Katalytiske fonde bør værne om troværdigheden

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde mener: I katalytisk filantropi er fortaleri eller advocacy et red­skab, som også er blevet brugt i for­bind­el­se med de omdisku­terede intensive lærings­forløb. Men som en del af fondenes profes­siona­liserings­rejse bør indgå grundige over­ve­jel­ser om, hvordan og hvornår ad­vo­ca­cy-arbejdet skal finde sted.

Det gen­ta­ges of­te, at dan­ske fon­de er på en pro­fes­sio­na­li­se­rings­rej­se. Det klas­si­ske an­søg­nings­drev­ne fonds­ar­bej­de mob­bes i den for­bin­del­se kær­ligt og kal­des for ’hat­te­da­me­ri.’ Imens be­un­dres den gry­en­de kata­lytiske filan­tro­pi som en mo­der­ne, pro­fes­sio­nel og me­re virknings­fuld ud­ga­ve af det vel­gø­ren­de ar­bej­de.

Et po­pu­lært for­mål blandt fle­re ka­ta­ly­ti­ske fon­de er at få fle­re un­ge i ud­dan­nel­se. Ek­sem­pel­vis har Eg­mont Fon­den, Lauritzen Fon­den, Bi­ku­ben­fon­den og Løk­ke­Fon­den al­le igang­s­at el­ler støt­tet så­kald­te tur­bo­for­løb el­ler in­ten­si­ve læ­rings­for­løb, der skal få fle­re til at ta­ge en ung­doms­ud­dan­nel­se.

Fonde har skabt stor opmærksomhed om intensive læringsforløb

Og må­lt på op­mærk­som­hed og op­bak­ning er fon­de­nes ka­ta­ly­ti­ske ind­sats en bra­gen­de suc­ces, for til­slut­nin­gen til de in­ten­si­ve læ­rings­pro­gram­mer er nå­et sær­de­les bredt ud til man­ge re­le­van­te ak­tø­rer – gan­ske i tråd med fon­de­nes of­fen­si­ve ud­bre­del­ses­ar­bej­de:

”In­ten­siv læ­ring har en gavn­lig ef­fekt på børn, der har det svært læ­rings­mæs­sigt el­ler so­ci­alt. Vi bør læ­re af de go­de er­fa­rin­ger og ud­bre­de det, der vir­ker. For bør­ne­nes og for sam­fun­dets skyld,” har di­rek­tør Hen­ri­et­te Chri­sti­an­sen fra Eg­mont Fon­den så­le­des sagt. Og sam­me to­ner ly­der fra Løk­ke­Fon­den, der øn­sker ”at ud­bre­de vo­res forsk­nings­for­ank­re­de læ­rings­me­to­der til kom­mu­ner, sko­ler og sam­fun­det ge­ne­relt.”

Og no­get ty­der som sagt på, at fon­de­nes ar­bej­de med at en­ga­ge­re de re­le­van­te ak­tø­rer har bå­ret frugt. I regerings­grundlagene fra 2015 og 2016 er af­sat 20,8 mil­li­o­ner kro­ner til et sats­pul­je­pro­jekt om turbo­forløb med Eg­mont Fon­den i sty­re­grup­pen og en pul­je på en halv mil­li­ard kro­ner til løft af de fag­ligt sva­ge­ste ele­ver blandt an­det ved hjælp af tur­bo­for­løb. Beg­ge re­ge­rings­ini­tiativer kom­mer ef­ter ud­ta­lel­ser fra stats­mi­ni­ster Lars Løk­ke Ras­mus­sen og tid­li­ge­re undervis­nings­minister El­len Tra­ne Nør­by, der hen­vi­ser di­rek­te til fon­de­nes ar­bej­de med in­ten­si­ve lærings­forløb som inspi­rations­kilde for re­ge­rin­gens po­li­tik på om­rå­det.

I en kro­nik i Jyl­lands-Po­sten fra 2016 skri­ver de to mi­ni­stre blandt an­det føl­gen­de:

”Ini­ti­a­ti­ver som Lær for Li­vet, læ­secam­pen Plan T i Oden­se, Dren­ge­a­ka­de­mi­et og an­dre for­løb vi­ser, at ele­ver kan ryk­ke sig fle­re sko­le­år på få uger. Forsk­ning be­kræf­ter, at må­l­ret­te­de for­løb for min­dre grup­per af ele­ver er no­get af det mest ef­fek­ti­ve for de un­ge, der har fag­li­ge ud­for­dring­er. Man­ge kom­mu­ner til­by­der al­le­re­de den slags tur­bo­for­løb, men langt fle­re kun­ne med for­del gø­re det.”

I ok­to­ber 2015 ud­tal­te El­len Tra­ne Nør­by des­u­den om Eg­mont Fon­dens flagskibspro­jekt, at ”re­sul­taterne fra Lær for Li­vet kan kun gi­ve an­dre me­re blod på tan­den.”

Med ud­ta­lel­sen bak­ke­de El­len Tra­ne Nør­by så­le­des op om Skole­le­der­for­e­nin­gens for­mand Claus Hjort­dal, der iføl­ge sam­me ar­ti­kel hav­de hørt, at Lær for Li­vets som­mer­sko­le på to uger kun­ne ryk­ke an­brag­te børn ét år fag­ligt, hvil­ket promp­te fik ham til at ef­ter­ly­se, at fle­re børn skul­le til­by­des tur­bo­for­løb.

End­vi­de­re næv­ner Undervisnings­ministeriet fonds­ar­bej­det med in­ten­si­ve læ­rings­for­løb i en erfarings­opsamling fra ja­nu­ar 2016. Her frem­hæ­ves, at der ”rap­por­te­res om po­si­ti­ve er­fa­ring­er i un­der­sø­gel­ser om Eg­mont Fon­dens sig­na­tur­pro­jekt Lær for Li­vet, Dren­ge­A­ka­de­mi­et, Plan T i Oden­se Kom­mu­ne og Kø­ben­havns Kom­mu­nes Tur­bo­for­løb,” og at ”man­ge kom­mu­ner og sko­ler der­for har del­ta­get i el­ler tilret­telagt in­ten­si­ve lærings­forløb.”

Også ministre kan misforstå evalueringer

På bag­grund af ci­ta­ter­ne kan man kon­klu­de­re to ting. For det før­ste, at fon­de­nes sto­re ar­bej­de med at ud­bre­de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb er ble­vet be­mær­ket højt op­pe i det po­li­ti­ske sy­stem. Me­re spe­ci­fikt er det fon­de­nes ud­mel­din­ger om for­lø­be­nes re­sul­ta­ter og ef­fekt, som im­po­ne­rer bå­de mi­ni­stre, skole­le­de­re og kom­mu­ner.

For det an­det kan man kon­klu­de­re, at selv ik­ke mi­ni­stre med op­bak­ning fra et stort em­beds­ap­pa­rat er i stand til at gen­nem­skue fon­de­nes kom­mu­ni­ka­tion om re­sul­ta­ter og ef­fekt. For som fle­re eks­per­ter har på­pe­get, så kan det på nu­væ­ren­de tids­punkt ik­ke med ri­me­lig­hed kon­klu­de­res, at in­ten­si­ve lærings­forløb ryk­ker del­ta­ger­ne i næv­ne­vær­dig grad på hver­ken kort el­ler lang sigt, li­ge­som det af man­ge år­sa­ger er helt skævt at på­stå en ef­fekt på op til fle­re sko­le­år. Og det er ik­ke tilstræk­keligt at in­drøm­me, at be­gre­bet ’læ­ring­s­år’ er mis­vi­sen­de. For pro­ble­mer­ne stik­ker langt dy­be­re; det fo­re­lig­gen­de videns­grundlag om in­ten­si­ve læ­rings­for­løb er pla­get af så man­ge me­to­di­ske pro­ble­mer, at de før­en­de for­ske­re hver­ken tør si­ge no­get om stør­rel­sen på en mu­lig ef­fekt, el­ler hvor­vidt den over­ho­ve­det måt­te væ­re po­si­tiv el­ler ne­ga­tiv.

Al­le hå­ber na­tur­lig­vis, at de kom­men­de eva­lu­e­rin­ger af in­ten­si­ve læ­rings­for­løb vi­ser en po­si­tiv langtids­effekt. Men skul­le ef­fek­ten ude­bli­ve, kan fon­de­ne bag de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb ik­ke be­brej­des for at ha­ve in­ve­ste­ret i en uvirk­som ind­sats – tvær­ti­mod. En cen­tral del af ar­bej­det for en ka­ta­ly­tisk fond er at eksperi­mentere, og for al­le eksperi­menter gæl­der na­tur­lig­vis, at ud­fal­det fra be­gyn­del­sen er uvist. Og fon­de­ne skal ha­ve stor ros for at fi­nan­si­e­re følge­forskning og eva­lu­e­ring som en in­te­gre­ret del af ind­sat­sen.

Principielle overvejelser nødvendige

Men når man eks­pe­ri­men­te­rer og be­væ­ger sig ud, hvor isen mu­lig­vis ik­ke kan bæ­re, så har man sam­ti­dig og­så et an­svar for at ud­vi­se for­sig­tig­hed og ik­ke at træk­ke fle­re end højst nød­ven­digt med sig ud på isen. Den sto­re usik­ker­hed om ef­fek­ten af de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb må der­for gi­ve an­led­ning til en ræk­ke princi­pielle over­vej­el­ser i fon­de­nes vi­de­re ka­ta­ly­ti­ske ar­bej­de.

For det før­ste må fon­de­ne over­ve­je ba­lan­cen mel­lem to grund­læggende im­pul­ser. Hand­ler den filan­tro­pi­ske ind­sats om at hjæl­pe en kon­kret grup­pe børn og un­ge med f.eks. at få en ung­doms­ud­dan­nelse? El­ler hand­ler den filan­tro­pi­ske ind­sats om tå­l­mo­digt og re­de­ligt at ud­vik­le og af­prø­ve forandrings­teorier? Der skal væ­re plads til beg­ge per­spek­ti­ver, men om man læg­ger væg­ten det ene el­ler an­det sted har stor be­tyd­ning.

For det an­det må fon­de­ne over­ve­je, om de be­sid­der de evaluerings­mæssige kom­pe­ten­cer, der skal til for at for­stå evidens­hierarkier og for­tol­ke de man­ge ind­byg­ge­de be­græns­nin­ger i de fore­løbige eva­lu­e­rin­ger. Før- og ef­ter­tests, spørge­ske­ma­under­søgelser og in­ter­views kan ik­ke sam­men­lig­nes med ek­sem­pel­vis kon­trol­le­re­de lodtræk­nings­forsøg, når det kom­mer til dis­kus­sio­nen af, om for­lø­be­ne har en re­le­vant virk­ning el­ler ej – og der­med om de bør ud­bre­des.

For det tred­je må fon­de­ne spør­ge sig selv, om de i ar­bej­det med at ud­bre­de de in­ten­si­ve læ­rings­for­løb har ud­vist til­stræk­ke­lig tå­l­mo­dig­hed. Når ek­sem­pel­vis mi­ni­stre, kom­mu­ner og skole­le­de­re of­rer knap­pe res­sour­cer på turbo­forløb med di­rek­te hen­vis­ning til fon­de­nes ”re­sul­ta­ter”, så ty­der no­get på det mod­sat­te.

Og over­vej­el­ser­ne er prin­ci­pi­el­le for al­le fon­de, der øn­sker at ar­bej­de ka­ta­ly­tisk og der­med be­nyt­te sig af ad­vo­ca­cy-ar­bej­de over for po­li­ti­ke­re og be­slut­nings­ta­ge­re. En vig­tig del af pro­fes­sio­na­li­se­rings­rej­sen må be­stå i at af­kla­re, hvor­når der fo­re­lig­ger til­stræk­ke­lig vi­den til ak­tivt at ud­bre­de et so­ci­alt eks­pe­ri­ment. Før dét punkt er nå­et, bør dø­ren til la­bo­ra­to­ri­et ik­ke åb­nes på vid gab.

Hvis ik­ke dis­se spørgs­mål af­kla­res, kan det få al­vor­li­ge kon­se­kven­ser. Bå­de for tro­vær­dig­he­den og le­gi­ti­mi­te­ten af det ka­ta­ly­ti­ske ar­bej­de – og for de men­ne­sker, som det ka­ta­ly­ti­ske ar­bej­de i sid­ste en­de skal hjæl­pe.