Fonde i afmagt: Rigide regler mindsker vores uddelinger

De omdiskuterede krav til almennyttige fondes kapitalanbringelse rammer uddel­ing­er­ne. Det er budskabet fra flere almennyttige fonde, der har svært ved at se for­nuf­ten i, at store dele af formuen skal bindes i værdipapirer, der ikke giver noget nævne­vær­digt afkast. De nuværende regler begrænser fondenes muligheder for at skabe over­skud med den konsekvens, at de har færre penge at dele ud af, advarer de.

Magtesløse fonde
 
I Syd­fy­en­ske Damp­skibs­sel­ska­bers Fond er det år­li­ge be­løb til ud­de­ling hal­ve­ret. Fra år­ligt at kun­ne gi­ve mel­lem halvan­den og to mil­li­o­ner kro­ner i be­gyn­del­sen af 00’erne, kan fon­den i dag kun de­le mel­lem 600.000 og en mil­li­on kro­ner ud hvert år, ly­der det fra Jens Step­hen­sen, der er be­sty­rel­ses­for­mand i Syd­fy­en­ske Damp­skibs­sel­ska­bers Fond.

”Vi har de sid­ste par år set det håb­lø­se i, at vi er tvun­get til at læg­ge halv­de­len af vo­res pen­ge i no­get, der bå­de har ri­si­ko, men hel­ler ik­ke har no­gen chan­ce for at tje­ne no­gen pen­ge. Vi er stort set ne­de på halv­treds pro­cent af, hvad vi kun­ne de­le ud før, og det er sim­pelt­hen for­di af­ka­stet fra ob­liga­tio­ner­ne er for­s­vun­det,” si­ger Jens Stephensen.

På grund af an­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen skal al­men­nyt­ti­ge fon­de læg­ge mindst halv­de­len af for­mu­en i så­kaldt sik­re ak­ti­ver så­som stats- el­ler realkredit­obligationer. For­må­let er at for­hin­dre de ik­ke-er­hvervs­dri­ven­de fon­de i at ta­ge for sto­re ri­si­ci med de­res in­ve­ste­rin­ger, men si­den pa­ra­graf­fer­ne i sin tid blev for­mu­le­ret, har den øko­no­mi­ske vir­ke­lig­hed æn­dret sig. De ”sik­re” ak­ti­ver gi­ver stort set ik­ke no­get af­kast læn­ge­re, og der­for kan man­ge af fon­de­ne i dag de­le langt min­dre ud i for­hold til tidligere.

”Det be­ty­der i prak­sis, at halv­de­len af for­mu­en er inak­tiv. Vi kan kun se på det og kon­sta­te­re, at vi ik­ke kan æn­dre på det,” si­ger Jens Step­hen­sen, der vur­de­rer, at fon­den kun­ne for­dob­le ud­de­lin­ger­ne, hvis den kun­ne in­ve­ste­re he­le for­mu­en i ek­sem­pel­vis aktier.

”Ved at bæ­re os for­nuf­tigt ad har vi i gen­nem­snit haft af­kast på om­kring tre til fi­re pro­cent, og det stam­mer alt sam­men fra ak­tier. Al­le de tab, vi har, og al­le de pa­pi­rer, der gi­ver ingen­ting, er fra ob­liga­tio­ner. Vi kan se, at hvis vi fik lov til at ud­vi­de det, kun­ne vi for­dob­le af­kas­tet. Det be­ty­der jo og­så, at vi kun­ne for­dob­le uddelingerne.”

Kontrol synes vigtigere end ansvar

Jens Step­hen­sen med­gi­ver, at in­ve­ste­ring i ak­tier er for­bun­det med stør­re ri­si­ko end obli­ga­tioner, men han me­ner ik­ke, at det nu­væ­ren­de ri­gi­de sy­stem er en hold­bar løsning.

”Du kan ik­ke lov­gi­ve dig til, at fon­de­nes be­sty­rel­ser træf­fer for­nuf­ti­ge be­slut­nin­ger. Der­for er be­sty­rel­ser­ne og­så an­svar­li­ge, og der­for har du jo og­så til­syn med dem. Nu har man er­stat­tet alt det her med at væ­re or­dent­lig, for­nuf­tig og på­pas­se­lig med et sy­stem, der si­ger, at du kun må gø­re så­dan, så­dan, så­dan og så­dan. Og som oveni­kø­bet gør, at man ik­ke kan tje­ne pen­ge. Kon­trol er ble­vet vig­ti­ge­re end an­svar, og det er uhold­bart,” si­ger han.

Ad­vo­kat Mi­cha­el Var­m­ing, der er di­rek­tør i Beck­ett-fon­den, pe­ger og­så på besty­rel­ses­an­svar­et som en god for­an­stalt­ning mod, at fon­de­ne in­ve­ste­rer uansvar­ligt. Fon­den, der år­ligt ud­del­er me­re end 13 mil­li­o­ner kro­ner ho­ved­sa­ge­ligt til kunst og kul­tur, blev stif­tet med om­kring 80 pro­cent af for­mu­en pla­ce­ret i ak­tier og 20 pro­cent i ob­liga­tio­ner, og den for­de­ling har fon­den bevaret.

”Det er vo­res held, kan du si­ge. For du må jo ger­ne gå fra ak­tier til ob­liga­tio­ner, men du må ik­ke gå den an­den vej. Så vi har ik­ke væ­ret så hårdt ramt af den la­ve ren­te, ”si­ger Mi­cha­el Varming.

Selv­om an­de­len af ob­liga­tio­ner er for­holds­vis lil­le i for­hold til man­ge an­dre ik­ke-er­hvervs­­dri­ven­de fon­de, så han al­li­ge­vel ger­ne, at fon­den hav­de mu­lig­he­den for at lig­ge end­nu tun­ge­re i aktier.

”Ob­liga­tio­ner­ne er tabs­gi­ven­de på den må­de, at hav­de man mu­lig­he­den, vil­le man er­stat­te ob­liga­tio­ner­ne med no­get, der gi­ver bed­re af­kast, så­som ak­tier el­ler ak­tie­ba­se­re­de inve­ste­rings­beviser, ”si­ger han og fortsætter:

”Det har væ­ret svært for vo­res investerings­rådgivere at fin­de pa­pi­rer, der hø­rer til i obli­ga­tions­puljen, som gi­ver en ba­re no­gen­lun­de for­nuf­tig for­rent­ning. Man skal ud i nog­le mys­tis­ke er­hvervsob­liga­tio­ner for ba­re at få en no­gen­lun­de ren­te, og så er man nær­mest li­ge vidt.”

Sympati for princippet

Beck­ett-fon­den har dog og­så mær­ket bag­si­den af at lig­ge så tungt i ak­tier. Un­der fi­nanskri­sen var det dyrt at sid­de på en for­mue, der be­stod af 80 pro­cent ak­tier, og fon­den tab­te tab ”vir­ke­lig man­ge pen­ge,” som Mi­cha­el Var­m­ing ud­tryk­ker det. Si­den er det dog kun gå­et fremad igen, men di­rek­tø­ren har al­li­ge­vel få­et sym­pa­ti for for­må­let med anbringelses­bekendt­gø­rel­sen, selv­om han ik­ke er enig i detaljerne.

An­brin­gel­ses­be­kendt­gø­rel­sen er der jo, for at be­skyt­te mod alt for vil­de in­ve­ste­rin­ger, som kan for­rin­ge ka­pi­ta­len væ­sent­ligt. Det skal man­ge og­så ha­ve i bag­ho­ve­det. Men jeg sy­nes godt, man kun­ne lem­pe lidt på reg­ler­ne, si­ger han.

Han fo­re­slår blandt an­det, at fon­de, der er stif­tet med en stør­re an­del ak­tier end ob­liga­tio­ner – ek­sem­pel­vis 80-20 – får mu­lig­hed for at gå til­ba­ge til ud­gangs­punk­tet, selv­om de i en pe­ri­o­de har holdt fle­re ob­liga­tio­ner end ak­tier. Som loven er i dag, er fon­de be­græn­set til kun at kun­ne øge an­de­len af ak­tier op til 50 pro­cent af for­mu­en, mens an­de­len af ob­liga­tio­ner kan øges op til 100 procent.

Men det er ik­ke al­le be­sty­rel­ser, di­rek­tø­rer og ad­mi­ni­stra­to­rer, der øn­sker anbring­elses­bekendt­gø­rel­sen fjer­net el­ler lem­pet. Ad­vo­kat Ni­els Ka­hl­ke, der ad­mi­ni­stre­rer Di­rek­tør Thor O.A. Er­hof­fs Fa­mi­lie­fond, samt me­re end 30 an­dre min­dre fon­de, op­le­ver sjæl­dent, at an­bring­elses­bekendt­gørelsen gi­ver an­led­ning til problemer.

For man­ge min­dre fa­mi­lie­fon­de har fon­dens be­va­rel­se top­pri­o­ri­tet, og for dem er anbringel­ses­bekendt­gø­rel­sen en sik­ker­hed for, at fon­den bevares.

”Men jeg er­ken­der og­så, at det ik­ke er no­get sær­lig ra­tio­nelt ar­gu­ment. Al er­fa­ring vi­ser jo, at in­ve­ste­ring i ak­tier el­ler in­ve­ste­rings­be­vi­ser på læn­ge­re sigt gi­ver stør­re af­kast end obli­ga­tio­ner,” si­ger Ni­els Kahlke.

Han til­fø­jer, at man­ge fa­mi­lie­fon­de al­li­ge­vel fo­re­træk­ker en stør­re be­hold­ning af ob­liga­tio­ner end på­kræ­vet. Dels for­di fon­de­ne tra­di­tio­nelt har sik­ret de­res over­le­vel­se med ob­liga­tio­ner, men og­så for­di man­ge fa­mi­lie­fon­de øn­sker sta­bi­le ud­de­lin­ger hvert år. Og så skal man hu­ske, si­ger han, at der i man­ge af de små al­men­nyt­ti­ge fon­de ik­ke sid­der pro­fes­sio­nel­le bestyrelser.

”Der kan man fryg­te, at det he­le vil­le sej­le, hvis ik­ke der var en el­ler an­den form for kon­trol, der fik be­sty­rel­ser­ne til at hol­de lidt igen. Så helt at op­hæ­ve reg­ler­ne er må­ske lidt be­tænke­ligt på så­dan et om­rå­de, men det vil­le væ­re fint, hvis man slæk­ke­de lidt på det og i hø­je­re grad lod be­sty­rel­ser­ne be­slut­te det.”

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Serie:

Gode rammer for gode donationer

Fundats sætter fokus på rammerne for de ikke-erhvervs­drivende fonde.

Skribent

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer