Dom: Stifter fik for højt administrationshonorar

En klar dom fra Østre Landsret viser, at fondsbestyrelser har pligt til at holde admini­stra­tions­hono­raret på et rimeligt niveau. Kirsten og Freddy Johansens Fond nægtede at følge fonds­myndig­hedens påbud, men efter en langstrakt konflikt og en tur i retten har stifterne nu betalt erstatning til den fond, der bærer deres navn.

Østre Landsret
Østre Landsret pålagde Kirsten og Freddy Johansens Fond at følge Civilstyrelsens påbud. I tre år havde bestyrelsen udbetalt administra­tions­honorar, der var i alt 2,7 mio. kr. for højt.

De øvrige bestyrelsesmedlemmer slap fri. Men ægteparret Kirsten og Freddy Johansen mod­tog alt for høje vederlag for at administrere arbejdet i fonden. Derfor kendte retten dem er­stat­nings­pligtige over for den fond, som de selv har stiftet og skænket et trecifret mil­lion­beløb af deres egen formue. Det fremgår af en hidtil ikke offentliggjort dom fra Østre Lands­ret, som Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har fået aktindsigt i.

”Når man er stifter og giver fonden nogle midler, som man selv er med til at administrere som bestyrelsesmedlem, så er det ikke længere ens egne men fondens midler, man admini­stre­rer. Jeg tror, det er den sondring, at Kirsten og Freddy Johansen har haft svært ved at forstå.”

Sådan vurderer ekspert i erstatningsansvar i fonde, advokat og p.hd. Søren Bergenser, dom­men som pålægger Kirsten og Freddy Johansen at betale erstatning til fonden, som de selv har siddet i bestyrelsen for siden stiftelsen i 2004.

Østre Landsret giver nemlig Civilstyrelsen fuldt medhold i alle de påstande, som fonds­myn­dig­he­den fra starten har gjort gældende over for den samlede bestyrelse i Kir­sten og Freddy Johansens Fond. Kirsten og Freddy Johansen modtog et årligt vederlag på 1,5 mio. kr. for deres arbejde med at administrere fonden.

Men det er langt over, hvad der er et sædvanligt administrations­honorar i forhold til arbej­dets omfang og karakter. Og det gælder ikke kun for ikke-erhvervs­drivende fonde, som Kir­sten og Freddy Johansens Fond. Men administrations­honoraret er også næsten tre gange høj­ere end de gen­nem­snitlige administrations­omkostninger i erhvervs­drivende holding­fonde, påpeger Civil­styrelsen i sagen.

”Civilstyrelsens afgørelse og påbud til fonden er fuldstændig by the book. Og det er også det, der bliver dommen. Du må ikke misbruge fondens midler ved at betale for store honorarer, selvom du som stifter sidder med i ledelsen og yder et godt stykke arbejde med at admini­stre­re fonden. Og gør du det alligevel, så bliver du erstatningsansvarlig overfor fonden,” siger Søren Bergenser.

Særregel om stifter

Civilstyrelsen fastsatte administrationshonoraret til 600.000 kr. årligt i tre år, da den blev opmærksom på de usædvanlige administrationshonorarer til stifterne. Civilstyrelsen gav desuden bestyrelsen i Kirsten og Freddy Johansens Fond påbud om at sørge for at få de i alt 2,7 mio. kr. tilbagebetalt fra Kirsten og Freddy Johansens 100 pct. ejede anpartsselskab.

Det var anpartsselskabet, der havde modtaget honoraret for at administrere fonden, og Kir­sten og Freddy Johansen er eneejere af anpartsselskabet, som desuden var medstifter af fonden. Civilstyrelsen afgjorde derfor, at også selskabet er direkte omfattet af forbuddet i fondslovens § 31 mod at tillægge bl.a. en stifter et vederlag, der overstiger, hvad der anses for sædvanligt ’efter hvervets art og arbejdets omfang’.

Men det nægtede Kirsten og Freddy Johansen i deres egenskab af bestyrelsesmedlemmer i fonden. De hævdede, at arbejdet med fon­den krævede 20-25 timers om ugen for hver af dem. De har selv brugt tid på at forvalte formuen og antallet af ansøgninger til behandling har været stigende. De ville ikke efterkomme styrelsens påbud om at betale pengene tilbage.

Tilsyneladende var de øvrige bestyrelsesmedlemmer enige med Kirsten og Freddy Johansen, som udover stiftelsessummen løbende havde foræret fonden kontante gaver fra deres private formue, så fonden i dag har en egenkapital på 230 mio. kr. og et uddelingsniveau inden for kunst, kultur og forskning på 10 mio. kr. om året.

”Fondsbestyrelsen vedtog enstemmigt at godkende admini­stra­tions­aftalen og admini­stra­tions­vederlaget og ikke at følge Civil­styrelsens påbud om at søge tilbage­førsel,” står der i det sammen­fattende proces­skrift i sagen, som Kammer­advokaten førte for Civil­styrelsen.

Med udgangspunkt i fondsloven havde Civilstyrelsen derfor ikke andet valg end på vegne af fonden at anlægge sag mod fondens bestyrelse

”Jeg tror måske Freddy og Kirsten Johansen har set sig lidt sure på formynderiet. Men det har nok også at gøre med, at de ikke helt har forstået konsekvenserne af at stifte en fond. For dis­se stiftere er ikke fuskere – det er just courses, som de forfølger med fondens formål og gan­ske flotte uddelinger til spændende forskningsprojekter på Rigshospitalet til gavn for os alle. De har nok bare misforstået, at selvom fondskapitalen er skabt ud af deres private for­mue, så er det ikke længere deres egne penge, de deler ud af,” siger Søren Bergenser.

Sagen har kørt over flere år og efter et forligsforsøg blev den i 2015 henvist af byretten til Østre Landsret.

Risiko at sidde i bestyrelse med stifter

Søren Bergenser påpeger, at selvom dommen ikke indeholder nogle principielle fonds- eller erstat­nings­retlige aspekter, så er der alligevel et par væsentlige pointer, som bestyrel­ses­med­lemmer i andre fonde skal være opmærksomme på:

”Dommen viser nok mest af alt de risici, der er ved at have stiftere siddende i bestyrelsen, fordi de kan have svært ved at forstå, at det ikke er deres egne penge og interesser, der skal varetages. Det er altså fondens penge, og det er fondens interesser og formål, som skal vare­tages,” siger han.

I sagen med Kirsten og Freddy Johansen Fond er det kun de to stiftere, der er blevet dømt til at betale erstatning. Det skyldes, at det er dem selv via deres anpartsselskab, der er blevet tilgodeset af det usædvanligt høje administrationshonorar, forklarer Søren Bergenser.

”De øvrige bestyrelsesmedlemmer kunne også være blevet erstatnings­ansvarlige. Derfor viser sagen, at det er en risiko, at sidde i bestyrelse, hvor der stadig er stiftere repræsenteret. De øvrige medlemmer skal have styrken til at sige: Nej, dette vil være i strid med fondens inter­es­ser, vedtægter og formål, og derfor kan I ikke udbetale så højt et honorar. Der er de nødt til at slå i bordet og sige, at det kan de ikke acceptere, for ellers kan de selv blive erstatnings­an­svar­lige,” siger Søren Bergenser og uddyber.

”Hvis nu ikke Freddy og Kirsten Johansen havde haft penge til selv at betale tilbage, og hvis der havde siddet nogle erhvervsfolk i bestyrelsen, der bare havde sovet i timen, så havde Civilstyrelsen sikkert ikke ladet de andre bestyrelsesmedlemmer gå fri.”

Nyhedsbrevet Danmarks Fonde ville gerne have spurgt Kirsten og Freddy Johansen, hvordan de har oplevet sagen, og om de er blevet overrasket over konsekvenserne af at overdrage dele af deres private formue til en fond.

Men Kirsten Johansen oplyser, at hun ikke ønsker at udtale sig om sagen.