Danfoss-fond og Illum Fondet lammet af fondsregler: får nej til at udlodde formuerne

Formuerne i Danfoss’ Understøttelsesfond og Illum Fondet ligger underdrejet. Når reg­ningerne er betalt, er der knap flere penge at dele ud af. Begge fonds­bestyrelser har fået afslag på at lukke ned og uddele resten af million­formuerne til formålet eller til social­øko­no­miske virksom­heder. En revision af fonds­loven bør overvejes, lyder det fra Danfoss’ Under­støttel­ses­fond.

Illum Fondet – indtægter-uddelinger-udgifter
Il­lum Fon­det har he­le for­mu­en pla­ce­ret i realkredit­obligationer med sti­gen­de kurstab og fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter til føl­ge. Fon­den har drop­pet at ud­be­tale bestyrelses­honorar, og for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma ta­ger hel­ler ik­ke pen­ge for at ad­mi­ni­str­ere fon­den. Al­li­ge­vel er der ik­ke me­get til­ba­ge, når re­viso­rer og ka­pi­tal­for­val­te­re har få­et de­res betaling.

”Det gi­ver jo ik­ke me­get me­ning at ha­ve en or­ga­ni­sa­tion sid­den­de med i øv­rigt pro­mi­nen­te men­ne­sker i be­sty­rel­sen, der i re­a­li­te­ten ik­ke kan fo­re­ta­ge no­gen uddelinger.”

Det si­ger be­sty­rel­ses­for­mand Sø­ren Juul, om si­tu­a­tio­nen i Il­lum Fon­det ef­ter en år­ræk­ke med fal­den­de ind­tæg­ter og uddelinger.

For 10-15 år si­den kun­ne Il­lum Fon­det ud­de­le op til halvan­den mio. kr. om året til sam­funds­gavn­li­ge for­mål in­den for vi­den­skab, kul­tur og kunst. Men si­den er det gå­et støt ned ad bak­ke, og i 2017 ud­del­te fon­den kun 100.000 kr.

”En fonds­for­mue på ot­te mil­li­o­ner kr. ly­der af me­get i kon­tan­ter, men det gi­ver jo ik­ke det sto­re i af­kast,” si­ger Sø­ren Juul, der er ad­vo­kat i Ad­vo­kat­fir­ma­et Jon Pal­le Buhl.

Som Nyheds­bre­vet tid­li­ge­re har om­talt, står man­ge min­dre fon­de i den si­tu­a­tion, at de la­ve ren­ter gi­ver så lil­le af­kast, at for­mu­er­ne lang­somt bli­ver ædt af administrations­omkostninger. Det skyl­des blandt an­det de re­strik­ti­ve reg­ler for in­ve­ste­rin­ger af fon­de­nes for­mu­er, som ju­stits­mi­ni­steriet har fast­lagt i den så­kald­te anbringelses­bekendtgørelse. Den for­hin­drer, at fon­de­ne kan mini­me­re ri­si­ko­en og øge af­ka­stet ved at gen­nem­fø­re en op­ti­mal investeringsstrategi.

Det gæl­der og­så i Il­lum Fon­det, hvor he­le for­mu­en er pla­ce­ret i realkredit­obligationer med sti­gen­de kurstab og fal­den­de ren­te­ind­tæg­ter til føl­ge (se fi­gu­ren ne­den­for). Fon­den har drop­pet at ud­be­tale bestyrelses­honorar, og for­man­dens ad­vo­kat­fir­ma ta­ger hel­ler ik­ke pen­ge for at ad­mi­ni­str­ere fon­den. Al­li­ge­vel er der ik­ke me­get til­ba­ge, når re­viso­rer og ka­pi­tal­for­val­te­re har få­et de­res betaling.

Nej til at uddele formuen

For at fon­de­nes pen­ge kan kom­me til gavn, som stif­ter­ne øn­ske­de, har fle­re be­sty­rel­ser an­søgt fonds­myndigheden om til­la­del­se til opløsning.

Det for­søg­te man og­så i 2015 i Il­lum Fon­dets be­sty­rel­se, som ud­over for­man­den tæl­ler Hø­je­ste­rets­præ­si­dent, Tho­mas Rør­dam; Det Kon­ge­li­ge Te­a­ters be­sty­rel­ses­for­mand, che­fre­dak­tør Lis­beth Knud­sen; dr. med., Ni­els Eb­be Han­sen samt ad­vo­kat Per­nil­le Backhausen.

”Den ene­ste ud­vej, vi har kun­ne se, er at sø­ge om at æn­dre fun­dat­sen, så­dan at vi kan fo­re­ta­ge nog­le stør­re ud­lod­nin­ger ved at bru­ge ka­pi­ta­len over en 10-årig pe­ri­o­de, og der­ef­ter luk­ke og sluk­ke fon­den. Men der har vi alt­så få­et af­slag fra Ci­vilsty­rel­sen,” si­ger Sø­ren Juul.

Iføl­ge Ci­vilsty­rel­sen prak­sis kan der sæd­van­lig­vis kun gi­ves til­la­del­se, hvis fon­dens for­mue er kom­met un­der en mil­li­on kr. Fon­de med for­mu­er un­der den græn­se er nem­lig ik­ke om­fat­tet af fondsloven.

”Jeg me­ner, det er klart uhen­sigts­mæs­sigt. Og det bur­de fondsmyn­dig­he­den kun­ne ind­se. Vi har en fond lig­gen­de, hvis ene­ste for­mål er at ud­de­le, og det kan den ik­ke. Det er en fond, der er op­ret­tet som led i det da­væ­ren­de storma­ga­sin Il­lum. Der er ik­ke no­gen per­so­ner, der har haft no­gen idéel­le in­ter­es­ser i, at den skul­le le­ve evigt,” si­ger Sø­ren Juul.

Han me­ner, at Ci­vilsty­rel­sens for­tolk­ning af fonds­lo­vens op­løs­nings­be­stem­mel­ser er for restriktiv.

”Ef­ter min me­ning er der en vis mu­lig­hed for, at Ci­vilsty­rel­sen kun­ne lem­pe sin prak­sis om­kring op­løs­ning, så man kan til­la­de op­løs­ning af min­dre fonde.”

Udtjent formål

Fru­stra­tio­nen over ju­stits­mi­ni­ste­ri­ets fonds­reg­ler kom­mer og­så til ud­tryk i Nord­borg, hvor grund­læg­ge­ren af Dan­foss A/S, Mads Clau­sen, i sin tid stif­te­de fle­re al­men­nyt­ti­ge fon­de. En af dem er Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond, som i dag har en bun­den ka­pi­tal på 5,5 mio. kr.

”Vi står med en fond, som det kun er re­viso­rer­ne og ad­vo­ka­ter­ne, der har gavn af. Det år­li­ge af­kast er sim­pelt­hen så lil­le, at der er yderst be­græn­se­de mid­ler at de­le ud af, når om­kost­ning­er­ne er be­talt.” si­ger fonds­administrator i Dan­foss’ Understøttel­sesfond, Bir­te Purup Poulsen.

Men ud­over pro­ble­mer­ne med for lil­le af­kast på den lil­le ka­pi­tal står un­der­støt­tel­ses­fon­den des­u­den i den si­tu­a­tion, at fon­dens for­mål ik­ke læn­ge­re gi­ver me­ning i for­hold til de in­ten­tio­ner, som Mads Clau­sen hav­de med fon­den. Den skal i en­kelt­stå­en­de trangstil­fæl­de støt­te nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re må­neds- og ti­me­løn­ne­de me­d­ar­bej­de­re i Dan­foss. Og tid­li­ge­re med­ar­bej­de­res ef­ter­lad­te æg­te­fæl­ler el­ler børn un­der 24 år, som har be­hov for ”til­skud til for­bed­ring el­ler be­tryg­gel­se af de­res kår,” som der står i fun­dat­sen fra 1958.

”I ti­den ef­ter stif­tel­sen af un­der­støt­tel­ses­fon­den har Dan­foss stif­tet en stor me­d­ar­bej­der­fond, li­ge som der er etab­le­ret an­dre ord­nin­ger, der skal ta­ge sig af nu­væ­ren­de og tid­li­ge­re med­ar­bej­de­re. Det be­ty­der, at understøttel­sesfonden er ble­vet over­ha­let in­den om,” si­ger Lo­ne Ples­ner, HR part­ner i Dan­foss A/S og bestyrelses­formand for fonden.

Ud­over Dan­foss’ eg­ne ini­ti­a­ti­ver for at sik­re tids­sva­ren­de me­to­der til at ta­ge sig af med­ar­bej­der­ne, så har sam­fun­det og­så ud­vik­let sig si­den stiftelsen.

”Der er kom­met ar­bejds­mar­keds­pen­sio­ner, sy­ge­for­sik­rin­ger og til­tag fra det of­fent­li­ge, som man slet ik­ke hav­de fo­re­stil­let sig den­gang,” si­ger Bir­te Purup Poulsen.

Sid­ste år søg­te be­sty­rel­sen der­for om til­la­del­se til at op­lø­se fon­den og ef­ter­føl­gen­de ud­de­le de 5,5 mio. kr. til en el­ler fle­re so­ci­alø­ko­no­mi­ske virk­som­he­der. Det vil­le iføl­ge be­sty­rel­sen ha­ve væ­ret i over­ens­stem­mel­se med un­der­støt­tel­ses­fon­dens opløsningsparagraf.

Ci­vilsty­rel­sen var dog ik­ke enig i, at fon­dens for­mål var udtjent. Ik­ke i fonds­lo­vens for­stand i hvert fald. Fondsmyn­dig­he­den vur­de­rer, at det fort­sat er mu­ligt at ud­de­le mid­ler, selv­om be­sty­rel­sen har gjort op­mærk­som på, at så­fremt fon­den af egen drift skal for­sø­ge at fin­de po­ten­tiel­le mod­ta­ge­re, så vil det kræ­ve, at fon­den an­sæt­ter en del­tids­me­d­ar­bej­der til at ad­mi­ni­stre­re og be­hand­le an­søg­nin­ger. Der­med vil­le ud­gif­ter­ne til løn, re­vi­sion, formue­for­valt­ning og bank sand­syn­lig­vis over­sti­ge for­mu­ens af­kast. Af sam­me grund har fon­den ik­ke ud­delt de se­ne­re år.

Nej til fusion

I kred­sen af Dan­foss-fon­de fin­des og­så en ud­dan­nel­ses­fond, som støt­ter vi­de­re­gå­en­de ud­dan­nel­se til børn af an­sat­te i Dan­foss. Den fond har understøttelses­fonden søgt Ci­vilsty­rel­sen om til­la­del­se til at fu­sio­ne­re med. Be­sty­rel­sen men­te, at der var et vist over­lap ef­ter­som und­er­støt­tel­ses­fonden og­så støt­ter ef­ter­lad­te børn af tid­li­ge­re an­sat­te ved Danfoss.

”Stu­de­ren­de har stram­me bud­get­ter, så det vil­le gi­ve me­ning at læg­ge for­mu­en over i ud­dan­nel­ses­fonden, hvor der er et stort be­hov. Men det kun­ne ik­ke la­de sig gø­re, for sty­rel­sen vur­de­re­de, at de to fon­des for­mål var for for­skel­li­ge,” si­ger Bir­te Purup Poulsen

Be­sty­rel­sen i Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond har nu brugt fle­re år på at fin­de en løs­ning, som kan sik­re, at pen­ge­ne på den ene el­ler må­de kan kom­me til gavn ud fra de ide­a­ler, som Mads Clau­sen hav­de og som vi­dere­fø­res af de næ­ste ge­ne­ra­tio­ner i Clau­sen-fa­mi­li­en i fle­re af de an­dre Dan­foss fonde.

”Vi sy­nes det er me­get uhel­digt, at reg­ler­ne er så­dan, at vi bå­de har få­et af­slag på at la­de fon­den op­lø­se og på at la­de den fu­sio­ne­re med en an­den fond. Kon­se­kven­sen er, at vi ik­ke læn­ge­re kan ud­de­le og det var jo det, der var me­nin­gen med fon­den,” si­ger Lo­ne Plesner.

På bag­grund af fon­dens er­fa­rin­ger med fonds­lo­ven og Ci­vilsty­rel­sens prak­sis, me­ner be­sty­rel­sen, at der er be­hov for at over­ve­je en re­vi­sion af loven, så der kan gi­ves til­la­del­ser til op­løs­ning af små fon­de, selv­om de­res bund­ne ka­pi­tal er over en mil­li­on kr.

”Vi me­ner, at loven bør æn­dres, så man i ste­det for at kig­ge på en græn­se for ka­pi­ta­len og­så ser på af­kast­mu­lig­he­der­ne og vur­de­rer, om fon­den har no­get at de­le ud af.”

Der­u­d­over er det væ­sent­ligt, at af­gø­rel­ser om fon­dens for­mål og stif­ter­vil­je bli­ver truf­fet ud fra en bre­de­re vur­de­ring af den vir­ke­lig­hed, som fon­den står i:

”Man bør over­ve­je en re­vi­sion af fonds­lo­ven, så det står klart, at fondsmyn­dig­he­dens vur­de­ring, af hvor­vidt for­må­let er udtjent, skal ta­ge ud­gangs­punkt i den kon­kre­te kon­tekst, som fon­den ind­går i. Der skal ud­vi­ses til­lid til de be­sty­rel­ser, der ad­mi­ni­stre­rer fon­de­ne, for det er dem, der har den for­nød­ne ind­sigt,” si­ger Lo­ne Plesner.

Justitsministerens ansvar

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har i ar­ti­kel­se­ri­en ’Go­de Ram­me for Go­de Do­na­tio­ner’, sat fo­kus på de man­ge pro­ble­mer, som fonds­be­sty­rel­ser­ne op­le­ver un­der de nu­væ­ren­de ram­me­vil­kår for de ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fonde.

En af de gen­nem­gå­en­de pro­blem­stil­lin­ger for fon­de­ne er net­op spørgs­må­let om op­løs­ning og ud­lod­ning af for­mu­en for min­dre fonde.

Og iføl­ge pro­fes­sor i fonds­ret ved Kø­ben­havns Uni­ver­si­tet, Ras­mus Feldt­hu­sen, skyl­des det blandt an­det at fonds­lo­vens op­løs­nings­reg­ler er me­get svæ­re for Ci­vilsty­rel­sen at bru­ge i prak­sis. Det skyl­des for­mu­le­rin­gen i fonds­lo­vens § 32, som be­ty­der, at Ci­vilsty­rel­sen kan gi­ve lov til op­løs­ning og ud­de­ling af ka­pi­ta­len, hvis mid­ler­ne ’ik­ke står i ri­me­ligt for­hold til for­må­let’. Det for­kla­re­de han til Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de i fe­bru­ar i år.

”Men det er en in­tet­si­gen­de for­mu­le­ring, som er svær at bru­ge i prak­sis. For hvis man ek­sem­pel­vis kan ud­de­le 25.000 kr. til kul­tu­rel­le el­ler hu­ma­ni­tæ­re for­mål, står mid­ler­ne så i ri­me­ligt for­hold til en for­mue på 10 mio. kr.? Der­for er den be­stem­mel­se næ­sten umu­lig at bru­ge i prak­sis,” sag­de Ras­mus Feldt­hu­sen, der me­ner, at fonds­lo­vens reg­ler bør lem­pes ud fra et sam­funds­mæs­sigt hen­syn, så man und­går at vær­di­er­ne går tabt.

Og­så an­dre eks­per­ter har op­for­dret til, at lov­giv­nings­kom­plek­set på fonds­om­rå­det sa­ne­res så­dan, at loven blandt an­det kan ta­ge høj­de for ek­sem­pel­vis den tek­no­lo­gi­ske ud­vik­ling og den al­min­de­li­ge vel­stands­ud­vik­ling, som kan gø­re vis­se fun­dat­ser me­nings­lø­se over tid – li­ge som i til­fæl­det med Dan­foss’ Un­der­støt­tel­ses­fond. Det gæl­der ek­sem­pel­vis pro­fes­sor i fonds­øko­nomi på Co­pen­ha­gen Bu­si­ness School (CBS), Ste­en Thom­sen, som tid­li­ge­re har for­kla­ret be­ho­vet for at æn­dre reg­ler­ne således:

”Hvis vi skal ha­ve en ef­fek­tiv fonds­sek­tor, så kræ­ver det, at man ska­ber nog­le ram­me­vil­kår, der gi­ver mu­lig­hed for det, som vi i er­hvervs­li­vet kal­der kre­a­tiv de­struk­tion, alt­så det­te at sam­ti­dig med, at der kom­mer nye fon­de til, så er der gam­le fon­de, der luk­ker ned el­ler bli­ver sam­men­lagt,” for­kla­re­de pro­fes­sor Ste­en Thom­sen.

Og­så pro­fes­sor An­ker Brink Lund fra CBS, som for­sker i den dan­ske fonds­sek­tor på Cen­ter for Ci­vil­sam­funds­stu­di­er, har op­for­dret til lovæn­drin­ger. Han op­for­dre­de sid­ste år til, at man op­ret­ter et ho­spi­ce for små, dø­en­de fon­de.

“Man­ge af de små fon­de har et el­ler to mø­der om året, hvor be­sty­rel­sen får sig en god mid­dag og kig­ger på al­le an­søg­nin­ger­ne, og si­ger – i år har vi desvær­re ik­ke sær­lig man­ge pen­ge, vi sæt­ter pen­ge­ne i ban­ken og ven­ter til næ­ste år. Og næ­ste år er det end­nu fær­re pen­ge at ud­de­le. Det er en døds­spiral. Og i det dan­ske sy­stem er det me­get svært at luk­ke fon­de, og hel­ler ik­ke let at læg­ge dem sam­men,” for­kla­re­de An­ker Brink Lund.

Ide­en om et ho­spi­ce til de dan­ske fon­de hand­ler ik­ke kun om at gi­ve dem en vær­dig død, men og­så om at un­der­sø­ge mu­lig­he­der­ne for at sam­le nog­le af de små fon­de om en fæl­les ind­sats af al­men­nyt­tig art.

“Så kun­ne vi sam­le pen­ge­ne og gø­re no­get godt med det – for ek­sem­pel at byg­ge stu­die­bo­li­ger, el­ler no­get som og­så vil ska­be ind­tæg­ter i det lan­ge løb og sam­ti­dig le­ve op til stif­ters vil­je,” for­kla­re­de An­ker Brink Lund.

I Ci­vilsty­rel­sen sid­der syv fuld­mæg­ti­ge og to che­fer og fø­rer til­syn med de ca. 10.000 ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de. Sid­ste år traf de af­gø­rel­se i 2.624 fonds­sa­ger, hvoraf fle­re af dem in­vol­ve­rer kom­plek­se juri­di­ske pro­blem­stil­lin­ger. Her­un­der i for­bin­del­se med rets­sa­ger mod fondsbestyrelser.

I sid­ste en­de er det ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Po­ul­sens an­svar at sik­re tids­sva­ren­de og ef­fek­ti­ve ram­me­vil­kår for de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fonde.

Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har der­for via justits­ministeriets minister­sekretariat bedt ju­stits­mi­ni­steren for­hol­de sig til sub­stan­sen i den bre­de kri­tik af fonds­om­rå­det, som er ret­tet af eks­per­ter, rå­d­gi­ve­re og fonds­be­sty­rel­ser i ar­ti­kel­se­ri­en. Og vi har gi­vet mi­ni­ste­ren mu­lig­hed for at for­tæl­le om re­ge­rin­gens am­bi­tio­ner på fonds­om­rå­det, hvor ale­ne de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­­de fon­de ud­de­ler me­re 3 mia. kr. til al­men­nyt­ti­ge for­mål. Ju­stits­mi­ni­ster Sø­ren Pa­pe Poul­sen har ik­ke haft mu­lig­hed for at gi­ve in­ter­view om fonds­om­rå­det, op­ly­ser hans pressesekretær.

Færre indtægter og flere udgifter æder uddelingerne i Illum Fondet

Færre indtægter og flere udgifter æder uddelingerne i Illum Fondet

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Opløsning af fonde

Opløsning af fonde kræver Civilstyrelsens tilladelse, jf. fondslovens § 32, stk. 1.

Efter Civilstyrelsens praksis kan opløsning af en fond tillades, hvis det er blevet umuligt eller klart uhensigtsmæssigt at efterleve formålet.

En fonds midler anses i almindelighed ikke for at stå i rimeligt forhold til formålet, hvis fondens aktiver udgør mindre end 1 mio. kr. Det er normalt et krav, at fonden har eksisteret i mindst 10 år.

 

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

 

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer