Statspenge samler støv i BRFfonden

I 2014 solgte BRFfonden ud, og 55 års realkredithistorie endte som endnu en herreløs for­mue fra den finansielle sektor. Kreditorerne og låntagernes medind­flydelse blev skre­vet ud af fundatsen og en bestyrelse på fem mand påtog sig at finde en ny ek­si­stens­be­ret­ti­gel­se for BRF-formuen på 8 mia. kr. Uden at inddrage fondens interes­senter har be­styrelsen nu i fem år hverken uddelt penge eller foretaget formåls­relaterede trans­ak­tio­ner. Mens resten af fonds­eliten steg ombord på transparens-toget og startede profes­sio­na­li­se­rings­rej­sen mod en moderne fonds­sektor, så blev BRF­fonden sid­den­de på perronen.

BRF­fon­dens formål

BRF­fon­dens for­måls­pa­ra­graf ef­ter sal­get af BRF­kre­dit a/s:

  • §2 Fon­dens for­mål er: 
    1. gen­nem de­le­jer­skab af Jy­ske Bank a/s at vi­dere­fø­re den af fon­den hidtil drev­ne re­al­kre­ditvirk­som­hed og
    2. gen­nem BRF­hol­ding a/s i øv­rigt at udø­ve virk­som­hed in­den for det fi­nan­si­el­le om­rå­de navn­lig i for­bin­del­se med fast ejen­dom samt an­den virk­som­hed, som ef­ter be­sty­rel­sens skøn står i for­bin­del­se hermed.

Jy­ske Banks vedtæg­ter § 11, stk.1 :

  • ”Hvert ak­tie­be­løb på kr. 10 gi­ver 1 stem­me. 4.000 stem­mer er dog det hø­je­ste an­tal stem­mer, no­gen ak­tio­nær kan af­gi­ve på eg­ne vegne.”

An­tal­let af Jy­ske Bank ak­tier ud­gør 84,95 mil­li­o­ner ak­tier. Kur­sen på en ak­tie er 244 kr. pr. ja­nu­ar 2019.

Det har ta­get BRF­fon­den lang tid at om­stil­le sig fra at væ­re en ejer af et re­al­kre­dit­sel­skab til at væ­re en fond uden er­hvervs­drift. I 2014 solg­te fon­den sit re­al­kre­dit­sel­skab til Jy­ske Bank og be­gynd­te en helt ny epo­ke i sit ’evi­ge liv’. Et liv der be­gynd­te med en bo­lig­lov i Fol­ke­tin­get og en ka­pi­ta­lind­sprøjt­ning fra staten.

Fo­re­lø­big har det dog ta­get fon­den næ­sten fem år at kom­me vi­de­re fra for­ti­den, og det væk­ker des­u­den kri­tik, at det over­ho­ve­det kan la­de sig gø­re at over­la­de sam­funds­skab­te vær­di­er til den sidst valg­te be­sty­rel­se i en fond­s­kon­struk­tion, som i 55 år var sty­ret i fæl­les­skab af re­præ­sen­tan­ter for ob­liga­tions­e­jer­ne og lån­ta­ger­ne i kreditvirksomheden.

En af kri­ti­ker­ne er tid­li­ge­re bank­di­rek­tør Jørn Astrup Han­sen, som har stor ind­sigt i den fi­nan­si­el­le sek­tor, her­un­der den fonds- og for­e­nings­e­je­de del af sek­to­ren. Un­der fi­nanskri­sen blev han af Fi­nan­si­el Sta­bi­li­tet ind­sat som op­ryd­der i to nød­li­den­de pen­ge­in­sti­tut­ter – beg­ge kon­trol­le­ret af er­hvervs­dri­ven­de sparekassefonde.

Ef­ter fon­dens salg af BRF­kre­dit A/S, me­ner Jørn Astrup Han­sen, at BRF­fon­den har mi­stet sin be­ret­ti­gel­se. Fond­s­kon­struk­tio­nen er en uhen­sigts­mæs­sig ram­me om en for­mue uden en egent­lig mis­sion, på­pe­ger han.

”BRF­fon­den er ik­ke ud­tryk for en af­død stif­ters vil­je. I bed­ste vel­gå­en­de går stif­ter­ne den dag i dag rundt iblandt os. Man kun­ne jo pas­sen­de spør­ge dem, hvad de dog me­ner om, at BRF­fon­den helt har gjort op med sit for­mål. BRF­fon­den er i 1959 stif­tet ved lov; nu, 60 år se­ne­re, kun­ne man pas­sen­de op­lø­se fon­den ved lov og la­de pen­ge­ne gå til­ba­ge til stif­ter­ne, der den­gang op­t­rå­d­te for al­men­vel­lets reg­ning,” si­ger Jørn Astrup.

BRF­fon­den er ik­ke ud­tryk for en af­død stif­ters vilje.

Jørn Astrup Han­sen – finanskommentator

Og­så på Chri­sti­ans­borg er der kom­met fo­kus på fon­den. Fol­ke­tin­gets Er­hverv­s­ud­valg har, på op­for­dring fra En­heds­li­sten, ta­get fon­den op med er­hvervs­mi­ni­ster Ras­mus Jar­lov ef­ter det er kom­met frem, at fonds­be­sty­rel­sen si­den fra­sal­get ik­ke har ud­delt pen­ge, og des­u­den ik­ke le­ver op til fle­re af de krav, som sam­fun­det stil­ler til mo­der­ne fonde.

”Det gør det de­sto me­re be­kym­ren­de, at be­sty­rel­sen ik­ke har styr på de mest ba­sa­le ting som ret­ti­dig ud­næv­nel­se af be­sty­rel­ses­med­lem­mer, ud­de­lings­for­plig­tel­ser og ud­de­lings­po­li­tik samt trans­pa­rens og en of­fent­lig til­gæn­ge­lig hjem­mesi­de,” si­ger En­heds­li­stens er­hvervsord­fø­rer Pel­le Dragsted.

Fra finansiel formidler til filantrop

BRFfonden (foto: Midtjyllands Avis og Skanderborg Historiske Arkiv)
Ha­rald Han­sen og Jet­te Ni­el­sen for­an BRF/Byggeriets Re­al­kre­dit­fond i Skan­der­borg, 1984 (fo­to: Midtjyl­lands Avis og Skan­der­borg Hi­sto­ri­ske Arkiv)

Byg­ge­ri­ets Re­al­kre­dit­fond, som fon­den blev døbt, er re­sul­ta­tet af et styk­ke bo­lig­po­li­tik fra slut­nin­gen af 1950’erne (se tids­linje her). Fon­den, der op­rin­de­ligt hav­de til for­mål at yde 3. pri­o­ri­tet­slån mod sik­ker­hed i bo­lig-, kon­tor- og for­ret­nings­e­jen­dom­me, fik med re­al­kre­di­tre­for­men i 1970 ad­gang til og­så at belå­ne ejer­bo­li­ger. Fra kæl­der til loft. Men med den sti­gen­de kon­kur­ren­ce fra de fi­nan­si­el­le su­per­mar­ke­der i de sto­re bank­kon­cer­ner fik den da­væ­ren­de fonds­be­sty­rel­se i fe­bru­ar 2014 lov til at sæl­ge BRF­kre­dit A/S til Jy­ske Bank. På det tids­punkt hav­de BRF en mar­keds­an­del på syv pct. af realkreditmarkedet.

Ob­liga­tions­e­je­re og lån­ta­ge­re blev skre­vet ud af fun­dat­sen, og den sidst valg­te be­sty­rel­se stod med op­ga­ven at fin­de på et nyt for­mål for fon­den og dens ot­te mil­li­ar­der kr.

Ef­ter mo­den over­vej­el­se har be­sty­rel­sen i BRF­fon­den nu de­fi­ne­ret en ny frem­tid for den udtjen­te re­al­kre­dit­fond. I ste­det for at dri­ve re­al­kre­ditvirk­som­hed skal fon­den byg­ge kollegier.

Kol­le­gi­er er en ever­gre­en i dansk fond­stra­di­tion. Men BRF­fon­den har am­bi­tio­ner om at hæ­ve ni­veau­et og brin­ge fonds­fi­nan­si­e­ret kol­le­gie­byg­ge­ri ind i ny æra, der mat­cher sam­fun­dets ak­tu­el­le be­hov. Fon­den vil byg­ge kol­le­gi­er af al­ler­hø­je­ste kva­li­tet til un­ge, der vil ud­dan­ne sig in­den­for de hånd­værks­mæs­si­ge fag.

Det gør det de­sto me­re be­kym­ren­de, at be­sty­rel­sen ik­ke har styr på de mest ba­sa­le ting som ret­ti­dig ud­næv­nel­se af be­sty­rel­ses­med­lem­mer, ud­de­lings­for­plig­tel­ser og ud­de­lings­po­li­tik samt trans­pa­rens og en of­fent­lig til­gæn­ge­lig hjemmeside.

Pel­le Drag­sted – Er­hvervsord­fø­rer, Enhedslisten.

Hi­sto­ri­en om BRF­fon­den er der­for egent­lig en filan­tro­pisk suc­ces­hi­sto­rie li­ge til kom­mu­ni­ka­tions­che­fens høj­re fod. Og så er den det al­li­ge­vel ik­ke. For i fem år har of­fent­lig­he­den hørt me­get lidt til be­sty­rel­sens pla­ner med at va­re­ta­ge den gam­le stif­ter­vil­je og vi­dere­fø­rel­sen af grund­ka­pi­ta­len, som sta­ten i 1959 pla­ce­re­de i fon­den. På Fol­ke­tin­gets op­for­dring og med Na­tio­nal­ban­ken som medstifter.

De se­ne­ste års fri­ske pust af trans­pa­rens, ac­co­un­ta­bi­li­ty og in­ter­es­sen­tind­dra­gel­se er øjen­syn­ligt gå­et lidt hen over ho­ve­d­et på be­sty­rel­sen i lan­dets 10. stør­ste er­hvervs­dri­ven­de fond. Der er dog hver­ken ta­le om en fa­mi­lie­fond, en fond stif­tet på bag­grund af en rig mands for­mue el­ler en dyg­tig iværk­sæt­ters suc­ces­ful­de virk­som­hed. BRF­fon­den hvi­ler på of­fent­li­ge midler.

Vil ikke skabe forventninger

I spid­sen for be­sty­rel­sen står en af Tor­denskjolds sol­da­ter i den dan­ske fonds­sek­tor, Lars Munch. Han er­ken­der, at fon­den gen­nem ti­den ik­ke har gjort me­get ud af at for­tæl­le, hvad of­fent­lig­he­den kan for­ven­te af fon­den ef­ter den nu ik­ke læn­ge­re ejer den re­al­kre­ditvirk­som­hed, som blev etab­le­ret i med­før af Lov om Bo­lig­byg­ge­ri fra 1958.

"Vi har in­gen in­ter­es­se i at skju­le no­get for of­fent­lig­he­den, hvor­for skul­le vi dog det? Det er rig­tigt, at det er en und­la­del­se, at vi ik­ke har en hjem­mesi­de. Der er en be­grun­del­se for det, men det bur­de vi ha­ve haft. Be­grun­del­sen er, at vi ik­ke har vil­let fo­re­gø­g­le no­gen, at her var en ny fond at sø­ge. Vi har ik­ke vil­let ska­be for­vent­nin­ger hos no­gen om, at der var nye mu­lig­he­der for at få an­del i nye fond­s­pen­ge. Der­for har vi vil­let ven­te med at la­ve en hjem­mesi­de til vi har den før­ste kol­le­gie­grund på plads, så vi kan for­tæl­le om de sto­re pla­ner for kol­le­gie­byg­ge­ri­er og vo­res vir­ke. Det kun­ne vi godt ha­ve gjort tid­li­ge­re. Men vi har med­delt os gen­nem vo­res års­rap­por­ter, og så har vi øv­rigt sva­ret pres­sen pænt," si­ger Lars Munch.

Vi har ik­ke vil­let ska­be for­vent­nin­ger hos no­gen om, at der var nye mu­lig­he­der for at få an­del i nye fondspenge.

Lars Munch – Be­sty­rel­ses­for­mand, BRFfonden

Års­rap­por­ter­ne kan of­fent­lig­he­den fin­de i Er­hvervs­sty­rel­sens cvr-re­gi­ster, hvor man og­så kan fin­de be­sty­rel­sens re­de­gø­rel­se for God Fonds­le­del­se. Op­lys­nin­ger om fon­dens for­mål og øv­ri­ge vedtæg­ter kan kø­bes via re­gi­ste­ret for 150 kr.

Som vi tid­li­ge­re har skre­vet, har BRF­fon­den gen­nem læn­ge­re tid væ­ret i gang med en stra­te­gi­pro­ces, der skul­le de­fi­ne­re fon­dens al­men­nyt­ti­ge ak­ti­vi­te­ter. Fak­tisk var stra­te­gi­en al­le­re­de klar i 2016, men fon­den har i års­rap­por­ter og til pres­sen kom­met til at gi­ve ind­tryk af at fonds­le­del­sen sta­dig var i tæn­ke­bok­sen. Og be­sty­rel­sen har brugt det igang­væ­ren­de stra­te­gi­ar­bej­de som for­kla­ring på, at den i me­re end to år var un­der­be­man­det i strid med vedtæg­ter­ne og fonds­lo­ven. Be­sty­rel­sen var fem – de nye vedtæg­ter si­ger seks.

Tre interessenter røg ud af bestyrelsen

For en fond med BRF­fon­dens helt sær­li­ge hi­sto­rie var det et cen­tralt tids­punkt i fon­dens liv at ind­skræn­ke an­tal­let af be­sty­rel­ses­med­lem­mer. For sal­get be­tød, at fon­den mi­ste­de kon­tak­ten med sit gam­le re­al­kre­dit­sel­skab og at det nye vedtægts­be­stem­te for­mål i prak­sis var uden indhold.

I 1975 fu­sio­ne­re­de fon­den med Hu­se­jer­nes Kre­dit­kas­se, der var en kre­di­tor­le­det kre­dit­for­e­ning. Re­al­kre­dit­tens in­ter­es­sen­ter ud­pe­ge­de selv le­del­sen i fon­den via et fast­lagt val­gre­gu­la­tiv. Ind­til fra­sal­get i 2014 be­stod be­sty­rel­sen der­for af ni med­lem­mer valgt blandt ob­liga­tions­e­jer­ne og lån­ta­ger­ne i kre­ditvirk­som­he­den. Og i be­sty­rel­sen sad og­så tre re­præ­sen­tan­ter fra me­d­ar­bej­der­ne i BRF­kre­dit A/S.

Ef­ter sal­get dri­ver fon­den ik­ke læn­ge­re re­al­kre­ditvirk­som­hed og i for­bin­del­se med de vedtægts­æn­drin­ger, der blev god­kendt i for­bin­del­se med sal­get, gled ud­peg­nings­ret­ten der­for ud af vedtæg­ter­ne. Be­sty­rel­sen blev en al­min­de­lig selv­sup­ple­ren­de be­sty­rel­se be­stå­en­de af de sidst valg­te medlemmer.

Og­så for­måls­pa­ra­graf­fen blev æn­dret i 2014. Nu er fon­dens pri­mæ­re for­mål ”gen­nem de­le­jer­skab af Jy­ske Bank A/S at vi­dere­fø­re den af fon­den hidtil drev­ne re­al­kre­ditvirk­som­hed.” Og iføl­ge be­sty­rel­sen har en af op­ga­ver­ne si­den net­op be­stå­et i at de­fi­ne­re sin rol­le som sto­rak­tio­nær i Jy­ske Bank. Men det gi­ver iføl­ge ban­k­eks­pert Jørn Astrup Han­sen ik­ke mening:

”Med et 20 pct. ejer­skab til Jy­ske Bank er BRF­fon­den ef­ter ban­kens vedtæg­ter uden en­hver ind­fly­del­se. Jy­ske Bank har købt re­al­kre­ditvirk­som­he­den, som nu dri­ves af ban­ken in­den for ram­mer fast­lagt af ban­ken. Det er na­r­ag­tigt, når fon­den gør gæl­den­de, at den, gen­nem et me­de­jer­skab til Jy­ske Bank, vi­dere­fø­rer re­al­kre­ditvirk­som­he­den. Det er ha­len, der for­sø­ger at lo­g­re med hund­en,” si­ger Jørn Astrup Hansen.

Det er na­r­ag­tigt, når fon­den gør gæl­den­de, at den, gen­nem et me­de­jer­skab til Jy­ske Bank, vi­dere­fø­rer re­al­kre­ditvirk­som­he­den. Det er ha­len, der for­sø­ger at lo­g­re med hunden.

Jørn Astrup Han­sen – finanskommentator

Iføl­ge BRF­fon­dens be­sty­rel­ses­for­mand blev det i for­bin­del­se sal­get af BRF­kre­dit A/S af­talt, at fon­den har ud­peg­nings­ret til Jy­ske Banks be­sty­rel­se, men den ret er ik­ke ble­vet stad­fæ­stet af ge­ne­ral­for­sam­lin­gen i form af en vedtægts­æn­dring for banken.'

Fon­den ejer nu 21,26 pct. af ak­tier­ne i Jy­ske Bank A/S, men på grund af ban­kens vedtæg­ter, be­ty­der stem­me­rets­be­græns­nin­ger, som Astrup Han­sen på­pe­ger, at fon­den re­elt in­gen ind­fly­del­se har på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen. Be­græns­nin­ger­ne be­ty­der nem­lig, at fon­dens stem­mer væg­ter li­ge så me­get som en­kelt min­dre­talsak­tio­nær, der har ak­tier for en kur­s­vær­di på knap 1 mio. kr. i for­hold til en sam­let mar­keds­vær­di af ban­ken på 21 mia. kr. Fon­den har ik­ke mu­lig­hed for at blo­ke­re be­slut­nin­ger på ge­ne­ral­for­sam­lin­gen – hel­ler ik­ke i til­fæl­de af, at ban­kens øv­ri­ge ak­tio­næ­rer skul­le be­slut­te af vi­de­re­sæl­ge realkreditvirksomheden.

"Vi kan ik­ke spe­ci­fikt i det ope­ra­tio­nel­le el­ler i dag­lig­da­gen på­vir­ke re­al­kre­ditvirk­som­he­den. Det kun­ne vi før, det kan vi ik­ke læn­ge­re. Til gen­gæld me­ner vi at ha­ve sik­ret BRF­kre­dits in­ter­es­ser bed­re ved at sæl­ge til Jy­ske Bank end ved ik­ke at gø­re det," si­ger Lars Munch.

BRF­kre­dit A/S æn­dre­de den 21. ju­ni 2018 navn til Jy­ske Re­al­kre­dit A/S.

Ansvar for ny eksistensberettigelse

Som en rig ka­pi­tal­for­val­ter skul­le al­le kræf­ter i fonds­le­del­sen sam­les om at op­fin­de et helt nyt ra­i­son d’etre for fon­dens in­ve­ste­ring i Jy­ske Bank og dens al­min­de­lig po­r­te­føl­je­in­ve­ste­rin­ger. Ved ud­gan­gen af 2018 har fon­den en lik­vid for­mue på 2 mia. kr. og en sam­let for­mue på i alt 8 mia. kr. in­klu­si­ve fon­dens ak­tier i Jy­ske Bank A/S.

Da det ik­ke frem­går af fon­dens for­måls­pa­ra­graf, at den skal ud­de­le, var der kun be­græn­set hjælp at hen­te i fun­dat­sen, da den nu fem mand sto­re be­sty­rel­se skul­le fin­de ud af, hvad BRF­fon­den frem­over skal bru­ge si­ne gan­ske be­ty­de­li­ge lik­vi­de for­mue på.

Gen­tænk­nin­gen af fon­dens vir­ke var stort set sam­me ud­for­dring, som an­dre for­hen­væ­ren­de eje­re af re­al­kre­dit­sel­ska­ber har stå­et i: In­du­stri­ens Fond og Re­al­da­nia. In­du­stri­ens fond hav­de dog in­du­stri­ens in­ter­es­sen­ter at læ­ne sig opad, og Re­al­da­nia hav­de si­ne med­lem­mer og et re­præ­sen­tant­skab at spør­ge. Men i BRF­fon­den er der kun ef­ter­føl­ger­ne fra de tre stif­te­r­or­ga­ni­sa­tio­ner at få go­de råd fra: Na­tio­nal­ban­ken, Fæl­les­for­e­nin­gen af Al­men­nyt­ti­ge Bo­ligsel­ska­ber samt For­ret­nings­ban­ker­nes Fællesorganisation.

"Vi har ik­ke spurgt stif­ter­kred­sen, men har ta­get an­sva­ret på os. Be­sty­rel­sen tog den ana­ly­ti­ske vin­kel på det," si­ger Lars Munch.

Selv­om fun­dat­sen ik­ke in­de­hol­der et selv­stæn­digt ud­de­lings­for­mål, er der dog for­mu­le­rin­ger i vedtæg­ter­ne, som be­sty­rel­sen har kun­net la­de sig in­spi­re­re af.

"Be­sty­rel­sen og di­rek­tio­nen ana­ly­se­re­de, hvor vi mest hen­sigts­mæs­sigt kun­ne pla­ce­re os med de mid­ler, vi var be­tro­et at de­le ud på bag­grund af vo­res hi­sto­rie in­den for byg­ge­ri. Vi fandt hur­tigt ud af, at der næ­sten ik­ke var græn­ser for, hvad der fand­tes for aka­de­mi­ke­re og for eli­ten in­den­for ud­dan­nel­se. Men der var stort set in­gen, der ke­re­de sig om hånd­værks­fa­ge­ne, selv­om al­le ved, at vi kom­mer til at mang­le hånd­vær­ke­re," si­ger Lars Munch.

"Det pas­se­de godt med fon­dens hi­sto­rie, og det pas­se­de godt med be­sty­rel­sens over­be­vis­ning om, hvad der var rig­tigt at bru­ge pen­ge på, og det pas­se­de godt med sam­fun­dets be­hov på er­hverv­s­ud­dan­nel­ses­om­rå­det de kom­men­de år. Der­for blev idéen om hånd­værks­kol­le­gi­er født,” si­ger han.

”Om vi skal uddele er ligegyldigt, for vi vil dele ud”

I BRF­fon­dens fun­datspa­ra­graf­fer om over­skud­s­an­ven­del­se står der en smu­le om, hvad ud­de­lin­ger­ne kan gå til:

”Over­skud, der ik­ke med­går til det i pa­ra­graf 9.1 nævn­te for­mål, kan ud­de­les til al­men­nyt­ti­ge el­ler al­men­vel­gø­ren­de for­mål for­trins­vis som sig­ter mod frem­me af er­hvervsvirk­som­hed, her­un­der især byg­ge­ri­virk­som­hed og -finansiering.”

For­mu­le­rin­gen ’kan ud­de­les’ fik sid­ste år be­sty­rel­ses­for­mand Lars Munch til at ud­ta­le, at det ik­ke er et krav at fo­re­ta­ge uddelinger.

Ge­ne­relt set er kon­trol­len med dan­ske fon­de og de­res gover­nan­ce sim­pelt­hen for ringe.

Pel­le Drag­sted – Er­hvervsord­fø­rer, Enhedslisten.

Der­med hav­de BRF­fon­dens be­sty­rel­se på fem år gi­vet kri­ti­ker­ne af fonds­sek­to­ren al­le de ar­gu­men­ter på hån­den, som de be­hø­ver for at op­ret­hol­de for­tæl­lin­gen om ge­dulg­te fon­de, der ik­ke over­hol­der sam­fund­s­kon­trak­ten. Den pas­ser ind i hi­sto­ri­en om hem­me­li­ge, ’sten­ri­ge’ fon­de med et net­værk af selv­sup­ple­ren­de be­sty­rel­ses­med­lem­mer, der hen­ter sto­re ho­nora­rer uden at de­le nok pen­ge ud til al­men­nyt­ti­ge formål.

I den fe­måri­ge pe­ri­o­de, hvor fon­den ik­ke har haft en for­mel ud­de­lings­po­li­tik og ik­ke har fo­re­ta­get ud­de­lin­ger el­ler ind­gå­et an­dre for­måls­re­la­te­re­de transak­tio­ner har fonds­le­del­sen ko­stet fon­den over ti mio. kr. i ve­der­lag og honorar.

En­heds­li­sten er blandt kri­ti­ker­ne. Og for med­lem­mer­ne i fol­ke­tings­grup­pen står fonds­sek­to­ren øverst på par­tiets to-do-li­ste over em­ner, der skal un­der­sø­ges, så par­ti­et kan læg­ge en stra­te­gi for, hvor­dan om­rå­det skal be­hand­les po­li­tisk i den kom­men­de valgperiode.

”Ge­ne­relt set er kon­trol­len med dan­ske fon­de og de­res gover­nan­ce sim­pelt­hen for rin­ge. Der sid­der gan­ske få me­d­ar­bej­de­re i Er­hvervs­sty­rel­sen til at va­re­ta­ge til­sy­net med de man­ge og sto­re fon­de. Det be­ty­der, at til­sy­net ik­ke er godt nok. Det er dybt pro­ble­ma­tisk, for­di vi jo ta­ler om nog­le me­get vig­ti­ge øko­no­mi­ske ak­tø­rer. Det er gan­ske al­vor­ligt, og det er no­get, vi me­ner man bør ret­te op på,” si­ger Er­hvervsord­fø­rer i En­heds­li­sten Pel­le Dragsted.

Han føl­ger i øje­blik­ket For­e­nin­gen Bo­li­ge­jer­nes Re­al­kre­dits be­stræ­bel­ser på at fin­de fi­nan­si­e­ring til et nyt for­e­nings­e­jet realkreditselskab.

”Den vær­di BRF­fon­den re­a­li­se­re­de, da man solg­te BRF­kre­dit A/S til Jy­ske Bank, er jo nu her­re­lø­se pen­ge, men pen­ge­ne er skabt dels af sta­ten og de al­me­ne bo­ligsel­ska­ber og dels af de en­kel­te bo­li­ge­je­re. Jeg me­ner der­for ik­ke at det bur­de væ­re op til en be­sty­rel­se, der til­fæl­dig­vis sad i fon­den på det tids­punkt at be­stem­me, hvad de her mil­li­ar­der skal bru­ges til. I mi­ne øj­ne bur­de pen­ge­ne en­ten gå til­ba­ge til sta­ten el­ler til­ba­ge til re­al­kre­dit­sy­ste­met til for­del for bo­li­ge­jer­ne,” si­ger han.

”Tilsynet accepterer hvad som helst”

Sa­gen om BRF­fon­dens mang­len­de ud­de­lin­ger og lang­som­me­li­ge stra­te­gi­pro­ces fik Pel­le Drag­sted til via Fol­ke­tin­gets Er­hverv­s­ud­valg at spør­ge Er­hvervs- og Vækst­mi­ni­ster Ras­mus Jar­lov, om det er for­e­ne­ligt med fonds­lo­v­giv­nin­gen, at BRF­fon­den i fle­re år ik­ke har ud­delt penge.

Der be­hø­ver ik­ke at væ­re no­get til hin­der for, at en er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke fo­re­ta­ger ud­de­lin­ger, uan­set at fon­dens øko­no­mi­ske stil­ling umid­del­bart be­ret­ti­ger hertil

Ras­mus Jar­lov – Er­hvervs­mi­ni­ste­rens hen­vis­ning til be­mærk­nin­ger­ne til Erhvervsfondsloven.

Af sva­ret fra Er­hvervs­mi­ni­ste­ren frem­går det, at fon­de skal ud­de­le til de for­mål, der er be­skre­vet i vedtæg­ter­ne. Men hvor­når, hvor of­te og hvor me­get si­ger loven ik­ke no­get om. Det skyl­des, at lov­gi­ver i for­bin­del­se med den nye er­hvervs­fonds­lov har fra­valgt at på­læg­ge de er­hvervs­dri­ven­de fon­de at ud­de­le et vist mini­mums­be­løb af årets ind­tæg­ter. År­sa­gen er, at en er­hvervs­dri­ven­de fonds vig­tig­ste for­mål er at dri­ve er­hvervsvirk­som­he­den. Og der­for skal fon­de kun­ne bru­ge over­skud­det til virk­som­heds­for­må­let – for ek­sem­pel som be­red­skab for ka­pi­ta­l­ud­vi­del­ser, op­køb el­ler an­dre in­ve­ste­rin­ger in­den­for fond­s­kon­cer­nen. Ras­mus Jar­lov hen­vi­ser i sit svar til be­mærk­nin­ger­ne til lov­for­sla­get for den nye erhvervsfondslov.

Der be­hø­ver ik­ke at væ­re no­get til hin­der for, at en er­hvervs­dri­ven­de fond ik­ke fo­re­ta­ger ud­de­lin­ger, uan­set at fon­dens øko­no­mi­ske stil­ling umid­del­bart be­ret­ti­ger her­til, hvis de mang­len­de ud­de­lin­ger ek­sem­pel­vis skyl­des, at fon­den øn­sker at fo­re­ta­ge en stør­re en­kelt­stå­en­de ud­de­ling el­ler øn­sker at kun­ne del­ta­ge i kapitaludvidelser/opkøb af ak­tier i den un­der­lig­gen­de virk­som­hed,” skri­ver Er­hvervs­mi­ni­ste­ren i sva­ret til Fol­ke­tin­gets Erhvervsudvalg.

For at vur­de­re om en fond le­ver op til ud­de­lings­for­plig­tel­ser­ne i er­hvervs­fonds­lo­ven kræ­ver det der­for en kon­kret vur­de­ring af en fonds ak­tu­el­le øko­no­mi­ske si­tu­a­tion og stra­te­gi­ske pla­ner. Fle­re fond­s­eks­per­ter, som Nyheds­bre­vet Dan­marks Fon­de har talt med vur­de­rer, at fondstil­sy­net i ly­set af BRF­fon­dens fe­måri­ge pas­si­vi­tet og de mang­len­de ud­de­lin­ger bur­de ha­ve bedt be­sty­rel­sen re­de­gø­re me­re kon­kret for be­sty­rel­sens pla­ner med fon­den. Det har til­sy­net dog valgt ik­ke at gø­re.

”Det vir­ker lidt som Er­hvervs­sty­rel­sen ac­cep­te­rer stort set hvad som helst og at der fak­tisk ik­ke er no­gen sær­lig kon­trol med fon­de­ne. Det er BRF­fon­den et godt ek­sem­pel på, og det er be­stemt ik­ke den ene­ste sag,” si­ger Pel­le Dragsted.

Jeg sy­nes, at kri­tik­ken un­der­vur­de­rer op­ga­vens kom­plek­si­tet og om­fang. Vi over­tog en for­mue på om­kring 8 mia. kro­ner og skul­le sæt­te ret­ning på tre sto­re op­ga­ver. Den før­ste at væ­re en god de­le­jer af Jy­ske Bank, den næ­ste at ad­mi­ni­stre­re og ple­je den lik­vi­de for­mue og en­de­lig at etab­le­re grund­la­get for at fo­re­ta­ge be­ty­de­li­ge uddelinger.

Lars Munch – Be­sty­rel­ses­for­mand, BRFfonden

Om BRF­fon­dens pligt til at fo­re­ta­ge ud­de­lin­ger si­ger, be­sty­rel­ses­for­mand Lars Munch i dag:

”Om vi skal de­le ud, er li­ge­gyl­digt for vi vil de­le ud. Vi har li­ge fra be­gyn­del­sen haft et øn­ske i be­sty­rel­sen om at væ­re til gavn for Jy­ske Bank. Ik­ke ale­ne via ejer­ska­bet af Jy­ske Bank og ik­ke ale­ne via vo­res in­ve­ste­rin­ger, men ved at de­le pen­ge ud. Og det er det ud­de­lings­for­mål, vi nu har de­fi­ne­ret til kol­le­gie­byg­ge­ri. Vi har i be­sty­rel­sen set på, hvad der vir­ker, og hvad der ik­ke vir­ker. Og vi har haft en ud­vik­lings­grup­pe blandt an­det med un­ge hånd­værkslær­lin­ge in­den­for byg­ge­fag og er­far­ne hånd­værks­me­stre,” si­ger Lars Munch.

’Vi er gået mod strømmen’

Be­sty­rel­sen og di­rek­tø­ren har gen­nem he­le stra­te­gi­pro­ces­sen selv væ­ret dybt in­vol­ve­ret i de­tal­jer­ne, og der er ik­ke spildt pen­ge på ek­ster­ne kon­su­len­ter og dy­re be­hovs­a­na­ly­ser. Det er sam­ti­dig og­så for­kla­rin­gen på, at der nu snart er gå­et fem år si­den sal­get af BRF­kre­dit blev of­fent­lig­gjort, uden at fon­den har frem­lagt en sam­let plan for sit vir­ke el­ler of­fent­lig­gjort en for­mel ud­de­lings­po­li­tik, som le­ver op til de krav der fin­des for ind­hol­det af en så­dan politik.

Men selv­om be­sty­rel­ses­for­mand Lars Munch er­ken­der, at fon­den kun­ne ha­ve in­for­me­ret of­fent­lig­he­den bed­re, så me­ner han ik­ke, at kri­tik­ken af fon­dens lang­som­me­lig­hed er berettiget:

”Jeg sy­nes, at kri­tik­ken un­der­vur­de­rer op­ga­vens kom­plek­si­tet og om­fang. Vi over­tog en for­mue på om­kring 8 mia. kro­ner og skul­le sæt­te ret­ning på tre sto­re op­ga­ver. Den før­ste at væ­re en god de­le­jer af Jy­ske Bank, den næ­ste at ad­mi­ni­stre­re og ple­je den lik­vi­de for­mue og en­de­lig at etab­le­re grund­la­get for at fo­re­ta­ge be­ty­de­li­ge ud­de­lin­ger,” si­ger han og for­kla­rer, at be­sty­rel­sen be­vidst har valgt at gø­re tin­ge­ne på en me­re grun­dig og an­svar­lig måde:

"Vi er lang­sig­te­de, og vi er her for evig­he­den. In­tet hav­de væ­ret let­te­re for os end at an­sæt­te en kon­su­lentvirk­som­hed til at la­ve en stra­te­gi­plan og så de­le 100 mio. kr. ud. Jeg sy­nes, vi har ud­vist ek­stra­or­di­nær an­svar­lig­hed ved at la­ve en or­dent­lig ana­ly­se. Ved at si­ge, at vo­res ud­de­lings­po­li­tik skal væ­re gen­nemtænkt og lang­tids­hold­bar. Sna­re­re end at væ­re hur­tig og ud­ar­bej­det af an­dre. Vi har i be­sty­rel­sen ta­get an­sva­ret på os, og selv ud­vik­let stra­te­gi­en sam­men med di­rek­tio­nen. Vi har selv gen­nemtænkt hvor­dan kol­le­gi­er­ne skal ud­vik­les og byg­ges bedst mu­ligt. Må­ske kan man si­ge, at vi har gå­et mod strøm­men, men jeg me­ner vi har gjort det med al­ler­stør­ste an­svar­lig­hed for de pen­ge, vi er ble­vet be­tro­et,” si­ger Lars Munch.

Han for­tæl­ler, at det des­u­den har væ­ret be­sty­rel­sens kla­re mål ik­ke at ha­ve for man­ge om­kost­nin­ger til ad­mi­ni­stra­tion ud­over de ho­nora­rer og ve­der­lag, som er gå­et til fonds­le­del­sen. BRF­fon­den ar­bej­der fra et be­ske­dent kon­tor i Fon­de­nes Hus, og ud­over di­rek­tø­ren har fon­den kun an­sat en stu­den­ter­med­hjæl­per. Her­fra har fon­den ar­bej­det med de­tal­jer­ne i stra­te­gi­ud­vik­lin­gen og med for­be­re­del­ser­ne til før­ste kol­le­gie­byg­ge­ri, som for­ven­tes at kun­ne ud­by­des i ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce, så snart en af­gø­ren­de de­tal­je er på plads.

BRF­fon­dens bestyrelse
  • Lars Munch (for­mand). Til­li­ge for­mand for blandt an­det JP/Politikens Hus A/S, Lou­i­si­a­na Mu­se­um samt Mu­se­ums­fon­den af 7. de­cem­ber 1966 (fon­den er sto­rak­tio­nær i Gyl­den­dal A/S), Lou­i­si­a­na-Fon­den samt Fon­den SOS Bør­ne­by­er­ne og me­nigt med­lem af No­vo Nor­disk Fonden.
  • Ri­na As­mus­sen (næst­for­mand), med­lem af Jy­ske Banks bestyrelse.
  • Li­se­lot­te Høj­gaard, med­lem af be­sty­rel­sen i No­vo Nor­disk Fon­den, Kron­prins Fre­de­rik og Kron­prin­ses­se Marys Fond, Ar­vid Nils­sons Fond, Ta­gea Brandts Rejselegat.
  • Ni­els Fog, næst­for­mand i Jy­ske Banks bestyrelse.
  • Kurt Bligaard Pedersen
  • Sti­na Vrang Eli­as, ud­pe­get de­cem­ber 2018.

”Be­sty­rel­sen har sam­men med di­rek­tio­nen selv stå­et for stra­te­gi­ar­bej­det i fon­den, og vi ta­get ud­gangs­punkt i de hi­sto­ri­ske for­ud­sæt­nin­ger. Stra­te­gi­en var fær­dig i 2016, hvor­ef­ter vi be­slut­te­de at va­li­de­re den gen­nem yder­li­ge­re un­der­sø­gel­ser og ana­ly­ser. Det ske­te i 2017, og i 2018 på­be­gynd­te vi ar­bej­det med at de­fi­ne­re det før­ste kol­le­gie i for­hold til stør­rel­se, funk­tion med vi­de­re. Til for­må­let har der væ­ret ned­sat en ud­vik­lings­grup­pe med ek­stern in­ter­es­sent­del­ta­gel­se, som i lø­bet af 2018 har ar­bej­det med spørgs­må­let, og som nu har ud­ar­bej­det et pro­gram, som be­sty­rel­sen har god­kendt, og som skal dan­ne grund­lag for en ar­ki­tekt­kon­kur­ren­ce om det før­ste kol­le­gie. Den­ne iværk­sæt­tes, når BRF­fon­den har få­et ad­komst til en pas­sen­de grund, som der for­hand­les om i øje­blik­ket,” si­ger Lars Munch.


[cool-ti­me­li­ne layout="compact" animation="fadeInUp" date-format="Y" icons="NO" show-posts="20" skin="clean"]

Vil du læse artiklen?

Med et abon­ne­ment får du fuld ad­gang til fun​dats​.dk.

Det ko­ster at pro­du­ce­re uaf­hæn­gig og dyb­de­bo­ren­de jour­na­li­stisk. Læs me­re om Fun­dats og se pri­ser­ne for at abon­ne­re her.

Abon­nér

Allerede abonnent? Log ind her:

Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img
Jobannoncespot_img

Skribent

Jakob Thomsen
Jakob Thomsen
Ansvarshavende redaktør for Fundats

Læs mere om

Kategorier:

Tags:

Læs også

Forsiden lige nu

Kommunikation

Serie: Gode Ramme for Gode Donationer