Med fondenes stigende interesse for folkeskolen er der brug for både koordinering, vidensdeling og dialog mellem fondene og med centrale skoleaktører. Det mener Agi Csonka, programchef for Villum Fondens nye satsning på ‘Børn, unge og science’, hvor fonden de næste 10 år uddeler 50-100 millioner årligt.
Folkeskolen er ved at nå mætningspunktet for fondsprojekter på visse områder. Da mange fonde satser på de samme områder, er fondene nogle steder en belastning for skolerne, mener forsker. Danmarks Lærerforening er bekymret over udviklingen, og efterlyser politisk stillingtagen og styring af fondsmidlerne. Foreningen opfordrer til debat om, hvordan fondene egentlig påvirker folkeskolen.
Skoler og elever er populære mål for fondenes uddelingsmidler. Nye initiativer og projekter opstår i stort omfang fra fondssektoren, som ønsker at bidrage til bedre undervisning og læring i landets grundskoler. Se eksempler på de mange projekter her.
Mikrobanker i Indien, solceller på kiosktage og produktion af honning i Østafrika. Det er bare nogle af eksemplerne på Bestseller Foundations projekter. Fælles for dem er tanken om at skabe bæredygtig udvikling gennem impact investment. Gennem forretning. Det er en del danske fonde begyndt at arbejde med, men ikke i udlandet på samme måde. Nyhedsbrevet Danmarks Fonde har mødt fondens direktør, Kristian Sloth Petersen, for at høre mere om Bestseller Foundations arbejde med impact investment.
Intensive læringsforløb virker ikke efter hensigten, viser netop offentliggjorte evalueringer. Derfor bør politikerne ændre kurs i forhold til forløbene, melder både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Det politiske system poster fortsat millioner af skattekroner i forløbene, der igangsættes og støttes af flere danske fonde.
Forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet offentliggjorde i sidste uge deres evaluering af Egmont Fondens flagskibsprojekt Lær for Livet. De skolefaglige effekter over tid er små, konkluderer forskerne.
Flere af landets store indsamlende ngo’er er erfarne specialister inden for hver deres område i civilsamfundet. Alligevel oplever flere af disse professionelle organisationer, at de må forrykke deres egne dagsordner og indsatser for at passe ind i fondenes nye rolle som strategiske og katalytiske aktører. 66 medlemmer af ISOBRO har svaret på en anonym rundspørge om samarbejdet med fonde, hvor ngo’erne blandt andet vurderer fondenes kompetencebidrag i partnerskabsprojekter.
Hvis der skal produceres kunst og kultur af høj kvalitet, så koster det penge. Men hvad betyder det egentlig for kunsten og kulturen, om pengene kommer fra stat, marked eller fonde? ”Der er forskel på pengenes valør,” siger filosofiprofessor Ole Thyssen. Ifølge tidligere kulturminister Per Stig Møller øger fondene diversiteten i dansk kunst og kultur. Men Katya Sander, nyligt afgået professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi, advarer omvendt mod, at fondene i nogle tilfælde mindsker kunstens diversitet og kvalitet gennem en upassende instrumentalisering.
Både små og store fonde bør arbejde med effektvurderinger i deres strategiske og operationelle arbejder. Det mener to eksperter i kvantitativ effektmåling. De giver her deres bud på ni spørgsmål, som fondsledelsen bør stille sig selv, hvis den vil vurdere effekten af fondens filantropiske bidrag.
De danske indsamlende ngo’er er overordnet set tilfredse med samarbejdet med de uddelende fonde, viser ny rundspørge. Samtidig mener flere survey-deltagere dog, at fondenes katalytiske omstilling besværliggør samarbejdet på visse parametre.