Erhvervsstyrelsen afviser at fjerne aldersgrænse i Trelleborg Fonden

Trelleborg Fonden får ikke lov til at fjerne 70 års-grænsen for bestyrelsesmedlemmer. Erhvervsstyrelsen begrunder afslaget med hensynet til løbende udskiftning i bestyrelsen. Alligevel giver styrelsen dispensation til formanden, fhv. partner i Kromann Reumert, Jørgen Boe, og tillader samtidig at ændre vedtægterne, så bestyrelsen kan genudpeges uden begrænsning. Styrelsen har en ‘striks’ praksis for aldersgrænser, siger kontorchef i Erhvervsstyrelsen.

Be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne i Trel­le­borg Fon­den må fort­sat ik­ke væ­re æl­dre end 70 år, når de star­ter næ­ste be­sty­rel­ses­pe­ri­o­de. Med hen­vis­ning til gæl­den­de prak­sis og An­be­fa­lin­ger om God Fonds­le­del­se har Er­hvervs­sty­rel­sen af­vist Trel­le­borg-be­sty­rel­sens an­mod­ning om at fjer­ne al­ders­be­græns­nin­gen i fon­dens vedtæg­ter. Det vi­ser en af­gø­rel­se fra fondsmyn­dig­he­den, som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har få­et ak­tind­sigt i.

Be­sty­rel­sen søg­te om samtyk­ke til en ræk­ke æn­drin­ger i vedtæg­ter­ne ef­ter at fon­den måt­te ud­be­ta­le 94 mio. kr. i er­stat­ning til Syd­bank. Er­stat­nin­gen skyld­tes et for­lig i sa­gen om den krak­ke­de bank­T­rel­le­borg A/S, som Syd­bank over­tog fra fon­den og sam­ti­dig tvangsind­lø­ste bank­T­rel­le­borgs min­dre­talsak­tio­næ­rer. Den ud­be­ta­ling kræ­ve­de en ned­sæt­tel­se af fon­dens grundkapital.

Ud over al­ders­græn­sen bad be­sty­rel­sen, med fhv. part­ner i Kro­mann Re­u­mert Jør­gen Boe i spid­sen, og­så om samtyk­ke til at fjer­ne vedtæg­ter­nes be­stem­mel­se om, at be­sty­rel­sens med­lem­mer højst kan ge­nud­pe­ges to gange.

Be­sty­rel­sen på­pe­ge­de, at de to be­stem­mel­ser kun­ne væ­re i vej­en for at sam­men­sæt­te den op­ti­ma­le be­sty­rel­se og sik­re kon­ti­nu­i­tet og kend­skab til fon­dens hi­sto­rik, som går til­ba­ge til 2007, hvor fon­den ble­vet etab­le­ret som spa­re­kas­se­fond ef­ter Spa­re­kas­sen sparT­rel­le­borg ble­vet om­dan­net til bank­T­rel­le­borg A/S.

”An­mod­nin­ger­ne skal dog end­vi­de­re ses i ly­set af sam­men­sæt­nin­gen og al­de­ren af den sid­den­de be­sty­rel­se, her­un­der at den ny­ligt ud­pe­ge­de for­mand for be­sty­rel­sen, Jør­gen Boe, vil fyl­de 70 år in­den ud­lø­bet af sin før­ste ud­peg­nings­pe­ri­o­de. En pligt for Jør­gen Boe til at fra­træ­de som føl­ge af den nu­væ­ren­de al­ders­græn­se skøn­nes åben­bart uhen­sigts­mæs­sigt”, skrev fon­dens ad­vo­kat i en ud­dy­ben­de be­grun­del­se til sty­rel­sen, som des­u­den på­pe­ge­de, at be­stem­mel­sen om al­ders­græn­sen sand­syn­lig­vis kun skyld­tes de stan­dard­vedtæg­ter, som var brugt ved stiftelsen.

Udskiftning eller kontinuitet

Er­hvervs­sty­rel­sen gav i sin af­gø­rel­se fra ja­nu­ar sid­ste år til­la­del­se til at fjer­ne be­græns­nin­gen i an­tal­let af ge­nud­peg­nings­pe­ri­o­der, men fast­holdt al­ders­græn­sen på 70 år.

”Det er Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis, at der i vedtæg­ten for en er­hvervs­dri­ven­de fond bør fast­sæt­tes en al­ders­græn­se for med­lem­mer­ne af be­sty­rel­sen. Det skal ses i sam­men­hæng med, at en al­ders­græn­se kan væ­re med til at sik­re en lø­ben­de ud­skift­ning så­le­des, at det sik­res, at be­sty­rel­sen lø­ben­de får nye in­puts fra nye be­sty­rel­ses­med­lem­mer. Det­te kan sam­ti­dig væ­re med til at bi­dra­ge til, at der ik­ke op­står pro­ble­mer ved ge­ne­ra­tions­skif­te blandt be­sty­rel­ses­med­lem­mer­ne”, skri­ver Er­hvervs­sty­rel­sen i sin afgørelse.

Sty­rel­sen hen­vi­ser sam­ti­dig til, at en op­hæ­vel­se af al­ders­græn­sen vil stri­de imod ‘best pra­cti­ce’ in­den for fonds­le­del­se, så­dan som det og­så frem­går af An­be­fa­lin­ger for god Fonds­le­del­se punkt 2.5.2. Fon­den star­te­de dog op­rin­de­ligt sin di­a­log med Er­hvervs­sty­rel­sen in­den ko­mitéen for god fonds­le­del­se ud­sted­te an­be­fa­lin­ger­ne i de­cem­ber 2014.

Dan­marks Fon­de har spurgt Er­hvervs­sty­rel­sen, hvor­for den på den ene si­de af­vi­ser at fjer­ne al­ders­græn­sen med hen­vis­ning til, at der sik­res ud­skift­ning i be­sty­rel­sen og på den an­den si­de fjer­ner be­græns­nin­gen på mak­si­malt to ge­nud­peg­nings­pe­ri­o­der, som sam­ti­dig re­du­ce­rer mu­lig­he­der­ne for at skif­te ud i bestyrelsen.

Er­hvervs­sty­rel­sen øn­sker ik­ke at kom­men­te­re den kon­kre­te sag, men kon­tor­chef i sty­rel­sen, Ca­mil­la He­s­sel­by, vil der­i­mod ger­ne ud­ta­le sig ge­ne­relt om Er­hvervs­sty­rel­sens prak­sis på området:

”Vi læg­ger vægt på, at det skal væ­re i fon­dens in­ter­es­se at æn­dre vedtæg­ten. Når først stif­te­ren én gang har be­slut­tet en al­ders­græn­se, så skal der væ­re en god grund til at fjer­ne den el­ler for­hø­je den. Vo­res prak­sis i for­hold til at op­hæ­ve be­stå­en­de al­ders­græn­ser har si­den 1980’erne væ­ret gan­ske striks”, si­ger hun.

Er­hvervs­sty­rel­sen har i den kon­kre­te sag al­li­ge­vel lyt­tet til fon­dens ar­gu­men­ter om at fast­hol­de en kom­pe­tent be­sty­rel­se og sik­re kon­ti­nu­i­tet i for­hold til det igang­væ­ren­de stra­te­gi­ar­bej­de. Er­hvervs­sty­rel­sen valg­te nem­lig at gi­ve tids­be­græn­set dis­pen­sa­tion fra aldersgrænsen

”Det er min­dre ind­gri­ben­de i for­hold til vedtæg­ten, at vi gi­ver dis­pen­sa­tion til at en kon­kret per­son kan sid­de ud over al­ders­græn­sen, end at vi gi­ver til­la­del­se til helt at fjer­ne be­stem­mel­sen i vedtæg­ten”, si­ger kon­tor­chef Ca­mil­la He­s­sel­by ge­ne­relt om dispensationsmuligheden.

Med sid­ste års af­slut­ning på sa­gen er Trel­le­borg Fon­dens grund­ka­pi­tal nu ned­sat til 25 mio. kr., og fon­den for­ven­ter og­så frem­over at kun­ne bru­ge 2,5 mio. kr. år­ligt til ud­de­lin­ger in­den for kul­tur, ud­dan­nel­se og sær­ligt for­e­nings­li­vet i bank­T­rel­le­borgs tid­li­ge­re opland, pri­mært på Sjælland.

Fon­dens ad­vo­kat Pe­ter Ke­tel­sen fra Kro­mann Re­u­mert op­ly­ser, at fon­den ik­ke øn­sker at ud­ta­le sig om sagen.

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer