ECTS-godkendt uddannelse skal skabe bedre fundraisere

IBA Erhvervsakademi Kolding etablerer ny meritgivende efteruddannelse, som fund­raising manager. Færre offentlige midler til kultur og sociale formål øger konkurrencen om at opnå fondsstøtte. Derfor uddannes de nye managers til at skabe bedre kvalitet i ansøg­ningerne og holde deres ledelse opdateret om nye finansierings­former og bevægel­ser i fondsverdenen. Selvom flere fonde fokuserer mere på katalytisk filantropi, så er det stadig de private fonde, der uddeler flest midler, siger en af underviserne.

Fundraising Manager

I næ­ste må­ned sæt­ter det før­ste hold kom­men­de fun­dra­i­sing ma­na­gers sig på sko­le­bæn­ken i IBA Er­hvervsa­ka­de­mi Kol­ding. Gen­nem seks un­der­vis­nings­mo­du­ler skal de til­eg­ne sig te­o­re­tisk vi­den og prak­ti­ske værk­tø­jer til at mø­de den sti­gen­de ef­ter­spørgsel ef­ter dyg­ti­ge fun­dra­i­se­re, der kan skaf­fe ek­ster­ne mid­ler til nye ud­vik­lings­pro­jek­ter i så­vel pri­va­te som of­fent­li­ge organisationer.

”Det er ble­vet væl­dig kom­pli­ce­ret at la­ve fun­dra­i­sing, og der er me­get kon­kur­ren­ce om mid­ler­ne. Det at sø­ge mid­ler til ud­vik­lings­pro­jek­ter stil­ler skrap­pe krav til den, der sø­ger – men sam­ti­dig er det et styk­ke hånd­værk, som kan læ­res. Des­u­den er der fle­re og fle­re som ar­bej­der ret pro­fes­sio­nelt med fun­dra­i­sing og bru­ger en hel del af de­res ar­bejds­tid på det. Der­for er der og­så et sti­gen­de be­hov for at få de rig­ti­ge kom­pe­ten­cer til at løf­te op­ga­ven. Det er vig­tigt at væ­re godt klædt på, så man og­så ska­ber go­de re­sul­ta­ter,” si­ger chef­kon­su­lent på Er­hvervsa­ka­de­mi Kol­ding, Met­te Will om bag­grun­den for den nye efteruddannelse.

Fun­dra­i­sing Ma­na­ger-kur­set hen­ven­der sig pri­mært til pro­fes­sio­nel­le ak­tø­rer i så­vel den pri­va­te som of­fent­li­ge sek­tor, der al­le­re­de har er­fa­ring med at sø­ge pro­jek­t­mid­ler som en del af de­res ar­bej­de, for­kla­rer hun.

IBA Er­hvervsa­ka­de­mi Kol­ding har ud­vik­let den nye ud­dan­nel­se i sam­ar­bej­de med Fun​dra​i​se​ren​.dk, som og­så står for en del af un­der­vis­nin­gen i kur­sus­for­lø­bet. Iføl­ge en af arkitekt­erne bag ud­dan­nel­sen stil­ler den skær­pe­de kon­kur­ren­ce om pul­je­mid­ler­ne og­så stør­re krav til fun­dra­i­ser­nes vi­den om pri­va­te fonde.

”Den ty­pi­ske an­sø­ger­pro­fil er ka­rak­te­ri­se­ret ved, at man gør som man ple­jer at gø­re. Det be­ty­der, at det of­te er de sam­me of­fent­li­ge pul­jer og må­ske pri­va­te fon­de, man kig­ger ef­ter – men i og med, at pul­je­mid­ler­ne til alt fra kul­tur til so­ci­a­le for­mål ge­ne­relt er fal­den­de, så har det­te lagt et pres på fun­dra­i­ser­ne til at fin­de nye græs­gan­ge,” si­ger part­ner hos Fund­rais­eren.dk, Den­nis Hør­mann, der selv un­der­vi­ser og ek­sa­mi­ne­rer kur­si­ster­ne på uddannelsesforløbet.

”Det er i og for sig en po­si­tiv ud­vik­ling, at man som fun­dra­i­ser ud­vi­der sin støt­te­ho­ri­sont. Men det ska­ber og­så øget kon­kur­ren­ce, man­ge dår­li­ge an­søg­nin­ger, me­re travlhed og admi­nistration hos fon­de­ne, for al­le skal jo ha­ve svar. Det er vo­res op­fat­tel­se, at fle­re og fle­re af fon­de­ne uden de or­ga­ni­sa­to­ri­ske kræf­ter ik­ke kan føl­ge med,” si­ger han.

Der­for fo­ku­se­rer ud­dan­nel­sen blandt an­det på at for­stå de stra­te­gi­ske og kul­tu­rel­le for­skel­le blandt de ud­de­len­de fon­de, når man som fun­dra­i­ser skal plan­læg­ge og pri­o­ri­te­re sin ind­sats i sam­ar­bej­de med le­del­sen el­ler fag­li­ge eks­per­ter i sin organisation.

”Vi går på ud­dan­nel­sen tæt på fon­de­ne og in­vi­te­rer og­så nog­le af dem in­den­for som oplægs­holdere, så del­ta­ger­ne kan få di­rek­te og vær­di­fuld vi­den om, hvor­dan man egent­lig tæn­ker på den an­den si­de af bor­det. Vi ud­veks­ler er­fa­rin­ger og de­ler vi­den i for­hold til det vig­ti­ge lobby­arbejde og hvor­dan fon­de­ne tæn­ker for­skel­ligt, hvil­ket bå­de kan væ­re en for­del og ulem­pe,” si­ger Den­nis Hørmann.

I lø­bet af det før­ste ud­dan­nel­ses­for­løb, der star­ter den 8. marts, vil der ek­sem­pel­vis væ­re op­læg fra kom­mu­ni­ka­tions­chef i Det Obel­ske Fa­mi­lie­fond, Su­ne Gyl­ling Æbelø.

Katalytisk trend hindrer endnu ikke ansøgerne

Klas­si­ske an­søg­nin­ger til pri­va­te fon­de spil­ler sta­dig en stor rol­le i fun­dra­i­ser­nes værktøjs­kasse, for­kla­rer Den­nis Hør­mann. Det til trods for, at fle­re fon­de de se­ne­re år har ind­ta­get en me­re ak­tiv pro­jekt­ska­ben­de stra­te­gisk po­si­tion med fo­kus på så­kaldt ka­ta­ly­tisk filantropi.

”Vo­res op­fat­tel­se er egent­lig, at det sta­dig ik­ke har de sto­re kon­se­kven­ser. Vi kan godt se, at det går i den ret­ning, men ind­til vi­de­re op­le­ver vi og­så, at fle­re af fon­de­ne er ble­vet go­de til at iden­ti­fi­ce­re nog­le stra­te­gi­ske ind­sats­om­rå­der, som gør det let­te­re for an­sø­ge­re at for­stå, hvad fon­de­ne egent­lig gi­ver pen­ge til og pri­o­ri­te­rer. Hvor det tid­li­ge­re har væ­ret bre­de fun­dat­ser med for­mu­le­rin­gen ’og an­dre al­men­nyt­ti­ge for­mål’, så gi­ver de nye sats­nin­ger mu­lig­hed for at ud­ar­bej­de end­nu bed­re må­l­ret­te­de og vink­le­de an­søg­nin­ger,” si­ger Den­nis Hørmann.

Han me­ner, at fon­de­ne fort­sat vil ha­ve gavn af den idé­ud­vik­len­de driv­kraft, som de man­ge an­søg­nin­ger og pro­jekt­for­slag repræsenterer.

”I min op­tik vil­le det væ­re ær­ger­ligt, hvis fon­de­ne ude­luk­ken­de fo­ku­se­re­de på stra­te­gisk og ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi, da nog­le an­sø­ge­re jo og­så har en ev­ne og dyg­tig­hed til at præ­sen­te­re ny­ska­ben­de pro­jek­ter, som pe­ger på nye me­to­der og ak­ti­vi­te­ter til at ska­be po­si­ti­ve sam­funds­ændringer. Om­vendt har vi og­så brug for, at fon­de­ne ta­ger et an­svar ved at fo­ku­se­re på nog­le af de sam­funds­ud­for­drin­ger, vi står over­for og kom­mer til at stå over­for i Dan­mark,” si­ger Den­nis Hørmann.

Un­der al­le om­stæn­dig­he­der stil­ler de nye filan­tro­pi­ske ten­den­ser hø­je krav til de kom­men­de fun­dra­i­sing ma­na­gers kom­pe­ten­cer, sær­ligt hvis nog­le fon­de ’luk­ker ned’ for mod­ta­gel­se af an­søg­nin­ger, på­pe­ger han.

”Kon­se­kven­sen for fun­dra­i­sing ma­na­gers er der­for, at de kom­mer til at fejle, hvis de ik­ke for det før­ste for­mår at hol­de sig ajour om­kring, hvor­dan de en­kel­te fon­de age­rer og tæn­ker. Og for det an­det, sta­dig gør op­mærk­som på sig selv og for­føl­ger mu­lig­he­der hos de fon­de, som kom­mer til at ar­bej­de me­re med stra­te­gisk og ka­ta­ly­tisk filan­tro­pi. Så kon­klu­sio­nen her er, at til­gan­gen til fon­de­ne fra de kom­men­de fun­dra­i­sing ma­na­gers kan væ­re for­skel­lig, men at der i al­le til­fæl­de bli­ver nødt til at væ­re et øget fo­kus på kom­mu­ni­ka­tio­nen og PR om­kring pro­jek­tet, lob­by­ar­bej­det med vi­de­re” si­ger han.

Ind­til vi­de­re er 12 ud af 15 plad­ser til det før­ste kur­sus­for­løb be­sat, men Er­hvervsa­ka­de­mi Kol­ding for­ven­ter frem­over at ud­by­de fun­dra­i­sing ma­na­ger-kur­set to gan­ge år­ligt, op­ly­ser chef­kon­su­lent, Met­te Will.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Certificeret Fundraising Manager

  • Uddannelsen som Fundraising Manager strækker sig over 6 heldagsmoduler.
  • Kurset afsluttes med mundtlig eksamen og giver 10 ECTS-point.
  • Man skal have minimum to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget.
  • Uddannelsen berettiger til Statens Voksenuddannelsesstøtte
  • Pris. 17.500 kr.
  • Første kursusforløb starter på IBA Kolding Erhvervsakademi den 8. marts 2017.

Kilde: IBA Kolding Erhvervsakademi

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer