Små frivillige foreninger presset af fondes krav

Danske fonde søger i stigende grad samarbejdspartnere i civilsamfundet. Men deres krav til professionelle ansøgninger, dokumentation og evaluering presser de små frivillige so­ciale foreninger, som har svært ved at finde ressourcerne til at leve op til fondenes krav. Center for Frivilligt Socialt Arbejde har udviklet et værktøj, som skal gøre det lettere for fonde at finde frem til og række ud efter relevante samarbejdspartnere på vel­færds­om­rådet.

Laura Auken
“Kravene til at søge penge – om det er private eller offentlige – har været stigende de sidste ti år,” siger Laura Auken, centerchef for CFSA, som har udviklet Foreningsportalen, der skal gøre det lettere for fonde at finde samarbejdspartnere på vel­færds­om­rådet.

Center for Frivilligt Socialt Arbejde (CFSA) har de seneste år oplevet, hvordan der er sket en ændring i den måde mange fonde arbejder på. En ændring, som stiller nye og ressource­kræ­vende krav til de frivillige sociale foreninger. For nogle har forandringens vinde blæst den rigtige vej.

“Vi kan se, at der er sket en udvikling, hvor en række fonde er begyndt at have en mere stra­te­gisk og spidsvinklet tilgang til uddelingerne. Og vi kan se, at nogle foreninger – både nye og gamle, små og store – pludselig kan opleve meget medvind, fordi de arbejder med emner og målgrupper eller metoder, som nogle fonde har valgt som fokusområde,” siger Laura Auken, centerchef i CFSA.

Men udviklingen betyder også, at andre foreninger oplever modvind. Det er sværere at gøre sig gældende, hvis man ikke arbejder inden for fondenes primære fokusområder. Og samtidig stiger fondenes krav til ansøgerne. For før foreningerne kan gøre sig håb om væ­sent­lig og langvarig fondsstøtte, skal de ofte gennem et nåleøje, som det kræver mange res­sour­cer at komme i nærheden af.

“Kravene til at søge penge – om det er private eller offentlige – har været stigende de sidste ti år. Vi oplever, at foreningerne synes, der er et stigende krav til, hvad de skal have brugt tid på, planlagt og have talt med andre mulige samarbejdspartnere om – inden de overhovedet ved, om de har en vis chance for at kunne komme gennem det første nåleøje,” siger Laura Auken, og fortsætter:

“Mange mindre og nye foreninger og frivilligcentre har en så presset økonomi og derved ikke lønmidler til medarbejdere, der kan afse tid til at skrive store ansøgninger, opbygge foran­drings­mo­del­ler og skrive tidsplaner, at det for nogle kan være tæt på umuligt at få lavet store an­søg­ninger, der lever op til fondenes krav om impact og målinger af effekt. Jeg tror, nogle af fondenes sekretariater glemmer, at hvis man vil samarbejde med de mindre og nye orga­ni­sa­tioner, vil det være en stor hjælp, hvis de kan give midler til kvalificeret konsulentstøtte helt i starten, til at hjælpe foreningerne med at skrive en gennemarbejdet ansøgning”.

CFSA forsøger at støtte de frivillige sociale foreninger ved at tilbyde telefonrådgivning, fund­raising­kurser og on-line guider i fundraising og andre emner, der er nyttige, når en mindre forening gerne vil være klar til at kunne modtage en større fondsbevilling.

Når en lille social forening har fået midler til at ansætte deres første eller anden medarbejder, er der også mange, som kontakter CFSA om rådgivning i overgangen fra ikke at have nogle ansatte til at opbygge et mindre sekretariat.

Udfordret af målstyring og evalueringskrav

Desuden fungerer CFSA som fast sparringspartner for nogle mindre foreninger, som er kom­met igen­nem det allerførste nåleøje hos en fond, med udviklings­strategi, organi­sa­tions­planer og at få skabt gode partner­skaber, som kan indgå i foreningernes kommende an­søg­ning. Helt konkret har CFSA indledt et samarbejde, der ifølge Laura Auken demonstrerer en god for­stå­else for, at processen henimod at skrive en god ansøgning også er en organi­sa­tions­ud­vik­lings­proces.

“Egmont Fonden har bedt CFSA om at være projektudviklingscoach for nogle mindre fore­ning­er, fonden har i deres spireprogram. Vi hjælper foreningerne med at udvikle sig konkret og strategisk, lægge en udviklingsplan, få organisationen på plads, finde relevante sam­ar­bejds­part­nere, og med hvordan de skriver en god ansøgning,” siger Laura Auken.

Men på den anden side af det første nåleøje venter der de små sociale foreninger en række andre ressourcekrævende krav. Laura Auken peger på fondenes forventninger om do­ku­men­ta­tion, målinger og evaluering som eksempler på områder, der udfordrer de små foreninger. Her kunne fondene ifølge centerchefen godt blive bedre til at hjælpe foreningerne.

“Fondene kunne for eksempel give tre bud på evaluatorer, forklare hvorfor de er relevante og være helt tydelige med, at det er bedst, at foreningen finder en evaluator, som har det ret­te match til den organisation, de er, og som kender civilsamfundet. Og at foreningerne ikke behøver at bruge en masse af deres midler på at hyre et stort konsulent­bureau med et fancy navn, bare forbi de tror, bureauet er mere lødigt i fondens ører,” foreslår Laura Auken og under­stre­ger, at støtten ikke altid behøver at komme i form af penge.

“Fondene kunne være opmærksomme på, at når de giver midler, så er det en rigtig god idé også at være nysgerrig på, om foreningen har brug for tilbud om relevant kapa­citets­opbyg­ning, ledelsessparring, hjælp til strategi­udrul­ning samt helt konkret admini­stra­tions­hjælp skræddersyet mindre foreninger, så de penge, en mindre forening modtager, hurtigt kommer sagen og målgruppen til gavn og på den rigtige måde,” siger Laura Auken.

Foreningsportalen – 600 frivillige sociale foreninger og civilsamfundsaktører

Før de små foreninger overhovedet kan gøre sig håb om at få luft under fondsstøttede vinger, har de et andet problem. Fondene skal kunne finde dem. Og det er ikke altid så nemt – der er for eksempel ikke et officielt register for foreninger, som fondene kan søge i.

Dét problem forsøger CFSA at afhjælpe med Foreningsportalen – et redskab centret har ud­vik­let og driver for Børne- og Socialministeriet. I Foreningsportalen, som er gratis for alle at bruge, kan man finde information og kontaktoplysninger om mere end 600 landsdækkende og regionale, frivillige sociale foreninger og civilsamfundsaktører. Man kan søge på emneord som for eksempel ‘ældre’ eller ‘misbrug’ – og det er også muligt at få et geografisk overblik på et kort, hvor alle foreningernes hovedkvarterer er plottet ind.

CFSA har i over 20 år indsamlet oplysninger om landsdækkende foreninger på vel­færds­om­rådet og har i 2017 prioriteret udviklingen af portalen, i håbet om, at den kan hjælpe fondene med at finde de rigtige samarbejds­partnere i civilsamfundet.

“Vi har lavet et stort researcharbejde internt for at finde de relevante foreninger. Vi har blandt andet haft en medarbejder, der har brugt en måned på at researche i alle mulige sam­men­hænge – for eksempel ved at kigge i deltagerlister til store konferencer og paragraf 18-tildelinger,” fortæller Laura Auken.

De foreninger og civilsamfundsaktører, som bliver optaget i Foreningsportalen, visiteres af en faglig medarbejder for at sikre, at de alle er landsdækkende eller regionale foreninger, og at de arbejder på velfærdsområdet. Desuden bliver de bedt om at opdatere deres oplysning en gang årligt.

“Fondene fortæller os, at den visitering af hvem der må være med i portalen, som vi fore­ta­ger ud fra vores kendskab til civilsamfundet, er en væsentlig grund til at portalen er så brug­bar for dem. Og de fortæller også, at de opfatter forenings­portalen som værende meget lødig, fordi CFSA ikke skal sælge ydelser eller reklamer,” siger Laura Auken.

Foreningsportalen er finansieret med midler fra den nationale civilsamfundsstrategi fra 2010.