It-leverandør gør skarp entré på underdigitaliseret fondsmarked

It-virksomheden Formpipe udvider sit forretningsområde og satser nu også på fondsmarkedet, hvor virksomheden vil bruge sin erfaring som foretrukken leverandør af digitale tilskuds- og administrationssystemer til den offentlige sektor. ”Vi kan se, at fondene generelt er underdigitaliserede,” siger direktøren, som gør entré på fondsmarkedet med en kontrakt for Nordea-fonden.

Skro­t­nings­præ­mi­er for gam­le bræn­de­ov­ne, hånd­te­ring af EU-støt­te til land­mænd, job­tilskud til flygt­nin­ge og ad­mi­ni­stra­tion af bred­bånd­s­pulj­en til ud­bre­del­se af lo­ka­le bred­bånd. Det er ek­semp­ler på ord­nin­ger, som er ad­mi­ni­stre­ret via til­skuds- og ad­mi­ni­stra­tions­sy­ste­met TAS. Og iføl­ge it-virk­som­he­den Form­pipe, som står bag sy­ste­met, lø­ser det sam­me problem­stillinger og be­hov, som fin­des i en­hver fond, der ud­de­ler pen­ge til al­men­nyt­ti­ge el­ler vel­gø­ren­de formål.

”Det over­ord­ne­de prin­cip er det sam­me, man gi­ver et til­skud el­ler en ud­de­ling for at få en ef­fekt. Der­for kun­ne vi se et stort over­lap mel­lem det, vi har la­vet i en år­ræk­ke i det of­fent­li­ge, og det man har brug for i fon­de­ne. Vi er de før­en­de i Dan­mark for hånd­te­ring af of­fent­li­ge til­skud og der ud­de­les år­ligt ca. 20 mil­li­ar­der kro­ner gen­nem Form­pipes sy­ste­mer,” si­ger ad­mi­ni­stre­ren­de di­rek­tør Tho­mas á Porta.

Form­pipe gen­nem­før­te der­for en bran­che­a­na­ly­se af de 100 mest ud­de­len­de fon­des brug af di­gi­ta­le an­søg­nings- og ad­mi­ni­stra­tions­sy­ste­mer samt de bru­ger­fla­der, som mø­der fon­de­nes an­sø­ge­re på hjemmesiderne.

”Vi la­ve­de vo­res ana­ly­se i som­me­ren 2015 og kun­ne på bag­grund af vo­res er­fa­rin­ger med di­gi­ta­li­se­ring i det of­fent­li­ge se, at fon­de­ne ge­ne­relt er un­der­di­gi­ta­li­se­re­de. Cir­ka halv­de­len af fon­de­ne har di­gi­ta­li­se­ret de­res an­søg­nings­pro­ces i en el­ler an­den form, mens den an­den halv­del ik­ke har. Men det sam­le­de bil­le­de, i for­hold til ad­mi­ni­stra­tion af til­skud i sta­ten, er, at fon­de­ne er bag­ef­ter,” si­ger Tho­mas á Porta.

I au­gust må­ned kun­ne han an­non­ce­re Form­pipes før­ste op­ga­ve på fonds­mar­ke­det. Iføl­ge en fonds­med­del­el­se fra sel­ska­bet, der er no­te­ret på bør­sen i Sto­ck­holm, har Form­pipe un­der­skre­vet en fi­re-årig af­ta­le med Nor­dea-fon­den. Form­pipe skal le­ve­re en bru­ger­ven­lig stan­dard­løs­ning, der kan hånd­te­re he­le ud­de­lings­cy­klus­sen fra an­søg­ning over ud­be­ta­ling og regn­skabs­mæs­sig afslutning.

Iføl­ge fonds­børs­med­del­el­sen er der ta­le om en kon­trakt med sam­let vær­di på 4,3 mio. sven­ske kro­ner. Tho­mas á Po­r­ta øn­sker ik­ke at ud­ta­le sig om den på­gæl­den­de kon­trakt med Nor­dea-fon­den, men for­kla­rer ge­ne­relt om Form­pipes stan­dardsy­stem, TAS:

”Vi er op­mærk­som­me på, at der er for­skel på fon­de­nes be­hov i for­hold til it-un­der­støt­tel­se, og der­for er der og­så mu­lig­hed for at kon­fi­gu­re­re sin egen pak­ke hos os ud fra de be­hov den en­kel­te fond måt­te ha­ve. Over­ord­net kan man dog si­ge at vi hjæl­per med at hånd­te­re til­skud­s­pro­ces­sen fra vug­ge til grav. Vi til­by­der en po­r­tal, hvor an­sø­ge­ren af­le­ve­rer sin an­søg­ning og der­ef­ter bli­ver in­for­ma­tio­ner­ne di­ri­ge­ret rundt i sy­ste­met, så man und­går ge­nind­tast­nin­ger. Al­le sam­ar­bejds­par­ter, som for ek­sem­pel eks­pert­ud­valg og bestyrelses­medlemmer, kan få ad­gang til sy­ste­met, og det kan hånd­te­re hø­rings­in­put og til­de­le ret­tig­he­der til de en­kel­te ting, så an­dre ik­ke kan se per­son­føl­som­me op­lys­nin­ger,” si­ger han med hen­vis­ning til de nye reg­ler i EU’s nye per­son­da­ta­for­ord­ning, som træ­der i kraft i Dan­mark den 25. maj 2018.

Der­u­d­over kan TAS-sy­ste­met le­ve­re le­del­ses­rap­por­te­ring og en­de­lig er sy­ste­met ba­se­ret på, at an­sø­ger skal re­gi­stre­re sig med sit NemID.

”Der er man­ge fonds­løs­nin­ger i dag, hvor man skal op­ret­te sig som bru­ger med ad­gangs­ko­de osv. Men vi kan se, at tren­den in­den for sta­ten er at knyt­te an­søg­nings­pro­ces­sen til Ne­mID, så man kan se, at det er den ret­te an­sø­ger,” si­ger Tho­mas á Porta.

Fle­re an­dre it-le­ve­ran­dø­rer har er­fa­ring med at le­ve­re on­li­ne an­søg­nings- og administra­tions­systemer til ud­de­len­de fon­de, ek­sem­pel­vis DSI Ne­xt, Co­lum­bus og Linkfactory.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer