Forskningsfonde pressede på overheadpenge af statslig regnskabslogik

Kun 4 ud af 20 private forskningsfonde har en uddelingspolitik, som tillader at dække indirekte omkostninger. Men fondene er pressede af den statslige regnskabslogik, som præger universiteterne. Også forskere på hospitaler i Region Hovedstaden er for nylig blevet pålagt at kræve 15 pct. i overhead, når de søger fondsmidler. Flere fonde spiller bolden tilbage til universiteterne og opfordrer til øget transparens om overhead. Men hverken Carlsbergfondet eller Novo Nordisk Fonden ønsker at udtale sig om, hvorvidt bedre gennemsigtighed og dokumentation i realiteten vil ændre deres uddelingspolitik.

Herlev Hospital
Forskere på bl.a. Herlev Hospital er forpligtet til at søge om 15 pct. i overheadpenge hos private fonde. Det har regionsledelsen besluttet efter Rigsrevisionen har påpeget, at forskningen er underfinansieret.

Private fonde, der støtter offentlig forskning, bliver i stigende grad konfronteret med finans­mi­ni­ste­rielle omkostnings­principper, som har bredt sig til universiteter, regioner og hospi­ta­ler: Enhver basis­omkostning kan knyttes til specifikke aktiviteter, som er ansvarlige for at dække en del af udgiften. Derfor bliver fondene mødt med krav om at dække de indirekte om­kost­ninger ved fondsstøttet forskning.

Flere fonde har på det seneste antydet, at de egentlig er åbne over for at dække overhead­omkostninger, hvis bare universiteterne kunne dokumentere præcist, hvordan de enkelte udgifter hænger sammen med det konkrete forskningsprojekt.

Men som det fremgår af nedenstående oversigt over uddelingspolitikken i 20 fonde med forsk­nings­formål, er det kun fire fonde, som bidrager til administration og indirekte projekt­omkostninger. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har derfor spurgt en række af de største forsk­nings­fonde, om de i praksis vil ændre deres uddelings­politik og yde større overhead­procenter, hvis det lykkes universiteter og hospitaler at indføre gennemsigtige og ensartede om­kost­nings­model­ler til at dokumentere overhead.

En af dem er Lundbeckfonden, der sidste år uddelte 493 mio. kr. til forskning fordelt på 462 bevillinger.

”Vi går ind for fuld transparens omkring de udgifter, der er forbundet med forskning, så det er positivt, hvis universiteterne når frem til en fælles model, der gør det helt klart og gen­nem­sigtigt, hvilke konkrete omkostninger der dækkes af overhead. Før vi som fond helt præ­cis kan få at vide, hvilke udgifter vi er med til at dække, når der står ’overhead’ i en ansøg­ning, så kommer vi ikke til at give penge til det,” siger Anne-Marie Engel, der er forsk­nings­chef i Lundbeckfonden.

Afventer udspil

Interesseorganisationen Danske Universiteter tog for et par uger siden imod en opfordring fra Villum Fonden om at lade sig inspirere af en svensk regnskabsmodel, der har skabt en trans­pa­rent og ensartet opgørelse af overheads på universiteterne i Sverige. Den model medførte, at flere private fonde er gået med til at dække overheadomkostninger.

Villum Fonden er en af de fonde, der allerede dækker en del af de følgeomkostninger, som fondsfinansierede forskningsprojekter trækker med sig.

Også Helsefonden bevilger i forvejen overheadpenge efter en praksis, der har været gældende i en årrække.

”Vi dækker en del af overhead, fordi der er nogle følge­omkost­ninger med forsknings­bevil­ling­erne. Forsknings­institu­tionerne skal jo nogle gange huse forskerne ud over deres sæd­van­lige personale. Derfor dækker vi overhead efter et konkret skøn, på hospitalerne er det typisk 20 pct.,” siger direktør i Helsefonden Hanne Jervild.

Carlsbergfondet er derimod en af de fonde, der har en restriktiv politik på området. Fonden dækker hverken ikke-videnskabeligt personale, overhead eller administrations­gebyrer.

Gennem fondens sekretariat har vi spurgt bestyrelses­formand i Carlsbergfondet, om en ens­artet og transparent opgørelses­metode på universite­terne kunne ændre fondens politik for dækning af overhead.

Men Flemming Besenbacher ønsker ikke på nuværende tidspunkt at kommentere pro­blem­stil­lingen.

Samme melding kommer fra landets største fond, Novo Nordisk Fonden, som sidste år ud­del­te 1,2 mia. kr. i forskningsbevillinger.

”Bolden ligger hos universiteterne. Vi kan ikke kommentere på noget, før der ligger et kon­kret udspil,” oplyser Head of Communications and Stakeholder relations, Steffen Lüders.

Det har heller ikke været muligt at få Aarhus Universitets Forskningsfond til at kommentere, hvorvidt fonden har mulighed for at ændre sin politik for dækning af overheadomkostninger, hvis disse fremover kan opgøres ensartet og udspecificeret i forhold til de konkrete projekter.

Fondenes besværligheder med at håndtere ønsket om at få fondsmidler, som dækker mere end de direkte projektomkostninger, skyldes blandt andet, at overheadpenge er et relativt nyt og udansk element i dansk fondstradition. Det fortæller fondsforsker Anker Brink Lund i ar­tik­len Fondsforsker: overheadpenge er en bastard i dansk fondstradition.

Kravet, om at private fonde skal betale for overhead, udspringer oprindeligt fra en finans­mi­ni­ste­riel reduktion af universiteternes grundbevillinger. Som et led i besparelserne blev det besluttet at kompensere universiteterne ved at indføre en fast procentvis overheadtakst i tillæg til bevillinger fra de statslige forskningsfonde, Danmarks Grundforskningsfond og Innovationsfonden.

”Med den overheadprocent i hånden vender universiteterne sig til de private fonde og siger, nu skal I også betale en fast procent i overhead. Men fondenes fundatser er jo ikke blevet æn­dret, og desuden kan fondene jo almindeligvis ikke dække noget, som er uklart og uspe­ci­fi­ce­ret,” siger Anker Brink Lund.

Nyt beregningsgrundlag i regioner

Også på landets hospitaler er der kommet ekstra fokus på om­kost­nings­prin­cip­per og over­head. Danske Regioner har nedsat en arbejdsgruppe med 1-2 repræsentanter fra hver region, som skal udarbejde et ensartet beregnings­grundlag for de fremtidige regionale over­head­op­krævninger ved eksterne forsknings­midler. Dette arbejde blev igangsat på foranledning af Rigs­revisionen, som i forbindelse med en sag om misbrug af forsknings­midler, konstaterede, at hospitalerne ikke fik dækning for de fulde omkostninger ved at bedrive eksternt finansieret forskning.

Danske Regioner har overfor Rigsrevisionen oplyst, at alle regioner ventes at have vedtaget fordelingsnøgler og en praksis for opkrævning af overhead i løbet af 2017.

Denne regnskabslogik mærkes allerede på hospitalerne i Region Hovedstaden. Her har for­sker­ne på regionens hospitaler hidtil ikke søgt om overheadpenge fra private fonde. Det fortæller næstformand i Forskningsrådet på Herlev og Gentofte Hospital, professor Inge Marie Svane.

”Men det ændrede sig sidste år, da der pludselig kom et meget stort fokus fra regionsledelsen side. Det skyldtes, at Rigsrevisionen gjorde opmærksom på, at regionen ikke fik dækket ud­gif­ter­ne ved eksternt finansieret forskning, og at der manglede overhead for administration,” siger Inge Marie Svane, der er centerleder og overlæge på Center for Cancer Immunterapi, Onkologisk og Hæmatologisk afdeling på Herlev Hospital og Københavns Universitet.

Problems­tillingen udsprang af de kliniske studier, som bliver udført for medicinal­industrien. Regions­ledelsen besluttede før jul, at hospitalerne i regionen skulle opkræve 15 pct. overhead fra industrien, fortæller Inge Marie Svane.

”Samtidig påførte regionen os den forpligtelse, at vi også skulle afgive 15 pct. af alle vores forsknings­midler fra private fonde til en stor kasse på hospitalet. Det blev der meget polemik om fra forskernes side, fordi regionen indførte det med tilbagevirkende kraft, hvilket jo ikke kan lade sig gøre. Desuden er der mange fonde, der ikke giver til overhead og dermed tog regionen jo reelt 15 pct. fra vores bevillinger, som var øremærkede lønninger,” siger hun.

Regionsledelsen lyttede dog til kritikken, og løsningen blev, at forskerne nu er forpligtede til at søge om 15 pct. overhead, men får de dem ikke fra fondene, vil regionen afstå fra at op­kræ­ve dem.

”Jeg kan godt forstå, hvis fondene synes det er mærkeligt, at de skal dække overhead på et hospital, som jo er et kæmpe apparat med meget store budgetter. Man må jo forvente at den slags omkostninger er noget det offentlige byder ind med, når nu de private fonde bidrager med at rejse penge til offentlig forskning,” siger Inge Marie Svane.

Ud over Helsefonden, Villum Fonden og Velux Fonden giver også Trygfonden tilskud til uni­ver­si­te­ternes indirekte omkostninger. Trygfonden, der sidste år uddelte for ca. 55 mio. kr. til forskningsprojekter, betaler op til fem procent af bevillingen.

Sådan dækker 20 fonde overhead i forskningsprojketer

  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Der modtages ansøgninger til forskningsprojekter fra forskere tilknyttet hospital, universitet eller anden offentlig institution. Der tildeles alene støtte til forskningsprojekter. Fonden støtter ikke stipendier, rejser, udlandsophold, kongresser, ph.d. afgifter, overhead eller IT-udstyr. Ansøger erklærer sig, med sin underskrift, indforstået med, at et eventuelt legat ikke vil blive anvendt til disse formål.
  • Uddelt til forskning i 2016
    • 14,9 mio. kr. til direkte forskning indenfor kræft og hjertekarsygdomme
  • Støtter overhead:
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 18 mio. kr. til sygdomsforskning fordelt på 87 bevillinger
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Carlsbergfondet støtter ikke: Klinisk og teknisk-videnskabelig forskning, Ikke-videnskabeligt personale, Overhead og administrationsgebyrer
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 358 mio. kr.
    • Af Carlsbergfondets samlede bevillinger på 480 mio. kr. i 2016 gik i alt 358 mio. kr. til opfyldelse af fondets mission , som er at støtte fremragende grundforskning på højt internationalt niveau udført af danske forskere samt udenlandske forskere med særlig tilknytning til dansk forskning. Bevillingerne omfatter rejsestipendier til post doc.s, apparaturbevillinger, støtte til større flerårige projekter, konferencer og publikationer.
  • Støtter overhead:
    • Ja. Op til 20 % af bevillingen.
    • Vi støtter primært lønudgifter bl.a. i forbindelse med Ph.d. projekter, dog ikke studieafgift. Det er muligt at søge støtte til overhead. Der vil maximalt kunne ydes 20%. Bevilling af overhead vil bero på en konkret vurdering af de samlede administrationsomkostninger
  • Uddelt til forskning i 2016
    • 13,7 mio. kr. fordelt på 43 projekter
  • Støtter overhead:
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 24,2 mio. kr. fordelt på 9 projekter.
    • Fondens formål er primært at yde støtte til lægevidenskabelig forskning ved at støtte forskning i forebyggelse, diagnostik og behandling af sygdomme, navnlig indenfor områderne maligne blodsygdomme, nyre- og hjertesygdomme. Fonden har besluttet at støtte 3-7 større projekter om året. Minimum for ansøgningens beløb er 3 mio. kr.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Fonden støtter ikke Phd. Projekter og rejser. Fonden betaler ikke overhead.
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • Fonden uddelte i alt 7,1 mio. kr. herunder til forskning: Forskerpriserne til Det Sundhedsvidenskablige Fakultet på Københavns Universitet udelt til Professor Elsebeth Lynge og Professor Jend D. Lundgren. Og til Rigshospitalets International Center for Research
  • Støtter overhead:
    • Nej
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 85 mio. kr. til dermatologisk forskning fordelt på 25 projekter.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Det støtter vi ikke:
      Lundbeckfonden støtter ikke lægemiddelafprøvninger udført helt eller delvist i samarbejde med kommercielle virksomheder. Fonden støtter således alene investigatorinitierede trials gennemført uafhængigt af industrien som fx kan have til formål at undersøge effekt, bivirkninger eller prognostiske faktorer /biomarkører etc.
      Derudover bevilger vi som hovedregel ikke støtte til:

      • Dækning af udgifter der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet
      • Omkostninger til dækning af ikke-projektrelateret administration eller overhead
      • Studerende og/eller studieafgifter
      • Passiv deltagelse i kongresser
      • Rejser til flere personer fra samme forskningsenhed eller afdeling
      • Andre fonde og foreninger
      • Forskningsprojekter i erhvervsdrivende selskaber
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 493 mio. kr. fordelt på 462 bevillinger.
  • Støtter overhead:
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 10 mio. kr. årligt til kræftforskning (Neye-professorater)
  • Støtter overhead:
    • Nordea-fonden har ingen fastsat procentsats. Omkostninger, der er projektrelaterede kan efter omstændighederne støttes.
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • Nordea-fonden har bl.a. over en årrække uddelt i alt 300 mio. kr. til etablering og drift af Center for Sund Aldring på Københavns Universitet.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • støtter ikke: overhead, inklusive løbende drift og administration af institutioner, institutter og organisationer.
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 1.217,7 mio. kr. til forsknings- og innovationsbevillinger samt til forskningscentre samt enkeltsatsninger. Derudover 2,9 mia. til forskning, nybyggeri og behandling på Steno Diabetes Center Copenhagen.
  • Støtter overhead:
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 77 mio.kr. fordelt på 13 bevillinger primært til Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Spar Nord Fonden støtter alene forskning ved anerkendte forskningsinstitutioner, hvor Spar Nord Fonden er central for projektets finansiering samt hvor værtsinstitutionen viser opbakning ved at bidrage økonomisk til projektets udgifter. Støtte til løn og projekttid for fastansatte (adjunkter, lektorer og professorer) kræver minimum 50 % medfinansiering fra værtsinstitutionen. Spar Nord Fonden støtter ikke hele PhD og post-doc forløb, men støtter i øvrigt lønomkostninger ved løst ansatte medarbejdere, hvor dette er nødvendigt for projektets gennemførelse. Der ydes ikke støtte til konferencer, rejser og studieophold samt overhead.
  • Støtter overhead:
    • Der gives primært støtte til driftsmidler og apparatur, hvorimod lønmidler kun gives i begrænset omfang og da kun til teknisk assistance (bioanalytiker og lignende).
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 11 mio. kr. fordelt på 9 bevillinger.
  • Støtter overhead:
    • Ja, op til 5 pct.
    • Mht. til overhead giver TrygFonden maksimalt 5 pct. Øvrige overheadudgifter må ansøger selv skaffe anden finansiering til.
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • Ca. 55 mio. kr. fordelt på 32 projekter
  • Støtter overhead:
    • Ja. Op til 15 pct.
    • VELUX FONDEN og VILLUM FONDEN accepterer et beløb på maks. 5 % af projektets samlede budget til uforudsete udgifter og generelle administrationsudgifter, som ikke direkte kan henføres til det støttede projekts merbelastning af instituttets ressourcer.
      Fondene støtter tillige specificerede merudgifter til administration, som kan henføres til det støttede projekts merbelastning af instituttets ressourcer, herunder ekstraudgifter til sekretærhjælp, husleje, IT, varme, el, telefon, kopiering mv. Beløbet må ikke overstige 20 % af projektets udgifter. For VILLUM FONDENs uddelinger til teknisk og naturvidenskabelig forskning gælder dog, at der udelukkende accepteres et beløb på maks. 15 % af projektets samlede budget til uspecificerede overheadudgifter.
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 568 mio. kr. fordelt på 73 bevillinger. Herunder 150 mio. kr. til Villum Fondens hidtil største forskningsinitiativ – etablering af et nyt forskningscenter på DTU, som i samarbejde med forskere på Stanford University, Syddansk Universitet og Københavns Universitet skal forsøge at skabe gennembrud i udvikling af erstatninger for fossile brændstoffer.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Støtter ikke: Generelle og løbende driftsudgifter, som ikke er knyttet til et afgrænset projekt
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 22 mio.kr.
    • til forskning, phd-studier og uddannelse fordelt på 64 bevillinger.
  • Støtter overhead:
    • Nej
  • Uddelt til forskning i 2016:
    • 143 mio. kr. til forskning på Aarhus Universitet.
  • Støtter overhead:
    • Nej
    • Fonden støtter ikke:
      • VIP-løn og egen løn
      • Personlige formål - herunder legater
      • Kandidatuddannelse og tilsvarende
      • Studierejser
      • Studieafgifter og overhead
      • Kursusophold
      • Kongresser og konferencer
    • Uddelt til forskning i 2016:
      • 11,4 mio. kr. fordelt på 119 bevillinger indenfor lægevidenskab. 0,7 mio. kr. indenfor samfundsvidenskab (6 bevillinger) og en bevilling til byggeforskning 200 tkr.