Fondsmidler udhuler teknisk og administrativt personale på universiteterne

Når fondene ikke dækker universiteternes indirekte forskningsomkostninger, bliver der færre penge til teknisk og administrativt personale (TAP). Dermed forringes forsk­nings­vær­dien af fondsmidlerne. Det mener formand for foreningen af forsknings­admini­stra­torer (DARMA), Olaf Svenningsen. Manglende overhead i fonds­midlerne presser de sund­heds­viden­ska­belige fakulteter på SDU, AAU og KU. Rektorer og fonds­direktører bør finde en løsning, siger prodekan på KU, Kristian Helin.

VIP og TAP – 2008-2016
I pe­ri­o­den 2008 til 2016 steg an­tal­let af SDU-for­ske­re på universitets­hospitalerne og det sundheds­videnskabelige faku­l­tet med 60 pro­cent. I sam­me pe­rio­de er an­tal­let af tek­nisk og admini­strativt per­so­na­le uændret.

De pri­va­te forsk­nings­fon­de bæ­rer en del af an­sva­ret for, at for­ske­re bru­ger min­dre af de­res tid på at ska­be frem­ra­gen­de forskningsresultater.

For når fon­de­nes forsk­nings­be­vil­lin­ger ik­ke dæk­ker de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, så bli­ver der fær­re pen­ge til det tek­ni­ske og ad­mi­ni­stra­ti­ve per­so­na­le (TAP), som skal hjæl­pe for­sker­ne – det vi­den­ska­be­li­ge per­so­na­le (VIP) – med alt det prak­ti­ske om­kring de­res forskningsprojekter

”Når der ik­ke er nok TAP, flyt­ter de­res op­ga­ver over til det vi­den­ska­be­li­ge per­so­na­le. De ad­mi­ni­stra­tive ar­bejds­op­ga­ver for­svin­der jo ik­ke blot for­di, at an­de­len af TAP bli­ver min­dre,” si­ger Olaf Sven­nings­en, der er for­mand for for­e­nin­gen af dan­ske forsk­nings­ad­mi­ni­stra­to­rer, DARMA (Da­nish As­so­ci­a­tion for Re­search Ma­na­gers and Administrators).

Han har des­u­den ar­bej­det man­ge år bå­de som for­sker og med for­sker­støt­te i USA på bla. Co­lum­bia Uni­ver­si­ty og i Na­tio­nal Sci­en­ce Fo­un­da­tion (NSF).

Pro­ble­met er vok­sen­de for­di en sta­dig stør­re an­del af forsk­nin­gen på lan­dets uni­ver­si­te­ter bli­ver be­talt af pri­va­te fon­de. Men langt de fle­ste forsk­nings­fon­de øn­sker kun at støt­te de di­rekte forsknings­omkostninger. Som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de tid­li­ge­re har om­talt, skyld­es den­ne prak­sis blandt an­det, at fon­de­ne ik­ke kan støt­te om­kost­nin­ger, som de ik­ke helt præ­cist ved, hvad dæk­ker. Og at de in­di­rek­te om­kost­nin­ger ik­ke fal­der ind un­der de for­mål, som fon­de­ne må ud­de­le til iføl­ge de­res vedtæg­ter. Der­for ud­be­ta­ler kun få fon­de et så­kaldt over­he­ad-til­læg til dæk­ning af in­di­rek­te omkostninger.

Selv­om for­sker­ne som ho­ved­re­gel godt kan få fonds­støt­te til f.eks. la­bo­r­an­ter, der er di­rek­te til­knyt­tet det på­gæl­den­de forsk­nings­pro­jekt, så er der man­ge an­dre in­di­rek­te TAP-res­sour­cer som ik­ke kan dækkes.

”Det hjæl­per hel­ler ik­ke på si­tu­a­tio­nen, at uni­ver­si­te­ter­ne desvær­re har svært ved præ­cist at re­de­gø­re for, hvor sto­re de in­di­rek­te om­kost­nin­ger er, el­ler hvad de egent­lig dæk­ker,” si­ger Olaf Sven­nings­en, der selv er forsk­nings­ad­mi­ni­stra­tor på Syd­dansk Universitet.

Etik og jura er indirekte omkostninger

Pro­ble­met er størst in­den for de sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­der, hvor de in­di­rek­te om­kost­ning­er til kli­ni­ske for­søg og la­bo­ra­to­ri­er fyl­der me­get. Som il­lu­stra­tion på pro­ble­met har Olaf Sven­nings­en op­gjort ud­vik­lin­gen i an­tal­let af VIP og TAP på det sund­heds­vi­den­ska­be­lige fa­kul­tet på sit eget uni­ver­si­tet i den pe­ri­o­de, hvor de pri­va­te fon­des an­del af den of­fent­li­ge forsk­ning er vok­set betydeligt.

Ud­vik­lin­gen vi­ser, at an­tal­let af SDU-for­ske­re på universitets­hospitalerne og det sundheds­videnskabelige faku­l­tet er ste­get med 60 pro­cent i pe­ri­o­den fra 2008 til 2016. I sam­me pe­rio­de er an­tal­let af tek­nisk og admini­strativt per­so­na­le uæn­dret (se fi­gur nedenfor).

SDU Sund­heds­vi­den­ska­be­lig Faku­l­tet – for­an­dring i VIP-TAP 2008-2016

Sundhedsvidenskabelig Fakultet – forandring i VIP-TAP 2008-2016

Og­så på Aal­borg Uni­ver­si­tet er an­de­len af VIP ste­get i for­hold til TAP. Det er der dog fle­re år­sa­ger til, for­kla­rer pro­de­kan for forsk­ning på det sundheds­videnskabelige faku­l­tet, Ole Kæ­se­ler An­der­sen: Dels det ge­ne­rel­le øko­no­mi­ske pres på uni­ver­si­te­ter­ne, og dels at Aal­borg Uni­ver­si­tet har re­k­rut­te­ret me­re viden­skabeligt per­so­na­le til un­der­vis­ning på medicinuddannelsen.

”Når det er sagt, så er der in­gen tvivl om, at la­bo­r­an­ter, elek­tro­nik­tek­ni­ke­re, og me­ka­nik­folk er ble­vet en man­gelva­re – alt­så dem, der sør­ger for, at la­bo­ra­to­ri­er­ne er up to da­te. De pri­va­te fon­de dæk­ker jo ty­pisk kun de di­rek­te om­kost­nin­ger til et forsk­nings­pro­jekt, så hvis du skal ha­ve dæk­ket dis­se om­kost­nin­ger, så kræ­ver det, at per­so­na­let fin­des in­hou­se, så du kan fak­tu­re­re for det TAP, der skal un­der­støt­te pro­jek­ter­ne,” si­ger han.

Men og­så på den ad­mi­ni­stra­ti­ve del af TAP-om­rå­det gi­ver den mang­len­de over­he­ad pro­ble­mer for in­sti­tut­le­der­ne, på­pe­ger prodekanen.

”På det sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge om­rå­de fyl­der det juri­di­ske ar­bej­de me­get. Bå­de når der skal la­ves af­ta­ler med ek­ster­ne part­ne­re, men og­så i for­bin­del­se med eti­ske god­ken­del­ser, når der er ta­le om for­søg, som in­vol­ve­rer pa­tien­ter. Det kan ta­ge en ung for­sker en må­ned at an­sø­ge om etisk god­ken­del­se til et pro­jekt, og der stil­ler vi krav om, at der skal ind­dra­ges ad­mi­­ni­­stra­­tivt juri­disk per­so­na­le,” si­ger Ole Kæ­se­ler Andersen.

Devaluering af forskningskronen

Mis­for­hol­det mel­lem an­tal­let af for­ske­re og an­tal­let af me­d­ar­bej­de­re til at støt­te dem be­ty­der, at for­sker­ne bru­ger me­re tid på ad­mi­ni­stra­tivt ar­bej­de som regn­skab, bog­fø­ring og af­rap­por­te­ring. El­ler at de selv må la­ve en stør­re del af det ar­bej­de, de el­lers vil­le kun­ne få hjælp til fra forsknings­bibliotekarer el­ler de fun­dra­i­se­re, som hjæl­per for­sker­ne med at sø­ge de kon­kur­ren­ce­ud­sat­te forsk­nings­mid­ler i pri­va­te og of­fent­li­ge fonde.

”Det fø­rer til, at ad­mi­ni­stra­tio­nen bli­ver me­get dyr, da man be­ta­ler for­sker­løn­nin­ger for at få ud­ført ad­mi­ni­stra­ti­ve ar­bejds­op­ga­ver,” si­ger Olaf Svenningsen.

Ud­over at op­ga­ver­ne ik­ke bli­ver løst bil­ligst mu­ligt, så ud­gør ud­vik­lin­gen og­så et pro­blem, som er fæl­les for bå­de fon­de­ne, uni­ver­si­te­ter­ne og sam­fun­det i det he­le ta­get. Ud­vik­lin­gen be­ty­der nem­lig, at kø­be­kraf­ten af en fonds­be­vil­ling bli­ver min­dre må­lt i forsk­nings­vær­di, på­pe­ger Olaf Svenningsen.

”Kon­se­kven­ser­ne, af at for­sker­ne bru­ger me­re tid på ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver, bli­ver dels, at der læg­ges min­dre tid på forsk­ning, end pen­ge­ne vil­le for­le­de én til at tro, dels at ad­mi­ni­stra­ti­ve op­ga­ver i høj grad bli­ver ud­ført i det skjul­te i den for­stand, at det ik­ke kan ses i regn­ska­bet, når VIP ud­fø­rer TAP-op­ga­ver,” si­ger Olaf Svenningsen.

’Direktificering’ af omkostninger

På Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet op­le­ver man og­så sto­re ud­for­drin­ger med den sti­gen­de an­del af fonds­fi­nan­si­e­ret forsk­ning, som be­vil­ges uden overhead.

”Det er en kæm­pe glæ­de at få fonds­mid­ler og en del af fon­de­ne er be­gyndt at åb­ne lidt op for, at man kan få dæk­ket in­di­rek­te ad­mi­ni­stra­ti­ve om­kost­nin­ger. Men ge­ne­relt er det et kæm­pe pro­blem for uni­ver­si­te­ter­ne, når der kom­mer sto­re mæng­der af fonds­mid­ler uden over­he­ad, for­di det træk­ker ad­mi­ni­stra­ti­ve res­sour­cer, som så skal be­ta­les ud af de pen­ge, der kom­mer fra sta­ten,” si­ger pro­de­kan for forsk­ning på Kø­ben­havns Uni­ver­si­tets sund­heds­vi­den­ska­be­li­ge faku­l­tet, Kri­sti­an Helin.

Han ser ger­ne, at uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne og fon­de­ne får sat skub i en pro­ces, der kan hjæl­pe med at fin­de løs­nin­ger på problemet.

”Jeg sy­nes, at rek­tor­kol­le­gi­et skal sæt­te sig ned sam­men med fon­de­ne og fin­de en løs­ning. For det un­der­mi­ne­rer sy­ste­met. I dag må­les vi og­så på, hvor go­de vi er til at skaf­fe ek­ster­ne mid­ler. Jeg er og­så le­der af et forsk­nings­cen­ter hvor 75 pct. af vo­res bud­get kom­mer fra eks­tern fun­ding. Af dem er halv­de­len pri­va­te fonds­mid­ler. Det er en uhold­bar si­tu­a­tion i for­hold til stra­te­gi, an­sæt­tel­ser og in­fra­struk­tur. Men jeg ser kun, at pro­ble­met bli­ver stør­re frem­over. Så jeg vil hil­se det me­get vel­kom­ment hvis rek­to­rer­ne og fonds­di­rek­tø­rer­ne kan sæt­te sig ned og bli­ve eni­ge om, hvad der skal til,” si­ger Kri­sti­an Helin.

Pro­blem­stil­lin­gen har i en år­ræk­ke væ­ret kendt i ud­lan­det, og fle­re ste­der har man al­le­re­de fun­det løs­nin­ger, som i no­gen grad af­hjæl­per pro­ble­mer­ne. For­man­den for DARMA, Olaf Sven­ning­sen er hel­ler ik­ke i tvivl om, hvad uni­ver­si­te­ter­ne kun­ne gøre:

”Som det før­ste skal man kig­ge på det, man har gjort i Stor­bri­tan­ni­en, Nor­ge, Sve­ri­ge og Fin­land – alt­så en full cost mo­del, hvor man kan gen­nem­skue, hvad de fak­ti­ske om­kost­nin­ger er. Hvis man sammen­ligner med et fo­to­gra­fi, så har vi brug for en stør­re op­løs­ning i regn­skabet, så man kan se, hvad det dre­jer så om. Vi ved godt, at der er no­get der hed­der hus­le­je og ad­mini­stra­tion. Men hvad er det så i den ad­mi­ni­stra­tion, der ko­ster i for­hold til det kon­kre­te forsk­nings­pro­jekt? Det hand­ler om at ska­be den di­rek­ti­fi­ce­ring, som man kal­der det på svensk,” si­ger Olaf Svenningsen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Serie:

Artikler om indirekte omkostninger

 

Om DARMA

"Foreningens formål er at bidrage til fremme af den danske forsknings rammevilkår. Dette sker gennem synliggørelse og professionalisering af forsknings- og udviklingsledelse samt forskningsadministration (R&D) i Danmark."

"Foreningen arbejder for nationalt og internationalt at styrke netværk, vidensdeling og kompetenceudvikling.”

– Formålsparagraffen i DARMAs vedtægter.

Hjemmeside: darma.dk

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer