Storfonde lunkne overfor regeringens Forum for Forskningsfinansiering

Indirekte omkostninger ved fonds­støttet forskning er ved at være et så omfattende pro­blem, at universiteterne risikerer at miste deres strategiske handlerum, mener re­ge­ring­en. Derfor vil forsknings­ministeren nu etablere Forum for Forsknings­finansiering, hvor han vil invitere fonde og univer­siteter til at gå i dialog om at finde fælles løsninger. Men agen­daen for forummet får en lunken modtagelse af stor­fondenes bestyrelses­formænd.

Sten Scheibye & Jørgen Huno Rasmussen
Forskningsministeriets agenda for det kommende forum får en lunken modtagelse af to af dansk erhvervslivs tungeste fondsbestyrelsesformænd – Jørgen Huno Rasmussen og Sten Scheibye, der tilsammen var ansvarlige for donationer på mere end 5,4 mia. kroner i 2016.

Uddannelses- og Forskningsminister, Søren Pind, vil inden længe invitere fonde og uni­ver­si­te­ter til at deltage i regeringens nye forsknings­politiske initiativ – Forum for Forsknings­fi­nan­siering. Ambitionen er bla., at parterne skal finde fælles løsninger på universiteternes pro­blem med at finansiere de indirekte omkostninger, som følger med offentlige forsk­nings­pro­jek­ter, når fondene støtter med milliarder af kroner i almennyttige uddelinger.

Men manglende og utilstrækkelig økonomistyring på universiteterne gør, at de ikke kan do­ku­mentere de fulde omkostninger ved at bedrive forskning på de enkelte institutter. Re­ge­ring­en vil derfor som første tema under det nye forum finde løsninger og for­delings­prin­cip­per, som på den ene eller anden måde kan få fondene til at betale mere af de indirekte om­kost­ning­er ved forsknings­projekterne. F.eks. husleje, HR-personale, anlæg til forsøgsdyr, bibliotekarer, jurister og regnskabsfolk, der dækkes af universiteternes egne basismidler.

Men forskningsministeriets agenda for det kommende forum får en lunken modtagelse af to af dansk erhvervslivs tungeste fondsbestyrelsesformænd – Jørgen Huno Rasmussen og Sten Scheibye, der tilsammen var ansvarlige for donationer på mere end 5,4 mia. kroner i 2016.

”Man skal huske, at alle ansøgninger om forskningsbevillinger er frivillige og godkendt af universitets- og hospitals­ledelserne hos værtsinstitutionerne. Derfor må man forvente, at de til enhver tid har det nødvendige overblik over de samlede – og af dem selv godkendte – forsk­nings­bevillinger, herunder det såkaldte overhead,” siger Jørgen Huno Rasmussen, der er bestyrelsesformand for både Lundbeckfonden og for Trygfonden.

Heller ikke hos den absolut største forskningsfond kan regeringen forvente at møde op­bak­ning til løsninger, som indebærer, at fonden skal fylde hullerne i universiteternes offentlige basismidler.

”I vores fundats er det tydeligt angivet, at vi kan give midler til videnskabelige, sociale og humanitære formål. At varetage universiteters generelle drift ser vi ikke som omfattet af vores vedtægtsmæssige uddelingsområde, og det er i øvrigt noget, vi mener, er et offentligt anliggende,” siger bestyrelsesformand i Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye der også er formand for Industriens Fond og Knud Højgaards Fond.

Strukturel indflydelse på forskningsindsatsen

Fondenes donationer til landets universiteter og forskningsinstitutioner har i en år­række væ­ret stigende, og i 2016 nåede uddelingerne næsten 8 mia. kr. Udviklingen ser ud til at fort­sæt­te i 2017 og 2018, og selvom både universiteterne og regeringen betragter det som en stor gevinst at få tilskud fra den private sektor – med penge som allerede er beskattet – så er situationen nu ved at udvikle sig til et problem. Det skyldes, at fondenes bevillinger i stort omfang trækker universiteternes egne midler med sig, mener regeringen:

“Det kan have implikationer for universiteternes evne til at tilgodese forskningsbredden og bevare deres strategiske handlerum,” står der i regeringens nye forskningspolitiske strategi, ’Danmark – klar til fremtiden’, som blev præsenteret kort før jul.

Som et af initiativerne i strategien har forskningsministeriet altså sat sig for at facilitere en dialog mel­lem fonde og forskningsinstitutioner.

”Initiativet er en konsekvens af, at flere og flere af de konkurrenceudsatte midler kommer fra de private fonde. Vi er gået fra et regime, hvor fondene kun havde en marginal betydning og støttede et projekt hist og pist, til den nuværende situation, hvor de har en strukturel ind­fly­del­se på, hvordan universiteternes forskningsindsats bliver sammensat,” forklarer Nicolai Zarganis, der er kontorchef for Forsknings- og Innovationspolitik i Uddannelses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­riets departement.

Han forventer, at en håndfuld af de største fonde vil få tilbuddet om at deltage i det nye forum

”Processen vil være, at ministeren inviterer parterne til at deltage i Forum for Forsk­nings­fi­nan­sie­ring. Vi håber naturligvis at kunne skabe en forståelse for, at det er fornuftigt at sætte sig sammen og finde fælles modeller for f.eks. overhead eller full cost finansiering,” siger Nicolai Zarganis

Skal sikre strategisk handlerum

Flere danske og internationale undersøgelser viser, at det meget typisk forholder sig således, at når et givet forskningsprojekt koster 100 kr. i direkte projektrelaterede omkostninger, så følger der typisk 60 kr. med i de indirekte omkostninger.

Det betyder, at hver gang universiteterne får held med en fondsansøgning til et forsk­nings­pro­jekt, så koster det universitetet ca. 60 pct. af bevillingerne til den type omkostninger, der har karakter af drifts­omkostninger. Enkelte fonde dækker en del af disse omkostninger med et såkaldt overhead­tillæg på mellem 5 og 20 pct. Men de fleste støtter ikke den type om­kost­ning­er.

Når universiteterne modtager mange fondspenge, vokser disse omkostninger, som uni­ver­si­te­ter­ne derfor betaler ud af deres såkaldte basismidler. Men basismidlerne er samtidig de penge, som universiteterne skal bruge til at gennemføre deres egne strategiske planer – eksem­pelvis ansættelse af nye forskere og undervisere. Eller til at gennemføre prioriterede forskningsprojekter, som ikke kan opnå fondsstøtte.

”Universiteterne skal løse en samfundsmæssig opgave, som de er forpligtet til, og de skal ha­ve deres strategiske handlerum, det er ikke til diskussion, for det står i loven. Initiativet går ud på at sikre, at de også fremover har deres strategiske handlerum, selv i en situation, hvor der kommer endnu flere penge fra de private fonde,” siger Nicolai Zarganis og understreger, at det er positivt, at der kommer så mange fondsmidler til dansk forskning.

I de største fonde er man allerede i dialog på jævnlig basis med de enkelte universiteter. Jør­gen Huno Rasmussen er da også åben over for selve forummet.

”Både Trygfonden og Lundbeckfonden indgår altid gerne i dialog, både med andre fonde, mi­ni­ste­ri­et og universiteter om forskningsfinansiering, sådan som der lægges op til i re­ge­ring­ens forskningspolitiske udspil,” siger han.

Fondsmidler kan doneres til udlandet

Men idéen om, at fondene skal betale en større del af statens omkostninger ved at drive uni­ver­si­teter, er bestyrelsesformændene i de største forskningsfonde lidt mere skeptiske over for. For er det fondenes ansvar, at universiteternes handlerum begrænses, når de søger eks­ter­ne fondsmidler?

”Jeg kan ikke tage stilling til, hvorvidt universiteternes strategiske handlerum er under pres. Det er jo universiteterne, der ultimativt bestemmer, om de ønsker at ansøge om og modtage en bevilling. Set med fondsøjne er det også glædeligt, at der er så mange dygtige forskere fra ind- og udland ved de danske vidensinstitutioner, som lever op til de høje kvalitetskrav, det kræves for at tiltrække fondsmidler,” siger Sten Scheibye fra Novo Nordisk Fonden, som i 2016 bevilgede 4,2 mia. kr. til danske forskningsinstitutioner.

En ikke uvæsentlig del af de penge gik faktisk til indirekte omkostninger. Det skyldes, at fon­den opdeler bevillingerne i to kategorier: de strategiske satsninger og bevillinger givet i åben konkurrence.

”De strategiske satsninger, eksempelvis de forskningscentre, som vi har givet støtte til på KU og DTU, er klassiske eksempler på partnerskaber, hvor ledelsen af universiteterne og fonden er blevet enige om, hvordan centrenes økonomi skal opbygges, og hvem der betaler for hvad. På baggrund af en ansøgning fra det pågældende universitet, hvor ansøgningen har und­er­gå­et et omfattende kvalitetscheck af uafhængige eksperter, har Novo Nordisk Fonden herefter besluttet en bevilling, som skal sikre centerets udvikling og drift over en længere årrække. Centrene har fuld forsknings- og publiceringsfrihed, og har typisk egen ledelse og ad­mi­ni­stra­tion, som Novo Nordisk Fonden er med til at finansiere, hvilket man normalt vil ka­te­go­ri­sere som indirekte omkostninger,” siger Sten Scheibye.

Og hvor Novo Nordisk Fondens vedtægter sammenholdt med erhvervsfondsloven sætter græn­ser for, hvilken type formål fonden må støtte, så er der derimod ikke nationale grænser for uddelingerne, påpeger Sten Scheibye:

”Forskningsniveauet er så højt på de danske universiteter og hospitaler, at vi kan fokusere størstedelen af vores forskningsbevillinger på danskejede institutioner. Novo Nordisk Fon­dens vedtægt begrænser os ikke til dette valg,” siger han.

Scheibye: Ideelt set burde det offentlige yde mere

Jørgen Huno Rasmussen peger på, at både Lundbeckfonden og Trygfonden har forsøgt at komme universiteterne i møde, mens hverken ministeriet eller universitetsledelserne har rykket på de områder, hvor de kunne afhjælpe problemerne:

”Ministeriet og universiteterne i Danmark har ikke til dato skabt transparens i niveauet for det hidtidige forbrug eller fremtidige behov for afledte om­kost­ning­er på eksternt finansierede forskningsbevillinger, eller hvad der mere præcist skal dækkes. Eksisterende procentsatser til overhead på offentlige bevillinger er således politisk bestemte og afspejler ikke afholdte om­kost­ning­er. I erkendelse af, at der kan være afledte omkostninger fra private forsk­nings­be­vil­linger, har Trygfonden eksempelvis en politik om at bevilge 5 pct. i indirekte omkostninger, og Lundbeckfonden har også besluttet at bidrage til sådanne, afledte omkostninger med op til maksimalt 10 pct. på en række af vores bevillingstyper,” siger Jørgen Huno Rasmussen.

Med udsigterne til at flere af landets største, internationale selskaber tjener flere penge ind til almennyttige formål i deres moderfonde, er der dog også den mulighed, at staten skaber fun­da­men­tet for, at samfundet kan profitere yderligere af de ekstra forskningskroner, som fon­de­ne lægger på toppen af de statslige bevillinger.

”Det ideelle scenarie set med vores øjne er, at der både fra offentlig og privat side kommer til at være en stigning i støtte til universiteternes forskning i de kommende år. Det er en vigtig investering i vores fremtidige videnssamfund, som er en forudsætning for vores vel­færds­sam­fund,” siger Sten Scheibye.