Storfonde lunkne overfor regeringens Forum for Forskningsfinansiering

Indirekte omkostninger ved fonds­støttet forskning er ved at være et så omfattende pro­blem, at universiteterne risikerer at miste deres strategiske handlerum, mener re­ge­ring­en. Derfor vil forsknings­ministeren nu etablere Forum for Forsknings­finansiering, hvor han vil invitere fonde og univer­siteter til at gå i dialog om at finde fælles løsninger. Men agen­daen for forummet får en lunken modtagelse af stor­fondenes bestyrelses­formænd.

Sten Scheibye & Jørgen Huno Rasmussen
Forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets agen­da for det kom­men­de forum får en lun­ken mod­ta­gel­se af to af dansk er­hvervs­livs tun­ge­ste fonds­be­sty­rel­ses­for­mænd – Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen og Sten Schei­bye, der til­sam­men var an­svar­li­ge for do­na­tio­ner på me­re end 5,4 mia. kro­ner i 2016.

Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ster, Sø­ren Pind, vil in­den læn­ge in­vi­te­re fon­de og uni­ver­si­te­ter til at del­ta­ge i re­ge­rin­gens nye forsknings­politiske ini­ti­a­tiv – Forum for Forsknings­fi­nan­siering. Am­bi­tio­nen er bla., at par­ter­ne skal fin­de fæl­les løs­nin­ger på uni­ver­si­te­ter­nes pro­blem med at fi­nan­si­e­re de in­di­rek­te om­kost­nin­ger, som føl­ger med of­fent­li­ge forsk­nings­pro­jek­ter, når fon­de­ne støt­ter med mil­li­ar­der af kro­ner i al­men­nyt­ti­ge uddelinger.

Men mang­len­de og util­stræk­ke­lig øko­no­mi­sty­ring på uni­ver­si­te­ter­ne gør, at de ik­ke kan do­ku­mentere de ful­de om­kost­nin­ger ved at be­dri­ve forsk­ning på de en­kel­te in­sti­tut­ter. Re­ge­ring­en vil der­for som før­ste te­ma un­der det nye forum fin­de løs­nin­ger og for­delings­prin­cip­per, som på den ene el­ler an­den må­de kan få fon­de­ne til at be­ta­le me­re af de in­di­rek­te om­kost­ning­er ved forsknings­projekterne. F.eks. hus­le­je, HR-per­so­na­le, an­læg til for­søgs­dyr, bi­bli­o­te­ka­rer, juri­ster og regn­skabs­folk, der dæk­kes af uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne basismidler.

Men forsk­nings­mi­ni­ste­ri­ets agen­da for det kom­men­de forum får en lun­ken mod­ta­gel­se af to af dansk er­hvervs­livs tun­ge­ste fonds­be­sty­rel­ses­for­mænd – Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen og Sten Schei­bye, der til­sam­men var an­svar­li­ge for do­na­tio­ner på me­re end 5,4 mia. kro­ner i 2016.

”Man skal hu­ske, at al­le an­søg­nin­ger om forsk­nings­be­vil­lin­ger er fri­vil­li­ge og god­kendt af uni­ver­si­tets- og hospitals­ledelserne hos vært­sin­sti­tu­tio­ner­ne. Der­for må man for­ven­te, at de til en­hver tid har det nød­ven­di­ge over­blik over de sam­le­de – og af dem selv god­kend­te – forsk­nings­bevillinger, her­un­der det så­kald­te over­he­ad,” si­ger Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen, der er be­sty­rel­ses­for­mand for bå­de Lund­beck­fon­den og for Trygfonden.

Hel­ler ik­ke hos den ab­so­lut stør­ste forsk­nings­fond kan re­ge­rin­gen for­ven­te at mø­de op­bak­ning til løs­nin­ger, som in­de­bæ­rer, at fon­den skal fyl­de hul­ler­ne i uni­ver­si­te­ter­nes of­fent­li­ge basismidler.

”I vo­res fun­dats er det ty­de­ligt an­gi­vet, at vi kan gi­ve mid­ler til vi­den­ska­be­li­ge, so­ci­a­le og hu­ma­ni­tæ­re for­mål. At va­re­ta­ge uni­ver­si­te­ters ge­ne­rel­le drift ser vi ik­ke som om­fat­tet af vo­res vedtægts­mæs­si­ge ud­de­lings­om­rå­de, og det er i øv­rigt no­get, vi me­ner, er et of­fent­ligt an­lig­gen­de,” si­ger be­sty­rel­ses­for­mand i No­vo Nor­disk Fon­den, Sten Schei­bye der og­så er for­mand for In­du­stri­ens Fond og Knud Høj­gaards Fond.

Strukturel indflydelse på forskningsindsatsen

Fon­de­nes do­na­tio­ner til lan­dets uni­ver­si­te­ter og forsk­nings­in­sti­tu­tio­ner har i en år­række væ­ret sti­gen­de, og i 2016 nå­e­de ud­de­lin­ger­ne næ­sten 8 mia. kr. Ud­vik­lin­gen ser ud til at fort­sæt­te i 2017 og 2018, og selv­om bå­de uni­ver­si­te­ter­ne og re­ge­rin­gen be­trag­ter det som en stor ge­vinst at få til­skud fra den pri­va­te sek­tor – med pen­ge som al­le­re­de er be­skat­tet – så er si­tu­a­tio­nen nu ved at ud­vik­le sig til et pro­blem. Det skyl­des, at fon­de­nes be­vil­lin­ger i stort om­fang træk­ker uni­ver­si­te­ter­nes eg­ne mid­ler med sig, me­ner regeringen:

"Det kan ha­ve im­pli­ka­tio­ner for uni­ver­si­te­ter­nes ev­ne til at til­go­de­se forsk­nings­bred­den og be­va­re de­res stra­te­gi­ske hand­le­rum," står der i re­ge­rin­gens nye forsk­nings­po­li­ti­ske stra­te­gi, ’Dan­mark – klar til frem­ti­den’, som blev præ­sen­te­ret kort før jul.

Som et af ini­ti­a­ti­ver­ne i stra­te­gi­en har forsk­nings­mi­ni­ste­ri­et alt­så sat sig for at fa­ci­li­te­re en di­a­log mel­lem fon­de og forskningsinstitutioner.

”Ini­ti­a­ti­vet er en kon­se­kvens af, at fle­re og fle­re af de kon­kur­ren­ceud­sat­te mid­ler kom­mer fra de pri­va­te fon­de. Vi er gå­et fra et re­gi­me, hvor fon­de­ne kun hav­de en mar­gi­nal be­tyd­ning og støt­te­de et pro­jekt hist og pist, til den nu­væ­ren­de si­tu­a­tion, hvor de har en struk­tu­rel ind­fly­del­se på, hvor­dan uni­ver­si­te­ter­nes forsk­nings­ind­sats bli­ver sam­men­sat,” for­kla­rer Ni­co­lai Zar­ga­nis, der er kon­tor­chef for Forsk­nings- og In­nova­tions­po­li­tik i Ud­dan­nel­ses- og Forsk­nings­mi­ni­ste­riets departement.

Han for­ven­ter, at en hånd­fuld af de stør­ste fon­de vil få til­bud­det om at del­ta­ge i det nye forum

”Pro­ces­sen vil væ­re, at mi­ni­ste­ren in­vi­te­rer par­ter­ne til at del­ta­ge i Forum for Forsk­nings­fi­nan­sie­ring. Vi hå­ber na­tur­lig­vis at kun­ne ska­be en for­stå­el­se for, at det er for­nuf­tigt at sæt­te sig sam­men og fin­de fæl­les mo­del­ler for f.eks. over­he­ad el­ler full cost fi­nan­si­e­ring,” si­ger Ni­co­lai Zarganis

Skal sikre strategisk handlerum

Fle­re dan­ske og in­ter­na­tio­na­le un­der­sø­gel­ser vi­ser, at det me­get ty­pisk for­hol­der sig så­le­des, at når et gi­vet forsk­nings­pro­jekt ko­ster 100 kr. i di­rek­te pro­jek­t­re­la­te­re­de om­kost­nin­ger, så føl­ger der ty­pisk 60 kr. med i de in­di­rek­te omkostninger.

Det be­ty­der, at hver gang uni­ver­si­te­ter­ne får held med en fonds­an­søg­ning til et forsk­nings­pro­jekt, så ko­ster det uni­ver­si­te­tet ca. 60 pct. af be­vil­lin­ger­ne til den ty­pe om­kost­nin­ger, der har ka­rak­ter af drifts­omkostninger. En­kel­te fon­de dæk­ker en del af dis­se om­kost­nin­ger med et så­kaldt overhead­tillæg på mel­lem 5 og 20 pct. Men de fle­ste støt­ter ik­ke den ty­pe omkostninger.

Når uni­ver­si­te­ter­ne mod­ta­ger man­ge fond­s­pen­ge, vok­ser dis­se om­kost­nin­ger, som uni­ver­si­te­ter­ne der­for be­ta­ler ud af de­res så­kald­te ba­sis­mid­ler. Men ba­sis­mid­ler­ne er sam­ti­dig de pen­ge, som uni­ver­si­te­ter­ne skal bru­ge til at gen­nem­fø­re de­res eg­ne stra­te­gi­ske pla­ner – eksem­pelvis an­sæt­tel­se af nye for­ske­re og un­der­vi­se­re. El­ler til at gen­nem­fø­re pri­o­ri­te­re­de forsk­nings­pro­jek­ter, som ik­ke kan op­nå fondsstøtte.

”Uni­ver­si­te­ter­ne skal lø­se en sam­funds­mæs­sig op­ga­ve, som de er for­plig­tet til, og de skal ha­ve de­res stra­te­gi­ske hand­le­rum, det er ik­ke til dis­kus­sion, for det står i loven. Ini­ti­a­ti­vet går ud på at sik­re, at de og­så frem­over har de­res stra­te­gi­ske hand­le­rum, selv i en si­tu­a­tion, hvor der kom­mer end­nu fle­re pen­ge fra de pri­va­te fon­de,” si­ger Ni­co­lai Zar­ga­nis og un­der­stre­ger, at det er po­si­tivt, at der kom­mer så man­ge fonds­mid­ler til dansk forskning.

I de stør­ste fon­de er man al­le­re­de i di­a­log på jævn­lig ba­sis med de en­kel­te uni­ver­si­te­ter. Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen er da og­så åben over for sel­ve forummet.

”Bå­de Tryg­fon­den og Lund­beck­fon­den ind­går al­tid ger­ne i di­a­log, bå­de med an­dre fon­de, mi­ni­ste­ri­et og uni­ver­si­te­ter om forsk­nings­fi­nan­si­e­ring, så­dan som der læg­ges op til i re­ge­ring­ens forsk­nings­po­li­ti­ske ud­spil,” si­ger han.

Fondsmidler kan doneres til udlandet

Men idéen om, at fon­de­ne skal be­ta­le en stør­re del af sta­tens om­kost­nin­ger ved at dri­ve uni­ver­si­teter, er be­sty­rel­ses­for­mæn­de­ne i de stør­ste forsk­nings­fon­de lidt me­re skep­ti­ske over for. For er det fon­de­nes an­svar, at uni­ver­si­te­ter­nes hand­le­rum be­græn­ses, når de sø­ger eks­ter­ne fondsmidler?

”Jeg kan ik­ke ta­ge stil­ling til, hvor­vidt uni­ver­si­te­ter­nes stra­te­gi­ske hand­le­rum er un­der pres. Det er jo uni­ver­si­te­ter­ne, der ul­ti­ma­tivt be­stem­mer, om de øn­sker at an­sø­ge om og mod­ta­ge en be­vil­ling. Set med fond­søj­ne er det og­så glæ­de­ligt, at der er så man­ge dyg­ti­ge for­ske­re fra ind- og ud­land ved de dan­ske vi­den­sin­sti­tu­tio­ner, som le­ver op til de hø­je kva­li­tets­krav, det kræ­ves for at til­træk­ke fonds­mid­ler,” si­ger Sten Schei­bye fra No­vo Nor­disk Fon­den, som i 2016 be­vil­ge­de 4,2 mia. kr. til dan­ske forskningsinstitutioner.

En ik­ke uvæ­sent­lig del af de pen­ge gik fak­tisk til in­di­rek­te om­kost­nin­ger. Det skyl­des, at fon­den op­de­ler be­vil­lin­ger­ne i to ka­te­go­ri­er: de stra­te­gi­ske sats­nin­ger og be­vil­lin­ger gi­vet i åben konkurrence.

”De stra­te­gi­ske sats­nin­ger, ek­sem­pel­vis de forsk­nings­cen­tre, som vi har gi­vet støt­te til på KU og DTU, er klas­si­ske ek­semp­ler på part­ner­ska­ber, hvor le­del­sen af uni­ver­si­te­ter­ne og fon­den er ble­vet eni­ge om, hvor­dan cen­tre­nes øko­no­mi skal op­byg­ges, og hvem der be­ta­ler for hvad. På bag­grund af en an­søg­ning fra det på­gæl­den­de uni­ver­si­tet, hvor an­søg­nin­gen har und­er­gå­et et om­fat­ten­de kva­li­tets­check af uaf­hæn­gi­ge eks­per­ter, har No­vo Nor­disk Fon­den her­ef­ter be­slut­tet en be­vil­ling, som skal sik­re cen­te­rets ud­vik­ling og drift over en læn­ge­re år­ræk­ke. Cen­tre­ne har fuld forsk­nings- og pu­bli­ce­rings­fri­hed, og har ty­pisk egen le­del­se og ad­mi­ni­stra­tion, som No­vo Nor­disk Fon­den er med til at fi­nan­si­e­re, hvil­ket man nor­malt vil ka­te­go­ri­sere som in­di­rek­te om­kost­nin­ger,” si­ger Sten Scheibye.

Og hvor No­vo Nor­disk Fon­dens vedtæg­ter sam­men­holdt med er­hvervs­fonds­lo­ven sæt­ter græn­ser for, hvil­ken ty­pe for­mål fon­den må støt­te, så er der der­i­mod ik­ke na­tio­na­le græn­ser for ud­de­lin­ger­ne, på­pe­ger Sten Scheibye:

”Forsk­nings­ni­veau­et er så højt på de dan­ske uni­ver­si­te­ter og ho­spi­ta­ler, at vi kan fo­ku­se­re stør­ste­delen af vo­res forsk­nings­be­vil­lin­ger på dan­ske­je­de in­sti­tu­tio­ner. No­vo Nor­disk Fon­dens vedtægt be­græn­ser os ik­ke til det­te valg,” si­ger han.

Scheibye: Ideelt set burde det offentlige yde mere

Jør­gen Hu­no Ras­mus­sen pe­ger på, at bå­de Lund­beck­fon­den og Tryg­fon­den har for­søgt at kom­me uni­ver­si­te­ter­ne i mø­de, mens hver­ken mi­ni­ste­ri­et el­ler uni­ver­si­tets­le­del­ser­ne har ryk­ket på de om­rå­der, hvor de kun­ne af­hjæl­pe problemerne:

”Mi­ni­ste­ri­et og uni­ver­si­te­ter­ne i Dan­mark har ik­ke til da­to skabt trans­pa­rens i ni­veau­et for det hid­ti­di­ge for­brug el­ler frem­ti­di­ge be­hov for af­led­te om­kost­ning­er på ek­ster­nt fi­nan­si­e­re­de forsk­nings­be­vil­lin­ger, el­ler hvad der me­re præ­cist skal dæk­kes. Ek­si­ste­ren­de pro­cent­sat­ser til over­he­ad på of­fent­li­ge be­vil­lin­ger er så­le­des po­li­tisk be­stem­te og af­spej­ler ik­ke af­hold­te om­kost­ning­er. I er­ken­del­se af, at der kan væ­re af­led­te om­kost­nin­ger fra pri­va­te forsk­nings­be­vil­linger, har Tryg­fon­den ek­sem­pel­vis en po­li­tik om at be­vil­ge 5 pct. i in­di­rek­te om­kost­nin­ger, og Lund­beck­fon­den har og­så be­slut­tet at bi­dra­ge til så­dan­ne, af­led­te om­kost­nin­ger med op til mak­si­malt 10 pct. på en ræk­ke af vo­res be­vil­lings­ty­per,” si­ger Jør­gen Hu­no Rasmussen.

Med ud­sig­ter­ne til at fle­re af lan­dets stør­ste, in­ter­na­tio­na­le sel­ska­ber tje­ner fle­re pen­ge ind til al­men­nyt­ti­ge for­mål i de­res mo­der­fon­de, er der dog og­så den mu­lig­hed, at sta­ten ska­ber fun­da­men­tet for, at sam­fun­det kan pro­fi­te­re yder­li­ge­re af de ek­stra forsk­nings­kro­ner, som fon­de­ne læg­ger på top­pen af de stats­li­ge bevillinger.

”Det ide­el­le sce­na­rie set med vo­res øj­ne er, at der bå­de fra of­fent­lig og pri­vat si­de kom­mer til at væ­re en stig­ning i støt­te til uni­ver­si­te­ter­nes forsk­ning i de kom­men­de år. Det er en vig­tig in­ve­ste­ring i vo­res frem­ti­di­ge vi­dens­sam­fund, som er en for­ud­sæt­ning for vo­res vel­færds­sam­fund,” si­ger Sten Scheibye.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Serie:

Artikler om indirekte omkostninger

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer