Intensive læringsforløb virker ikke efter hensigten, viser netop offentliggjorte evalueringer. Derfor bør politikerne ændre kurs i forhold til forløbene, melder både Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening. Det politiske system poster fortsat millioner af skattekroner i forløbene, der igangsættes og støttes af flere danske fonde.
Forskere ved Danmarks Pædagogiske Universitet offentliggjorde i sidste uge deres evaluering af Egmont Fondens flagskibsprojekt Lær for Livet. De skolefaglige effekter over tid er små, konkluderer forskerne.
Flere af landets store indsamlende ngo’er er erfarne specialister inden for hver deres område i civilsamfundet. Alligevel oplever flere af disse professionelle organisationer, at de må forrykke deres egne dagsordner og indsatser for at passe ind i fondenes nye rolle som strategiske og katalytiske aktører. 66 medlemmer af ISOBRO har svaret på en anonym rundspørge om samarbejdet med fonde, hvor ngo’erne blandt andet vurderer fondenes kompetencebidrag i partnerskabsprojekter.
Hvis der skal produceres kunst og kultur af høj kvalitet, så koster det penge. Men hvad betyder det egentlig for kunsten og kulturen, om pengene kommer fra stat, marked eller fonde? ”Der er forskel på pengenes valør,” siger filosofiprofessor Ole Thyssen. Ifølge tidligere kulturminister Per Stig Møller øger fondene diversiteten i dansk kunst og kultur. Men Katya Sander, nyligt afgået professor på Det Kgl. Danske Kunstakademi, advarer omvendt mod, at fondene i nogle tilfælde mindsker kunstens diversitet og kvalitet gennem en upassende instrumentalisering.
Både små og store fonde bør arbejde med effektvurderinger i deres strategiske og operationelle arbejder. Det mener to eksperter i kvantitativ effektmåling. De giver her deres bud på ni spørgsmål, som fondsledelsen bør stille sig selv, hvis den vil vurdere effekten af fondens filantropiske bidrag.
De danske indsamlende ngo’er er overordnet set tilfredse med samarbejdet med de uddelende fonde, viser ny rundspørge. Samtidig mener flere survey-deltagere dog, at fondenes katalytiske omstilling besværliggør samarbejdet på visse parametre.
I de senere år har danske fonde igangsat eller støttet en række såkaldte intensive læringsforløb for udsatte eller fagligt svage børn og unge. Formålet med de intensive læringsforløb er at løfte deltagernes faglige niveau for at ruste dem bedre til at tage en ungdomsuddannelse. Men ifølge en række eksperter kan de intensive læringsforløb muligvis virke mod hensigten.
Intensive læringsforløb for fagligt svage børn og unge er i de senere år blevet et populært pædagogisk værktøj med opbakning fra flere danske fonde. Men fondenes begejstrede udmeldinger om forløbene bygger på alvorlige misforståelser og uheldige forsimplinger, fortæller to forskere fra VIVE og Aarhus Universitet/DPU. De efterlyser, at fondene kommunikerer mere ansvarligt.
Danske fonde støtter eller står bag en række såkaldte intensive læringsforløb. Forløbene har til formål at give udsatte børn og unge et fagligt løft. Men ifølge flere forskere inden for skole- og uddannelsesområdet kan de intensive læringsforløb på længere sigt muligvis have en negativ effekt på deltagernes faglige niveau. Flere fonde fortæller nu, at de vil genoverveje støtten til de intensive læringsforløb, hvis en positiv langtidseffekt ikke kan dokumenteres.
Interviewstafetten lægger denne gang vejen forbi Leo Fondets nye kontor ved Kalkbrænderihavnen. Her fortæller den næsten nye direktør, Jesper Mailind, om fondens fokus på menneskets største organ: huden. Både for at hjælpe mennesker med hudlidelser – og for at forbedre balancen i danske fondes støtte til life science-området. Som svar på Frank Rechendorff Møllers spørgsmål fortæller han om ambitionen om at gøre Leo Fondet mere kendt udenfor landets grænser og om udfordringen i at adskille fondens filantropiske aktiviteter fra Leo Pharmas kommercielle aktiviteter. Han sender depechen videre til Mads Lebech i Industriens Fond.