Museer: vi er blevet mere afhængige af fondsmidler

Statens besparelser skaber huller i kasserne på landets museer. Selvom hullerne i drifts­bud­get­terne typisk ikke bliver fyldt af fondsmidler, er museerne alligevel blevet helt af­hængige af fondsstøtte til at få forretningen til at hænge sammen uden at gå på kom­pro­mis med kvaliteten. For flere af de største museer er løsningen tværtimod at hæve kvaliteten med hjælp fra fondene. Det viser Nyhedsbrevet Danmarks Fondes rundspørge blandt de fem museer, der modtager flest statspenge.

Grønthøster og museer
Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med direktørerne fra de fem museer, der modtager flest statskroner om, hvordan de har håndteret statens besparelser på kulturområdet – og om deres afhængighed af fondsmidler.

Fondene på kunst- og kulturområdet spiller en stadig større rolle i de største museers ud­vikling og drift. For selv om fondene ikke direkte dækker budgetskaderne fra den statslige grønthøster, så er museerne alligevel dybt afhængige af fondenes hjælp til at udvikle nye projekter og indtjeningsmuligheder, der kan kompensere for de reducerede statsbevillinger.

Det såkaldte omprioriteringsbidrag, der betød statslige besparelser på 8 pct. over en 4-årig periode, vakte stor debat i december 2015 forud for vedtagelsen af finansloven for 2016. På kulturområdet resulterede omprioriteringsbidraget i besparelser på ca. 600 mio. kr. til bl.a. teatre og museer. Den daværende kulturminister Bertel Haarder understregede flere gange, at staten er meget taknemmelig for fondenes bidrag til kulturen, men at han samtidig ville øn­ske, at flere fonde også interesserede sig for driftsudgifter.

Men selvom egentlig driftsstøtte ikke er fondenes kop te, så er det alligevel i høj grad fonds­mid­ler, der får museernes samlede forretning til at hænge sammen.

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har talt med direktørerne fra de fem museer, der modtager flest statskroner, nemlig Louisiana Museum of Modern Art, Museum Sønderjylland, Arken Museum for Moderne Kunst, Ny Carlsberg Glyptotek og Moesgaard Museum. Vi har spurgt, hvordan de har håndteret statens besparelser på kulturområdet.

Statstilskud følger ikke prisudviklingen

På Arken har man fokuseret på at øge museets egenindtægter for at kompensere for de statslige besparelser ved at skabe store, ambitiøse særudstillinger af internationalt format, der kan tiltrække mange gæster og derved øge billetindtægterne.

”Tidligere var vi måske mindre afhængige af at modtage penge fra fondene. Men det skyldes ikke i så høj grad de statslige besparelser, som at tingene bliver dyrere og dyrere,” siger Chris­tian Gether, direktør for Arken.

Han forklarer, at det er blevet meget dyrere henover årene at låne værker i udlandet til de store særudstillinger, ligesom udgifterne til transport og forsikringer er steget voldsomt. Det betyder også, at det gør mere og mere ondt, når staten skærer i driftstilskuddet.

”En sund basisøkonomi er forudsætningen for at tiltrække fondsmidler, hvorfor statens driftstilskud også er helt afgørende i den henseende. På den måde hænger det sammen,” ud­taler Christian Gether og forklarer, at fondene i deres vurdering af ansøgninger lægger stor vægt på, at museet har den nødvendige kapacitet, der skal til for at løfte de store, ambitiøse særudstillinger. Statens tilskud til Arken var i 2016 på 31,3 mio. kr., og museet tiltrak 4,7 mio. kr. fra fonde.

Christian Gether begræder ikke sin afhængighed af fondene, tværtimod.

”På en måde kan jeg meget godt lide at være tvunget til at søge fonde. En fondsansøgning skal stå knivskarpt. Det tvinger os til hele tiden at udvikle ambitiøse koncepter, være ny­tænk­ende og at have argumenterne i orden. Ofte bliver vores idéer skærpet yderligere i dialogen med fondene. Så på den måde er det en meget produktiv proces,” forklarer han.

Museerne er afhængige af fonde

Ifølge de fem museer har man fortsat taget udgangspunkt i, at fonde primært støtter nye til­tag og udviklings­projekter fremfor den basale drift. Og de er afhængige af fondene på netop dette punkt.

”Uden fondstilskud kunne blandt andet de store særudstillinger ikke realiseres,” siger Chri­sti­ne Buhl Andersen, direktør for Ny Carlsberg Glyptotek.

Modsat de øvrige museer har Glyptoteket en fond i ryggen, som også støtter driften. I 2016 donerede Ny Carlsbergfondet 23 mio. kr. til museets drift og vedligeholdelse af bygninger. Herudover modtog museet knap 7,5 mio. kr. til udstillinger, forskning og for­mid­lings­ak­ti­vi­te­ter fra øvrige fonde.

Museum Sønderjylland har med sit store statslige tilskud på 31,3 mio. kr. følt sig hårdt ramt af de statslige besparelser på 2 pct. årligt. Men også her er man bevidst om at søge fonde til nye tiltag og enkeltstående projekter fremfor drift.

”Det er jo sådan, verden fungerer,” siger direktør Henrik Harnow og uddyber:

”Der er ingen tvivl om, at det danske museumslandskab og mange af de udadvendte ak­ti­vi­te­ter er stærkt afhængige af fondene. Hvis fondene ikke var der, ville nybyggerier, udstillinger og en række andre vigtige dele af museumsarbejdet være af en helt anden og lavere kvalitet.”

I 2015 fik Museum Sønderjylland tilsagn om 13 mio. kr. fra fonde, i 2016 godt 4 mio. kr.

Heller ikke Louisiana modtager fondsmidler direkte til drift og faste udgifter, selvom museet er konstrueret med to fonde bag sig, nemlig Louisiana-Fonden og Museumsfonden af 6. de­cem­ber 1966. Ligesom de øvrige fonde, der støtter Louisiana, giver disse fonde til erhvervelse af værker til samlingen, udstillinger, digital formidling samt andre særlige aktiviteter på museet, såsom Louisiana Literature og Louisiana Live, oplyser mu­se­et.

Louisiana er det museum i Danmark, som modtager flest statslige kroner. I 2016 modtog muse­et godt 32 mio. kr. fra Kulturministeriet, hvilket svarer til knap en fjerdedel af driften.

Flere ambitiøse projektansøgninger

Vi har talt med to af de fonde i Danmark, som støtter kunst og kultur, Knud Højgaards Fond og Augustinus Fonden om, hvilken oplevelse de har af udviklingen i strømmen af ansøgninger fra kulturområdet. Har de registreret et stigende antal ansøgninger med karakter af drift?

Hos Augustinus Fonden genkender man det billede, som tegnes af Christian Gether fra Arken, og som også direktør Mads Kähler Holst fra Moesgaard Museum kan skrive under på. Nemlig at der er sket en udvikling og en udvidelse af de store museer, som har skruet gevaldigt op for ambitionsniveauet de senere år for at skabe udstillinger af internationalt format, der kan til­træk­ke et bredt publikum. Og at det er blevet væsentligt dyrere at realisere de store sær­ud­stil­linger.

Augustinus Fonden har de senere år registreret et stigende antal ansøgninger fra museerne til ambitiøse og meget bekostelige udstillinger. Den digitale udvikling på formidlingsområdet har også gjort sig gældende, hvilket ligeledes har resulteret i ansøgninger med meget store budgetter, fortæller fondens adm. direktør Frank Rechendorff Møller. Augustinus Fonden støt­ter kulturen med cirka 80 pct. af fondens samlede donationer, som i 2016 var på i alt 300 mio. kr.

Frank Rechendorff Møller påpeger, at det ikke er korrekt, at fonde ikke støtter drift og kun har interesse for det spektakulære og nye udviklingstiltag.

”På museumsområdet støtter vi og andre fonde bl.a. indsamling, registrering, bevaring, forsk­ning og formidling, som er kerneaktiviteter for et museum, og som bidrager til bevarelse af den danske kulturarv. Vi støtter eksempelvis den digitale registrering af Thorvaldsens bre­ve, så de kan blive gjort til genstand for systematisk forskning nationalt og internationalt, og vi støtter bevaring af kalkmalerier i de danske kirker. Ofte er driftsomkostninger en del af den samlede pakke, når man støtter den slags basale bevaringsaktiviteter,” forklarer han.

Hos Knud Højgaards Fond har man registreret en lille stigning inden for støtten på det kul­tu­rel­le område, men da fonden også har mærket en stigning i ansøgninger inden for enkelte an­dre af deres støtteområder, har man svært ved at sige, om der er tale om et øget pres affødt af statens besparelser på kulturområdet. Bestyrelsesformand Sten Scheibye udtaler, at fonden som udgangspunkt ikke giver til drift og ikke har ændret politik i forhold til dette efter de ved­tag­ne besparelser.

De fem museer fik i 2016 i alt 85,8 mio. kr. i støtte fra fondene, mens de statslige bevillinger udgjorde 142 mio. kr.

Fondsmidler svarer til 60 pct. af statsstøtten på de fem største museer

MuseumStatsstøtte, 2016
(i kr.)
Fondsmidler, 2016
(i kr.)
Louisiana32.203.16830.500.000
Museum Sønderjylland31.348.7724.000.000
Arken31.342.8994.700.000
Ny Carlsberg Glyptotek27.444.83030.500.000
Moesgaard19.886.97516.100.000
Noter:
  • Museum Sønderjylland: Tallet i kolonnen 'Fondsmidler, 2016' viser tilsagn fra fonde – ikke årets regn­skabs­førte forbrug af fondsmidler
  • Ny Carlsberg Glyptotek: Tallet i kolonnen 'Fondsmidler, 2016' er inklusiv 23 mio. kr. fra Ny Carlsbergfondet, som museet modtager til drift og vedligehold af bygninger.