Nyt lovforslag skal løse ngo-fondes arveproblemer
Arv der tilfalder ikke-erhvervsdrivende fonde skal fremover uddeles i stedet for at indgå i den bundne kapital, foreslår justitsministeriet. Lovforslaget vækker glæde hos brancheorganisationen, ISOBRO. Også professor i fondsret, Rasmus Feldthusen mener det er fornuftigt at tilpasse loven til virkeligheden. Men forslaget indeholder nye problemer, som bør løses inden Folketinget vedtager lovændringen, påpeger han.
Rune Lund (foto: Mark Knudsen)
Enhedslistens nye udspil på fondsområdet er første forsigtige skridt i et nyt strategisk fokus de kommende år. Forsigtigheden skyldes blandt andet, at partiet ikke har nok viden om fondsområdet. Et af forslagene i det nye udspil er baseret på ’von hørensagen’, erkender fondsordfører Rune Lund.
Karsten Lauritzen
Skatteministeren har fået præsenteret en ny mo­del, der kan skabe flere erhvervsdrivende fonde i fremtiden. ”Jeg synes, det er en god mo­del, og det synes ekspertgruppen, der har fundet frem til den også,” fortalte skatteminister, Karsten Lauritzen, på JUC’s fonds­kon­fe­ren­ce.
Båndlagte arvemidler
De humanitære og velgørende organisationers problemer med båndlagte arvemidler er langt fra løst efter Civilstyrelsens afgørelse i Læger uden Grænser-sagen i forrige uge. Kapitalen på 66 mio. kr. er kun frigjort på betingelse af, at fonden sparer beløbet sammen og fastfryser det igen. Danmarks Fonde har søgt svar på, hvor lang tid fonden får til at genrejse kapitalen. Og vi har set på de to helt væsensforskellige opfattelser af begrebet ’arveindtægt’, der udstiller skismaet mellem de indsamlende fondes daglige drift og evighedsperspektivet i fondsloven, som administreres af en grundig, men hårdt presset fondsmyndighed. ”Det bedste vil være en politisk løsning og en justering af fondsloven,” siger administrerende direktør i SOS Børnebyerne, Mads Klæstrup Kristensen, som sidste år måtte fastfryse arvemidler for 26 mio. kr.
Carlsbergfondet & Tuborgfondet
Det er Carlsbergfondets bestyrelse, der skal træffe beslutningerne om uddelingerne under Tu­borg­fon­det, og ansvaret kan ikke uddelegeres til Tuborg­fon­dets bestyrelse. Det har fondstilsynet slået fast på et møde med Carlsbergfondets bestyrelses­formand, som nu vil ændre fundatsen, så den flugter med fonds­loven. Det sker efter en række eksperter har påpeget rod i an­svars­for­de­ling­en mellem de to bestyrelser.
Carlsbergfondets bestyrelse
Tuborgfondet er ikke en selvstændig fond med egen fundats, sådan som den ellers fremstår i offentligheden. Tuborgfondets bestyrelse er derimod kommet på mellemhånd mellem fondslovgivningen og Carlsbergfondets fundats. Flere eksperter påpeger, at ansvaret for Tuborgfondets uddelinger ligger hos Carlsbergfondets bestyrelse, som principielt ikke må uddelegere beslutningskompetencen. Bestyrelsesformand Flemming Besenbacher erkender, at kommunikationen er uklar, men er uenig i, at der er tvivl om ledelsesansvaret.
Tuborgfondet
I 2014 gik 20 pct. af Tuborgfondets uddelinger til støtte for dansk erhvervsliv. Siden har Tuborgfondet skærpet sit fokus på fællesskaber og frivillighed med udgangspunkt i ci­vil­sam­funds­organisationer. På baggrund af Tuborgfondets strategi, indsatsområder og uddelingspolitik er det blevet svært at se på hvilken måde Tuborgfondet særligt støtter erhvervslivet. Det mener flere fondseksperter, der samtidig vurderer, at ’særligt’ skal tolkes som mere end halvdelen af uddelingerne.
Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus
Erhvervsstyrelsen planlægger at gennemføre et kontrolforløb med de erhvervsdrivende fondes uddelinger. Nye redskaber i erhvervsfondsloven har givet bedre mulighed for at tjekke om fondene overholder uddelingsreglerne.
Højesteret
Fonde der har flere uddelingsformål skal uddele lige meget til hvert formål over tid. Men i Det Nissenske Familiefond har bestyrelsen siden stiftelsen prioriteret familieformålet. Den 25. januar gav Østre Landsret fonden medhold i en principiel sag, som Civilstyrelsen nu har anket til Højesteret.
Fyn-Langelands Fond
MF, Erling Bonnesen, (V) går nu ind i sagen om Fyn-Langelands Fond, som ikke kan få Civilstyrelsens tilladelse til at dele resterne af fondens formue ud til formålet. ”Det handler ikke kun om en enkelt sag, det er den generelle administrative linje, der er for stram,” siger han. Fondslovens regler om opløsning bør laves om, mener professor i fondsret.