Naturfondene spreder natur til folket – og til landbruget

Fire naturfonde ejer og driver cirka 50 naturarealer rundt om i landet. Og fondene plan­lægger at opkøbe flere arealer for at beskytte natur og truet dyreliv. Samtidig gør fonde­ne naturoplevelser tilgængelige for offentligheden. Landbrugets organisation er positiv overfor fondenes indsatser. ”Men landmænd bør overveje konsekvenserne, når de sælger fra til naturfonde. For ny natur kan kaste restriktioner af sig,” siger chefkonsulent i Land­brug & Fødevarer, Karen Post.

Allendelille Fredskov
Al­len­de­lil­le Fredskov nord­vest for Ring­s­ted er ejet af Dan­marks Na­tur­fond. Om­kring en fjer­de­del af al­le Dan­marks plan­ter fin­des på det­te 65 ha sto­re om­rå­de, her­i­blandt den sjæld­ne flu­e­blomst og de tre dan­ske ar­ter af sko­v­lil­jer (fo­to: Dan­marks Naturfond)

Vand­spids­mus, tra­ner, mark­fir­ben og vil­de or­kidéer. Det er no­get af det dy­re- og plan­te­liv, som får lov at le­ve be­skyt­tet på de ca. 20.000 hektar na­tur­be­va­re­de are­a­ler, der ejes af fi­re na­tur­fon­de. Sam­ti­dig ska­ber fon­de­ne rum for børn og voks­ne, der ger­ne vil tæt på og op­le­ve den of­te unik­ke del af den dan­ske natur.

Et af de om­rå­der er Vej­ler­ne ved Lim­fjor­den, som er ejet af den stør­ste af na­tur­fon­de­ne, Aa­ge V. Jen­sens Naturfond.

”Be­sø­gen­de får fle­re na­tu­ro­p­le­vel­ser ef­ter, at fon­den etab­le­re­de fug­letår­ne, der gi­ver visu­elt ad­gang til om­rå­det. Vi har fo­kus på at for­mid­le na­tu­ren, og vi for­val­ter om­rå­det for at be­skyt­te na­tu­ren og de man­ge fug­le- og dy­rear­ter, hvoraf nog­le af dem er sår­ba­re,” si­ger drifts­le­der i Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond, Ni­els Da­hlin Lisborg.

Han er til­syns­før­en­de for om­rå­det, som fon­den køb­te for næ­sten 25 år si­den. Med 5.600 hektar er Vej­ler­ne det stør­ste af de cir­ka 50 fond­se­je­de naturarealer.

”Dy­re­li­vet har et hel­le el­ler et re­fu­gi­um. Vi for­val­ter re­ser­va­tet med hen­blik på at ska­be opti­male vil­kår. Be­sø­gen­de kan, uden at for­styr­re, kig­ge ind og op­le­ve et rigt fug­le- og dy­re­liv,” si­ger Ni­els Da­hlin Lisborg.

Og­så Dan­marks Na­tur­fond, der ud­sprin­ger af Dan­marks Na­tur­fred­nings­for­e­ning, Bikuben­fon­den og Den Dan­ske Na­tur­fond ejer na­tu­ra­re­a­ler med hen­blik på at be­skyt­te, be­va­re og gen­oprette na­tur- og dy­re­liv. Den Dan­ske Na­tur­fond, der mod­ta­ger drifts­støt­te fra den dan­ske stat, er etab­le­ret i 2015, men har al­le­re­de købt en­kel­te na­tu­ra­re­a­ler. Fon­den for­ven­ter over en år­ræk­ke at kø­be 5.000 hektar natur.

Alarmerende tilstand

Selv­om fon­de­ne gør et stort og vig­tigt ar­bej­de for at be­va­re og genop­ret­te na­tu­ren, så er det nød­ven­digt med en langt bre­de­re ind­sats, me­ner Dan­marks Naturfredningsforening:

”Na­tu­ren i Dan­mark er i en alar­me­ren­de dår­lig til­stand, og vi er ef­ter­hån­den et af de lan­de, der har mindst na­tur til­ba­ge. Ale­ne det at dyrk­nings­pro­cen­ten er så høj, gør at na­tu­ren er så pres­set. Der­til kom­mer ve­je og by­er. Det er si­den årtu­sin­de­skif­tet do­ku­men­te­ret i tal­ri­ge rap­por­ter fra OECD over EU til dan­ske for­ske­re,” si­ger præ­si­dent i Dan­marks Natur­frednings­forening, El­la Ma­ria Bisschop-Larsen.

Selv­om for­e­nin­gen som ene­ste ci­vil­sam­fundsor­ga­ni­sa­tion har ret til at rej­se fred­nings­sa­ger, så er det in­stru­ment ik­ke til­stræk­ke­ligt, for­kla­rer hun.

”Vi kan se, at fred­nings­in­stru­men­tet er ble­vet svæk­ket, for­di det stort set kun er os, der bru­ger det. Man­ge kom­mu­ner øn­sker ik­ke at læg­ge sig ud med lod­se­jer­ne, og sta­ten har sær­ligt si­den An­ders Fogh Ras­mus­sens tid ned­pri­o­ri­te­ret det. Vi blev på­lagt selv at fi­nan­si­e­re øko­no­miske vur­de­rin­ger af, hvad det ko­ster at la­ve en fred­ning, og hvad man skal be­ta­le i erstat­ning. Det er vo­res med­lem­mer, der skal be­ta­le de un­der­sø­gel­ser, for vi får ik­ke støt­te fra sta­ten,” si­ger hun.

Der­for har for­e­nin­gen ar­gu­men­te­ret for, at ret­ten til na­tur bur­de skri­ves ind i grund­loven, hvis man skal sik­re folks ret til at op­le­ve de na­tur­ty­per og dy­rear­ter, som er tru­et i Danmark.

”Hvis man vil sik­re frem­ti­di­ge ge­ne­ra­tio­ner ret­ten til en rig og mang­fol­dig na­tur, så­dan at in­gen kan ta­ge det fra os – li­ge som det sker i øje­blik­ket ved kyster­ne – så skul­le man skri­ve det ind i grund­loven på li­ge fod med ejen­doms­ret­tens ukræn­ke­lig­hed,” si­ger El­la Ma­ria Bisschop-Larsen.

Landbrugsorganisation: sælg med omtanke

Men sår­ba­re og be­skyt­te­de dy­re- og plan­te­liv, der ud­fol­der sig frit i na­tu­ren, kan væ­re kil­de til en be­ty­de­lig øko­no­misk ri­si­ko for nær­lig­gen­de land­mænd. Det kan nem­lig ko­ste dyrt, hvis en hyl­de-gø­g­eurt slår sig ned på land­man­dens en­ge, el­ler en stor vandsa­la­man­der fin­der vej til hans sø. El­ler til naboens.

Der­for kan det gi­ve bag­slag for land­man­den selv, hvis han væl­ger at fra­sæl­ge et styk­ke udyr­ket lan­da­re­al til en fond. For na­tu­rens ud­vik­ling kan ka­ste al­vor­li­ge re­strik­tio­ner af sig i for­hold na­bo­a­re­a­ler­ne, for­kla­rer chef­kon­su­lent i Vand & Na­tur-af­de­lin­gen i Land­brug & Føde­varer, Ka­ren Post.

”Med de gæl­den­de reg­ler for etab­le­ring el­ler ud­vi­del­se af hus­dyr­brug kan fo­re­kom­sten af et na­tu­ra­re­al be­ty­de, at land­man­den kan få me­get van­ske­ligt ved at ud­vik­le sin be­drift, hvis der er be­skyt­tet na­tur i nær­he­den. På den må­de kan na­tu­ren bli­ve no­get ne­ga­tivt for land­man­den, hvil­ket er rig­tig ær­ger­ligt – bå­de set fra land­man­dens og fra na­tu­ren si­de,” si­ger hun.

Lod­se­je­re ri­si­ke­rer og­så at mi­ste rå­de­ret­ten til de­res egen jord, hvis en af de cir­ka 70 fre­de­de plan­tear­ter ind­van­drer fra de om­kring­lig­gen­de na­tu­ra­re­a­ler. Uden at få er­stat­ning el­ler an­den form for kompensation.

”Det kan be­ty­de, at land­man­den ik­ke må plø­je det styk­ke jord op, som han må­ske el­lers hav­de plan­lagt at ta­ge i brug til si­ne af­grø­der,” si­ger Ka­ren Post.

Der­for bør bå­de fon­de og land­mænd tæn­ke sig godt om, in­den de ind­går hand­ler om land­areal­er, som skal ud­læg­ges til vild na­tur, me­ner organisationen.

”Som ud­gangs­punkt me­ner vi, at land­brugs­jord skal bru­ges til land­brug, hvis vi skal opret­holde vo­res pro­duk­tions­grund­lag. Men hvis en land­mand øn­sker at sæl­ge til en na­tur­fond, skal de selv­føl­ge­lig gø­re det. Man skal ba­re hu­ske at over­ve­je de mu­li­ge ef­ter­føl­gen­de restrik­tioner, som kan få kon­se­kven­ser for drif­ten. Og der­for skal man og­så hu­ske at ind­dra­ge nabo­erne,” si­ger Ka­ren Post.

Hun pe­ger des­u­den på, at fon­de­ne bør sør­ge for at ind­dra­ge de be­rør­te par­ter tid­ligt i proces­sen, når de plan­læg­ger at op­kø­be lan­d­om­rå­der til naturudvikling.

”Det er vig­tigt, at fon­de­ne har respekt for at hand­ler og om­for­de­ling af jord fo­re­går fri­vil­ligt, og at man tid­ligt ind­dra­ger lod­se­jer­ne. Det bli­ver svært, hvis man først har ind­teg­net si­ne pla­ner på et kort uden at ha­ve ind­budt til di­a­log,” si­ger Ka­ren Post og hen­vi­ser til Den Dan­ske Na­tur­fonds jord­for­de­lings­pro­jekt på Ma­nø, som et godt ek­sem­pel på, hvor­dan fon­den tid­ligt ind­dra­ger al­le in­ter­es­sen­ter­ne om­kring projektet.

Hun un­der­stre­ger des­u­den, at Land­brug og Fø­de­va­rer ge­ne­relt er po­si­ti­ve over for natur­fondenes ind­sat­ser, som og­så om­fat­ter støt­te til forsk­ning i na­tur og landbrug.

Fugletårne og naturformidling

For fle­re af na­tur­fon­de­ne er det en vig­tig mål­sæt­ning, at de­res na­tu­ra­re­a­ler er åb­ne for offent­lig­heden og at be­sø­gen­de får mu­lig­hed for at få vi­den om na­tur og dy­re­liv og sam­ti­dig op­le­ve den på tæt hold.

Det gæl­der og­så na­tur­re­ser­va­tet i Vej­ler­ne mel­lem Thi­sted og Fjer­rits­lev, som Aa­ge V. Jen­sens Na­tur­fond køb­te af pri­va­te eje­re. Si­den har fon­den vand­stands­re­gu­le­ret om­rå­det, så det i dag er et vig­tig til­holds­sted for yng­len­de vandfugle.

”Da na­tur­fon­den over­tog Vej­ler­ne i 1993 blev na­tur­be­skyt­tel­sen og sær­ligt fug­le­for­valt­nin­gen op­pri­o­ri­te­ret. Det in­de­bar bl.a. et stop for jagt i re­ser­va­tet,” si­ger drifts­le­der Ni­els Da­hlin Lisborg.

Si­den har fon­den og­så in­ve­ste­ret i ud­sigtspo­ster, hvor­fra om­rå­dets gæ­ster kan ob­ser­ve­re dyrelivet.

”Na­tur­fon­den har gjort det luk­ke­de re­ser­vat til­gæn­ge­ligt for of­fent­lig­he­den i form af fugle­tårne pla­ce­ret i kan­ten af re­ser­va­tet. Vej­ler­ne rum­mer bl.a. Dan­marks stør­ste græs­nings­eng, der om som­me­ren næ­sten min­der om en sa­van­ne, hvor stæ­re­ne sid­der på ryg­gen af kre­a­tu­rer­ne,” si­ger Ni­els Da­hlin Lisborg.

Han me­ner, at fond­se­jer­ska­bet og den al­men­nyt­ti­ge til­gang til at dri­ve og ud­vik­le om­rå­det gi­ver de be­sø­gen­de mu­lig­he­der, som an­dre ejer­for­mer nok ik­ke kan levere.

”Det er næp­pe sand­syn­ligt at en an­den pri­vat, ik­ke fonds­re­la­te­ret ak­tør, vil­le ha­ve sam­me fo­kus i sin drift. Stør­re god­ser og land­brugs­be­drif­ter vil næp­pe bru­ge så man­ge mid­ler på til­tag, der ik­ke gi­ver øko­no­misk over­skud. Det er om­kost­nings­kræ­ven­de at etab­le­re, byg­ge og ved­li­ge­hol­de fug­letår­ne, toilet­ter, ma­skin­park og så vi­de­re,” si­ger han.

Men at fon­de er de bed­ste ga­ran­ter for of­fent­lig­he­dens ad­gang til na­tu­ren, er man ik­ke helt enig i hos Land­brug & Fødevarer.

”Det er ik­ke en selv­gi­ven ting, at god na­tur og til­gæn­ge­lig­hed kun kan va­re­ta­ges af fon­de el­ler sta­ten. Der fin­des mas­ser af ek­semp­ler på na­tur, der stil­les til rå­dig­hed af an­dre for­mer for pri­va­te eje­re,” si­ger chef­kon­su­lent i Land­brug & Fø­de­va­rer, Ka­ren Post.

 

Aa­ge V. Jen­sen Naturfond
– ejer 28 na­tu­ra­re­a­ler i Dan­mark – ca. 18.000 ha

  • Vej­ler­ne (5600 ha)
  • Tof­te Skov & Mo­se (4140 ha)
  • Fil­sø (915 ha)
  • Hul­sig He­de (800 ha)
  • Gyl­denste­en strand (616 ha)
  • Lil­le Vild­mo­se (574ha)
  • Po­rt­land­mo­sen (500 ha)
  • Vil­sted Sø (450 ha)
  • Råb­jerg He­de (400 ha)
  • Ølund­gård (158 ha)
  • Hor­n­bæk En­ge (113 ha)
  • Vitsø Nor (112 ha)
  • Vorup En­ge (110 ha)
  • Væth En­ge (105 ha)
  • Rå­gø & Rå­gø Kal­ve (90 ha)
  • Kå­se­gård (90 ha)
  • Æbe­lø (82 ha)
  • Snarup Mo­se og Låd­ne Lung (78 ha)
  • Mjels Sø (78 ha)
  • Råb­jerg Mo­se (70 ha)
  • Må­gero­d­de (60 ha)
  • Va­ser­ne (53 ha)
  • Sund­bak­ker­ne (33 ha)
  • Kal­lø Grå (30 ha)
  • Ovstrup He­de (30 ha)
  • Bjer­get (6 ha)
  • Bleg­mo­se (4 h

Dan­marks Naturfond
– fon­den ejer i alt. 711,5 ha - for­delt på føl­gen­de ejendomme:

  • Sko­vs­gaard Gods (389,7 ha)
  • Høj­ris Møl­le (72,7 ha)
  • Jord­lø­se Bak­ker (61,8 ha)
  • Al­lin­de­lil­le Fredskov (57,0 ha.)
  • Døn­da­len (36,9 ha)
  • Lan­gå Ege­skov (16,7 ha)
  • Vrøgum Kær (13,5 ha)
  • El­bæk En­gen (13,2 ha)
  • Rub­jerg Knu­de (11,4 ha)
  • Hel­lig­dom­s­klip­per­ne m.m. (9,2 ha)
  • Lon­gel­se Bon­de­gårds­skov (8,5 ha)
  • Ga­de­vang Mo­se (6,6 ha)
  • Bunds­bæk Møl­le (5,6 ha.)
  • Munks Ban­ke (1,3 ha)
  • Born­hol­mer­plad­sen (4,0 ha)
  • Gry­et (3,0 ha)
  • Pan­d­rup (0,07 ha)
  • Syv­stjer­nen (0,04 ha)
  • Mag­leb­jerg (0,3 ha)

Bi­ku­ben­fon­den
– fon­den er­hver­ve­de i 2005-2011 i alt ca. 586 ha

  • Svan­nin­ge Bjer­ge (Syd­fyn)

Den Dan­ske Naturfond
– fon­den for­ven­ter at op­kø­be ca. 5.000 ha over en årrække.

  • Bøtø Plan­ta­ge på Fal­ster (153 ha)
  • Mols­b­jer­ge, 3 are­a­ler ved Fem­møl­ler (45 ha)

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer