Filantroper og klima-ngo’er i dilemma om beskidte penge til rene formål

I USA og England oplever filantropiske donorer, at modtagere siger nej tak til penge, hvis de er tjent på kul- og olieselskaber med stor CO2-udledning. Problemstillingen er også aktuel i Danmark, vurderer ngo’ernes brancheforening, og i næste uge skal Københavns Universitets bestyrelse tage stilling til, om det skal frasælge olieaktier i bl.a. A.P. Møller–Mærsk A/S, som også er navnet bag en gave til universitet på 750 mio. kr. Flere klima-aktivistiske ngo’er som WWF, Concito og Ansvarlig Fremtid, har hidtil taget imod fondspenge uden at spørge, om de stammer fra olieselskaber. Nu vil to af dem tage dilemmaet op.

Verden i flammer

Skal pen­ge ha­ve en ren dåb­sat­test for, at de kan bru­ges til go­de for­mål? Det spørgs­mål træn­ger sig me­re på, ef­ter­hån­den som kli­ma­be­væ­gel­sen og den in­ter­na­tio­na­le di­vest-in­vest-bøl­ge for al­vor har få­et vind i sej­le­ne i kam­pen for at stand­se den glo­ba­le tem­pe­ra­turstig­ning og klimaforandringerne.

Blandt in­ter­na­tio­na­le do­no­rer er der ek­semp­ler på, at den sti­gen­de be­vidst­hed om år­sa­ger­ne til kli­ma­for­an­drin­ger­ne nu og­så be­gyn­der at få mod­ta­ge­re af do­na­tio­ner til at stil­le krav til de pen­ge, de får foræ­ret. Fle­re be­vil­lings­mod­ta­ge­re tak­ker nej til pen­ge, der er skabt på bag­grund af kul- og olie­sek­to­ren. Ek­sem­pel­vis måt­te Lon­don Sci­en­ce Mu­se­um ef­ter kri­tik fra om­ver­de­nen af­stå fra at for­læn­ge en sponsoraf­ta­le med Shell til mu­se­ets ud­stil­ling om kli­ma­for­an­drin­ger. Og fle­re mu­se­er i USA har ved­ta­get po­li­tik­ker som for­by­der, at de kan mod­ta­ge do­na­tio­ner fra olie- og gas-interessenter.

Di­lem­ma­et er og­så ak­tu­elt i Dan­mark hos lan­dets vel­gø­ren­de ngo’er, som er af­hæn­gi­ge af støt­te fra blandt an­dre filan­tro­pi­ske fon­de. Det vur­de­rer ind­sam­lings­or­ga­ni­sa­tio­ner­nes bran­che­or­ga­ni­sa­tion (ISOBRO).

”Der vil med stor sand­syn­lig­hed væ­re ek­semp­ler på, at or­ga­ni­sa­tio­ner har tak­ket nej til en fonds­do­na­tion, for­di pen­ge­ne stam­mer fra fæld­ning af regnskov el­ler fra in­du­stri, der øde­læg­ger klo­den med fos­si­le brænd­stof­fer,” si­ger ge­ne­ral­se­kre­tær i ISOBRO Ro­bert Hinnerskov.

Han me­ner des­u­den, at kli­mapro­ble­met er me­get nær­væ­ren­de for net­op de ind­sam­len­de organisationer.

”Langt de fle­ste af ISO­BROs med­lem­sor­ga­ni­sa­tio­ner, til­ret­te­læg­ger de­res ar­bej­de, så det på den ene el­ler an­den må­de adres­se­rer mil­jø- og kli­m­a­spørgs­må­let. Det lig­ger jo nær­mest i ci­vil­sam­fun­dets dna at sæt­te dis­se spørgs­mål på dags­or­de­nen,” si­ger Ro­bert Hinnerskov.

Risiko for ’reputational damage’

På ver­dens­plan er for­mu­er for me­re end 3,4 bil­li­o­ner dol­lars (3.400 mia. USD) nu ble­vet ren­set for ak­tier i kul-, olie- og gas­sel­ska­ber. Blandt de ca. 600 or­ga­ni­sa­tio­ner, som har af­lagt løf­te om at sæl­ge ud af de sor­te ak­tier, er godt 150 filan­tro­pi­ske fon­de pri­mært i USA, Eng­land og Canada.

I Dan­mark har få dan­ske fon­de af­lagt egent­lig løf­te om at sæl­ge ud af ak­tier i de mest CO2-ud­le­den­de olie- og kul­sel­ska­ber på den så­kald­te Car­bon Un­der­gro­und-200-li­ste. En af dem er KR Fo­un­da­tion, der har ar­bej­det in­ten­sivt med kli­ma­for­an­drin­ger­ne i kraft af sit fun­dats­mæs­si­ge for­mål for fon­dens ud­de­lin­ger på 100 mio. kr. om året.

”Op til kli­ma­kon­fe­ren­cen sid­ste år i Pa­ris for­plig­te­de man­ge fon­de sig til at afin­ve­ste­re fra fos­si­le sel­ska­ber. Det var jo et ini­ti­a­tiv, som var med til at få kli­madrøf­tel­ser på dags­or­den i be­sty­rel­ser­ne i de filan­tro­pi­ske fon­de, li­ge som vi selv har gjort – ik­ke ba­re i KR Fo­un­da­tion, men i al­le Ve­lux-fa­mi­li­ens fon­de,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i KR Fo­un­da­tion Con­nie He­de­gaard, med hen­vis­ning til Vil­lum Fon­den, Ve­lux Fon­den og den New York-ba­se­re­de VKR-Foundation.

Og der er god grund til at fon­de for­hol­der sig til de­res eget bi­drag til be­græns­nin­gen af kli­ma­for­an­drin­ger­ne, vur­de­rer Con­nie He­de­gaard på bag­grund KR Fo­un­da­tions in­ter­na­tio­na­le erfaringer.

”Der er en be­væ­gel­se i gang i for­hold til in­ve­ste­rin­ger i fos­sil ener­gi. Man er op­mærk­som på, at her sker no­get, som kan ram­me en selv, hvis man ik­ke får det hånd­te­ret i ti­de. At det kan gi­ve ’re­puta­tio­nal da­ma­ge’, hvis ens in­ter­es­sen­ter be­gyn­der at an­kla­ge en for at in­ve­ste­re for kort­sig­tet,” si­ger hun.

CO2-dilemma i Københavns Universitet

De­bat­ten om eks­klu­sion af sor­te ak­tier har i Dan­mark ind­til vi­de­re pri­mært fo­re­gå­et blandt med­lem­mer og kun­der i pen­sions­sel­ska­ber­ne, hvor sær­ligt in­ve­ste­rin­ger i kulin­du­stri­en er ble­vet ude­luk­ket fra pen­sions­for­mu­er­ne. Men og­så blandt kom­mu­ner­ne er der kom­met fo­kus på, hvor­dan bor­ger­nes pen­ge i kom­mu­ne­kas­ser­ne in­ve­ste­res, ek­sem­pel­vis har Kø­ben­havns Kom­mu­ne og Roskil­de Kom­mu­ne be­slut­tet at fra­sæl­ge de sor­te ak­tier. Fra den ty­pe in­ve­sto­rer har ef­ter­spørgs­len på det se­ne­ste væ­ret så stor, at al­le de tre stør­ste ban­ker i lø­bet af de se­ne­ste hal­ve år har lan­ce­ret fos­sil­fri ak­tiepor­te­føl­jer i de­res in­ve­ste­rings­af­de­lin­ger (læs me­re her). Ud­vik­lin­gen vi­ser, at be­vidst­he­den om kli­ma­ef­fek­ter­ne af de fos­si­le brænd­stof­fer er nå­et bredt ud blandt for­skel­li­ge be­folk­nings­grup­per i Danmark.

Det svæ­re spørgs­mål er imid­ler­tid, hvad kli­ma­be­vid­ste mod­ta­ge­re af de filan­tro­pi­ske fon­des do­na­tio­ner skal gø­re, når de ved, at fon­dens pen­ge i stør­re el­ler min­dre om­fang har væ­ret in­ve­ste­ret i kul- og olieselskaber.

For i prak­sis er det til­sy­ne­la­den­de ik­ke al­tid så en­kelt at son­dre mel­lem rig­ti­ge og for­ker­te in­ve­ste­rin­ger. El­ler mel­lem snav­se­de pen­ge og re­ne pen­ge. Der­for kan di­lem­ma­et om­kring be­skid­te pen­ge til go­de for­mål hur­tigt op­stå. Det vi­ser et par ek­semp­ler, som nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har kig­get på.

Helt ak­tu­el er sa­gen om Kø­ben­havns Uni­ver­si­tets ka­pi­tal­for­valt­ning. I næ­ste uge skal be­sty­rel­sen på uni­ver­si­te­tet ta­ge stil­ling til, om det skal gå sam­me vej, som Kø­ben­havns Kom­mu­ne gjor­de i april, og sæl­ge al­le kul- og olie­ak­tier fra for­mu­e­in­ve­ste­rin­ger­ne. Det frem­går af indstil­lin­gen til uni­ver­si­tets­be­sty­rel­sen for mø­det den 27. ok­to­ber. Et ja til be­sty­rel­ses­indstil­lin­gen vil be­ty­de, at uni­ver­si­tet skal skil­le sig af med ak­tier som Exxon, Chevron, BP, Shell og ik­ke mindst A.P. Møller–Mærsk, som og­så er på CU200-li­sten over de sto­re CO2-ud­le­de­re.

Men på selv sam­me mø­de på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet skal be­sty­rel­sen se­ne­re ori­en­te­res om sta­tus på byg­ge­ri­et ved Pa­num-in­sti­tut­tet, den så­kald­te Mær­sk-Byg­ning. Den 15 eta­ger og 75 me­ter hø­je byg­ning, der ud­vi­der det sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge fak­tu­elt, skal hu­se uni­ver­si­te­tets forsk­ning in­den­for livs­stils­syg­dom­me, sund al­dring, far­mako­lo­gi, im­mu­no­lo­gi samt hjer­te- og kar­syg­dom­me. Byg­nin­gen er do­ne­ret til Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet med 750 mio. kr. fra den er­hvervs­dri­ven­de fond A.P. Møl­ler Fon­den, som via A.P. Møl­ler Hol­ding ejer 51 pct. af ak­tier­ne i A.P. Møller–Mærsk A/S (læs be­sty­rel­ses­indstil­lin­gen her (pdf) og op­læg­get til uni­ver­si­te­tets in­ve­ste­rings­po­li­tik her (pdf)).

Klima-aktivister tager imod oliepenge

Hel­ler ik­ke de ngo’er, som er langt in­de i sub­stan­sen om­kring kli­maud­for­drin­ger­ne, er helt klar over, hvor­dan de skal for­hol­de sig til do­na­tio­ner, der fi­nan­si­e­rer de­res eget ar­bej­de. Ef­ter nyheds­bre­vet Dan­mark Fon­de har ta­get fat på em­net, er di­lem­ma­et der­for og­så op­stå­et hos tre af de mest to­ne­an­gi­ven­de kli­ma­or­ga­ni­sa­tio­ner, som har væ­ret driv­kræf­ter­ne i at frem­me kli­maind­sat­sen og i ar­bej­det for at dre­je ver­dens ka­pi­tal­for­mu­er væk fra sor­te in­ve­ste­rin­ger og over i grøn­ne investeringer.

Den ind­sats har de se­ne­re år væ­ret en mær­kesag hos så­vel WWF Ver­dens­na­tur­fon­den, den grøn­ne tæn­ket­ank Con­ci­to og kli­ma­be­væ­gel­sen An­svar­lig Fremtid.

Men selv­om al­le tre or­ga­ni­sa­tio­ner mod­ta­ger pen­ge fra for­skel­li­ge sponsor­kil­der, så stil­ler klima-ngo’erne ik­ke krav om va­re­de­kla­ra­tion på donationerne.

Den grøn­ne tæn­ket­ank, Con­ci­to er blandt an­det fi­nan­si­e­ret af en ræk­ke fon­de. Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har spurgt Con­ci­to, om den står i et di­lem­ma, når den mod­ta­ger pen­ge fra fon­de med fos­si­le in­ve­ste­rin­ger sam­ti­dig med, at tæn­ket­an­ken ar­bej­der for at ek­sem­pel­vis pen­sions­hol­de­re skal fra­sæl­ge de­res fos­si­le ak­tier. Con­ci­to har ik­ke sva­ret di­rek­te på spørgs­må­let, men In­ter­na­tio­nal Chef med an­svar for tæn­ket­an­kens sponso­rer, Jarl Krau­sing, sva­rer i en mail:

”Vi er en non-pro­fit tæn­ket­ank, som ik­ke for­val­ter in­ve­ste­rin­ger el­ler for­mu­er, men vi ar­bej­der ak­tivt med den fi­nan­si­el­le sek­tors ak­tø­rer på at frem­me for­stå­el­sen for de­res rol­le og de mu­lig­he­der, der lig­ger i fi­nan­si­e­rin­gen af den grøn­ne om­stil­ling. Vi mod­ta­ger pri­mært fi­nan­si­e­ring fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne, Re­al­da­nia og Nordea-fonden.”

Der­u­d­over har tæn­ket­an­ken og­så få­et pen­ge fra Tryg­fon­den. Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne har af­lagt di­vest-in­vest-løf­te og in­ve­ste­rer der­for de­res 12 mia. kr. sto­re for­mue fos­sil­frit. Men Re­al­da­nia og Tryg­fon­den har til­sam­men 14 mia. kr. i ak­tier hos for­skel­li­ge ka­pi­tal­for­val­te­re uden in­struk­ser om at gå uden om de sto­re in­ter­na­tio­na­le olie- og kul­sel­ska­ber, hvis ak­tier fyl­der me­get på de in­ter­na­tio­na­le børser.

Le­del­sen i Re­al­da­nia ar­bej­der dog i øje­blik­ket på en ny po­li­tik for for­e­nin­gens sam­funds­ansvar, som sand­syn­lig­vis en­der med en ’engagement’-tilgang til in­ve­ste­rin­ger i olie- og ku­lak­tier (læs me­re her).

Ngo’er tager egen medicin

Ver­dens­na­tur­fon­den (WWF) har i fle­re år stå­et bag grun­di­ge un­der­sø­gel­ser om de en­kel­te pen­sions­sel­ska­bers in­ve­ste­rin­ger i ak­tie­sel­ska­ber i kul-, olie- og ga­sin­du­stri­er­ne. Her­un­der op­gø­rel­ser gen­nem­ført på bag­grund af de en­kel­te pen­sions­sel­ska­bers åb­ne ak­tie­li­ster, der vi­ser mæng­den af ak­tier i ener­gi­sel­ska­ber­ne på Car­bon Un­der­gro­unds CU200-liste.

Men og­så Ver­dens­na­tur­fon­dens ak­ti­vi­te­ter er fi­nan­si­e­ret af en ræk­ke fon­de og sponso­rer, som ik­ke ar­bej­der med nul-to­le­ran­ce over for fos­si­le ak­tier, og som gan­ske gi­vet har ak­tiepo­si­tio­ner i fle­re af sel­ska­ber­ne på CU200-li­sten. Nu vil Ver­dens­na­tur­fon­den over­ve­je sa­gen in­ter­nt og op­for­drer sam­ti­dig ud­de­len­de fon­de til at gø­re det samme.

"WWF Dan­mark har ik­ke i dag en po­li­tik for, hvil­ke krav vi skal stil­le til fon­de, som væl­ger at støt­te os.

Vi sy­nes, at det er et re­le­vant em­ne at dis­ku­te­re, og den dis­kus­sion vil vi ta­ge in­ter­nt, så snart mu­lig­he­den by­der sig. Over­ord­net pres­ser vi i WWF jo på i for­hold til den grøn­ne om­stil­ling. Så selv­føl­ge­lig vil vi til en­hver tid op­for­dre al­le og her­un­der og­så fon­de til at und­gå at in­ve­ste­re i fos­si­le brænd­stof­fer,” skri­ver Kli­ma- og Mil­jø­chef i WWF Ver­dens­na­tur­fon­den, Jo­hn Nord­bo, i en mail til Dan­marks Fonde.

Og­så i kli­ma­be­væ­gel­sen An­svar­lig Frem­tid er man pa­rat til ta­ge sin egen me­di­cin. Or­ga­ni­sa­tio­nen har væ­ret ak­tiv i at støt­te og vej­le­de de pen­sions­med­lem­mer, som på pen­sions­kas­ser­nes ge­ne­ral­for­sam­lin­ger har kræ­vet re­ne in­ve­ste­rin­ger af pensionsformuerne.

An­svar­lig Frem­tids tals­per­son for­tæl­ler, at or­ga­ni­sa­tio­nen ik­ke tid­li­ge­re har over­ve­jet di­lem­ma­et i for­hold til den ek­ster­ne fi­nan­si­e­ring af eg­ne ak­ti­vi­te­ter. Men det vil or­ga­ni­sa­tio­nen nu gøre.

”Pro­blem­stil­lin­gen er helt re­le­vant, men det er et svært spørgs­mål. An­svar­lig Frem­tid bør hand­le som vi ta­ler, så der­for bør vo­res svar væ­re, at vi kun kan ta­ge imod pen­ge fra fon­de, som in­ve­ste­rer på en må­de, der flug­ter med Pa­ris-af­ta­len. Vi er mest ba­se­ret på støt­te fra med­lem­mer, men vi har tid­li­ge­re få­et støt­te fra en min­dre fond, og jeg må in­drøm­me, at jeg ik­ke ved no­get som helst om den fonds in­ve­ste­rings­po­li­tik,” si­ger Tho­mas Me­i­nert Lar­sen, der nu vil drøf­te pro­blem­stil­lin­gen i An­svar­lig Frem­tids bestyrelse.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer