Penge op af lommen
En række danske fonde får tilsyneladende så dårlig rådgivning af deres bank, at de både går glip af afkast, men også betaler alt for meget i omkostninger. Meget tyder nemlig på, at bankerne først tager penge for uvildig rådgivning, men ender med at anbefale deres egne investeringsprodukter, som de derefter igen tjener penge på. ”Man må forvente at fondene selv sørger for, at bankerne ikke tilgodeser sig selv,” siger professor Carsten Tanggaard.
Selvom en ikke-erhvervsdrivende fond står opført som en aktiv og levende fond i cvr-registret, er det slet ikke sikkert, at den stadig eksisterer. Det viser en aktuel sag, hvor syv ud af 35 tilsyneladende aktive fonde har været nedlagt i flere år. Det er usikkert, hvor mange af de 8.000 aktive fonde i cvr-systemet, der reelt findes, forklarer fonds­myndig­heden. Justitsministeren bør nu sikre troværdige rammer om fondene og etablere et ordentligt fondsregister, mener to fondseksperter.