”Nogle fonde sætter mange ressourcer af til selv at være med til at kreere projekterne, eller til at tage initiativ til at skabe dem fra grunden. Det kræver jo en del ressourcer at tilvejebringe de kompetencer, der skal bruges til det. Det gør vi ikke, vi går med i projekterne, når man spørger os, om vi vil deltage i finansieringen af dem,” siger Niels Peter Louis-Hansen, der er bestyrelsesformand i Aage og Johanne Louis-Hansen Fond.
Og netop den ansøgningsdrevne filantropiske arbejdsmetode er ifølge Niels Peter Louis-Hansen hovedforklaringen på, at fonden ligger med den næstlaveste omkostningsandel i Nyhedsbrevet Danmarks Fondes opgørelse over fondenes administrative udgifter pr. uddelingskrone (se tabellen nedenfor).
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, der er medejer af C20-selskabet Coloplast A/S, havde sidste regnskabsår administrationsomkostninger, som udgjorde under 1 procent af bevillingerne.
Louis-Hansen Fonden udbetalte legater for 109 mio. kr., mens det bevilgede uddelingsbeløb udgjorde 218,8 mio. kr. til en række projekter, hvoraf det største var til et nyt Naturhistorisk Museum under Københavns Universitet. Det nye museum skal samle Geologisk Museum, Zoologisk Museum og Botanisk Have i en række nye og eksisterende bygninger ved Botanisk Have. Fonden har bevilget 100 mio. kr. til projektet, som forventes klar i år 2020.
Derfor skal omkostningsprocenten også ses lyset af tidsforskydningen mellem bevillinger og udbetalinger, understreger Niels Peter Louis-Hansen:
”Omkostningsprocenten er jo baseret på de udgiftsførte bevillinger i bevillingsåret. Men pengene kommer ikke nødvendigvis til udbetaling samme år, men derimod først senere afhængig af fremdriften i de enkelte projekter, ” siger Niels Peter Louis-Hansen.
Louis-Hansen Fonden er efter en nylig omstrukturering blevet erhvervsdrivende og har i år en uddelingsramme på 267,2 mio. kr.
”Omstruktureringen af fondens aktiebesiddelser i Coloplast er den samme, som man har set i andre fonde. Essensen er blot, at ved at lægge aktierne ned i et anpartsselskab, så kan vi bedre styre indtægtsstrømmene fra de udbytter, der opsamles i selskabet og trækkes op i fonden, når den har brug for det i forhold til de opgaver, den løber ind i,” siger Niels Peter Louis-Hansen.
Projektinvolvering i Alsik
I den modsatte ende af skalaen ligger en anden erhvervsdrivende fond, Bitten & Mads Clausens Fond, som sidste år brugte 138 procent af uddelingerne på administrative omkostninger. Og her var det netop fondens strategi om selv at initiere, udvikle og drive projekterne, der fik moderfondens regnskab til slå ekstraordinært ud på omkostningerne.
”Vores omkostninger i 2015 stritter en lille smule. Det skyldes, at vi igennem de sidste to og et halvt år har haft projekt- og undersøgelsesomkostninger i forbindelse med vores hotelprojekt i Sønderborg, Alsik resort, som vi har udgiftsført i resultatopgørelsen i år. De omkostninger kunne vi ikke bære videre ind i projektet, da vi blev nødt til at skifte den tidligere ejer ud og indgå et nyt samarbejde med PFA,” siger direktør i Bitten & Mads Clausens Fond, Per Have.
Udover det højere omkostningsniveau har Danfoss-fonden taget bestik af risikoen for, at den seneste tids uro på aktiemarkedet kan give et lavere afkast på den del af fondens formue, der forvaltes i porteføljeinvesteringer.
”Normalt ligger vi i et samlet omkostningsniveau på 20-25 mio. kr. i administration, projektrådgivning, m.m. – det er meget afhængig af projektstørrelsen for vore projekter. Derudover har vores uddelingsniveau været lidt faldende, dels fordi hotelbyggeriet på 600 mio. kr. er en stor investering for os, og dels fordi kapitalmarkedet har været lidt uroligt, og derfor kan påvirke vores formueafkast. Det har gjort, at har vi været lidt konservative på uddelingssiden,” siger Per Have.
Bestyrelsesarbejde pro bono
Det er ikke kun forskellene i tilgangen til det filantropiske arbejde, der forklarer de meget varierende omkostningsprocenter. De 26 fonde repræsenterer også forskellige organisationstyper, som i sig selv er grund til en del af forskellene. Eksempelvis afholder de medlemsbaserede virksomheder og foreninger også udgifter til administration af forenings- og medlemsaktiviteter samt honorarer til de demokratisk valgte repræsentantskabsmedlemmer. Det gælder Trygfonden (Tryghedsgruppen), Realdania og Foreningen Østifterne.
Derudover varetager sekretariaterne i flere af de erhvervsdrivende fonde også andre fondsformål end de filantropiske, som derfor alt andet lige trækker omkostningsniveauet op.
Omvendt kan nogle af fondenes uddelingsaktiviteter være i form af fundatsbestemte familieuddelinger. Det er eksempelvis tilfældet i Den Fynske Bladfond, hvor Dreyer-familien, der har stiftet fonden, er berettiget til at få udbetalt 20 procent af de udbytter, som fonden henter op fra datterselskabet Fyens Stiftstidende A/S.
Og endelig er der flere af fondene, som udelukkende er drevet af bestyrelsen. Det gælder for eksempel den ikke-erhvervsdrivende fond, Sparekassen Hobro Fonden, som sidste år kunne holde en omkostningsprocent på 1,8.
Sparekassen Hobro Fonden blev stiftet for knap tre år siden i forbindelse med fusionen mellem Sparekassen Hobro og Sparekassen Himmerland A/S. Fonden har sin kapital placeret i aktier i den fortsættende bank, Jutlander Bank. Derudover har fonden indskudt 50 mio. kr. i hybrid kernekapital i banken, som den får 6 procent i renter på indtil år 2019. På den baggrund forventer fonden at holde et uddelingsniveau på 5-6 mio. kr. om året.
”Vi startede i 2014 med at bygge fonden stille og roligt op uden at bruge for mange penge. Bestyrelsen har arbejdet uden honorar og uden sekretariat. Men fra i år har vi fået lidt timelønnet sekretariatsbetjening til at behandle ansøgninger, ligesom bestyrelsen nu også får et lille honorar for arbejdet,” siger bestyrelsesformand, Poul Søndberg.
I alt kostede det de 26 fonde i opgørelsen 531 mio. kr. at uddele godt 4,6 mia. kr. Det svarer til en gennemsnitlig omkostning på 11 øre per uddelingskrone.
Projektinvolvering er afgørende for omkostninger pr. uddelingskrone (2015)
Uddelinger (i mio. kr.) | Omkostninger (i mio. kr.) | Omk. i pct. af uddelinger | |
---|---|---|---|
Ole Kirks Fond (2014-tal) | 143,0 | 0,5 | 0,3 |
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | 218,8 | 2,1 | 1,0 |
Sparekassen Hobro Fonden | 6,2 | 0,1 | 1,8 |
Den Fynske Bladfond | 16,4 | 0,7 | 4,4 |
A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fonde til Almene formål | 780,8 | 42,2 | 5,4 |
Købmand Herman Sallings Fond | 49,7 | 2,7 | 5,5 |
Nordea-fonden | 489,0 | 28,7 | 5,9 |
Knud Højgaards Fond | 91,0 | 6,1 | 6,7 |
Villum Fonden | 607,7 | 45,7 | 7,5 |
Lundbeckfonden | 442,0 | 39,0 | 8,8 |
Kirsten og Freddy Johansens Fond | 11,3 | 1,1 | 9,3 |
15. Juni Fonden | 38,8 | 3,9 | 10,0 |
Nykredits Fond | 3,6 | 0,4 | 12,0 |
Ny Carlsbergfondet (2014 tal) | 93,3 | 12,1 | 13,0 |
Vanførefonden | 6,6 | 0,9 | 13,3 |
Industriens Fond | 125,7 | 16,8 | 13,3 |
Bikubenfonden | 77,0 | 11,2 | 14,5 |
Tryg-fonden | 560,0 | 85,0 | 15,2 |
Realdania | 760,8 | 132,0 | 17,4 |
Spies Fonden (pr. 30. april 2015) | 3,8 | 0,9 | 24,2 |
Nordisk Kulturfond | 27,7 | 7,1 | 25,6 |
Familien Hede Nielsens Fond | 6,3 | 2,0 | 31,7 |
Spar Nord Fonden | 21,6 | 6,9 | 31,9 |
Hempel Fonden | 56,3 | 18,1 | 32,1 |
Østifterne | 8,0 | 4,3 | 53,7 |
Bitten og Mads Clausens Fond | 44,0 | 61,0 | 138,6 |
- Kilde: Fondenes årsregnskaber, moderfondens resultatopgørelse.
- Anmærkninger:
- Tilbageførte/bortfaldne bevillinger er medregnet i årets bevilgede uddelinger.
- Omkostninger er beregnet som: Projektomkostninger, administration, huslejeomkostninger, bestyrelseshonorar, løn og afskrivninger samt kapitalforvaltningsomkostninger.