En aktie skal give udbytte. Det var påstanden i en retssag, som Industriens Fond for cirka 15 år siden anlagde mod Nykredit A/S. For hvad er en filantropisk, uddelende fond hvis formuen kun eksisterer på papir, og der ikke er penge til uddelinger?
Konfliktniveauet er siden nedtrappet, men det grundliggende problem eksisterer endnu og bliver først endeligt løst, hvis et flertal blandt de kundevalgte repræsentanter i Forenet Kredit stemmer for at sælge en del af aktierne i deres realkreditkoncern, Nykredit A/S til et konsortium af pensionsselskaber.
”Vi synes det er en fin løsning, for vi kan på nuværende tidspunkt ikke se tegn på, at der rundt om hjørnet kommer en børsnotering af Nykredit,” siger administrerende direktør i Industriens Fond, Mads Lebech.
Industriens Fond kan trække sin historie som kreditformidler til dansk erhvervsliv tilbage til 1898. Via fusioner, liberaliseringer og udviklingen af de finansielle supermarkeder kom fonden hen mod årtusindeskiftet i klemme mellem de to væsensforskellige ejerskabsformer, som realkreditforeningen Nykredit havde placeret sig selv i: Det traditionelle kooperative ejerskab på ene side, og slutfirsernes største erhvervstrend – et omdannet finansaktieselskab – på den anden side.
I 1990, hvor fonden hed Industriens Realkreditfond, frasolgte den sin udlånsforretning til IRF Industrifinansiering, som kort tid efter indgik i en række fusioner, der endte med det, man i dag kender som Nykredit A/S
”Vi fik aktier som betaling, men det var aktier, der ikke gav noget udbytte. Efter en årrække ville vi gerne have nogle penge til uddeling nu, hvor vi var blevet en rent uddelende fond,” fortæller Mads Lebech om tiden før fonden havde en direktion.
Men som mindretalsaktionær havde Industriens Fond ikke samme interesser som låntagerne i Foreningen Nykredit, der samtidig har hovedaktionærens bestemmende indflydelse i Nykredit A/S.
Kapper de historiske bånd – næsten
Kunderne og låntagerne i Foreningen Nykredit havde som hovedaktionær i deres eget realkreditselskab ikke et ønske om at udbetale aktieudbytte til sig selv. På den måde strider formålet med at være en kundeejet låneformidler – billige lån – mod formålet med samtidig at være aktionær i aktieselskabet – udbytte til aktionærerne. Det giver ikke mening at blive fodret med sin egen hale. Og da kunderne havde magten i aktieselskabet, blev der heller ikke udbytte til mindretalsaktionæren, Industriens Fond.
”Derfor kørte der gennem seks år en retssag mod Nykredit med påstand om, at når man er et aktieselskab, så skal man betale udbytte, når man kan,” siger Mads Lebech.
Retssagen blev forligt i 2008 og aftalen blev, at Nykredit betalte ekstraordinært udbytte til sine aktionærer, og at hovedaktionæren – Foreningen Nykredit brugte sit udbytte til at købe en del af Industriens Fonds aktier. Dermed fik fonden frem til 2012 et samlet provenu på 1,3 mia. kr.
I 2009 kunne fonden ansætte Mads Lebech som administrerende direktør til at varetage det vedtægtsbestemte formål med årlige uddelinger for 100 mio. kr.
Siden fredsaftalen med Nykreditkoncernen har fonden beholdt en aktiepost på 4,75 procent af aktiekapitalen i Nykredit. Og derfor er det også først når repræsentantskabet i Forenet Kredit (som Foreningen Nykredit er blevet omdøbt til) forventeligt siger ja til købstilbuddet fra et konsortium af pensionsselskaber, at Industriens Fond endeligt kan lukke historiebogen og udfolde sit fulde potentiale som filantropisk sværvægter på et område, hvor kun meget få andre fonde opererer.
Med et salgsprovenu af sine Nykreditaktier på 3 milliarder kan fondsledelsen se frem mod en ny strategiperiode, hvor eksekveringen fremover kan gennemføres med uddelinger på 200-300 mio. kr. om året.
”Det er en stor succes. Vi har i rigtig mange år arbejdet på at få afkast på vores penge. Derfor har vi sagt ja til at sælge aktierne til det, vi vurderer, er prisen for det ellers illikvide aktiv,” siger Mads Lebech.
For at optimere fondens samlede investeringsportefølje har bestyrelsen dog besluttet at beholde for 230 mio. kr. aktier i Nykredit. Som en del af aftalen med pensionsselskaberne er det nemlig meningen, at realkreditkoncernen fremover skal give udbytte til aktionærerne.
100 års bidragssatser bliver til uddelinger
Med resterne af aktiekapitalen i realkreditkoncernen bevarer Industriens Fond samtidig en lille del af de historiske bånd, som er årsagen til de uddelingsstrategiske fokusområder, som fonden arbejder ud fra i dag.
”Pengene stammer fra de bidragssatser som industrivirksomheder har sparet op gennem 100 år. Derfor er industrien det rum, vi har valgt at gå ind i. Det er også super vigtigt, hvordan landbruget har det, og det er vigtigt, at vores banker og finansielle sektor fungerer, men det må andre tage sig af, vi har fokus på industrivirksomheder,” siger Mads Lebech.
Helt efter planen skal bestyrelsen i Industriens Fond snart i gang med en ny strategiudviklingsproces. Og med den frigjorte kapital bliver fondens egen udvikling et af de centrale elementer i den kommende omverdensanalyse.
”Missionen er uforandret, for den ligger op ad vores fundats. Men hvordan vi kommer derhen og med hvilke muskler, er det, vi skal til at analysere. For en ting er, at vi har flyttet os: vores måde at arbejde på og omfanget af uddelinger siden vi vedtog grundstrategien i 2009. Men hvordan har landskabet omkring os udviklet sig? Hvis nu der eksempelvis var kommet fem fonde, der gør det samme som os. Så skal vi overveje, om vi vil ’battle’ med dem om, hvem der gør mest, eller bliver mest omtalt, eller om vi i stedet skal forholde os til noget andet vigtigt, der kan være med til fremme konkurrenceevnen for små og mellemstore virksomheder,” siger Mads Lebech.
Strategisk input fra erhvervsfolk legitimerer uddelinger
Industriens Fond støtter viden, udvikling og nytænkning gennem innovative projekter, der kan fremme konkurrenceevnen i dansk industri. En stor del af den nuværende portefølje er erhvervsøkonomiske forskningsprojekter, som involverer virksomheder inden for den industrielle sektor i dansk erhvervsliv.
Dermed opererer fonden også inden for et område, hvor offentlige puljer og ordninger ofte åbner og lukker alt efter de politiske prioriteringer af statens erhvervsfremmeindsatser. Men Industriens Fond har, som så mange andre filantropiske fonde, den opfattelse at der er grænser for fondsverdenens bidrag til offentlige opgaver.
”Hidtil har det været vores holdning, at vi ikke fylder huller ud for det offentlige. Vi går ikke ind og substituerer driften af en statslig pulje, der er blevet lukket, fordi en ny minister ønsker andre prioriteringer,” siger Mads Lebech.
Et af de grundlæggende strategiske valg, som hidtil har været gældende, er spørgsmålet om impact investeringer. Et instrument, som ellers kunne være oplagt at have i den filantropiske værktøjskasse, når man arbejder inden for innovation og konkurrenceevne i erhvervslivet.
”Vi har hidtil ikke arbejdet med vores formue som venture- og equitykapital. Vi har valgt at sondre mellem der hvor vi tjener pengene, og der hvor vi bruger pengene. Vi blander ikke blod mellem vores indtægter og uddelinger,” siger Mads Lebech.
Fonden arbejder i visse tilfælde også katalytisk, men størstedelen af uddelingerne foregår ansøgningsdrevet via temaindkaldelser, som er baseret på viden om hvilke behov, der er i målgruppen af aftagere.
”Hvert andet år sætter vi os med en kreds af aftagere af viden i erhvervslivet. Sidste gang havde vi fået Institut for Fremtidsforskning til at lave en megatrend-analyse af de tendenser, der påvirker konkurrenceevnen for industrien. Den analyse diskuterer vi over en hel dag med en kreds erhvervsledere, for at finde frem til de områder, hvor de ser de mest påtrængende udfordringer.”
De input danner udgangspunkt for bestyrelsens drøftelser, som munder ud i én til to årlige temaindkaldelser.
”På den måde får vi sikret et ansøgningsflow på baggrund af noget, der har en relevans inden for vores formålsområde. Dermed skaber vi os en legitimitet i forhold til, at det er relevante områder, vi giver uddelinger til,” siger Mads Lebech.
Udover Industriens Fond har Foreningen Østifterne også indgået en salgsaftale med konsortiet af pensionsselskaber. Begge aftaler er betinget af, at Forenet Kredits repræsentantskab på et møde den 23. november accepterer at sælge en del af foreningens aktier til pensionsselskaberne.