OAK Foundation Denmark bruger grønlandsnetværket som løftestang til effekt

OAK Foundation Denmark er ikke stor tilhænger af målingskulturen. I stedet prioriterer fonden at holde omkostningerne nede og træde til der, hvor den enkelte socialt udsatte kan få en håndsrækning til et bedre liv. Den strategi er i praksis den samme i Grønland, men her er det sværere at navigere på grund af den geografiske afstand. Derfor var fonden medstifter af fondenes grønlandsnetværk og opnår eksempelvis resultater via støtte til Mary Fondens engagement i Grønland.

OAK Fo­un­da­tion Den­mark har sit filan­tro­pi­ske fo­kus in­den­for det so­ci­a­le om­rå­de i bå­de Grøn­land og Dan­mark, hvor fon­den især læg­ger vægt på tun­ge so­ci­a­le pro­ble­mer. Grøn­land er af man­ge år­sa­ger et ud­for­dren­de ud­de­lings­om­rå­de, og der­for har fon­dens di­rek­tør fra star­ten gjort en ind­sats for at ska­be sam­ar­bejds­re­la­tio­ner med an­dre fon­de, så ud­de­lin­ger­ne kan kom­me ud, hvor den so­ci­a­le nød er størst, og hvor selv små ind­sat­ser kan ha­ve stor be­tyd­ning for det en­kel­te menneske.

”I man­ge år var fon­de­nes do­na­tio­ner jo blot lidt flø­de­skum på top­pen af ka­gen, men nu fyl­der de me­re og me­re ef­ter­hån­den som der bli­ver skå­ret på de of­fent­li­ge bud­get­ter. Hvis man kom­mer og læg­ger fem mil­li­o­ner ind i et om­rå­de, som for ek­sem­pel kri­se­cen­tre el­ler no­get an­det so­ci­alt ar­bej­de i Grøn­land, så kan det jo ud­gø­re en stor på­virk­ning, og det kræ­ver selv­føl­ge­lig nog­le over­vej­el­ser. Der kan det væ­re ud­mær­ket at mø­de an­dre fon­de i grøn­lands­net­vær­ket og bli­ve in­spi­re­ret af hin­an­dens ar­bej­de,” si­ger di­rek­tør i OAK Fo­un­da­tion Den­mark, Est­her Nørregård-Nielsen.

Der­med pe­ger hun og­så på et af de man­ge vil­kår, som ad­skil­ler fon­dens ind­sats i Grøn­land fra de øv­ri­ge ak­ti­vi­te­ter, nem­lig Dan­marks hi­sto­ri­ske re­la­tio­ner til Grønland.

”Vi skal jo pas­se enormt på, hvor­dan vi ar­bej­der i Grøn­land og at det ik­ke bli­ver så­dan en po­st­ko­lo­ni­a­lis­me, hvor vi kom­mer med vo­res nor­mer og vær­di­er. Grøn­land er jo et fuld­stæn­dig an­det land med an­dre livs­be­tin­gel­ser og an­dre må­der at le­ve li­vet på,” si­ger Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen, der ud over sin stil­ling som fonds­di­rek­tør og­så er part­ner i Rå­d­gi­ven­de So­cio­lo­ger ApS.

Der er iføl­ge fon­dens di­rek­tør man­ge ek­semp­ler på, at fle­re fon­de med ud­gangs­punkt i grøn­lands­net­vær­ket er gå­et sam­men om at fi­nan­si­e­re pro­jek­ter i Grøn­land på bag­grund af de for­skel­li­ge for­måls­om­rå­der, som fon­de­ne ar­bej­der ud fra.

OAK en familiedrevet velgørende fond

Som klas­sisk an­søg­nings­dre­vet fond hol­der OAK Fo­un­da­tion Den­mark et snæ­vert fo­kus på at hjæl­pe so­ci­alt ud­sat­te i Dan­mark og Grøn­land. Tid­li­ge­re hav­de fon­den og­så et kul­tu­relt støt­te­o­m­rå­de, men fon­den ud­de­ler nu år­ligt cir­ka 30 mio. kro­ner med fo­kus på de al­ler­sva­ge­ste i sam­fun­det og på fa­mi­li­er, kvin­der og børn, der har væ­ret ud­sat for vold el­ler an­dre for­mer for krænkelser.

”Fon­den er i dag ale­ne fo­ku­se­ret på det so­ci­a­le, og det hand­ler i høj grad om, at fon­dens stif­ter, Jet­te Par­ker, er vok­set op i en fa­mi­lie nord for Aal­borg, som fik nog­le nød­ven­di­ge skub på et tids­punkt, hvor det var vig­tigt. Det er es­sen­ti­elt for he­le fon­dens ar­bej­de: Tro­en på at man kan støt­te det en­kel­te men­ne­ske på tids­punk­ter, hvor det er me­get af­gø­ren­de, og der­med æn­dre folks vil­kår el­ler mu­lig­he­der,” si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Par­ker-fa­mi­li­en står og­så bag den sto­re in­ter­na­tio­nalt ar­bej­den­de OAK Fo­un­da­tion med ho­ved­sæ­de i Ge­ne­ve, men den dan­ske af­de­ling er en selv­stæn­dig fond, hvor Jet­te Par­ker selv er be­sty­rel­ses­for­mand. Fon­dens so­ci­a­le fo­kus skyl­des net­op stif­te­rens so­ci­a­le en­ga­ge­ment, for­tæl­ler Est­her Nørregård-Nielsen.

Et en­ga­ge­ment, der og­så af­spej­ler sig i hold­nin­gen til de me­to­der, som fon­den be­nyt­ter sig af i for­hold til at nå ud at hjæl­pe, hvor be­ho­vet er størst.

”OAK Fo­un­da­tion Den­mark ope­re­rer på den må­de, at vi støt­ter ini­ti­a­ti­ver helt ude på ga­den. Vi gi­ver hel­le­re sovepo­ser til hjem­lø­se og ser dem bli­ve brugt, end vi gi­ver folk pen­ge for at un­der­sø­ge, om det vil­le væ­re godt at gi­ve hjem­lø­se sovepo­ser. Det er ik­ke for­di, vi ik­ke an­er­ken­der forsk­ning, for det støt­ter vi rig­tig kraf­tigt i an­dre de­le af OAK. Men i den dan­ske del af OAK er det en klar be­slut­ning fra Jet­te Par­kers si­de, at vi skal bi­dra­ge der, hvor man di­rek­te gi­ver en hånd til den en­kel­te, og som kan hjæl­pe til at de får et skub lidt fremad i livet”

Men med et se­kre­ta­ri­at på kun to per­so­ner er det be­græn­set, hvor me­get fon­den selv kan ta­ge an­svar for at dri­ve hjæl­pen frem.

”Vi har et øn­ske om at hol­de ad­mi­ni­stra­tions­om­kost­nin­ger­ne re­la­tivt la­ve, og vi har pri­o­ri­te­ret, at vi ik­ke på sam­me må­de som fle­re an­dre fon­de vil væ­re di­rek­te pro­jekt­bæ­ren­de. Der­for kom­mer vo­res ud­de­lin­ger i høj grad an på de pro­jekt­for­slag, vi mod­ta­ger. Der­u­d­over ta­ler jeg med folk, in­den for re­le­van­te om­rå­der og for­sø­ger at ’nud­ge’ lidt ved at gø­re op­mærk­som på vo­res støtteformål.”

En fordel for de grønlandske modtagere

Be­græn­se­de ad­mi­ni­stra­ti­ve res­sour­cer og den sto­re geo­gra­fi­ske af­stand var blandt år­sa­ger­ne til, at Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen, tid­ligt ef­ter hun trå­d­te til i 2007, al­li­e­re­de sig med en af de an­dre fon­de, der på det tids­punkt var me­get ak­tiv i Grønland.

”Jeg var nystar­tet fonds­di­rek­tør og hav­de som so­cio­log en ri­me­lig god for­nem­mel­se af hvad der ske­te i Dan­mark. Men jeg hav­de ik­ke den sam­me for­nem­mel­se for mu­lig­he­der­ne og fald­gru­ber­ne i Grøn­land. Der­for la­ve­de jeg et sam­ar­bej­de med Vil­lum Fon­den, hvor jeg tog med dem derop,” si­ger hun.

Det blev start­skud­det til et me­re struk­tu­re­ret forum for er­fa­rings­ud­veks­ling mel­lem de fon­de, der har filan­tro­pi­ske ak­ti­vi­te­ter i Grønland.

”Jeg kom til at ta­le lidt med de for­skel­li­ge fon­de, og vi fik etab­le­ret et net­værk, for­di det vi­ste sig, at vi var fle­re, der syn­tes, at det kun­ne væ­re me­get rart en gang imel­lem at mø­des og ta­le om mu­lig­he­der og ud­for­drin­ger i for­hold til Grøn­land som donationsområde.”

Grøn­lands­net­vær­ket gi­ver blandt an­det mu­lig­hed for, at fon­de­ne kan drøf­te mu­lig­he­der for at gå sam­men om pro­jek­ter, som de ik­ke har mu­lig­hed for at løf­te en­kelt­vis. Det kan og­så be­ty­de at min­dre fon­des do­na­tio­ner kan bli­ve bragt i spil i sam­men­hæng med stør­re pro­jek­ter, hvis der ek­sem­pel­vis er mu­lig­hed for at ud­vi­de et gi­vet pro­jekt, så det dæk­ker fle­re fun­dat­sers for­mål, for­kla­rer Est­her Nørregård-Nielsen.

Men der­u­d­over kan sam­ar­bej­det og­så på an­dre må­der væ­re en for­del for mod­ta­ger­ne i Grøn­land, hvor en ty­pisk ud­for­dring er, at der ik­ke er så man­ge res­sour­cer til rå­dig­hed for pro­jek­t­ud­vik­ling og fundraising.

”Net­vær­ket kan og­så kva­li­fi­ce­re vo­res spørgs­mål me­get bed­re. Vi kan for­hin­dre, at nog­le af de grøn­land­ske or­ga­ni­sa­tio­ner skal lø­be spids­rod mel­lem fon­de­ne el­ler at de skal væ­re i tvivl om, hvil­ke fon­de de skal læg­ge de for­skel­li­ge an­søg­nin­ger ind hos. Så net­vær­ket kan og­så i høj grad væ­re en hjælp til an­sø­ger­ne. Om­vendt kan det selv­føl­ge­lig og­så væ­re en ud­for­dring for dem, at vi jo i hø­je­re grad ved, hvis der er dob­bel­tan­søg­nin­ger,” si­ger hun.

Effekt pr. agent

Est­her Nør­re­gård-Ni­el­sen næv­ner Ko­fo­ed Sko­le i Grøn­land som et godt ek­sem­pel på det frugt­ba­re sam­ar­bej­de i net­vær­ket. En af fon­de­ne fik en hen­ven­del­se om, at Ko­fo­eds Sko­le ger­ne vil­le gø­re en ind­sats for, at de grøn­læn­de­re, der over­ve­jer at rej­se til Dan­mark får mu­lig­hed for at kom­me et sted hen og få no­get vi­den om det på forhånd.

”Pro­ble­met var, at en del grøn­læn­de­re, der for­sø­ger at bo­sæt­te sig i Dan­mark, går i hund­e­ne på bag­grund af for­kert in­for­ma­tion og vi­den,” si­ger hun.

Sam­men fik OAK Fo­un­da­tion Den­mark, Vil­lum Fon­den og A.P. Møl­ler Fon­den etab­le­ret den grøn­land­ske af­de­ling af Ko­fo­eds Sko­le i Nuuk.

”Fon­den kun­ne løf­te for­skel­li­ge aspek­ter – nog­le støt­ter så i hø­je­re grad mur­sten og an­dre de me­re so­ci­a­le aspek­ter. Så vi fik li­ge­som mu­lig­hed for at sup­ple­re hin­an­den på ud­mær­ket vis, og løf­te en re­la­tivt høj reg­ning, som vi ik­ke hver især vil­le ha­ve væ­ret in­ter­es­se­ret i at løf­te. Der­u­d­over er for­de­len at når fon­den går sam­men om løs­nin­gen, så er der in­gen lø­se en­der i fi­nan­si­e­ring og man ved, at op­ga­ven bli­ver løf­tet,” si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Et an­det ek­sem­pel er en mul­ti­ba­ne i Ta­si­ilaq, som fon­den fi­nan­si­e­re­de i sam­ar­bej­de med Lo­ka­le- og An­lægs­fon­den og Vil­lum Fonden.

Og­så Mary Fon­den del­ta­ger i net­vær­ket og det sam­ar­bej­de har OAK be­nyt­tet som løf­te­stang på et af de om­rå­der, som er helt cen­tralt for OAK Fo­un­da­tion Den­mark. Med en be­vil­ling på godt fem mio. kr. har fon­den i 2014 støt­tet Mary Fon­den i et 3-årigt pro­jekt på syv kri­se­cen­tre, der skal styr­ke volds­ud­sat­te kvin­der og børn og opkva­li­fi­ce­re me­d­ar­bej­der­ne på centrene.

”Mary Fon­den har vir­ke­lig et fan­ta­stisk godt og fint sam­ar­bej­de i Grøn­land, og de ny­der ut­ro­ligt stor an­er­ken­del­se for de­res ar­bej­de. Fon­den ved, hvad den har med at gø­re derop­pe, og kron­prin­ses­sen er jo en fan­ta­stisk am­bas­sa­dør,” si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

På den bag­grund vur­de­re­de OAK Fo­un­da­tion Den­mark, at det var mu­ligt at ska­be mak­si­mal ef­fekt for ud­de­lin­ger­ne på fon­dens ker­ne­om­rå­de ved at støt­te de grøn­land­ske kri­se­cen­tre gen­nem Mary Fonden.

”Mary Fon­den kan væ­re med til at sør­ge for, at et om­rå­de som kri­se­cen­tre, der man­ge ste­der ik­ke har høj pre­sti­ge, får et vir­ke­ligt boost. Det gæl­der og­så for de men­ne­sker, der ar­bej­der på kri­se­cen­tre­ne som får et boost ved, at de bli­ver set, hørt og an­er­kendt af Mary Fon­den. Det be­ty­der vir­ke­lig no­get for al­le de kvin­der, der sid­der rundt om­kring og har be­hov for kri­se­cen­tre. Der­u­d­over bli­ver he­le per­spek­ti­vet og po­li­ti­ker­nes blik for om­rå­det jo skær­pet. Vi ser, at der kom­mer en mer­vær­di ud af det, som er helt ube­ta­le­lig,” si­ger Est­her Nørregård-Nielsen.

Ud over OAK Fo­un­da­tion Den­mark del­ta­ger føl­gen­de fon­de i grøn­lands­net­vær­ket: Bi­ku­ben­fon­den, Lo­ka­le og An­lægs­fon­den, Re­al­da­nia, Aa­ge V. Jen­sen Cha­ri­ty Fo­un­da­tion, A.P. Møl­ler Fon­den, 15. Ju­ni Fon­den, Vil­lum Fon­den og Mary Fonden.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

TEMA: Danmarks Fonde sætter fokus på lokale fondes betydning for udvikling, landbo- og kul­tur­liv samt den sociale sammen­hængs­kraft i landets såkaldte yderområder og landdistrikter. Læs mere på temasiden Fonde i Det Lokale Danmark.

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer