A.P. Møller Fonden – melodien i det støbte

Interview-stafetten bliver i denne udgave sendt fra Kulturministeriet til Esplanaden, hvor Henrik Tvarnø sidder som direktør for en af landets største fonde. Med afsæt i kultur­mi­nis­ter Mette Bocks spørgsmål forklarer han, hvorfor A.P. Møller Fonden insisterer på at arbejde bottom-up på kulturområdet, og på at ansøgninger skal sendes med almindelig papirpost. Han forklarer, hvorfor han ikke mener, at fonden skal tage for meget initiativ eller være styrende for en bestemt udvikling – og om det vigtigste parameter i deres vur­dering af nye ansøgninger. Henrik Tvarnø sender i det nye år stafetten videre til adm. direktør for Augustinus Fonden, Frank Rechendorff Møller.

Henrik Tvarnø, direktør for A.P. Møller Fonden
"Jeg er ik­ke i tvivl om, at kunst og kul­tur kan bi­dra­ge til at ska­be op­ly­ste, en­ga­ge­re­de, kri­ti­ske bor­ge­re, men hvor­dan det skal fo­re­gå – den dis­kus­sion hol­der vi os helst ude af,” si­ger Hen­rik Tvar­nø, di­rek­tør for A.P. Møl­ler Fonden.

Hen­rik Tvar­nø er ud­dan­net hi­sto­ri­ker. I in­ter­viewet for­tæl­ler han en hi­sto­rie, som træk­ker linjer fra fon­dens pro­jek­ter i dag til­ba­ge til stif­te­ren. Det er sam­ti­dig en hi­sto­rie, der rum­mer fle­re af de ele­men­ter, han kred­ser om i si­ne svar på kul­tur­mi­ni­ster Met­te Bo­cks spørgsmål:

“Fon­dens stif­ter, A.P. Møl­ler holdt af at spad­se­re for­skel­li­ge ste­der i Dan­mark. Og det for­tæl­les, at hvis han hør­te en kir­ke­klok­ke, der lød vir­ke­lig fælt – og det gør de, når de bli­ver for gam­le – så kun­ne han fin­de på ano­nymt at si­ge til præ­sten, at det må­ske var en god ide at prø­ve at sø­ge støt­te til en ny.”

Hen­rik Tvar­nø bru­ger hi­sto­ri­en som en del af for­kla­rin­gen på fon­dens tra­di­tion for at støt­te kul­tu­rarvspro­jek­ter. Men anek­do­ten hand­ler og­så om lyd­hør­hed og yd­myg­hed – og om sam­men­hængskraft gen­nem den fæl­les hi­sto­rie, som fon­den ger­ne vil gø­re syn­lig, hør­bar og nær­værende i dag. Og så pe­ger den på, hvor­dan fon­dens og Tvar­nøs rol­le er an­der­le­des i dag. Det ven­der vi til­ba­ge til.

Men lad os star­te med det før­ste spørgs­mål fra kulturministeren.

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 1

Hvor­dan vur­de­rer I sam­ar­bej­det med sta­ten og med ci­vil­sam­fun­det i for­bin­del­se med pro­jek­ter, der støt­tes af fondene?

“Jeg vil si­ge, at spørgs­må­let un­dre­de mig en lil­le smu­le. For set med fon­dens øj­ne mang­ler den vig­tig­ste sam­ar­bejds­part­ner: kommunerne.”

“Vo­res sam­ar­bej­de med ci­vil­sam­fun­det er strå­len­de, sy­nes jeg. Vi gi­ver re­la­tivt me­get til fri­vil­lige or­ga­ni­sa­tio­ner in­den for kul­tur – kunst, idræt, fol­ke­op­lys­ning og så vi­de­re. Sta­ten er ik­ke en stor spil­ler i for­hold til os. Vi har et ud­mær­ket sam­ar­bej­de, og jeg ta­ler en gang imel­lem med for­skel­li­ge mi­ni­ste­ri­er, som er in­vol­ve­ret i nog­le min­dre projekter.”

“Men ho­ved­par­ten af kul­turind­sat­sen fo­re­går i kom­mu­ner­nes re­gi. Det er dem vi ar­bej­der sam­men med om rig­tig man­ge pro­jek­ter. Det kan og­så væ­re uaf­hæn­gi­ge, sel­ve­jen­de insti­tu­tio­ner som mu­se­er, men som re­elt er me­get tæt knyt­tet til en kom­mu­ne, og som nog­le gan­ge har kom­mu­na­le folk i de­res be­sty­rel­ser. Man må al­drig glem­me, at den stør­ste spil­ler er de 98 kommuner.”

“Der var en me­get mor­som hi­sto­rie – Dag­bla­det Po­li­ti­ken hav­de en lidt for­skræmt for­si­de om, at fon­de­ne fyld­te rig­tig me­get i kul­tur­li­vet, hvis man sam­men­lig­ne­de med sta­ten. Et par da­ge ef­ter måt­te de ha­ve en lil­le be­rig­ti­gel­se på si­de 3 el­ler 5 om, at de desvær­re i ar­tik­len hav­de glemt kom­mu­ner­nes bi­drag. Og det er rig­tigt, at hvis man sam­men­lig­ner fon­de­ne med sta­ten, så er fon­de­ne li­ge plud­se­lig ble­vet me­get sto­re, for der er sket en øg­ning af fon­de­nes bi­drag til kul­tur­li­vet i lø­bet af de sid­ste 10-15 år.”

A.P. Møl­ler Fon­dens støt­te til kul­tur ud­gør fra år til år mel­lem 25 og 35 pct. af be­vil­lin­ger­ne, her­un­der be­vil­lin­ger til byg­ge­ri af for ek­sem­pel te­a­tre, mu­se­er og biografer.

– Kom­mu­ner­ne ser ud til i sti­gen­de grad at sø­ge fon­de­ne – for ek­sem­pel er der en del, der de se­ne­ste år har få­et fun­dra­i­sings­tra­te­gi­er. Er det no­get I mærker?

“Ja, det er et skræk­ke­ligt ord. Men det vir­ker som om, en ræk­ke kom­mu­ner har tænkt, at de ger­ne vil gø­re lidt me­re på kul­tu­r­om­rå­det, og som og­så godt vil­le in­ve­ste­re i det. Bå­de i en an­lægs­si­tu­a­tion, men og­så i drift.”

“Det er ik­ke mit ind­tryk, at kom­mu­ner­ne pres­ser øko­no­mi­en på kul­tu­r­om­rå­det. Jeg tror fak­tisk de pri­o­ri­te­rer det. Sta­ten be­skæ­rer de­res kul­turin­sti­tu­tio­ner i me­get stort om­fang, via de evi­ge 2 pct., som jo mær­ke­ligt nok over 10 år bli­ver til me­re end 20 pct. Så dér er et pres, det er helt ty­de­ligt. Og­så et lidt ufor­stå­e­ligt pres. Men det op­le­ver jeg ik­ke i kommune­sam­men­hænge. Og sam­spil­let mel­lem vo­res fon­de og kom­mu­ner­ne fun­ge­rer rig­tig godt.”

”Når det er sagt, så ar­bej­der fon­den og­så fint sam­men med stats­li­ge in­sti­tu­tio­ner om vig­ti­ge pro­jek­ter – Ham­mers­hus, Ny­bo­der og Or­d­rup­gaard for ek­sem­pel. El­ler slot­te­ne, hvor reno­ve­ringen af ha­ve­an­læg­get ved Fre­dens­borg el­ler Au­di­ens­sa­len på Fre­de­riks­borg Slot står kniv­skarpt tak­ket væ­re su­per­dyg­ti­ge folk fra sty­rel­ser­ne og emi­nen­te håndværkere.”

Fondenes ansvar for driftsomkostninger

“Vi hav­de en dis­kus­sion med den tid­li­ge­re kul­tur­mi­ni­ster Ma­ri­an­ne Jel­ved om an­sva­ret for driftsom­kost­nin­ger. Sam­men med 10 an­dre fon­de hav­de vi støt­tet Sø­fart­s­mu­se­et, og Jel­ved kri­ti­se­re­de os for, at der hav­de vi på­ført Hels­in­gør Kom­mu­ne og Kul­tur­mi­ni­ste­ri­et en mer­ud­gift ved at byg­ge så eksor­bi­tant stort et mu­se­um. Den kri­tik var vi me­get føl­som­me over­for og og­så me­get ke­de af, for­di vi vir­ke­lig ik­ke har no­get øn­ske om at på­fø­re det of­fent­li­ge mer­ud­gif­ter, med min­dre det of­fent­li­ge selv vil det.”

“Men det er klart, at man er nødt til at gø­re sig den over­vej­el­se, og på den må­de var hen­des pe­ge­fin­ger ri­me­lig nok. Vo­res be­sty­rel­se er me­get op­ta­get af, at det vi støt­ter skal kun­ne rum­mes in­den­for en for­svar­lig drifts­ø­ko­no­mi, og at der skal væ­re vil­je til at be­ta­le for den.”

“Ma­ri­an­ne Jel­ved men­te, at fon­de­ne skul­le hu­ske at tæn­ke sig om. Vi er eni­ge i præ­mis­sen: fon­de­ne skal tæn­ke sig om. Og det kan man gø­re på for­skel­li­ge må­der. Men vi var ik­ke eni­ge i ana­ly­sen af, at der vil­le op­stå en øko­no­misk kri­se. Det er der hel­ler ik­ke gjort.”

“Det er vig­tigt for os ik­ke bag­ef­ter at kun­ne bli­ve klan­dret for at vi har frem­pro­vo­ke­ret hø­je drifts­ud­gif­ter, som be­la­ster kom­mu­ne­kas­sen. Det kan vi imø­de­gå, ved at prø­ve at sik­re os, at der er gen­ne­m­ar­bej­de­de og re­a­li­sti­ske bud­get­ter. Og ved at sik­re, at det er et me­get bredt fler­tal i for ek­sem­pel kom­mu­nal­be­sty­rel­sen, der står bag det. Det er ik­ke in­ter­es­sant for no­gen fond at gå ind i et sam­ar­bej­de med en kom­mu­ne, hvor der er 13 by­rå­ds­med­lem­mer, der går ind for det, og 12 der går imod.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 2

Hvor­dan kan kunst og kul­tur bi­dra­ge til at ska­be op­ly­ste, en­ga­ge­re­de og kri­ti­ske borgere?

“Jeg har et pro­blem med det før­ste ord i Met­te Bo­cks spørgs­mål: ‘hvor­dan’. Jeg er ik­ke i tvivl om, at kunst og kul­tur kan bi­dra­ge til at ska­be op­ly­ste, en­ga­ge­re­de, kri­ti­ske bor­ge­re, men hvor­dan det skal fo­re­gå – den dis­kus­sion hol­der vi os helst ude af.”

“Vi har kon­sta­te­ret, at der rig­tig man­ge bor­ge­re, der ger­ne vil ha­ve god kunst og kvali­tets­kul­tur. Og det er egent­lig nok for fon­den, at der er en kva­li­fi­ce­ret ef­ter­spørgsel. Den op­dra­gen­de ef­fekt kan væ­re der, men det er ik­ke vo­res op­ga­ve at sty­re den. Det sy­nes jeg ik­ke, at vi skal blan­de os i. Og det sy­nes jeg ik­ke, fon­de­ne skal blan­de sig i.”

“Jeg har be­stemt ik­ke no­get imod den op­ly­ste sam­funds­bor­ger. Vi støt­ter for ek­sem­pel ud­gi­vel­sen af Trap Dan­mark, 100 Dan­marks­hi­sto­ri­er og for­skel­li­ge an­dre pro­jek­ter af op­ly­sen­de ka­rak­ter. Så vi an­er­ken­der helt klart be­ho­vet, men det er ik­ke os der skal for­mu­le­re det. Det er os der skal si­ge – det ser for­nuf­tigt ud, det vil vi ger­ne støtte.”

– Hvil­ken rol­le me­ner du, at A.P. Møl­ler Fon­den – og dan­ske fon­de i det he­le ta­get – skal ha­ve på kulturområdet?

“Det er svært at sva­re på, for­di fon­de­ne nok ik­ke al­le­sam­men er eni­ge. Men jeg tæn­ker, at selv­om man kan kri­ti­se­re os for at gi­ve det ‘ek­stra’, så er det den rol­le vi skal have.”

“Når der ik­ke er fle­re pen­ge til rå­dig­hed, må man se om de er for­delt rig­tigt – og for ek­sem­pel flyt­te res­sour­cer mel­lem mu­se­er­ne. Jeg for­nem­mer, at Met­te Bo­ck og an­dre kul­tur­mi­ni­stre før hen­de kæm­per med for­de­lin­gen af pen­ge. Det er en dis­kus­sion jeg skal hol­de mig langt fra, men hvis det er kamp­plad­sen, så er der jo ik­ke plads til det ekstra­or­di­nære og nye. Det har fon­de­ne til gen­gæld nog­le gan­ge mu­lig­hed for at støt­te. Det er en vi­dun­der­lig rol­le at ha­ve, men det er og­så en rol­le, hvor man skal væ­re bå­de yd­myg og omhyggelig.”

“Vi kan som fond bå­de støt­te det helt smal­le og det me­get bre­de. Få år ef­ter ope­ra­en var fær­dig, tog vi fat på Fæl­led­par­ken. På den ene si­de støt­ter vi ro­ck, ja­zz og bør­ne­te­a­ter, og på den an­den si­de støt­ter vi ope­ra­op­sæt­nin­ger på Det Kgl. Te­a­ter. Så der er en stor bred­de. Men vi støt­ter nok den subli­me kva­li­tet me­re end bredden.”

”Vi har i vis­se sam­men­hæn­ge valgt at læg­ge en li­nie for fon­dens støt­te, f.eks. til di­gi­ta­li­se­ring af tal­ri­ge lo­ka­le bi­o­gra­fer el­ler til kunst­græs­ba­ner over he­le lan­det. Men det er sjæl­dent, at det er så op­lagt at gø­re, som i dis­se tilfælde.”

“Am­bi­tio­nen om og­så i Dan­mark at kun­ne le­ve­re kul­tur af me­get, me­get høj kva­li­tet, fin­der vi sym­pa­tisk og vil støt­te. Vi støt­te­de for ny­lig, at Odin Te­a­tret fik lov til at in­vi­te­re den ver­dens­be­røm­te fran­ske ken­taur-grup­pe Théâtre du Cen­tau­re – mænd der nær­mest kan smel­te sam­men med de­res he­ste – til Holste­bro i en uge. Det ek­stra­or­di­næ­re kan nok ik­ke la­ves in­den­for de of­fent­li­ge ram­mer ale­ne, det kræ­ver no­get fonds­støt­te. Fon­de­ne har nog­le sær­li­ge mu­lig­he­der, som det of­fent­li­ge ik­ke har.”

“Jeg tror ik­ke, man kan si­ge, A.P. Møl­ler Fon­den har en kul­tur­po­li­tik. Det har al­drig væ­ret dis­ku­te­ret. Men vi vil ger­ne støt­te per­so­ner og in­sti­tu­tio­ner, som vil la­ve kul­tur el­ler kunst af høj kva­li­tet, og som der er en god sand­syn­lig­hed for, at der og­så er et pu­bli­kum til. Det sid­ste er ik­ke uvæsentligt.”

“Jeg har nog­le gan­ge un­dret mig over de be­søgstal, vi får meldt ind fra for ek­sem­pel mu­se­er­ne. Det er im­po­ne­ren­de hvor man­ge gæ­ster mu­se­er­ne får til bå­de per­ma­nen­te ud­stil­lin­ger og til sær­ud­stil­lin­ger­ne. Og jeg har nog­le gan­ge tænkt – kan det bli­ve ved? For men­ne­sket skal jo og­så sove og spise.”

“Men det er jo ba­nalt: men­ne­sket skal ik­ke kun le­ve af søvn, tøj og brød. Der skal væ­re no­get me­re i til­væ­rel­sen. Vi vil ger­ne vil op­le­ve no­get sublimt. En fod­bold­kamp, en ope­ra­san­ger el­ler en dan­ser på et højt ni­veau – el­ler en for­fat­ter, som kan skri­ve, så man ik­ke kan hol­de op med at læ­se før bo­gen er fær­dig, det er jo fan­ta­stisk. Og det er da skønt, at dan­sker­ne har ener­gi og tid til at væl­ge det.”

Kulturarv, sammenhængskraft og den levende historie

Selv­om Hen­rik Tvar­nø ik­ke me­ner, at fon­den skal del­ta­ge i dis­kus­sio­nen af, hvor­dan kunst og kul­tur skal bi­dra­ge til at ska­be op­ly­ste, en­ga­ge­re­de, kri­ti­ske bor­ge­re, har A.P. Møl­ler Fon­den tra­di­tio­nelt væ­ret me­get op­ta­get af kulturarvsprojekter.

“Fon­den har igen­nem ti­der­ne in­ve­ste­ret bå­de sto­re og små be­løb i kul­tu­rarv. Vi har blandt an­det i en lang pe­ri­o­de støt­tet re­stau­re­rings­ar­bej­der af møller.”

Møl­ler, kir­ker og fæst­nings­an­læg gi­ver en me­get di­rek­te og syn­lig for­bin­del­se til vo­res fæl­les hi­sto­rie. Li­ge­som de kir­ke­klok­ker A.P. Møl­lers på si­ne spad­se­re­tu­re i sin tid lyt­te­de ef­ter, og som fon­den sta­dig i dag støt­ter re­stau­re­rin­gen og gen­ska­bel­sen af. Men Hen­rik Tvar­nø spad­se­rer ik­ke selv rundt i lan­det på jagt ef­ter udtjen­te kirkeklokker.

“Jeg har ik­ke A.P. Møl­lers ev­ne til at hø­re om me­lo­di­en er ved at for­svin­de ud af det støb­te. Men jeg er me­get glad for, at fon­den fort­sat støt­ter en del møl­ler. De står jo så flot i land­ska­bet – og al­tid et sted, hvor vin­den blæ­ser. Og der­for er de nem­me at få øje på, når man kom­mer kø­ren­de. Li­ge­som kir­ke­klok­ker­ne er de et min­de om, at vi er et pro­dukt af vo­res historie.”

“Det er et pri­vil­e­gi­um, at vi i Dan­mark har en fæl­les hi­sto­rie, som man og­så fy­sisk kan op­le­ve. Jeg tæn­ker, at det har no­get at gø­re med sam­men­hængs­kraf­ten. Og det er en enorm glæ­de. En glæ­de ved skøn­he­den og en glæ­de ved at op­le­ve den fy­si­ske tid. Jeg tror man­ge an­dre lan­de for længst hav­de re­vet Ny­bo­der ned og byg­get højhu­se i 42 eta­ger. Og at bå­de det of­fent­li­ge og pri­va­te fon­de kan se en idé i at prø­ve at be­va­re nog­le mil­jø­er, som er for­ti­di­ge, men som rum­mer kva­li­tet og skøn­hed – det sy­nes jeg gør vo­res sam­fund langt me­re at­trak­tivt at le­ve i.”

De kræ­ver en stor ind­sats at ved­li­ge­hol­de el­ler gen­ska­be de ting og mil­jø­er, som sæt­ter os i for­bin­del­se med den fæl­les hi­sto­rie. For el­lers for­svin­der me­lo­di­en ud af det støb­te. Men i dag må an­dre men­ne­sker fin­de de udtjen­te kir­ke­klok­ker. Og al­le de an­dre pro­jek­ter, som fon­den støt­ter. Det er nem­lig me­get vig­tigt for Hen­rik Tvar­nø, at det ik­ke er fon­den, der de­fi­ne­rer og for­mu­le­rer pro­jek­ter­ne. De skal kom­me fra fag­folk og lo­ka­le ildsjæle.

Når det gæl­der ‘kul­tur­byg­ge­ri’ er fon­den tæt­te­re på processen.

”Vi har stor er­fa­ring og kom­pe­ten­te folk, der kan ud­for­dre og rå­d­gi­ve en le­der af en kul­turin­sti­tu­tion, der må­ske al­drig før har skul­let sty­re en byg­ge­pro­ces. Vi har jo en fæl­les in­ter­es­se i at sik­re mest mu­lig vær­di for be­vil­lin­gen, så her er vi ger­ne tæt på pro­ces­sen, når det er nød­ven­digt. Den me­to­de har vi over­ført til stør­re om­rå­der som Fol­ke­sko­le­pro­jek­tet og det so­ci­a­le ini­ti­a­tiv – som lig­ger un­der den A.P. Møl­ler­ske Støt­te­fond – hvor vi hol­der os fag­ligt ori­en­te­re­de og stil­ler man­ge spørgs­mål til be­vil­lings­mod­ta­ger­ne for at styr­ke pro­jek­ter­ne og fast­hol­de målene”

“Men helt over­ord­net tror jeg ik­ke, at fon­de­ne på kul­tu­r­om­rå­det skal ind og væ­re for overstyrende.”

– – –

Sta­fet-spørgs­mål 3

Hvor­dan be­va­res plu­ra­lis­men i fon­de­nes støt­te til kulturlivet?

 

“Vo­res ge­ne­rel­le po­li­tik er en bot­tom-up-linje. Som prin­cip er det ik­ke os, der ta­ger ini­ti­a­ti­vet. Det er ik­ke os, der skal be­stem­me, hvad det er for nog­le ud­stil­lin­ger der skal væ­re – el­ler hvor­dan de skal skru­es sam­men. Det er fag­fol­ke­ne med de­res vi­sio­ner og de­res mu­lig­he­der, der skal væ­re driv­kraf­ten i det her.”

“Jeg har den grund­læg­gen­de op­fat­tel­se, at det er rig­tig godt for Dan­mark, at fon­de­ne ar­bej­der for­skel­ligt. Bå­de med for­skel­li­ge te­ma­tik­ker, men og­så med for­skel­li­ge me­to­der. Så jeg hå­ber der bli­ver ved med at væ­re en di­ver­si­tet. Der er in­gen grund til at fon­de­ne lig­ner hin­an­den for meget.”

“Vi har i en pe­ri­o­de kun­net gi­ve stør­re do­na­tio­ner og på nog­le om­rå­der, hvor an­dre fon­de ik­ke hav­de lyst til at væ­re. Nog­le fon­de vil hel­le­re in­ve­ste­re i fo­re­stil­lin­ger el­ler i ud­styr end i de bag­ved­lig­gen­de byg­nin­ger. Og nog­le har som stra­te­gi, at de vil støt­te en­ten me­get bre­de el­ler me­get spe­ci­fik­ke em­ner, og ind­kal­der el­ler op­sø­ger an­søg­nin­ger in­den­for det.”

“Det er to for­skel­li­ge rol­ler. Vo­res er en anel­se me­re kon­ser­va­tiv el­ler de­fen­siv, men på den lan­ge ba­ne helt af­gø­ren­de. Og jeg har ind­tryk af, at kul­tur­ver­de­nen ger­ne vil ha­ve beg­ge de­le, og at de er helt til­fred­se med, at de skal sø­ge for­skel­li­ge ste­der af­hæn­gig af for­må­le­ne. Det kan de sag­tens fin­de ud af.”

“Jeg mø­der i blandt an­det mu­se­ums­ver­de­nen knald­dyg­ti­ge folk. Jeg er vir­ke­lig im­po­ne­ret over hvor man­ge dyg­ti­ge, am­bi­tiø­se og ideri­ge fag­folk der er på bå­de de kul­tur­hi­sto­ri­ske mu­se­er og kunst­mu­se­er­ne. Det er et kæm­pe pri­vil­e­gi­um at få lov til i en el­ler an­den må­le­stok at støt­te de­res ak­ti­vi­te­ter, så læn­ge of­fent­lig­he­den og pu­bli­kum vi­ser at det er interessant.”

“Vi åb­ner med stor in­ter­es­se da­gens post for at se hvad der er af for­slag, og læ­ser dem kri­tisk igen­nem. Vi kan jo ik­ke støt­te alt det, som er godt – vi støt­ter må­ske en tien­de­del af de an­søg­nin­ger, der kom­mer ind. Fra de me­get små an­søg­nin­ger til de me­get sto­re. Men det er dem, der kom­mer til os i 99% af tilfældene.”

“Vi læg­ger vægt på, om an­sø­ger­ne, uan­set om det er of­fent­li­ge el­ler fri­vil­li­ge, vir­ke­lig bræn­der for pro­jek­tet og kan be­grun­de det. Og her er sær­lig ét pa­ra­me­ter vig­tigt – om man er pa­rat til at put­te eg­ne pen­ge i pro­jek­tet. Det er et vig­tigt sig­nal for os, at an­sø­ge­ren er pa­rat til at væ­re med til at be­ta­le no­get af an­læg­get el­ler er pa­rat til at sik­re en driftsudgift.”

Og ‘da­gens post’ skal her ta­ges bog­sta­ve­ligt. I mod­sæt­ning til de fle­ste an­dre sto­re fon­de er an­søg­nin­ger­ne ik­ke elek­tro­ni­ske. Og det hæn­ger iføl­ge Hen­rik Tvar­nø net­op sam­men med øn­sket om at un­der­støt­te alsidigheden.

“Vi har ik­ke no­get ske­ma til de ge­ne­rel­le an­søg­nin­ger. Vi er sta­dig­væk en pa­pir­dre­ven virk­som­hed. Det er ik­ke nemt med Po­st­N­ord som den vig­tig­ste le­ve­ran­dør på om­rå­det, men det har rum­met en for­del. Når du bru­ger for strin­gen­te ske­ma­er ri­si­ke­rer du at præ­dis­po­ne­re, hvad an­sø­ge­re skal gø­re og me­ne. Hvis du over­la­der det til dem selv at læg­ge an­søg­nin­gen op, så­dan som de sy­nes den skal læg­ges op, så kan du til ti­der læ­se nog­le nyt­ti­ge in­for­ma­tio­ner ud af det.”

“Men det er klart, at ti­den pe­ger i ret­ning af elek­tro­ni­ske an­søg­nings­ske­ma­er og­så på det om­rå­de. Før el­ler si­den bli­ver vi nok nødt til at bi­de til bolle.”

– Vil A.P. Møl­ler Fon­den æn­dre må­den af støt­te kul­tur og kunst på de næ­ste 5-10 år?

“Det simp­le svar er ja – der vil kom­me æn­drin­ger. Men det kom­pli­ce­re­de svar er: jeg ved ik­ke hvil­ke. Det er me­get svært at forudse.”

“Dan­mark er i en unik si­tu­a­tion. Vi har en ræk­ke fon­de med ik­ke ube­ty­de­li­ge mid­ler, som er in­ter­es­se­ret i at støt­te kul­tur og kunst. Det of­fent­li­ge, ci­vil­sam­fun­det som Met­te Bo­ck ta­ler om og fon­de­ne skal i en for­nuf­tigt di­a­lo – og med respekt for hin­an­den fin­de ud af, hvil­ken rol­le de hver især skal spil­le. Jeg har vir­ke­lig svært ved at se, at den bør bli­ve kontroversiel.”

“Så læn­ge man for­sø­ger at ram­me no­get af høj kva­li­tet, så læn­ge man respek­te­rer, at det er fag­fol­ke­ne der ud­stik­ker ret­nings­linjer­ne, og så læn­ge man til­ser, at det har en form for of­fent­lig in­ter­es­se, så har jeg svært ved at se, at man kan gå rig­tig galt i by­en. Så kan man til gen­gæld glæ­de sig over, at der bå­de er fag­li­ge for­ud­sæt­nin­ger, of­fent­lig in­ter­es­se og mid­ler til at ska­be et tem­me­lig rigt kul­tur- og kunst­liv i Dan­mark. Det er vel ik­ke det værste.”

Stafetten sendes videre

Hen­rik Tvar­nø sen­der sta­fet­ten vi­de­re til di­rek­tø­ren for en an­den stor kul­tur­fond: Au­gusti­nus Fon­den. I be­gyn­del­sen af det nye år spør­ger vi fon­dens adm. di­rek­tør, Frank Re­chen­dor­ff Møl­ler, hvad han ser som fon­dens vig­tig­ste re­sul­ta­ter in­den for kul­tur­støt­te, om der fin­des vig­ti­ge udæk­ke­de be­hov in­den for dansk kul­tur, som på­kal­der sig Au­gusti­nus Fon­dens op­mærk­som­hed – og hvad han ser som de vig­tig­ste mål for fon­dens støt­te til kultur.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Serie:

Interview-stafet

I en serie af interviews sætter nyhedsbrevet Danmarks Fonde ansigter på de mennesker, der arbejder med at omsætte fondenes visioner og strategier til praksis. Serien fungerer som en stafet, hvor den aktuelle interviewperson får mulighed for at sende tre nysgerrige spørgsmål videre til en kollega i den danske fondsverden – som dermed bliver den næste vi interviewer.

Interviews i serien:

 

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer