­pel­vis er renove­ring af Wil­lum­sens Mu­se­um ka­te­go­ri­se­ret som ’må­ske fond­seg­net – med sær­lig vinkling’, men sam­ti­dig er det en for­ud­sæt­ning for pro­jek­tets gen­nem­fø­rel­se, at der hjem­ta­ges ek­ster­ne midler.

Som en del af de stra­te­gi­ske over­vej­el­ser plan­læg­ger kom­mu­ner­ne og­så hvil­ke en­he­der i kom­mun­en, der skal stå for ud­ar­bej­del­se af fonds­an­søg­nin­ger­ne. Og fle­re kom­mu­ner no­te­rer, at det er væ­sent­ligt at ha­ve en ko­or­di­ne­ret til­gang til de en­kel­te fon­de. Ek­sem­pel­vis skri­ver Born­holms Re­gions­kom­mu­ne i sin fundraisingstrategi:

”Hvis for­sla­get om en fonds­søg­nings­stra­te­gi bak­kes op af chef­grup­pen og di­rek­tio­nen, kan kon­tak­ter og er­fa­ring med at sam­men­sæt­te og kva­li­tets­sik­re de for­mel­le de­le af projekt­an­søg­ninger til en ræk­ke spe­ci­fik­ke fon­de (se li­ste) cen­tra­li­se­res hos Se­kre­ta­ri­a­tet, mens det fag­li­ge in­put pro­du­ce­res hos de en­kel­te fag­cen­tre. Det vil for­ven­te­ligt kun­ne spa­re tid og res­sour­cer og høj­ne kva­li­te­ten af an­søg­nin­ger­ne på sigt,” står det i stra­te­gi­do­ku­men­tet fra april 2017.

Men de en­kel­te fon­de skal ik­ke nød­ven­dig­vis kon­tak­tes af den sam­me tov­hol­der i kom­mu­nen. Nog­le skal an­sø­ges fra fundraiserteamet:

”A. P. Møl­ler Fon­de­ne an­sø­ges fra cen­tralt hold, da de ik­ke ser po­si­tivt på fle­re, sam­ti­di­ge an­søg­ninger fra sam­me an­sø­ger,” står det i stra­te­gi­do­ku­men­tet fra april 2017.

An­dre fon­de skal der­i­mod til­gås me­re de­cen­tralt i for­valt­nin­gen for at ud­nyt­te de på­gæl­den­de em­beds­mænds fag­li­ge specialviden.

”Ro­ck­wool Fo­un­da­tion: Her støt­tes forsk­ning med et ge­ne­relt fo­kus på so­ci­a­le ini­ti­a­ti­ver og (in­nova­ti­ve) løs­nin­ger af sam­funds­mæs­si­ge ud­for­drin­ger. Ud­sat­te un­ge næv­nes som et fo­kus­om­råde i de­res pro­gram 2016-2020. Støt­te ba­se­res på en kon­takt til fon­den og sam­ar­bej­de om­kring ud­form­ning af pro­gram. Kon­tak­ten til Ro­ck­wool bør væ­re med fag­per­so­ner, når ud­form­ning af pro­gram er un­der­vejs, men Se­kre­ta­ri­a­tet skal un­der­ret­tes og kan og­så as­si­ste­re i an­søg­nings­pro­ces­sen,” står der i strategien.

Fundraising nedstemt

Selv­om der en ge­ne­rel ten­dens til at in­te­gre­re fonds­an­søg­nin­ger med den kom­mu­na­le bud­get­lægning i ’års­hju­le­ne’, fin­des der og­så ek­semp­ler på kom­mu­ner, som skrin­læg­ger fund­rai­sing-am­bi­tio­ner­ne ef­ter drøf­tel­ser i byrådet.

Det gæl­der ek­sem­pel­vis Al­le­rød Kom­mu­ne, hvor et po­li­tisk fler­tal i øko­no­mi­ud­val­get har ned­stemt So­ci­al­de­mo­kra­tiets for­slag om ’ud­ar­bej­del­se af en stra­te­gi for at fun­dra­i­se til rele­van­te indsatser/formål’. Det­te ske­te på an­be­fa­ling fra kom­mu­nens for­valt­ning, som blandt an­det på­pe­ge­de, at res­sour­cer til fun­dra­i­sing er et prioriteringsspørgsmål:

”En for­ud­sæt­ning for at ind­sat­sen ved­rø­ren­de fun­dra­i­sing skal lyk­kes, er at der af­sæt­tes ad­mi­ni­stra­tive res­sour­cer til op­ga­ven, el­ler at nu­væ­ren­de op­ga­ver om­pri­o­ri­te­res, så­le­des at der bru­ges fle­re res­sour­cer på fun­dra­i­sing på be­kost­ning af an­dre op­ga­ve,” står der i sags­be­skri­vel­sen til øko­no­mi­ud­val­gets mø­de i ju­ni 2017.

Og iføl­ge kom­mu­nal­for­sker Ro­ger Buch er det for­nuf­tigt, at hver kom­mu­ne grun­digt over­ve­jer de­res chan­cer for at få po­si­tivt ud­byt­te af fundraisingindsatserne.

”I de kom­mu­ner, der vin­der pul­je­mid­ler­ne, el­ler op­når til­skud­det fra pri­va­te fon­de, er det jo en for­nuf­tig brug af kom­mu­nens res­sour­cer. Pro­ble­met er, at der og­så er man­ge ta­be­re, nem­lig dem der ik­ke får pen­ge på de­res an­søg­ning. Det be­ty­der, at hvis man an­sku­er problem­stil­lingen for den kom­mu­na­le sek­tor un­der ét, så kan net­toud­byt­tet ri­si­ke­re at væ­re nul el­ler ne­ga­tivt,” si­ger han.

Han for­ven­ter dog, at kom­mu­ner­nes pro­ble­mer med at ska­be ba­lan­ce mel­lem skatte­ind­tæg­terne og de tvung­ne ud­gif­ter kom­mer til at spil­le en af­gø­ren­de rol­le for sam­ar­bej­det mel­lem kom­mu­ner og fon­de fremover.

”Jeg tror, at fun­dra­i­sing er no­get som fle­re og fle­re kom­mu­ner vil fø­le be­hov for at gø­re. Den øko­no­mi­ske uba­lan­ce, som jeg ta­ler om, den for­svin­der ik­ke. Der­i­mod kan den let bli­ve for­vær­ret, ek­sem­pel­vis når den næ­ste øko­no­mi­ske kri­se kom­mer, så vil kom­mu­ner­ne igen bli­ve ek­stra pres­se­de. Der­for tror jeg kun, vi vil se me­re kom­mu­nal fun­dra­i­sing af pri­va­te fonds­midl­er frem­over,” vur­de­rer Ro­ger Buch.

Kommunale strategier og retningslinjer for ekstern fundraising

Re­search: Be­ne­dik­te Lø­je Nielsen

– op­da­te­ret d. 16. ja­nu­ar 2018 kl. 13.40