Trygfonden og Lauritzen Fonden: Effektmåling handler om ansvarlighed – men er ikke altid relevant
Sune Holm Pedersen -0
Onsdag den 7. februar 2018 afholder Dansk Industri et seminar om effektmåling og evaluering af danske fondes uddelinger. Hos Trygfonden har man længe arbejdet med effektmåling, mens man hos Lauritzen Fonden i fremtiden vil gøre det til en prioritet. Effektmåling er et spørgsmål om ansvarlighed, men er ikke altid relevant, lyder det fra begge fonde.
Fondenes samfundsrolle er i forandring, og derfor bliver evaluering og effektmåling en ny nøglekompetence hos fondene, forudser konsulenthuset Deloitte ved partner Michael Hjortlund. Evalueringsekspert Peter Dahler-Larsen peger dog på, at evaluering ikke er et neutralt redskab.
I flere år har fondenes forskelligheder spændt ben for dannelsen af en brancheorganisation. Men nu har 34 små og store fonde og filantropiske foreninger fra hele landet taget initiativ til en forening, der har fokus på det fælles gods i fondssektoren: de samfundsgavnlige uddelinger. Fondenes Videnscenter vil lancere uddelingsfaglige netværksmøder og videndeling til alle fonde, der ønsker at bakke op om den danske fondssektor. ”Adgangsbilletten er redegørelsen for God Fondsledelse,” siger foreningens bestyrelsesformand, Lars Hansen, der er direktør i Villum Fonden.
Naturpark Amager skal evalueres af et konsulentfirma over de kommende fem år. Men det bliver ikke en klassisk evaluering med hovedfokus på effekt- og resultatmål, for Nordea-fonden ved allerede at projektet bliver en succes. Hovedformålet er ikke at dokumentere effekt, men at sprede erfaringer og viden til andre kommende naturprojekter i landet.
Dansk Industri sætter fokus på fondenes stigende samfundsmæssige betydning samt udfordringerne ved at måle og dokumentere effekterne af de almennyttige uddelinger.
Fondenes almennyttige bidrag er 3,5 gange større end regeringens økonomiske råderum frem til 2025, hvis sidste års uddelingsniveau fastholdes. Det konkluderer Deloitte i en trendrapport om de største fonde. Deloitte argumenterer desuden for den holdning, at når fondene vil skabe forandringer på bestemte samfundsagendaer, så bør de kunne dokumentere effekten af deres indsats. Men det kan kun få af dem.
Det er ikke for at måle effekten af uddelingerne, at fondene stiller krav om afrapportering. Fondene bruger tilbagemeldingerne til at kontrollere, om pengene er brugt til det, som var formålet med bevillingerne. Det vurderer flertallet af bevillingsmodtagerne i en tilfredshedsmåling, som nyhedsbrevet Danmarks Fonde har gennemført blandt brugerne af landets største online database over uddelende fonde, fonde.dk.
Filantropiske fonde støtter den offentlige sektors budgetter med milliardbeløb til udviklings- og anlægsprojekter. Fondene er desuden ofte villige til at bruge deres egen faglige og metodiske ekspertise til at rådgive de offentlige forvaltninger om, hvordan de kan løse deres opgaver bedre. Det viser nyhedsbrevet Danmarks Fondes gennemgang af 100 aktuelle fondsprojekter i stat, regioner og kommuner. KL har noteret den kommunale sektors stigende interesse for fondsmidler, men mener ikke, at rent økonomiske grunde kan være den primære årsag. Aalborg Kommunes borgmester peger på, at fondene bidrager med vigtig viden og kompetencer, og at mange kommuners budgetter er så pressede, at fondenes økonomiske bidrag er helt afgørende for at skabe udvikling.
Flere universiteter i blandt andet England, USA og Holland tilbyder kandidatuddannelser i filantropi. I Danmark er filantropi som fagområde endnu ikke defineret, men flere filantropiske elementer indgår i undervisningen som både korte og længere kurser. På CBS følger man udviklingen og overvejer både at tilbyde flere uddannelsesforløb for kandidatstuderende og en masteruddannelse i filantropi for professionelle.
'Branchen i tal' er en ny underside hvor vi løbende samler og opdaterer Danmarks Fondes opgørelser, tabeller og talanalyser.