Plastic Change: Fonde skal tænke mere langsigtet

På tre år har Plastic Change dokumenteret og kommunikeret et nyt miljøproblem så effektivt, at ingen længere kan være i tvivl. I starten fik organisationen dog blankt afslag på støtte fra fondene og det blå Danmark. Miljøorganisationens stifter, Henrik Beha Peder­sen, peger på behovet for, at fonde agerer mere langsigtet og samtidig er villige til at bruge ’kedelige’ penge til drift for at sikre løsninger på nye samfundsrelevante pro­ble­mer. Med en ny donation fra Tuborgfondet flytter de frivillige i Plastic Change nu endelig ud af formandens kælder.

Et hav fuld af pla­stik og mi­kro­p­last i vo­res mad. På kort tid har fri­vil­li­ge bi­o­lo­ger og juri­ster med fonds­støt­te og kon­ge­hu­sets op­bak­ning sat pla­stik­foru­re­ning på dags­or­de­nen – ik­ke ale­ne i Dan­mark, men og­så i EU og FN. I øje­blik­ket får Pla­stic Chan­ge fle­re in­ter­na­tio­na­le hen­ven­del­ser fra or­ga­ni­sa­tio­ner og uni­ver­si­te­ter, som øn­sker at ind­gå sam­ar­bej­de med de dan­ske ildsjæle.

Mil­jøor­ga­ni­sa­tio­nen har med stor me­di­e­mæs­sig gen­nem­slags­kraft og po­li­tisk be­vå­gen­hed sat sig igen­nem som en ny or­ga­ni­sa­tion, der ar­bej­der for at lø­se et selv­stæn­digt mil­jøpro­blem. Men på trods af en stor be­vil­ling fra Vil­lum og Ve­lux Fon­de­ne, en ræk­ke do­na­tio­ner fra min­dre fon­de samt pri­va­te do­no­rer, så er mil­jøor­ga­ni­sa­tio­nen fort­sat bå­ret af fri­vil­li­ge kræf­ter. Frem til au­gust må­ned i år har or­ga­ni­sa­tio­nen op­nå­et si­ne re­sul­ta­ter uden et egent­ligt kon­tor og uden pen­ge til at af­løn­ne et se­kre­ta­ri­at. Der­for har Pla­stic Chan­ge ind­til for gan­ske ny­lig le­vet med ri­si­ko­en for ik­ke at kun­ne gri­be de mu­lig­he­der, der er op­stå­et for at brin­ge plastik­dags­ordnen til næ­ste ni­veau. Nem­lig, at ud­nyt­te den nye vi­den og den pro­fes­sio­nel­le og poli­tiske op­mærk­som­hed til og­så at ska­be kon­kre­te og va­ri­ge løs­nin­ger på plastik­problemet. Det for­tal­te stif­te­ren af Pla­stic Chan­ge, Hen­rik Beha Pe­der­sen, få da­ge før Tu­borg­fon­det den 28. ju­ni send­te en red­nings­krans i ret­ning af den un­ge miljøorganisation.

”Det er lidt pa­ra­doksalt, at Pla­stic Chan­ge fak­tisk er nå­et der­til, at de fle­ste i lan­det nu ken­der til pro­ble­met og an­er­ken­der, at der er be­hov for lø­se det. Men vi står sta­dig og mang­ler op­starts­finansiering til et ba­sis­se­kre­ta­ri­at hos Pla­stic Chan­ge. Vi får me­get in­ter­es­se og man­ge hen­ven­del­ser om part­ner­ska­ber på et højt in­ter­na­tio­nalt ni­veau. Men vi har ik­ke pen­ge til løn­nin­ger,” si­ger Hen­rik Beha Pe­der­sen, der er ud­dan­net mil­jø­bi­o­log og har en for­tid som lan­de­chef i Greenpeace.

Med Tu­borg­fon­dets helt nye be­vil­ling på fi­re mio. kr. over seks år kan Pla­stic Chan­ge nu be­gyn­de at an­sæt­te løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re og ta­ge hul på at op­byg­ge et se­kre­ta­ri­at. Og ik­ke mindst kan de fri­vil­li­ge nu ryk­ke ud af den kæl­der, som for­e­nin­gens be­sty­rel­ses­for­mand, Pe­ter Fly Han­sen, ind­til vi­de­re har stil­let til rådighed.

Tu­borg­fon­det har blandt an­det gi­vet be­vil­lin­gen på bag­grund af for­e­nin­gens ev­ne til at ud­vik­le nye sam­ar­bejds­fla­der og en­ga­ge­re om­ver­de­nen i pla­stikpro­ble­met, for­tæl­ler fon­dets direk­tør An­ne-Ma­rie Skov i en pres­se­med­del­el­se i for­bin­del­se med donationen.

”Pla­stic Chan­ge er et godt ek­sem­pel på en or­ga­ni­sa­tion, der for­mår at en­ga­ge­re man­ge i et fæl­les øn­ske om at be­kæm­pe foru­re­nin­gen af pla­stik i vo­res ha­ve og sam­men med virk­som­heder og part­ne­re i ci­vil­sam­fun­det fin­de nye, bæ­re­dyg­ti­ge løs­nin­ger,” si­ger hun.

Be­vil­lin­gen be­ty­der, at or­ga­ni­sa­tio­nen nu kan be­gyn­de at fo­ku­se­re på næ­ste fa­se i kam­pen mod pla­stik­foru­re­ning – at ud­vik­le og im­ple­men­te­re lang­sig­te­de løs­nin­ger. Det er her, at re­sul­ta­ter­ne af så­vel det fri­vil­li­ge ar­bej­de som af fond­skro­ner­ne, med ti­den kan hø­stes. Og net­op der­for er det og­så det­te ud­vik­lings­trin i stør­re sam­funds­mæs­si­ge pro­jek­ter, fon­de­ne med for­del kun­ne ha­ve stør­re fo­kus på, me­ner Hen­rik Beha Pedersen.

”Det skal fon­de­ne væ­re op­mærk­som­me på, det min­der lidt om pro­blem­stil­lin­gen for mad­spilds­bevægelsen: Man ta­ger hul på et pro­blem, som vi­ser sig at væ­re uhy­re samfunds­rele­vant. Her er det vig­tigt, at der fin­des nog­le filan­tro­per el­ler fon­de, der kan se be­ho­vet for at gå ind og styr­ke den or­ga­ni­se­ring, der skal løf­te ud­for­drin­gen på den lan­ge ba­ne. Det kan opfat­tes som ke­de­li­ge pen­ge, for­di de ik­ke går til kon­kre­te pro­jek­ter, men det er og­så de mest stra­te­gi­ske pen­ge, som du får al­ler­mest ud af, for­di man styr­ker or­ga­ni­sa­tio­nen og sik­rer, at der er et re­præ­sen­ta­tivt kon­tor og man kan til­træk­ke kom­pe­ten­te me­d­ar­bej­de­re,” si­ger han.

Han un­der­stre­ger, at Pla­stic Chan­ge som en med­lems­ba­se­ret for­e­ning på læn­ge­re sigt skal væ­re selv­fi­nan­si­e­ren­de og op­pe­bæ­re ind­tæg­ter fra blandt an­det kon­tin­gen­ter og kom­mer­cielle sponsorater.

En modningsproces

Da Pla­stic Chan­ge star­te­de i 2014 var dan­sker­nes ge­ne­rel­le vi­den om kon­se­kven­ser­ne af pla­stik­forurening be­græn­set til en al­min­de­lig ir­ri­ta­tion over at fin­de pla­stikpo­ser, skoså­ler og fla­sker en som­mer­dag på stranden.

”Vi star­te­de fuld­stæn­digt ufi­nan­si­e­ret som et fri­vil­lig­pro­jekt. Jeg la­ve­de et bud­get, hvor jeg teg­ne­de he­le pro­jek­tet op med ha­v­eks­pe­di­tio­ner, se­kre­ta­ri­at og alt det, som jeg vur­de­re­de skul­le til for at sæt­te pro­ble­met på dags­or­de­nen og fast­hol­de det i mindst fem år. Det var et bud­get på 18 mio. kr., som jeg hu­sker det. Jeg hen­vend­te mig til en ræk­ke sto­re fon­de, virk­som­heder, re­de­ri­er og for­skel­li­ge ak­tø­rer in­den for ha­vet. Jeg fik kom­plet af­slag fra dem al­le,” si­ger Hen­rik Beha Pedersen.

På det tids­punkt var der ik­ke den nød­ven­di­ge ri­si­ko­vil­lig­hed blandt fon­de og i er­hvervs­li­vet til at støt­te et nyt mil­jøpro­blem, me­ner han.

”Set i baks­pej­let kan jeg godt for­stå det. Der var in­gen na­tio­nal po­li­tisk el­ler me­di­e­mæs­sig op­mærk­som­hed om­kring em­net. Det var i høj grad mig selv, der så et be­hov for, at no­gen i Dan­mark ar­bej­de­de iso­le­ret og ude­luk­ken­de med pla­stik­foru­re­ning i ha­ve­ne. Men den mod­nings­proces, der skal til for at kom­me igen­nem med pro­jek­ter i 20-mil­li­o­ner­klas­sen, var sim­pelt­hen ik­ke sket end­nu. Man så ik­ke pro­ble­met,” si­ger Hen­rik Beha Pedersen.

Uden øko­no­misk støt­te lyk­ke­des det al­li­ge­vel Pla­stic Chan­ge at kom­me i gang med at under­søge, do­ku­men­te­re og for­mid­le pro­ble­met med pla­stik­foru­re­ning i verdenshavene.

”Vi gik i gang på fri­vil­lig ba­sis og sø­sat­te sam­men med Nord­ka­pe­ren en eks­pe­di­tion fra Dan­mark til Mid­del­ha­vet og vi­de­re til Hawaii, hvor vi hut­le­de os frem ved at få sam­let 60.000 kr. via en lil­le crowd fun­ding. Vi hav­de kon­tor hjem­me hos mig, hvor ti fri­vil­li­ge mød­tes dag­ligt. Der var fle­re pro­fes­sio­nel­le folk: Det var juri­sten, der li­ge hav­de en pau­se i sit ar­bejds­liv, gra­fik­eren, der kun­ne sæt­te nog­le ti­mer af til pro­jek­tet, og den pro­fes­sio­nel­le over­sæt­ter, som godt kun­ne hjæl­pe lidt til,” for­tæl­ler Hen­rik Beha Pe­der­sen og fortsætter:

”Så jeg fik etab­le­ret en kreds af pro­fes­sio­nel­le ildsjæ­le om­kring Pla­stic Chan­ge, der har gjort, at vi kun­ne star­te pro­jek­tet op. Det er ba­se­ret på en­ga­ge­re­de fri­vil­li­ge, der har brugt et år el­ler me­re på at ka­ste sig ud i det her ar­bej­de nær­mest ufi­nan­si­e­ret, in­klu­si­ve mig selv,” si­ger han.

Un­der­vejs af­søg­te or­ga­ni­sa­tio­nen fort­sat mu­lig­he­der­ne for at fin­de sam­ar­bejds­part­ne­re og fi­nan­si­e­ring til at la­ve un­der­sø­gel­ser, eks­pe­di­tio­ner og formidlingsindsatser.

”Der ske­te så det på et tids­punkt, at vi i sam­ar­bej­de med bran­che­for­e­nin­gen Pla­stin­du­stri­en og Det Øko­lo­gi­ske Råd lyk­ke­des med at kom­me igen­nem med en an­søg­ning hos Vil­lum Fon­den og Ve­lux Fon­den. Det var den før­ste re­el­le be­vil­ling, vi fik til nog­le kon­kre­te pro­jek­ter. Der­u­d­over fik vi og­så en be­vil­ling fra to mi­ni­ste­ri­er til at pro­du­ce­re un­der­vis­nings­film. De be­vil­lin­ger sat­te os i stand til at la­ve nog­le stør­re pro­jek­ter,” si­ger han.

Folketinget og langsigtede fonde

At det der­med lyk­ke­des at få pro­jek­tet Pla­stic Chan­ge gen­nem mod­nings­pro­ces­sen til­skri­ver han især ev­nen til at fin­de ind i de rig­ti­ge sam­ar­bej­der samt for­stå­el­sen for at kom­mu­ni­ke­re ad de rig­ti­ge kanaler.

”Det hand­ler i høj grad om part­ner­ska­ber. Pla­stic Chan­ge har væ­ret i stand til at til­træk­ke in­ter­es­san­te part­ner­ska­ber bå­de i det blå Dan­mark, men og­så i pla­stin­du­stri­en, med konge­huset og med Den Blå Pla­net. Vi har for­må­et at eks­po­ne­re pro­blem­stil­lin­gen om­kring pla­stik i ha­vet i re­la­tion til nog­le spæn­den­de part­ne­re, og vi har ud­nyt­tet de so­ci­a­le me­di­er og sat en me­di­e­dags­or­den. Der­u­d­over har vi haft et par år, hvor vi var de ene­ste i Dan­mark, der tal­te om det pro­blem. Det har gi­vet os en unik mu­lig­hed for at etab­le­re bran­det Pla­stic Chan­ge,” si­ger Hen­rik Beha Pedersen.

En af de sto­re ud­for­drin­ger for at ska­be lang­sig­te­de bæ­re­dyg­ti­ge løs­nin­ger på plastik­foru­re­ningen bli­ver nu at få de po­li­ti­ske par­ti­er i Fol­ke­tin­get til at gø­re me­re end at ta­le aner­kend­ende om problemet.

”Det er helt af­gø­ren­de, at po­li­ti­ker­ne og­så på et el­ler an­det tids­punkt kom­mer på ba­nen og gri­ber det sig­nal, der er fra be­folk­nin­gen og in­du­stri­en om, at vi er pa­ra­te til at lø­se det her. De skal på ba­nen med fi­nans­lo­vs­mid­ler til at pro­du­ce­re me­re vi­den. Sam­ti­dig skal de sæt­te den ram­me­lov­giv­ning, der skal til at ska­be de rig­ti­ge in­ci­ta­men­ter i for­hold til at lø­se plastik­problemet,” si­ger han og gi­ver ek­semp­ler på lovgivningstiltag:

”Vi mang­ler in­ci­ta­men­ter til ad­færds­æn­drin­ger, som kun kan ska­bes via lov­giv­ning. Der skal pant på en mas­se pla­sti­kem­bal­la­ge, så vi sik­rer, at det bli­ver sam­let ind. Vi mang­ler af­gif­ter, så vi kan sty­re, hvor me­get en­gangs­pla­stik vi pro­du­ce­rer osv. Der er nog­le helt lav­prak­ti­ske og lav­t­hæn­gen­de frug­ter, som det po­li­ti­ske sy­stem bør føl­ge op med nu, hvis løs­nin­ger­ne skal få vo­lu­men og bli­ve ac­ce­le­re­ret,” for­kla­rer han.

Men ud­over den po­li­ti­ske for­ank­ring kun­ne fon­de­ne og­så bi­dra­ge bed­re, hvis de i prak­sis vil­le age­re ud fra en me­re lang­sig­tet til­gang til sam­funds­for­an­drin­ger, me­ner Hen­rik Beha Pedersen.

”Fon­de­ne skal pres­ses til at tæn­ke lang­sig­tet. Fon­de­ne – i vo­res til­fæl­de Vil­lum og Ve­lux – er jo in­de og gø­de jor­den for Pla­stic Chan­ge med tre-åri­ge pro­jek­ter. Det kan godt ly­de af lang tid, men hvis vi ta­ler om at la­ve en lil­le sam­funds­re­vo­lu­tion i for­hold an­ven­del­se af pla­stik på lang sigt, så er det helt af­gø­ren­de, at i hvert fald nog­le af de stør­re fon­de har lang­sig­te­de stra­tegier, der gør, at de kan ska­le­re de pro­jek­ter op, som de igang­sæt­ter. Ek­sem­pel­vis vil vi rig­tig ger­ne la­ve et na­tio­nalt forsk­nings- og vi­den­cen­ter om mi­kro­p­last. Så­dan at man kan op­sam­le ny vi­den og ska­be det nød­ven­di­ge over­blik over kon­se­kven­ser­ne af foru­re­nin­gen, som po­li­ti­ker­ne kan be­gyn­de at re­gu­le­re på bag­grund af. Det kræ­ver lang­sig­tet tænk­ning for fon­de­ne, hvor man skal tæn­ke fem til ti år frem. Med en så­dan stra­te­gisk plan­læg­ning kun­ne fon­de­ne væ­re med til at fast­hol­de en po­si­tiv ud­vik­ling på et mil­jøpro­blem uan­set skif­ten­de re­ge­rin­gers hold­nin­ger,” si­ger Hen­rik Beha Pedersen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Om Plastic Change

Plastic Change blev stiftet som en medlems­forening i 2014.

Miljøorganisationen skal på længere sigt være selvfinansierende i kraft af kontingenter, salg af annoncer, sponsorater mm.

I opstartsfasen har følgende fonde støttet organisationens kamp mod plastikforurening:

  • Villum og Velux Fondene: 8,9 mio. kr.
  • D/S Orients Fond: 300.000 kr.
  • Kronprins Frederiks og Kronprinsesse Marys Fond: 200.000 kr.
  • Bodil Pedersen Fond: 100.000 kr.
  • Decibel Fonden: 100.000 kr.
  • Baixamar Fonden: 90.000 kr.
  • Roskilde Festival (filantropisk forening): 100.000 kr.
  • Tuborgfondet: 4 mio. kr.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer