Intensive læringsforløb
To nye evalueringer fra Trygfondens Bør­ne­forsk­nings­cen­ter viser ingen tydelig positiv effekt af intensive læringsforløb, og begge peger også på mulige negative effekter af forløbene. Der er nu behov for at stoppe op og diskutere, hvordan in­ten­siv undervisning skulle kunne skabe de for­an­dring­er, som langvarig almindelig skolegang ikke er i stand til, mener forsker fra Danmarks Pæ­da­go­gis­ke Universitet.
Tietgenkollegiet
Danske fonde har en tradition for at opføre kollegier, der går tilbage til tiden lige efter første verdenskrig. Internationale strømninger, ønsket om at afhjælpe studiebolignød samt muligheden for at sætte et varigt aftryk på det danske samfund er blandt de motiver, der fortsat får fondene til opføre kollegier.
Fonde i folkeskolen
Fondenes massive interesse for folkeskolen får nu politikere til at efter­spørge klare ret­nings­lin­jer, fælles forum og et uafhængigt skoleråd. Under­vis­nings­mini­ste­r Merete Riis­ager har sat gang i et arbejde, der skal afklare, hvordan et sam­arbej­de med fondene kan under­støt­tes bedst muligt.
Flisemurer ved det årlige Danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne, DM i Skills, som Nordea Bank-fonden i 2016 støttede med 1,5 mio. kr. (foto: Per Daugaard/SkillsDenmark)
Nordea-fondens lillesøster, Nordea Bank-fonden, har op til 85 procent af sin formue placeret i en enkelt aktie. Ifølge Civilstyrelsens kapitalregler er det ikke en forsvarlig formueplacering. Men på grund fondens historie er det alligevel fuldt lovligt. Og det kan fondens modtagere være glade for. For investeringen har nemlig været så god, at fonden nu hæver uddelingsniveauet til 25 mio. kr. om året.
Alsik (Henning Larsen Architects)
Danfoss A/S udbetaler 300 mio. kr. i udbytte til Bitten & Mads Clausens Fond. Sidste år uddelte fonden 74 mio. kr., og i år er der afsat endnu flere penge til uddelinger, fremgår det af fondens årsrapport.
Intensiv læring
I de senere år har danske fonde igangsat eller støttet en række såkaldte intensive læringsforløb for udsatte eller fagligt svage børn og unge. Formålet med de intensive læringsforløb er at løfte deltagernes faglige niveau for at ruste dem bedre til at tage en ungdomsuddannelse. Men ifølge en række eksperter kan de intensive læringsforløb muligvis virke mod hensigten.
Intensiv læring
Intensive læringsforløb for fagligt svage børn og unge er i de senere år blevet et populært pædagogisk værktøj med opbakning fra flere danske fonde. Men fondenes begejstrede udmeldinger om forløbene bygger på alvorlige misforståelser og uheldige forsimplinger, fortæller to forskere fra VIVE og Aarhus Universitet/DPU. De efterlyser, at fondene kommunikerer mere ansvarligt.
Danske fonde støtter eller står bag en række såkaldte intensive læringsforløb. Forløbene har til formål at give udsatte børn og unge et fagligt løft. Men ifølge flere forskere inden for skole- og uddannelsesområdet kan de intensive læringsforløb på længere sigt muligvis have en negativ effekt på deltagernes faglige niveau. Flere fonde fortæller nu, at de vil genoverveje støtten til de intensive læringsforløb, hvis en positiv langtidseffekt ikke kan dokumenteres.
Agi Csonka (foto Pernille Greve)
Med fondenes stigende interesse for folkeskolen er der brug for både koordinering, vidensdeling og dialog mellem fondene og med centrale skoleaktører. Det mener Agi Cson­ka, programchef for Villum Fondens nye satsning på ‘Børn, unge og science’, hvor fonden de næste 10 år uddeler 50-100 millioner årligt.
Elsass Fonden
Med afsæt i en ny struktur og et nyt navn udvider Elsass Fonden sit samarbejde med kommuner og hospitaler, og ansætter flere fysio- og ergoterapeuter til at formidle viden om den spastiske sygdom, cerebral parese. Derudover har fonden relanceret sit website med et nyt online ansøgningssystem, der gør det lettere for folk med cerebral parese at søge fonden. Det betyder flere uddelinger.