Nyt lovforslag skal løse ngo-fondes arveproblemer
Bestyrelserne i Børnecancer­fonden, Læger uden Grænser og Verdens­natur­fonden får end­nu større beslut­nings­frihed over fremtidige arve­midler, hvis et revi­deret lovforslag ved­ta­ges. Justits­ministe­riet har lyttet til hørings­svarene og sender lov­forsla­get om ændring af arve- og uddelings­regler i fornyet høring.
Nyt lovforslag skal løse ngo-fondes arveproblemer
Arv der tilfalder ikke-erhvervsdrivende fonde skal fremover uddeles i stedet for at indgå i den bundne kapital, foreslår justitsministeriet. Lovforslaget vækker glæde hos brancheorganisationen, ISOBRO. Også professor i fondsret, Rasmus Feldthusen mener det er fornuftigt at tilpasse loven til virkeligheden. Men forslaget indeholder nye problemer, som bør løses inden Folketinget vedtager lovændringen, påpeger han.
Survey: ngo’er udfordres af katalytisk filantropi
De danske indsamlende ngo’er er overordnet set tilfredse med samarbejdet med de uddelende fonde, viser ny rundspørge. Samtidig mener flere survey-deltagere dog, at fondenes katalytiske omstilling besværliggør samarbejdet på visse parametre.
Båndlagte arvemidler
De humanitære og velgørende organisationers problemer med båndlagte arvemidler er langt fra løst efter Civilstyrelsens afgørelse i Læger uden Grænser-sagen i forrige uge. Kapitalen på 66 mio. kr. er kun frigjort på betingelse af, at fonden sparer beløbet sammen og fastfryser det igen. Danmarks Fonde har søgt svar på, hvor lang tid fonden får til at genrejse kapitalen. Og vi har set på de to helt væsensforskellige opfattelser af begrebet ’arveindtægt’, der udstiller skismaet mellem de indsamlende fondes daglige drift og evighedsperspektivet i fondsloven, som administreres af en grundig, men hårdt presset fondsmyndighed. ”Det bedste vil være en politisk løsning og en justering af fondsloven,” siger administrerende direktør i SOS Børnebyerne, Mads Klæstrup Kristensen, som sidste år måtte fastfryse arvemidler for 26 mio. kr.
Bunden kapital
Den ikke-erhvervsdrivende fond, Læger uden Grænser, modtager masser af private bidrag til ngo’ens arbejde. Men størstedelen af pengene må den ikke uddele. Konsekvensen er, at ngo-fonden i 2017 måtte halvere sine humanitære uddelingsaktiviteter. Arve- og gavemidler for mere end 60 mio. kr. er fastfrosset på grund af fondslovens regler om bunden kapital. Civilstyrelsen træffer afgørelse i sagen i denne uge.
Thit Aaris-Høeg, Fonden for Socialt Ansvar
Direktør Thit Aaris-Høeg fra Fonden for Socialt Ansvar belyser de filantropiske fonde fra ansøgersiden i dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi. Hun oplever, at det er blevet langt sværere for de små og mellemstore civilsamfundsorganisationer at søge fondsmidler hos de større fonde. Det skyldes, at fondene arbejder langt mere strategisk end tidligere med fokus på langsigtede indsatser.
Arv & testamente
Velgørende organisationer investerer i øjeblikket kraftigt i at opdyrke markedet for arv og testamentariske gaver. Samlet set modtager indsamlende foreninger og fonde mere end en halv milliard kr. i arv om året. Men potentialet er endnu større, og derfor sætter organisationerne ind med flere forskellige redskaber for at hverve flere testatorer. Arvemarkedsføring er et voksende fokusområde for ngo’erne.
Djibouti (foto: Klaus Bo)
Børn uden hjem er temaet for Danmarks Indsamling 2018. Organisationerne bag indsamlingen søger nu efter en ny fond eller virksomhed, som vil afløse Ole Kirks Fonds mangeårige støtte til indsamlingsaktiviteten ’gode gerninger’.
ISOBRO medlemsmøde
Stram regulering kan gøre det svært for ikke-erhvervsdrivende fonde at skabe optimale betingelser for deres velgørende aktiviteter. Det oplever blandt andet flere indsamlende fonde, som har kvaler med at bruge arveindtægter til uddelinger eller med at få et ordentligt afkast på formuen i lavrenteøkonomien. Men det er forholdsvist enkelt at slippe ud af fondslovens restriktive regelsæt og Civilstyrelsens stramme praksis. Det var nogle af de pointer, der blev diskuteret da de indsamlende organisationers brancheorganisation, ISOBRO afholdt medlemsmøde om bestyrelsesansvar og fondslovgivning.
I USA blev der sidste år givet 123 mia. dollars til religiøse formål fra flere filantropiske kilder. I den danske fondsverden derimod, er filantropiske donationer til kirkelige og religiøse formål stort set ikke eksisterende, viser tal fra Danmarks Statistik. ”Man kan spørge, hvorfor nogle af de større fonde ikke er født med en tydeligere indikation af, at man støtter religiøse formål?” siger chefredaktør og adm. direktør på Kristeligt Dagblad, Erik Bjerager.