Fondsmidler løser kommunale opgaver på Lolland-Falster

Kommunerne på Lolland-Falster er afhængige af donationer fra private fonde for at kunne løse flere af deres natur- og kulturpolitiske myndighedsopgaver. Statens puljesystemer og den dårlige samfundsøkonomi har gjort den kommunale fundraising mere professionel, siger kommunalforsker Roger Buch.

Det er ik­ke kun flø­de­skum på ka­gen, når fle­re lo­ka­le og lands­dæk­ken­de fon­de sen­der støt­te­mid­ler til kom­mu­ner­nes kas­ser på Lol­land-Fal­ster. Of­te er der ta­le om op­ga­ver, som de kom­mu­na­le for­valt­nin­ger er for­plig­te­de til at lø­se en­ten på bag­grund by­rå­dets po­li­ti­ske be­slut­nin­ger el­ler som føl­ge af stats­li­ge og EU-ba­se­re­de krav.

Det er en ud­vik­ling, som en ræk­ke fon­de med lo­ka­le for­mål på Lol­land-Fal­ster mær­ker i sti­gen­de grad, for­tæl­ler ad­vo­kat Jør­gen Thom­sen fra Ad­vo­kat­fir­ma­et Dra­ch­mann i Ny­kø­bing Fal­ster. Fir­ma­et ad­mi­ni­stre­rer tolv lo­ka­le fon­de, som ud­de­ler godt 3 mio. kr. om året.

Jørgen Thomsen, Advokatfirmaet Drachmann
Jør­gen Thom­sen, Ad­vo­kat­fir­ma­et Drachmann

”Jeg sy­nes, der er en ten­dens til, at der bli­ver skå­ret ned på de kom­mu­na­le til­skud og at kom­mu­ner­ne hen­vi­ser til, at det må væ­re en fonds­op­ga­ve. Der­u­d­over er der man­ge op­ga­ver, som ud­fø­res i en slags of­fent­ligt-pri­vat part­ner­skab. Vi ser for ek­sem­pel, at hvis der skal fo­re­ta­ges en ryd­ning af no­get pri­vat skov for at be­va­re en sten­dys­se, så er det kom­mu­nen der sø­ger vo­res fon­de om pen­ge­ne, og så kom­mer de kom­mu­nalt an­sat­te folk og fæl­der træ­er­ne”, si­ger Jør­gen Thom­sen, der selv sid­der i be­sty­rel­ser­ne for fle­re af fondene.

Den ten­dens be­kræf­ter kom­mu­nal­for­sker Ro­ger Buch, som pe­ger på sær­ligt to år­sa­ger til, at kom­mu­ner­ne ori­en­te­rer sig me­re ef­ter pri­va­te mid­ler til at med­fi­nan­si­e­re de of­fent­li­ge opgaver:

”Fun­dra­i­sing i bred for­stand er no­get kom­mu­ner­ne i en år­ræk­ke har ar­bej­det me­re og me­re pro­fes­sio­nelt med. I før­ste om­gang for­di sta­ten i stor stil er be­gyndt at ar­bej­de med pul­je­mid­ler, som kom­mu­ner­ne skal ind og sø­ge”, si­ger han.

Der­u­d­over er kom­mu­ner­ne ramt af, at Dan­mark end­nu ik­ke er nå­et op på sam­me bnp-ni­veau, som før den øko­no­mi­ske kri­se sat­te ind i star­ten af 2008.

”En an­den vig­tig im­puls kom­mer fra sam­fund­s­ø­ko­no­mi­en. Tid­li­ge­re har kom­mu­ner­ne væ­ret vant til en år­lig vækst i det of­fent­li­ge for­brug på 1-2 pro­cent. Det var der råd til, for­di bnp stil­le og ro­ligt vok­se­de. Det har der ik­ke væ­ret de se­ne­ste fem år. Den hi­sto­risk stram­me øko­no­mi­ske ram­me be­ty­der, at kom­mu­ner­ne kig­ger ef­ter stats­li­ge pul­je­mid­ler men og­så ef­ter, hvad der måt­te væ­re af pri­va­te fonds­mid­ler, som man kan sø­ge”, si­ger Ro­ger Buch, der som forsk­nings­chef på Dan­marks Me­die- og Jour­na­list­højsko­le bl.a. for­sker i kom­mu­ner­nes øko­no­mi­ske råderum.

Udviklingen udfordrer fundatser

Ad­vo­kat Jør­gen Thom­sen sid­der i be­sty­rel­sen i Mø­en­bo­gaard­fon­den, som er en af de fon­de, der støt­ter land­bo­kul­tu­ren på Lol­land-Fal­ster. Fon­den har ek­sem­pel­vis gi­vet støt­te til en kom­mu­nal kul­tur­hi­sto­risk op­ga­ve med at be­va­re gam­le, sty­ne­de pi­le- og pop­pel­træ­er, der tra­di­tio­nelt har fun­ge­ret som le­ven­de hegn om­kring mar­ker­ne på Lol­land-Fal­ster. Gre­ne­ne på træ­er­ne blev tid­li­ge­re brugt til brænd­sel og til at la­ve ind­heg­ning el­ler så­ler til træsko. For at de op til 100 år gam­le og of­te hu­le træ­er skal over­le­ve kræ­ver det, at de sty­nes in­den de knæk­ker un­der de­res egen vægt, men da pop­ler­ne ik­ke læn­ge­re tje­ner no­get for­mål for land­mæn­de­ne, har de of­te ik­ke råd til at pri­o­ri­te­re be­va­rel­sen af træ­er­nes kul­tur­hi­sto­ri­ske vær­di og den ka­rak­te­ri­sti­ske landskabsidyl.

I et sam­ar­bej­de mel­lem Lol­land Kom­mu­ne, Guld­borgs­und Kom­mu­ne, Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning og Mu­se­um Lol­land Fal­ster er der ble­vet re­gi­stre­ret 3.984 pop­pler og sty­net 1.599 træ­er hos pri­mært pri­va­te lod­se­je­re på Lol­land-Fal­ster. Fi­nan­si­e­rin­gen er ble­vet til i et sam­ar­bej­de mel­lem kom­mu­ner­ne, 15. Ju­ni Fon­den, Mø­en­bo­gaard­fon­den og sta­tens NaturErhervstyrelsen.

Det of­fent­ligt-pri­va­te sam­ar­bej­de om løs­ning af kom­mu­nens na­tur- og kul­tur­be­va­ren­de op­ga­ver er en ud­for­dring i for­hold til vedtæg­ter­ne hos fle­re af de lo­ka­le ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Of­te har stif­te­ren net­op har haft et øn­ske om, at pen­ge­ne skul­le un­der­støt­te pri­va­te ini­ti­a­ti­ver og ik­ke en­de i de of­fent­li­ge kasser.

”I de fle­ste af fun­dat­ser­ne står jo, at der ik­ke kan ydes støt­te til for­mål, der fi­nan­si­e­res af det of­fent­li­ge. Så sid­der vi i be­sty­rel­sen og skal vur­de­re en an­søg­ning og må kon­sta­te­re, at ver­den i dag er en an­den, og man­ge ting fo­re­går i sam­spil mel­lem of­fent­lig og pri­vat. Hvis det kan dis­ku­te­res, om det er ti­dens ud­vik­ling, der gør, at det i dag er en kom­mu­nal pro­jekt­le­der, der dri­ver et pro­jekt, som f.eks. det­te med at sty­ne pop­pel­træ­er –så si­ger vi ok – det går vi ind i. Men hvis det di­rek­te er en kom­mu­nal bør­ne­ha­ve, der sø­ger om pen­ge, så si­ger vi nej”, for­kla­rer Jør­gen Thomsen.

Krav om private penge

Kom­mu­nal­for­sker Ro­ger Buch ser en klar ten­dens til at kom­mu­ner­ne pro­fes­sio­na­li­se­rer ind­sat­sen for at til­træk­ke pen­ge i sam­ar­bej­de med pri­va­te aktører.

”Der er jo kom­mu­ner, der har de­ci­de­re­de fun­dra­i­sing-kon­to­rer. Og når man først får nog­le folk på rå­d­hu­set, der har for­stand på de ting og som har eks­per­ti­sen, så be­gyn­der man jo at kig­ge bre­de­re ud over land­ska­bet for at se, hvad der el­lers er af mu­lig­he­der”, si­ger han.
Det er og­så til­fæl­det i Guld­borgs­und Kom­mu­ne, hvor pro­jekt­le­der Ani­ta Pe­der­sen bru­ger stort set al sin tid på at lø­se op­ga­ver, som fi­nan­si­e­res ved ek­ster­ne midler.

”Det er klart, at kom­mu­nen skal pri­o­ri­te­re si­ne res­sour­cer. Hvis vi skal la­ve na­tur- og kul­tur­hi­sto­ri­ske pro­jek­ter, så er jeg nødt til at skaf­fe ek­stern fi­nan­si­e­ring til det. Det er en del af den kom­pe­ten­ce, du er nødt til at ha­ve i dag, hvis du er an­sat i en kom­mu­ne i den ty­pe af stil­ling, som jeg har – at du skal væ­re i stand til at kun­ne rej­se fi­nan­si­e­ring fra pri­va­te mid­ler og ek­ster­ne of­fent­li­ge pul­jer”, si­ger Ani­ta Pe­der­sen, der er ud­dan­net biolog.

Man­ge af op­ga­ver­ne er en del af den kom­mu­na­le ser­vi­ce til bor­ger­ne, som ind­går Guld­borgs­und Kom­mu­nes na­tur­po­li­tik, hvor by­rå­det har be­slut­tet, at kom­mu­nen skal ar­bej­de med at sik­re na­tur- og kul­tur­hi­sto­ri­en. Men det kan og­så væ­re op­ga­ver, som er på­lagt fra stats­ligt hold.

Horreby Lyng
Hor­re­by Lyng

”For ek­sem­pel er im­ple­men­te­ring af Na­tu­ra 2000-pla­ner­ne en kom­mu­nal op­ga­ve. Vi er her i Guld­borgs­und Kom­mu­ne for­plig­tet til at sik­re høj­mo­sen Hor­re­by Lyng. Det føl­ger af Dan­marks for­plig­tel­ser i hen­hold til ha­bi­tat­di­rek­ti­vet. Der har vi skaf­fet 340 mio. kr. i EU-mid­ler fra EU LIFE til bå­de vo­res høj­mo­se i Hor­re­by Lyng og Sorø Kom­mu­nes høj­mo­se Sto­re Åmo­sen samt mat­chin­g­mid­ler fra den dan­ske stat på 10 mio. kr.”, si­ger Ani­ta Pe­der­sen, der i nog­le til­fæl­de er helt af­hæn­gig af at kun­ne få pri­va­te fon­de med i de sam­men­strik­ke­de finansieringsløsninger.

”Når vi sø­ger EU-mid­ler via Na­tu­r­Er­hverv­sty­rel­sen kan der væ­re et krav om, at de skal mat­ches med fi­nan­si­e­ring, der ik­ke må væ­re of­fent­li­ge pen­ge. Der­for kan jeg stå i en si­tu­a­tion, hvor jeg har få­et pen­ge, men ik­ke kan få gang i pro­jek­tet før jeg har skaf­fet pri­va­te fonds­mid­ler. Hel­dig­vis er der fle­re dan­ske fon­de, som har væ­ret rig­tig go­de til at hjæl­pe og har do­ne­ret de sid­ste mid­ler ”, si­ger Ani­ta Pedersen.

Ud over de stats­lig pul­jer, Tips og Lot­to-mid­ler og lo­ka­le fon­de har Guld­borgs­und kom­mu­ne og­så få­et pen­ge fra lands­dæk­ken­de fonde.

”Vi har net­op star­tet et pro­jekt med Lol­land Kom­mu­ne, som Nor­dea-fon­den har be­vil­get 18 mio. kr. til. Pro­jek­tet hed­der Na­tur­lan­det og hand­ler om, at vi skal bli­ve bed­re til at for­mid­le vo­res na­tur og pu­bli­kums­fa­ci­li­te­ter i det åb­ne land. Som en del af pro­jek­tet skal vi ha­ve ud­vi­det og for­bed­ret vo­res pu­bli­kums­fa­ci­li­te­ter om­kring Naks­kov Fjord, Ma­ri­bo­sø­er­ne og Guld­borgs­und li­ge­som vi vil la­ve en sam­let for­mid­lings­ba­se af vo­res na­tur på Lol­land-Fal­ster”, si­ger Ani­ta Pedersen.

Iføl­ge Ro­ger Buch er ten­den­sen til ek­stern fi­nan­si­e­ring på kom­mu­nal­bud­get­ter­ne dog ik­ke en­ty­dig po­si­tiv. I hvert fald ik­ke for de kom­mu­ner, som ik­ke kom­mer i hus med de­res projektfinansiering.

”På den ene si­de er det jo me­get godt, for­di det kan gi­ve nog­le fle­re pen­ge i kom­mu­ne­kas­sen. Men i det om­fang det er stats­li­ge pul­jer, er det ik­ke nød­ven­dig­vis en god ting, for når sta­ten de­ler pen­ge ud, så er der vin­de­re og ta­be­re. Det be­ty­der, at hver gang der er en kom­mu­ne, der får pen­ge, så er der alt­så og­så en kom­mu­ne, der har spildt res­sour­cer og me­d­ar­bej­der­nes tid på ik­ke at op­nå no­get”, si­ger han og pe­ger på, at den pro­blem­stil­ling er min­dre ud­talt i for­hold til den pri­va­te medfinansiering.

”Hos pri­va­te fon­de er det lidt me­re et vin­der­spil for kom­mu­ner­ne, selv­om man selv­føl­ge­lig og­så kan få af­slag her. Men kom­mu­ner­ne er ik­ke in­de i den­ne her en-til-en-kon­kur­ren­ce, som gæl­der de stats­li­ge pul­jer, hvor der fir­kan­tet sagt er li­ge så man­ge ta­be­re, som der er vin­de­re. Det er det ik­ke nød­ven­dig­vis hos de pri­va­te fon­de”, si­ger Ro­ger Buch.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

TEMA: Danmarks Fonde sætter fokus på lokale fondes betydning for udvikling, landbo- og kul­tur­liv samt den sociale sammen­hængs­kraft i landets såkaldte yderområder og landdistrikter. Læs mere på temasiden Fonde i Det Lokale Danmark.

Vi er begyndt på Møn, Lolland og Falster hvor såvel testamentarisk stiftede fonde, sparekasse­fonde som flere landsdækkende fonde spiller en stor rolle for foreningslivet, kultur­historien og bevarelsen af områdets naturskønhed.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer